S_DanskeHaandværkerlavsSegl

segl — (I, K jøb enhavn , jvfr. Bagere, II, Helsingør, Guldsmede ssts., Skomagere, I, Holbæk), D e t er Vævernes L avssegl (III, Malmø, jvfr. Rebslagere, I, K jøbenhavn ). Saadanne A ffattelser har gam le Aner. D er kan — nærmest som et Kuriosum — lige være Grund til at m eddele Omskriften paa det af V ilhelm Erobreren som H ertug af Norm and iet i 1069 førte Segl: H oc Normannorum W ilelmum nosce patronum ; den er, som det ses, tilm ed affa ttet paa leoninsk Versemaal. E t „Ce e s t“ eller „C’e s t“ be­ gynder L egenden paa m iddelalderlige franske Segl.1) L avene var for R esten her i Landet ikke ene om noget lignende.2) — E jergen itiven forstærkes ved sam tid ig A nvendelse af det possesive Pronomen: D er F iltm acher von Alburch i h r Am tssiegel (H attem agere, I, Aalborg, jvfr. II og III, Randers). I sjældnere Tilfæ lde er Ordet Segl h elt udeladt: Bødkerembede i K jøbenhavn 1584, I, A ssens Skomager­ la v 1608, Buchb inder in K openhagen, I, uden andre Ord, hvortil kommer den ubehjæ lpsomme A ffat­ telse: D e t er Skræderlav i Assens. Naar Væverne i Slangerup i Omskriften — ogsaa uden Forekom sten af Ordet Segl — taler om et „Signum v e r ita tis“, har de neppe ha ft K endskab til, a t d ette U d tryk forekommer i M iddelalderens Sekreter, uden yderligere T ilføjelse. Latinen var Seglenes Modersmaal, ogsaa b en y tte t af en Række danske Lav. I d ette Sprog ses Ordet „con v iv ium “ som B etegn else for Lavskorporationen3). V i træffer f. Eks. et Sigillum conv iv ii hos Skomagerne, I, i K olding, i Svendborg og i Malmø sam t hos de Horsens-Sm ede, I. D isse sidste nævner sam tid ig deres Segl som tilhørende et convivium Sancti P etri, uden dog derfor at udelade Betegnelsen for dem selv. Seglet kan følgelig ikke forveksles med et særligt G ildesegl. Nogle L av har betjen t sig af e t „Sigillum officii“ (Slagtere, Malmø, Smede, Y stad og Skrædere, V isby), id et Skomagerne paa sid stnæ vn te Sted har foretrukket et „Sigillum so cie ta tis“. D e t tred ie Led i Omskriften, Angivelsen af Sted — Aalborg Bageres Lavssegl, Bagernes Lavssegl i Helsingør, ev en tu elt uden Præposition foran S tednavn et — giver ligesaa lid t som de ty sk e A ffattel­ ser An ledn ing til nærmere Om tale. D e t er overflødigt at gaa ind paa fejlagtige Konstruktioner. — I de la tin ske Omskrifter ses — ofte abbrevierede — ad jek tiviske Former af S tedn avn et (Skomagere, Hor­ sens, samme, II, K jøbenhavn , Smede, I, Helsingør, Skomagere, II, Malmø, Slagtere ssts., Smede, Y stad ), i et enkelt Tilfælde: a c iv ita te H afn iense (Smede, I, K jøbenhavn ), om N a vn e t da ikke — i dansk eller ty sk Form — staar efter en Præposition: in eller de. Naar Skomagerne i Næ stved lader deres Omskrift slu tte: in N eswedis, har man form odentlig regnet med en loka tiv isk A b lativ, forud- gaaet af den i saa Fald m eningsløse Præposition. Som i danske K øb stad s- og Herredssegl træffes et Par nærmere Stedangivelser: in D ania (Smede, I, Helsingør), in Gotlandia (Skrædere, V isby) og — som allerede næ vn t i det foregaaende — et „Danorum “ hos de k jøbenhavnske Kirurger (Barberere, II). Forlades Seglene med de nogenlunde regelrette Omskrifter, træffes A ffattelser uden Angivelse af S t e d , id et C itationstegn i de følgende Linier viser, at Omskriften er g en g ivet med sin egen Ortografi og i sin H elhed, saaledes: „Skrederlafen“ (I, Svendborg), „Schrøderlags Segel“ (Viborg), „Skomager- laugets Am tsseg l“ (ukend t Sted), den sidste visende en tidligere næ vn t P leonasm e, og „Bagerlafs In seg l“ (I, Svendborg) sam t endvidere Omskrifter uden Angivelse af L a v e t s A r t : „Assens Laugs Segel Anno 1716“ (Handskemagere), „Am tssiegel der Meister tho Otense (Barbererne). — Paa et Baand over F iguren i det af K jøbenhavn s B likkenslagere, II, førte Segl læses kun „Am b tssiegel“, som alm in­ delig Omskrift b lot „Menige L a v “ (Smede, I, Odense). — I flere Tilfæ lde bestaar Omskriften kun af et Ord, v isende S tednavn et, ev en tu e lt med tilfø jet Aarstal: „Neoburgensis“ (Skrædere, I, Nyborg), „Y stad ien sis“ (samme, Y stad ), „Neoburgensis 1610“ (Skomagere), „K oppenhagen“ (Vævere, I og II), „Slanggerup 1557“ (Skrædere). D e latinske A d jek tiver kan oversæ ttes „nyborsk“, „y stad sk “ eller, for at ta le ha lvvejs Latin, ystaden sisk . Skal her tænkes noget underforstaaet og da hvad? Uden at komm e ind paa lavsh istorisk Omraade bør det lige bemærkes, at et, af Saddelmagersven­ dene i Faaborg b en y tte t Segl fra en sen Tid i Omskriften betegnes som „Fremm ed tegn“, og at de aar- husianske Skræderes Segl — med Aarstallet 1709 — viser, at det har været b estem t ved Udfærdigel­ sen af Pas (o: Svendenes „A fskedspas“). Ogsaa indenfor denne Seglgruppe træffes Sentenser i Omskrifterne, ja tilm ed som deres eneste x) Se J. R om a n : Manuel de Sigillographie française, Paris 1912, pag. 224 og 246. 2) Se D . S., Side 292 og 302 med Henvisninger til D . H. S. 3) Jvfr. D . S., Side 304 ff. 15