S_DanskeHaandværkerlavsSegl

E jerbegrebet er kun und tagelsesv is id en tisk med selv e B etegn elsen for H aandvæ rket eller rettere sag t for dets Udøver: Skomagerens Indsegl i Aars (Aarhus, I). D e t bemærkes, a t der for d e tte og de følgende Eksemplers Vedkomm ende ikke regnes med den originale Ortografi, som v il fremgaa af T ek ­ sten til de respek tive Segl, ligesom det straks bør siges, a t der, hvad de neden staaende Eksem p ler angaar, hverken nu eller senere i denne U d gav e er ta g e t H en syn til en syn lig D eling af Ord eller af disses enkelte Stavelser, af Gravøren m arkeret v ed smaa K ugler eller andre Adsk illelsestegn . En saadan D eling kan forøvrigt ikke altid kon stateres med fu ld Sikkerhed. A t D elinger ikke overholdes, resul­ terer i Gengivelserne: Maribo Skom agerlavs Segl (ikke Skomager L av s Segl) og Skomagernes L av s­ signet i R osk ilde (ikke Skomagernes L av s S ignet). V i opererer a ltsaa baade med Begreberne Segl og L avssegl. Forholdet bliver klarere i den v iste Gengivelse med Versalier. Naar alle Segl er afb ildede paa Tavlerne, har Udgiveren form en tlig R e tten til en saadan Frihed. Som H ovedregel viser E jerbegrebet baade, h v ilk e t H aandværk, d et drejer sig om, og B etegn elsen for Samm enslu tn ingen som Corpus. Forskellige R edak tion er forefindes, som o ftest betingede af Sprog­ brug. U ndertiden er L av e ts Mænd i Egenskab af Seglejere angivne ved den enkelte: K alundborg Sko­ m a g e r s L avssegl, I, S k o m a g e r e n s (R ibe), som o ftest dog i F lerta llet: M iddelfart S k om a g e r e s , Sko­ m a g e r n e s (Kalundborg, II). Ogsaa i en la tin sk Omskrift træffes Enkelttalsform en : Sigillum aurifabri (Guldsmede, Aalborg). H ertil slu tter sig Omskriften: Skjelskør Skomagerlav, uden flere Ord, endvidere: S k om a g e r ia v s S ignet i Helsingør, III, Maribo Skom agerlavs Segl, jvfr. D e t loblige Bagerlavs Ind­ segl (K jøbenhavn , II), en unægtelig bedre Form , sam t S k om a g e r la v e ts Segl (Aarhus, II). — B e teg ­ nelsen L av — Laug, L avg, hvor U , som næ sten altid i ældre Omskrifter er e r sta tte t af V, Lau, Laf, Lauf, Lag — er langs den h ypp ig st b en y tted e, for ikke at sige næ sten eneraadende. D e t andet Ord „Am t“ kendes ikke b lo t i ty sk e , m en undertiden — f. Eks. Skomagere, II, K old ing — i danske Om- skrifter, hvor „Em b ed e“ ogsaa træffes (Bødkere, I, K jøbenhavn ). Snedkerne i N yborg taler om L av og Am t paa en Gang, en Slags forstærkende U d tryk , som fak tisk er en P leonasm e. — N ogle enkelte Gange betegnes Seglet som tilhørende L av shu set (Bryggere, III, K jøbenhavn , H andskem agere, Sax- kjøbing, Vævere, Helsingør), ligesom det i Om skriften karakteriseres som et „Ladeseg l“, „Laden siegel“ (Bødkersvendene, K jøbenhavn , Vævere, V, ssts.). Den særlige T ilføjelse forekommer, naar Omskriften ta ler om det „ lovlige“ L avssegl (Garvere, III, K jøbenhavn ) eller om det „ re tte“ (Murere, I, Odense). Skomagerne i Horsens er endog saa op ly ste, at de fører et S ig illum p u b lic um 1). I disse T ilfæ lde understreges Seglets juridiske og officielle B etydn in g . B en y ttelsen af et Ep ith e ton ornans: lieblich, løblich eller „loblige“ (Kobbersm ede, I og II, K jøb en ­ havn , Bagere, II ssts.) gælder L av et. Ordet Meister eller Mester træffes und tagelsesvis (H attem agere, I, Murere, I, og Tømrere, alle i Odense); at Seglet baade repræsenterer „Meister und G esellen“ ses ogsaa kun faa Gange (H attem agere, II, Odense, K lokke- og K andestøbere, K jøbenhavn ). Omskriften „Aller- m and og a l l e Lavsbrødre“ (Smede, Svendborg) — og flere Ord findes ikke — viser en anden T ilføjelse; den genfindes i de Landskrone-Skomageres Segl, b etegn e t som „alle B rødres“. — L oya liteten giver sig unægtelig Udslag, naar de k jøbenhavn sk e Bødkere, IV, i Omskriften pranger m ed deres „allernaadigst forund te L a v “, ja tilm ed nævner K ongen s N avn , eller naar Gørtlerne samm esteds, I, betegner deres „Am t“ som „det kongelige“. Omskriften i det sid ste F ag s næ ste Segl, II, kan nævnes paa d ette Sted. Her ta les om: D e t lille Gurtleram ts Segl, u tv iv lsom t kun et k lod set U d tryk for, at Seglet er af m indre Størrelse end det foregaaende, altsaa a t forstaa „G ørtleram tssegl“; „Das kleine Handwergssiegel in K op enhagen“ (Garvere, II) siger ganske det samme. — I nyere Segl træffes B egrebet „Brødreskab“ (f. Eks. Bødkere, II, Aarhus) eller „Broderskabet“ (Rebslagere, II, K jøbenhavn ). H vad de særlige Svend elav endelig angaar, nævnes de altid som saadanne i Seglet, hv is d ette da ikke fremtræder som ført af F ag e ts „O ldgesel“ eller -geseller (Rebslagere, II, Odense, Murere, IV, K jøbenhavn ). Omskrif­ ten: „Vi sam tlige K amm agersvende i K jøb en h a vn “ tyd er paa en v is Selvfølelse. Ogsaa anden sted s siger den, at Seglet gælder „ sam tlige“ Svende (H attem agere, II, Aarhus, III, Randers). Forskellige af disse Segl — man erindrer, a t Ortografi og Bøjninger stad ig normaliseres her i Ind­ ledningen — viser det dem on strative Pronomen: D e tte Indsegl hører til o. s. v . (Rem snidere og Sadel­ magere, I, K jøbenhavn , jvfr. Skomagere, I, og Slagtere, I ssts.), D e tte er Bund tm ageres — — Ind-

*) D .S., Side 31.

14