S_DanskeHaandværkerlavsSegl

Ord, i R egelen dog efterfu lgt af et Aarstal. En Række Murersegl viser L av e ts gam le Fyndsprog: Wer G ott vertrau t, h a t woh l gebau t, id et afvigende Ortografi forefindes. I Forbindelse m ed det frem stillede Værktøj siger disse Ord A lt, m en rigtignok In te t om L a v e ts H jem sted . Naar de k jøbenhavn sk e Vævere, III, lader D ev isen „Soli Deo gloria“ indgravere i deres Segl — „Kopenhagen 1648“ tilfø jes — b liver det den i Sk joldet frem stillede Væ verskytte, som fortæller, hvem man har for sig. D e t maa, hvad for­ skellige Om skriftsredaktioner iøvrig t angaar, stad ig erindres, at Seglenes F igurindhold i de aller fleste T ilfæ lde ingen T v iv l lader tilbage om L a v e ts Art. Selv det enkelte Ord b liver tilstræ kk eligt, naar Figurerne giver Besked . U nd tagelser er allerede næ vn te i det foregaaende. — I to L inier under F igur­ frem stillingen, altsaa ikke som Omskrift, viser H ov ed stad en s Brændevinsbrænderes Segl den djærve Sentens: „Af Korn dryber Fæ dm e“, unægtelig af en anden K ategori end de ovennæ vn te. Aarstal træffes i talrige af Lavenes Segl, i Omskrift eller F elt. D e t er ved et B lik paa F rem stillin ­ gens S til i m ange Tilfæ lde ganske ind lysende, at det forefundne A arstal ikke daterer Stampen . A t gøre R ede for det Aarstal, som refererer sig til det paagæ ldende L avs H istorie, falder udenfor nærværende U d gaves Ramm er. O ftest er der ikke Tale om e t sigillografisk Forhold. Man kan i denne Forbindelse pege paa, at de k jøbenhavn sk e Sadelmageres Seglom skrift (IV ) slu tter med en fu ldstænd ig Datering: 12. April 1797. N y r o p bemærker, at der burde h av e sta a et 21. April, D a to for den kongelige B e v il­ ling, som forenede R em snidere og Sadelmagere i et L av1). E t saadan t Eksempel opmuntrer ikke den uden forstaaende til lavsh istoriske Ekskursioner. — F lere Aarstal kan m ed nogenlunde Sikkerhed siges at give Oplysning om T iden for Forfærdigelsen af den paagæ ldende S tampe. L igesom i m ange K øb ­ stad s- og Herredssegl ses ogsaa for L avsseglenes V edkomm ende — men kun i beskeden t A n ta l — de Aarstal, som betegner Hyldinger: 1584, 1608, 1610, 1648 og 1655. Naar Væverne ud ta lte deres Soli D eo gloria i Forbindelse m ed A arstallet 1648, tør man m aaske tro, at Valg af D ev ise hen tyd er til, at L and et havd e faa et en ny Hersker. O m s k r i f t e r n e s G e n g i v e l s e er i O verensstemm else med det Princip, der fu lgtes i Udgaverne af K øb stad s-, Herreds- og G ildeseglene2). D e v ises med Versalier, ev en tu elt — i de T ilfæ lde, hvor Gravø­ ren har b e tjen t sig af „Skriveskrift“ — med store og smaa kursiverede Bog staver, eller ogsaa med Fraktur, svarende til M inuskier. D e t for Abbrevationers Vedkomm ende tilsa tte ses med K ursiv. Da denne Skrift ikke forekommer for Frakturens V edkomm ende, har det været nødvend ig t a t t y til smaa la tin sk e kursiverede Typer. — Undertiden kan det ikke m ed B estem th ed afgøres, om en A bbreviation v ed K on trak tion i V irkeligheden foreligger; et enk elt B o g sta v kan m eget v e l være glem t af Gravøren. A t her i saadan t T ilfæ lde regnes m ed en K on trak tion spiller ingen større Rolle. Der tag e s in te t H en syn til „ om v end te“ Typer, fremkomne v ed den p o sitiv e Gravering, som resulterer i det n ega tiv e B o g sta v , ej heller til A d sk illelsestegn eller lignende, a lt ty d e lig t v ist af A fbildningen. Manglende, men u tv iv l­ somm e B og stav er er tilsa tte i [ ], hypo th esisk e T ilføjelser i ( ), T ilføjelser efter et citeret, m en ikke afb ildet Eksemplar af det paagæ ldende Segl m ellem to lodrette Streger: ||, id et Prikker eller v an d ­ rette Streger iøvrig t b en y tte s efter de i de anførte Udgaver næ vn te Regler, hvortil nærmere henvises. E t (!) er kun tilsa t, naar der kunde være Tale om en alm indelig Trykfejl. Mere eller m indre radbræk­ kede eller m angelfu lde Ord, f. Eks. v isende e t udelad t G enitiv-S, er ikke efterfu lgte af en saadan T il­ føjelse. Saa snart det drejer sig om Omskrifter, affattede i Modersmaalet eller i det ty sk e , undertiden h a lvv e js p la tty sk e Sprog, træder M isforstaaelser, ja endog ganske notoriske Fejl — og her sigtes ikke b lot til de ortografiske — saa ty d e lig t frem, a t de uvægerlig falder enhver i Øjnene. H vad saadanne Anorm aliteter angaar, er Om skriftens K on cip ist eller Gravøren — hvem af disse to, der har begaaet Fejlene, kan selv sag t aldrig afgøres — ofte lang t ude. Foreligger et slet Eksemplar af et eller andet Segl, og skal m an gæ tte sig til u tyd elig e eller m anglende Bog staver, i H enhold til Gravørens sand syn ­ lige D ispo sition f. Eks. til fire, fem eller seks, m aaske til et længere S tykk e af Omskriften med e t ikke b estemm elig t A n ta l Bog staver, id et der ogsaa m aa regnes med Mellemrummene mellem to eller flere Ord, er det ind lysende, at A rbejdet vanskeliggøres, om A ffattelse eller Ortografi spiller En e t Puds. A lene det lille Ord „Seg l“ træffes i denne U dgave med følgende Bogstavering: Segl, Seil, Seyl (fire 9 D. L. S., Side 34. 2) Se D. S. S., Side 11 f og 61 f., D. H. S., Side 17 f., D. S., Side 314 ff. 16