ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

086555867

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

VI LH. LOR ENZEN

PROBLEM ER I KØBENHAVNS HISTORIE 1660 — 1757

BELYST VED SAMTIDIGE KORT

SÆ R T R Y K AF H IS T O R IS K E M E D D E L E L S E R OM STA D EN K Ø BEN H A V N OG DENS B O R G E R E 3. R Æ K K E . V. B IN D . H Æ F T E 1—8

K Ø B E N H A V N C. A. JØ R G E N S E N S B O G T R Y K K E R I 1942 —I« ^AADH U s .

07,404 l o 74 S í W

PROBLEMER I KØBENHAVNS HISTORIE 1660 — 1757 BELYST VED SAMTIDIGE KORT. A f V ILH . LORENZEN . F ra og med Aaret 1660 gik København nye Skæbner i Møde. Det har afspejlet sig i Bylegemet soin Hel­ hed og da ikke m indst i den Maade, hvorpaa de mange forskelligartede Funktioner inden for denne Helhed fik ydre Form og Skikkelse. Den vældige Omdannelse af Staden, Christian IV hav­ de iværksat, da han anlagde Ny-København med Kastel og udvidede det sjæ llandske København med en helt ny By paa Amager — Christianshavn — havde langt fra naaet at fæstne sig i helt faste Former inden hans Død. I hele Resten af Aarhundredet, men særlig i T idsrum ­ met fra 1660 til Midten af 18. Aarhundrede — arbejde­ des der paa at fuldkommengøre København som en by­ bygningsmæssig tilfredsstillende Organisme. Med 1750’- erne er en lang sammenhængende Periode foreløbig af­ sluttet, i hvilken der Slægtled efter Slægtled, helt fra Christian IV’s unge Dage, var arbejdet med Københavns organiske Udvikling. Stadskonduktør C. Geddes frem ­ ragende Kortarbejde af 1757 over Byen og dens forskel­ lige Kvarterer slaar grundigt og paalideligt fast, hvad Resultatet af disse halvandethundrede Aars V irksom

V ilh . L orenzen

4

hed var blevet. Men Vejen havde været lang og besvær­ lig! Det maa i højeste Grad paaskønnes, at Københavns Kommune, i Anledning af Stadskonduktørembedets 250 Aars Jubilæum 1940 har udgivet dette Geddeske Pragt­ værk af et Kortarbejde, der h idtil kun har foreligget i farvelagte Originaltegninger, og har ladet dem reprodu­ cere i de skønneste Farvetryk. Im idlertid forelaa det af nærværende Forfatter 1930 for Kommunen udgivne Værk: De ældste haandtegnede Kort over København 1600— 1660. Denne f ø r s te P e r io d e af nævnte halvanden- hundredaarige, saa indgribende Proces i Københavns by­ mæssige Udvikling er følgelig tilgængelig for A lmenhe­ den i sam tidige Kortarbejder. Og med Udgivelsen af Ged­ des Kort er ogsaa E n d e r e s u lta te t af denne langvarige Ud­ viklingsproces ved Aar 1757 klarlagt for O ffentligheden. For alle, der har Interesse for Københavns saa mær­ kelige og lærerige H istorie — og de bliver stadig flere og flere — inaatte det im idlertid være overmaade magt- paaliggende, om ogsaa d en m e llem lig g e n d e P e r io d e — 1660— 1757 — kunde blive belyst gennem samtidige Kortarbejder. Der er derfor al god Grund til at være Københavns Kommune taknemm elig, fordi den stillede sig imødekommende overfor Tanken om en Udgivelse ogsaa af Mellemperiodens Kortarbejder. Kommunen be­ vilgede beredvilligt de fornødne Midler til Tankens Vir­ keliggørelse, da nærværende Forfatter 1939 henledte Op­ mærksomheden paa Betimeligheden og Ønskeligheden af et saadant Kortværk. Med Bevillingen havde Kommunen tillige for Øje at ville m indes Hundredaaret for Borger­ repræsentationens Oprettelse. I nøje T ilslu tn ing til den for Værkets Udgivelse nød­ vendige Gennemgang af de mange Hundrede Kortarbej­ der over København, spændende over Perioden 1660 til 1757, blev det nødvendigt at foretage vidtløftige Studier

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757

over Kortenes indbyrdes Sammenhæng og deres For­ hold til V irkeligheden. Men dette har ikke kunnet lade sig gøre, uden samtidig at komme ind paa alle afgørende Problemer i Københavns Historie i paagældende T ids­ rum. Resultatet af disse Studier, med Kortene som Ho­ vedmateriale, foreligger i nærværende Arbejde, der na­ turligt slutter sig til den tidligere i „H istoriske Med­ delelser om København“ 2. R., IV, frem satte Undersø­ gelse: „Problemer i Københavns Historie 1600— 1660. Belyst ved samtidige Kort“. Det, d e r s k e r m e d K ø b e n h a v n i d e n h e n v e d lOOaarige P e rio d e fr a 1660 til 1757, d e r h e r s k a l b e h a n d le s, er, at d e n fr a a t væ re en dels m id d e la ld e r lig , d els re n a issa n c e - p ræ g e t B y s ta d ig ty d e lig e re fa a r K a r a k t e r a f en B a r o k ­ by, s a m tid i g m e d , at d e n f o r t s æ t t e r sin T ilp a s n in g e fte r s k i f t e n d e K r a v til B y o r g a n i s m e n s f u n k t i o n e l l e U d f o r m ­ n in g og O m f o r m n i n g . Ved Tiden omkring 1660 blev to Ting af afgørende Betydning for Hoved- og Residensstaden. For det første Regeringsforandringen og for det andet de Erfaringer af m ilitær, særlig fortifikatorisk Natur, Belejringen og Stormen paa København havde bundfæ l­ det i de Styrendes Sind, og som manede til H and ling! Krigen og Regeringsforandringen havde medført visse Ændringer i Stadens Styrelse — men af en mærkelig dobbelt Art, idet de dels havde styrket, dels svækket Bystyrets Beføjelser. Under Belejringen havde Borgerne faaet det store Pri- vilegiebrev af 10. August 1658, siden stadfæstet 24. Juni 1661. Det havde til Øjemed dels at hæve Borgernes Selv­ følelse, dels ogsaa at fremme Stadens materielle Velfærd. Men der kom ganske vist m indre ud af alle de skønne T ilsagn, end Borgerne havde haft Grund til at vente. At København var blevet en fri Rigsstad — en fri Rigens

V ilh . L orenzen

6

Stad — var og blev kun Ord efter Enevæ ldens Indfø­ relse. Og dog — de 32 Mænd, valgt ud af Borgerskabet, beholdt man, og sammen med dem skulde Magistraten — Præsident, Borgmestre og Raadmænd — overveje, hvad der tjente til Stadens og Menighedens Bedste. D isse to politiske In stitu tioner havde tillige som allervigtigste B eføjelse den, at adm inistrere Indtægter og Udgifter. Man havde endogsaa T illadelse til fra Byens Side direkte, gennem en Deputation, at henvende sig til Monarken.1) T eoretisk set var det — som alt antydet — en ikke helt ringe Magt, der var tildelt Bystyret, men den unge Enevælde satte sig straks godt fast i Sadlen, og det af dens Organer, Kancelliet, der specielt varetog Stadens Interesser, skulde nok vide at sætte sig i Respekt. Dertil kom, at um iddelbare Befalinger fra Kongen kunde gribe kraftigt ind i Byens Forhold. Paa m angfold ige Omraader blev det da Statsstyret, der tiltog sig Ret til at tage Ini­ tiativet — og netop paa saadanne, hvor det i overor­ dentlig Grad gjaldt Byen som By. Alt, hvad falder ind under Begrebet Bybygning og inden for dette Begreb Byplanlægning, tog Staten sig ene og alene af, men og- saa af alt vedrørende Gaders, P ladsers, Havnens og Ka­ nalers allehaande Forhold. . Regeringen, med Majestæten i Spidsen, nærede en mægtig Interesse for København. Den var Residenssta­ den, hvor Kongerne nu opholdt sig næsten til Stadighed. I alleregentligste Forstand var Byen blevet „Kongens København“, og som Hofby trak den Rigets Adel til sig for kortere eller længere Ophold. Som Regeringens Sæde fyldtes den med Embedsmænd, og som Rigets største Garnisonsby og F laadestation vrim lede den med Militær af alle Grader og Vaabenarter. Ja! det kunde til Tider se ud, som om det egentlige, producerende og handlende

1) O. N ie lse n : K bh s. H ist. V ., p. 101 ff.

P roblem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757 7 Borgerskab blev stillet helt i Skygge. Fak tisk blev Kø­ benhavn i denne Enevældens ældre Periode i overvæl­ dende Grad en Konsumby. Ogsaa dette Forhold kom til at præge Bybygningen, idet netop de konsumerende Elementer af Befolkningen i ikke ringe Grad bidrog til at forme og danne Byens Udseende. Straks fra første Begyndelse griber den enevældige Re­ gering paa et overmaade vigtigt Omraade ind i Byens Adm inistration, idet den den 12. Maj 1664 ansætter — og saa vidt vides for første Gang — en S ta d s b y gm e s te r — en „Ingeniør og Fabriksmester i Vor Residensstad København“.2) Som kgl. ansat er han at opfatte som Statsembedsmand, men hans Forhold til Bystyret er for­ øvrigt ikke klart. Særlig radikalt blev — og af let for- staaelige Grunde — Statens Indgreb i Ledelsen af Be­ fæstningsarbejder. Tidligere havde det ikke været helt paa det Rene, hvem disse paahvilede. Initiativet var gan­ ske vist i de senere Aar af Christian IV’s Kongetid Re­ geringens, men Udførelsen paahvilede, i al Fald til en vis Grad, Borgerskabet, til hvis Pengepung der tillige stilledes store Krav. Med Enevælden gled Københavns Befæstning som Statsopgave ind under Statens Forsorg; Bekostningen blev Statsudgift, der afholdtes af Rigets samlede Indtægter,3) hvilket dog ingenlunde udeluk­ kede, at Kongen stadig kunde udskrive særlige Skatter af Borgerskabet, — og ingenlunde undlod at gøre det — naar hans egne Midler var sluppet op, som det bl. a. skete ved „den højnødvendige Fortification“ 1667.4) 2) In g e n iø r en J a n J a n se n , H irsch : F o r te g n e lse ov er O fficerer: K gl. B ib i. — J v f. V ilh . L o ren zen : K ø b en h a v n sk e P a læ e r I, p. 36 f. K ø b en h a v n s D ip lo m a ta r iu m V I, p a ss. 3) L a sse n : D o cu m en ter og A c tsty k k e r t il K iø h en h a v n s B e fæ st­ n in g s H isto r ie , 1855, p. 82. 4) K. D. V I, Nr. 481.

V ilh . L orenzen

8

Som Fæ stningsby, endda Rigets største Vaabenplads, —- og som Orlogshavn — maatte Fæstningsværker og andre m ilitære Anlæg ved mange Lejligheder blive be­ stemmende ogsaa for andre bybygningsmæ ssige, men forøvrigt rent civile Forhold. Hvilke tekn iske Kræfter Byen selv og den enevældige Regering raadede over i Perioden 1660— 1750, anvende­ lige til Bybygningsarbejder af alle Slags, vil, saa vidt mu­ ligt, blive oplyst gennem den her foreliggende Under­ søgelse. Det vil vise sig, at der er Tale om saavel Inge­ niører som Arkitekter. Men det vil tillige vise sig, at det langt overvejende Antal Arbejder skyldes statsligt an­ satte Mænd. Den tydelige Tendens, alt fra Christians IV’s Dage, til at skæ lne stadig skarpere m ellem Ingeniørens og Arkitektens Opgaver, fortsæ ttes gennem Resten af 17. Aarhundrede og til noget op i 18. Aarhundredes før­ ste Halvdel, da v isse baade ingeniørmæ ssigt og i Civil­ arkitektur uddannede Militære igen lægger begge Op­ gaver ind under deres Virksomhed. Som Staden var c. 1660 i Enevæ ldens allerførste Aar, er den gengivet i en, ganske v ist paa andre Kortarbejder hvilende, P lan over Byen og dens Befæ stning (Ktvk. 1942, T. I ), udarbejdet af Christoffer Heer. Med denne Stad skulde nye Mænd og nye V iljer ar­ bejde i de følgende Slægtled.5) Vel var Rammen for Byens Udvikling og Vækst i det store og hele lagt før 1660 og allerede ved Christian IV’s energiske Arbejds­ indsats, men Rammerne trængte til at fyldes og ændres baade her og der, og det skulde vise sig, at ved Aar 1757 havde Enevoldskongerne omdannet København til en By, 5) H v o rled es K ø b en h a v n b y p la n m æ s sig t h a v d e u d v ik le t sig fra c. 1600 til d e tte T id sp u n k t, er sk ild r e t a f F o rf. i H ist. M ed d elelser om K bh vn., 2. R k., IV, 1930.

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757

i mangt og meget forskellig fra den temmelig ufærdige Stad, de havde overtaget. Saa stærk var de enevældige Monarkers Magt over Københavns Udvikling, at det vil være naturligt her at tage dens Forløb op til Undersøgelse for hver enkelt Konges Regeringstid. Hver af vore daværende Konger havde sin egen Mening om København som Byorganisme og egne Forestillinger om, hvad der tjen te til dens Triv­ sel. Dette afspejler sig paa meget tydelig Maade gennem det store Kortmateriale, der staar til Raadighed og dan­ ner Grundlaget for Undersøgelsen. Men indenfor den enkelte Konges Regeringstid maa en Undersøgelse som denne igen tage Sigte paa de for­ skelligartede Opgaver, Arbejdet med h ine Tiders Kø­ benhavn naturligt stillede. Ved at følge disse Opgavers Løsning — eller Forsøg paa Løsning — indenfor hver Konges Regeringstid, faar man et Overblik over den mangeartede og mangesidede Proces, denne By, der i sig selv rummer saa mange m ilitære og civile Problemer, undergik i Tidsrummet fra 1660 til 1757. De særlige Opgaver, der forelaa allerede ved dette T i­ dehvervs Begyndelse og forøvrigt blev ved at foreligge helt til 18. Aarhundredes Midte, sam ler sig fortrinsvis om Udformningen af Befæstningen, Ny København med Kongens nye Torv, Slotsholmen med Frederiksholms- kvarteret, Christianshavn, den gam le By, og Omraadet udenfor Voldene.

FREDER IK IIPs SIDSTE TIAAR 1660 — 1670 . I BEFÆSTNINGEN MED KASTELLET.

Man levede i 1660’erne i Skyggen fra den lige a fslu t­ tede Krig, og ganske særlig Belejringen og Stormnatten havde afsat E rfarin ger! I Tiden um iddelbart før og un ­ der Belejringen var Byens Befæ stning i største Ilfærdig­ hed bragt saa nogenlunde i Stand, men da Krigen endte, og Freden var sluttet, kunde Regeringen kun med aller­ største Bekymring se paa det hele Fortifikationsværk. Trods alle Anstrængelser var det langfra i forsvarlig Orden. Alvorlige Overvejelser over dets T ilstand maatte ogsaa føre til Erkendelse af, at man nu burde bygge videre efter de m est moderne og forbedrede Systemer. Thi Tiden var løbet fra Københavns Befæ stning i den Form og Skikkelse, fortrinsvis Axel Urup og hans „højre Haand“ Ingeniøren Peder Bysser i sin Tid havde givet den. Ikke m indst Kastellet, mente man, trængte haardt til en Modernisering. Ude i Europa havde Befæ stn ings­ kunsten tilmed gjort betydelige Fremskridt. Axel Urup havde udført sit Arbejde efter Tidens bedste Forbillede — det gammel-nederlandske Fortifikationssystem med Jordvolde og vaade Grave, saaledes som det var frem ­ stillet af Freitag c. 1630. Men i Aarenes Løb var sket v isse Frem skridt i B efæ stningskunsten. Navnlig i Frank­ rig havde dannet sig en Ingeniørskole, hvis fornemste Repræsentanter var Pagan (1604— 6 5 )) , der fremhævede

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757

Bastionen og dens Detailkonstruktion som Befæ stnin­ gens væsentligste Led. Hans Ven var den berømte S. L. Vauban (1633— 1707), hvis Fæstninger blev forbilledlige for en lang Eftertid. Hver Ingeniør af nogen Betydning udarbejdede sin egen Modifikation af Pagans eller Vau- bans Systemer og anbefalede selvsagt sit eget som det bedste og m est ufejlbare. Til de mere selvstændige hører Hollænderen Henrik Ruse, der 1654 havde udgivet sit berømte, men ganske vist omdisputerede Værk: Ver- sterckte Vesting, nærmest byggende paa Pagans System. Ruse vil dog ikke „lære Fortifikationen fra Grunden af, men vise de Forstandige og i Videnskaben Erfarne den moderne Fortifikations Svagheder, samt hvorledes disse Mangler kunne afhjæ lpes og Fæstninger gøres uforholds­ mæssigt stærkere.“0) Det Spørgsmaal, Regeringen efter Krig og Belejring nu maatte stille sig selv, var, om vi herhjemme raadede over en fuldt moderne indstillet Fæ stningsingeniør og tilmed en Mand af saadant Format, at man turde betro ham Ansvaret for en Modernisering af Rigets Hoved­ fæstning og Orlogshavn — helst ogsaa af Rigets øvrige forsøm te Fæstninger. Thi det nye Krigskollegium var allerede i December 1660 ivrigt beskæ ftiget med vigtige Overvejelser angaaende Arbejder, der skulde foretages det følgende Aar, med Planer til en Forstærkning af Ka­ stellet mod Søsiden. En Dæmning med dækket Vej — Begyndelsen til den senere Langeliniepromenade — var man dog allerede gaaet i Gang med straks efter Fred- slutningen.7) 6) J a h n g en g iv er i: H en rik R u se, 1849, p. 5 ff, H oved træ k k en e i R u ses S y stem . — J v f. V. K ro h n : K a ste lle ts V o ld e og U d en væ rk er, p. 18 f. — Jeg b e n y tte r h er L ejlig h e d e n til a t b rin g e G en era lm a jo r H. U . R a m sin g m in b e d ste T ak fo r R aad og A n v isn in g er un d er U d a r b e jd e lse n a f næ rvæ ren d e A fh a n d lin g . 7) J a h n : H en rik R u se, p. 15.

V ilh . L orenzen

1 2

Hvem kunde man herhjemme henvende sig til? Man maa aabenbart her se helt bort fra den adelige Matematiker, N iels Gyntelberg, der 2. Februar 1661 fik Bestalling som „Rigens Bygm ester“ saavel i civil som m ilitær Arkitektur, thi hans Stilling har nærmest svaret til en Generalbygmesters.8) Han døde kort efter, og Em­ bedet forblev ubesat i hele Frederik IIFs Tid. Af Mænd med ingeniørmæ ssig Uddannelse havde man i sin Tid — 1650 — med store Forventninger indkaldt den hollandske Fortifikationsekspert, Kvartermester P ie rre de Perc eua l for at modernisere G llickstadts Fæ st­ ningsværker, men han synes at være blevet en Skuffelse og gled vistnok allerede 1660 ud af dansk T jeneste.9) Til Gengæld havde vi af hjem lige Kræfter en Mand som General A x e l Urup, i sin Tid vor største Kapacitet, men, ved 1660, 59 Aar gammel og næppe fuldt arbejdsdygtig og helt i Føling med T iden.10) Med T illiden til ham var det øjensyn lig ikke mere videre bevendt -—- uvillig ind ­ stillet overfor Regeringsforandringen som han ogsaa var. Axel Urup blev vraget, sikkert til sin egen store F ortryd else! Ser man ud over Landets daværende Bestand af Inge­ niører i Hærens T jeneste, var der — blandt de faa, der kendes — enkelte Dygtigheder. Men der var noget til­ fældigt over den hele Ordning af vort m ilitære Ingeniør­ væsen. Hærens Ingeniører var endnu ikke organiserede — det skete først 1684 —- og var henlagt under General­ staben, idet de sorterede under Generalkvartermestre. 1660 var Oberst W illum Lobrecht Generalkvartermester for Danmark og Hertugdømmerne, W illem Coucheron

8) V ilh . L o re n z e n : L am b ert v. H a ven , 1936, p. 6. 9) H irsch : A n f. A rb. —- V ilh . L o ren zen : C h r istia n IV ’s B y a n læ g , 1937, p. 342. 10) V ilh . L o ren zen : A n f. V ., p. 32 ff.

^3

P roblem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757

B u ste a f F red erik III. E fte r V. T h o r la c iu s-U ssin g : A rb ejd er a f Fr. D ie u ssa r t, Fr. D u q u esn o y og B a rth . E ggers. D ie u ssa r t s.

14

V ilh . L orenzen

for Norge.11) Ingeniørerne beordredes ud til de forskel­ lige Fæstninger og havde Konduktører til deres Bistand ved forefaldende Arbejder. De betydeligste var et Par Udlændinge — de to Brødre Hoffmann, af tysk, mulig adelig Æt, begge i Christian IV’s sidste Aar ansatte i dansk Krigstjeneste og nu mod­ ne Mænd. G o tfred H o f fm a n n , en bestem t og beslutsom Mand, havde begyndt sin senere saa straalende Karriére 1647 „under sin Broders strænge Commando“ som Kon­ duktør og havde opmaalt de fleste af Landets Fæ stn in ­ ger. Den 14. December 1653 var han blevet udnævnt til Ingeniør, havde „i den hele Tid af sin bedste Ungdom“, som han selv siger, „haft haardt Arbejde“, som han dog havde baaret med Taalmodighed. Under Svenskekrigen og i Belejringens Tid var han meget virksom , vandt i høj Grad Kong Frederik III’s Bevaagenhed og var fra 19. No­ vember 1659 knyttet til København, idet det blev ham overdraget at føre T ilsyn med Byens Dæmninger og en Opstemning af Peblingesøen — et Arbejde, han dog senere beklagede sig stærkt over: „Ingen Ingeniør kan bestaa ved dette Værk, om han ogsaa har den mest perfekte Instruktion og følger den“, som han uforfærdet lader Kongen det vide Aaret efter. Det blev ham efter Fredslutningen paalagt at anlægge den dækkede Vej ud for Kastellet, mod Søsiden, og betydelige Beløb bevilge­ des baade dette og det følgende Aar dertil. Men pludselig blev det hele Værk opgivet — man fik helt andre og større P laner med Kastellet. Og nu blev det ham be­ troet at fuldføre og genopbygge Frederiksodde, Frede­ ricia er hans Værk.12) Men ogsaa Broderen Georg H o f fm a n n var en talen t­ fuld Ingeniør — ikke uden Originalitet; han havde i 11) S en ere h e n b le v O rd n in g en n o g e t æ n d ret. Se V. E. T y c h se n : F o r tifik a tio n s -E ta te r n e , 1884, p. 3. 12) R ig sa r k iv e t: K r ig sk o lle g ie t, Indk. B reve.

P roblem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757 15 Lighed med Pagan gjort en „Invention“ — „den perpen- diculære B astion sflanke“ med de deraf følgende Konse­ kvenser13) og synes i sin Tid at have haft en væsentlig Andel i Udformningen af Fredericias Forgænger, Frede- riksodde. Den 23. Juli 1659 fik han Inspektion over Københavns Befæstning, men Hvervet overgik allerede 3. August samme Aar til W illum Lobrecht.14) Han døde som Oberst 1666.15) Af Ingeniører af beskednere Format, men forøvrigt veltjente Mænd fra Tiden før 1660 døde O tto H e y d e r 1660,16) og da P e d e r B y s s e r s Navn ikke forekommer efter 1657, maa han antagelig ved den Tid være død.17) En Del Ingeniører vides at have været i Virksomhed i Aarene um iddelbart efter Krigen, foruden Generalkvar- termestrene. Der var den dygtige Christianshavner Han s Ja cob sen S ch iø rt, men han var forlængst, siden 1649, knyttet til Norge, hvor han blev til sin Død 1675.18) Der­ imod var Selgen P e d e rse n , der fra 1647 havde været ansat i Norge, under Svenskekrigen virksom i Frederiks- odde, hvor han blev taget til Fange af Svenskerne; se­ 13) C h r isto ffe r H eer: S p ec u lu m a r tis m u n ie n d i, 1693. (2. Opl. 1743). 14) L a sse n : D oc. og A c tsty k k e r t il K bh .s B efæ stn in g s H ist., 1855, p. 197. 150 H irsch : A nf. A rb. — F ik 1650 O rdre t il at te g n e K ort over F red erik so d d e (H u g o M a tth iessen : F r ed ericia , 1911, p. 6) og led ed e 1651 F æ stn in g sa r b e jd er n e i J y lla n d . (R o c k str o h : D en n a tio n a le Hæ r I, p. 2 0 4 ). 16) H irsch : A nf. A rb. — J v f. V ilh . L o ren zen : A n f. V ., p. 34 f., p. 104. 17) P. B y sse r v a r 1645 K ap ta jn . A n sa tte s 1657 i F red erik so d d e u n d er G eorg H o ffm a n n og b le v h e r ta g e t t il F a n g e a f S ven sk ern e, m en lø s k ø b t fo r 120 R dlr. (H irsc h : A nf. A rb .). E t a f h a m te g n e t P r o je k t til en O m b efæ stn in g a f L a n d scro n a i 1650’ern e, n u i N a ­ tio n a lm u s e e ts A rk iv — v ise r h a n s p e r te n tlig e og so b re S treg og a fslø r e r h a m so m T egn er a f T. V III, IX og X II i K ortvæ rk et a f 1930. 15) V ilh . L o ren zen : A nf. V ., p a ss.

V ilh . Lorenzen

16

nere, 1662, er han i Nakskov og beordres 1668 derfra til Nyborg.19) I Nakskov havde han vistnok afløst Ingeniø­ ren, J o h a n n e s B r e c h lin g , hvis Navn ikke nævnes efter 1661, da han maa formodes at være død.20) En Særstilling indtog aabenbart den G o tfr e d K riig er, der var i Kronprinsens T jeneste som Ingeniør, men om hvem forøvrigt intet synderligt vides. Han var i al Fald ikke knyttet til Hæren.21) Af Ingeniører, der senere hen — i Løbet af 1660’erne — kom i dansk T jeneste, skal her nævnes Henrik Ruses Fætter, W o l f g a n g V i l h e lm R ø m e r , der i Christian V ’s Dage skulde indtage en høj Stilling,22) og L e o n a r d Char- lis, sikkert ogsaa Udlænding; han fik 1666 Ansæ ttelse i Oldenburg og Delm enhorst.23) Det maa im idlertid ikke overses, at Datidens Officerer, særlig af de højere Grader, kunde have et endda bety­ deligt Kendskab til B efæ stn ingskunstens Teori og navn­ lig dens Praksis. Dette gjaldt aabenbart en Mand som W i l l u m L o b r e c h t. I denne Forbindelse bør ogsaa nævnes J o h a n Cas pa r v. C icignon , af gammel lothringsk Adel, alt fra 1657 i dansk K rigstjeneste. I et lille Aarstid, fra Oktober 1661 til August 1662, var han som Kaptajn knyttet til København, men blev forsat til Norge, hvor han viste sig som særdeles habil Fæ stningsingeniør.24) To andre Officerer af lignende Type var A n d r e a s F u c h s , 19) W id e r b e r g : Isa c v. G eelk erk , p. 112 f. H ir sch : A n f. A rb. — 1671 m ø d er m a n h a m p a a K ron b org. J a h n : H en rik R u se, 1848, p. 53. 20) F ra A rk iv og M u seu m IV, p. 17. — H irsch : A n f. A rb. 21) O. N ie lse n : A n f. V ., V , p. 13, 174. 22) J a h n : A n f. V ., p. 104. — Se H ir sch : A n f. Arb. 23) H ir sch : A n f. A rb. — L. C h a rlis h a r sig n e r e t sm u k t te g n ed e P la n e r o v er F æ stn in g sb y e r n e O ld en b u rg og D e lm e n h o r st i D e t kgl. B ib i. GI. k gl. Sm igr. 717 B. 34) C. V. M u n th e a f M o rg e n stjer n e : G e n e r a lm a jo r J. C. v. C. i P e r so n a lh is t. T id ssk r ift, 7. R. 5. B d., p. 49— 92, 230— 39.

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757 17 af tyrolsk Adel, der havde specialiseret sig som Ingeniør og 1660 kom i dansk T jeneste, først i Gliickstadt, senere i København og — sidst men ikke m indst — Carl H e i n ­ ric h v. d. O ste n , en mechlenburgsk Adelsmand, fra 1660 i dansk T jeneste; 1661 træffes han beskæ ftiget med Befæ stningsanlægene ved Hals, Korsør og Fredericia og fra 1662 er han Leder af Befæstningsarbejder ved Ny­ borg, hvor han 1668 afløstes af Selgen Pedersen for, som Oberstløjtnant ved Fortifikationen, at kunne knyttes til Befæ stnings- og andre Arbejder i og ved København.25) Han var utvivlsom t en prøvet og dygtig Mand i sit Fag! Der var dog ogsaa Officerer af dansk Adel, der sad inde med betydelig fortifikatorisk Indsigt og Viden. Dette gælder især N ie ls R o s e n k r a n t z -—- i alle Maader en fremragende Officer — og som Oberst fra 1666 en af de ledende Mænd ved de følgende Aars store Befæ stnings­ anlæg ved København. Ogsaa E j l e r H o lc k , fra 1660 Kom­ mandant for Kronborg, var en kyndig Fæ stningsinge­ niør, og det samme maa vistnok siges om de to fyenske Brødre, H e n n i n g og E r i k Q u itz ow , samt General Fr. A h - le fe ld t, Kommandant i København fra 1662 til sin Død 1672. Men ingen af de her nævnte Mænd — end ikke Axel Urup eller de to Brødre Hoffmann — fandt Naade for Frederik IIFs og hans Mænds Øjne og fortjente det sik ­ kert heller ikke, hvis man vilde anlægge en europæisk Maalestok for deres Ævner og Viden. Under disse Om­ stændigheder forstaar man, at Kongen vendte sit Blik mod Udlandet. Thi noget maatte der g ø r e s! Har man i Udlandet vidst, at Frederik III savnede en Fortifikationsingeniør af høj Kvalitet? I al Fald synes en saadan Mand at have meldt sig og 25) Om A. F u ch s se Fr. S ch rød er: R en d sb u rg a ls F estu n g , 1939, p. 146 ff. H irsch : A n f. V. — R o ck stro h i B iogr. L ex. 2. U dg. — K. D. V I. Nr. 707. R ig sa rk iv et: K r ig sk o lle g ie t. Indk. B reve.

V ilh . L orenzen

18

tilbudt Kongen sin T jeneste. Manden er den h idtil ret gaadefulde C h risto ffe r Heer, der i Begyndelsen af 1660’erne maa have været i Danmark. Som Fætter til Brødrene Hoffm ann havde han i Forvejen gode Forbin­ delser, og han har overfor Frederik III søgt at gøre sig bemærket paa forskellig Maade. Det kgl. B ibliotek be­ varer Vidnesbyrd derom, særlig en i rødt F løjlsb ind ind ­ bunden Bog med nette og sirlige Tegninger — Tabellæ (Kortarbejder) — af Fæ stninger i Kongens Riger og Lande, alle tegnede i samme Maal.26) Paa T itelbladet henvender han sig paa Latin til Majestæten med fø l­ gende Ord: „Til den ophøjede og mægtige Herre, Hr. Frederik III, Konge til Danmark etc., den uovervindelige, Fædrelandets Fader, from, lykkelig, berøm t!“ Derunder følger: „D isse, her indføjede ichonografiske Kort, d. v. s. Planer af Befæ stninger og Kasteller, frem ­ stillede i eet og samme Maal med sig selv og i Henhold til den her tegnede Maalestok gengivet i Rodemaal — til­ byder i al Ydmyghed og Underdanighed Christophorus Heer“. Naar er disse Planer udført? Da Fæstninger i de 1658 tabte Provinser er medtagne, var det naturligt at antage, at de stammer fra Tiden før Roskildefreden. Men da Byer som Nyborg, Køge og Korsør har de Fæ stn ings­ værker, de først fik under Svenskekrigen, og København er gengivet, som den var inden de store Ombygninger, bl. a. af Kastellet, maa man antage, at Tegningerne er blevet til 1660— 62 og at Christoffer Heer følgelig i Løbet af denne Tid har været i København — vel netop, da Frederik III saa sig om efter en ledende Fæ stn ingsinge­ niør. Om han paa eget Initiativ, eller paa B estilling af Kongen har udarbejdet de smukt tegnede Projekten til Park- og Kanalanlæg i Forbindelse med de kgl. F isk e­

26) D et kgl. B ib i. GI. k gl. Sm igr. F o l. 716.

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757 19 damme udenfor Østerport (Ktvk. 1942, T. II, 1) og til et Park- og Kanalanlæg ved en Sø,27) kan ikke oplyses — kun ved man, at han ikke opnaaede fast kgl. Ansættelse. Christoffer Heer var meget begejstret for sin Fætter Georg Hoffmanns „Invention“ og denne havde selv op­ fordret ham til at offentliggøre den. Da Christoffer Heer senere kom i kurfyrstelig sachsisk T jeneste, gør han ogsaa Alvor af det i sit 1693 udkomne Værk: Speculum artis muniendi — et Spejl for Befæ stningskunsten, til­ egnet Frederik IIFs Dattersøn, Hertug Johan Georg IV af Sachsen.28) Eet er givet — det betragtedes som et Livsspørgsmaal for Danmark at faa sit Fæ stningsforsvar i Orden. Thi det var, som nævnt, ikke blot København, men samtlige Rigets Fæstninger, der trængte til Modernisering. Den Kapacitet, man ikke havde til Raadighed hjemme, søgte man i Udlandet, og Valget faldt til Slut paa Hollænderen H e n rik Ru se. Efter at have faaet -sine ret stramme øko­ nom iske Betingelser opfyldt, fik denne interessante Per­ sonlighed 11. Juli 1661 Bestalling som Generalkvarter- mester, Overinspektør over Rigets Fæstninger og blev tillige Oberst for et Infanteriregiment, der kunde skaffe ham den nødvendige Arbejdskraft.29) Denne straalende Repræsentant for den daværende europæiske, internationalt indstillede Officersstand, var født 1624. Han var følgelig kun 37 Aar gammel, da han overtog sin nye overordentlig vigtige og ansvarsfulde Stilling. Men alt fra Barnsben var han fortrolig med Krigen og alt dens Væsen, som han selv siger „drevet af

27) K gl. B ib i.: GI. kgl. Sm igr. 717 B. 28) D ette V æ rk fin d e s p a a D et kgl. B ib i.

39;) H. R u se h a r i F o r ta le n til s it 1654 u d k om n e Væ rk i „D en A u teu r to t d en L eser“ g iv e t sin S e lv b io g ra fi. — Jvf. J a h n : H. R. 1848. — W . H. S ch u k k in g : D e o u d e V e stin g w er k e n v a n N ed erla n d , 1941, p. 27 ff.

V ilh . L orenzen

2 0

et naturlig Ingenium og af Lyst til Krigsvæsen og i Særdeleshed til Fortifikation, Artilleri, Udenværker, Miner og hvad der mere hører h en “. Altid havde han holdt til, hvor der var noget at lære, var gaaet fra Land til Land og fra Krig til Krig. Først uddannede han sig hjemm e under den fremragende Tekniker Frederik Hen­ drik af Oraniens Ledelse. I Trediveaarskrigens sidste Aar tjen te han Frankrig og senere Hertugen af Weimar. Overalt var han ivrig efter at studere, paa hvilken Maade man „fortificerer, attaquerer og defenderer“. Da han ikke kunde lære mere af Franskmænd og Tyskere, prø­ ver han 1646 venetiansk Krigstjeneste og var i Dalma- tien og Albanien. Men særlig fik han Lejlighed til at studere norditalienske Fæstninger og med sin Overord­ nede, den kundskabsrige Leonardo Foscolo, kunde han drøfte krigstekn iske Problemer. Nogen Tid efter at Tre- diveaarskrigen var sluttet, drog han tilbage til Neder­ landene, og flittig som han var, benyttede han Rejsen gennem Tyskland til at studere en Række Fæ stn ings­ anlæg her. H jemkommen blev han 1652 som Ingeniør og Kaptajn knyttet til Nybefæ stningen og Udvidelsen af Amsterdam , hvori han havde stor og afgørende Andel. Henrik Ruse var V idenskabsmand i sit Fag og arbej­ dede rationelt med Problemerne paa Basis af sine egne mangeaarige Erfaringer i Krigens Praksis. Det var i Amsterdam , han 1654 udgav sit berømte Værk, sat m o­ num entalt op i Tryk og med smukke Kobbere. Det øgede hans Ry og var sikkert medvirkende til at skaffe ham en Henvendelse fra Hertug Christian Ludvig af Brunsvig- Liineburg med Opfordring til at forstærke Fæ stningen Harburgs Kastel, hvilket han gjorde. I Aaret 1659 kunde han afslu tte Arbejdet her, stærkt paaskønnet af Her­ tugen. Efter en Tid lang at have været i Kurfyrsten af Brandenburgs T jeneste er det, han kommer til Dan­ mark.

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757

2 1

B u ste a f H en rik R u se. F red erik sb org . B. E ggers s.

V ilh . L orenzen

2 2

Maaske var Ruse allerede i Maj, i al Fald i Juni 1661 i København og de alvorligere Forhandlinger paabe­ gyndt.30) Den 1. Juli stiller han Kongen sine Betingelser, og efter godt en Uges Betænkningstid slog Kongen til, og Ruse fik baade de Stillinger og den Gage, han havde forlangt. Han synes allerede da at have vist sig som en haard Forhandler — overhovedet som en Mand, det var farligt at have til Modstander. Da Krigskollegiet allerede i Aarets sidste Maaned 1660, „delibererede“ Københavns Befæ stning, var dets Opmærksomhed i første L inie henvendt paa K a s te lle t, hvor Gotfred Hoffmanns Dæmning mod Søen stadig stod paa Dagsordenen. Arbejdet med den standsede im idler­ tid helt i Juni 1661. Meget taler for, at H ensynet til Kastellet har virket med til, at man den følgende Maaned ansatte netop Henrik Ruse — Harburg-Kastellets berømte Bygmester. Han foreslog straks Kongen en total Ombygning og ind­ sendte et Projekt, der 21. Ju li 1661 beordredes under­ søgt af en Komm ission, bestaaende af Generalerne Hans Schack, Axel Urup og Oberst Georg Hoffmann. Efter ret vid tløftige Forhandlinger, hvor Ruse viste sig baade aggressiv og fordringsfuld, slu ttedes første Kontrakt om Arbejdet d. 26. Juli, senere hen ikke m indre end 4 Kon­ trakter.31) Det ny Kastel skulde gøres færdigt i Løbet af 3 Aar fra Foraaret 1662 at regne, og det lykkedes Ruse, med hans forbløffende Energi, saa nogenlunde at overholde Kontrakterne. Allerede 1664, d. 11. November, kunde Kastellet afleveres saa vidt færdigt, at det 28. Oktober s. A. kunde modtage sin første Garnison og i samme Maaned en første Kommandant. Men først i Slutningen af 1667 synes den endelige Overlevering at have fundet Sted — efter at en Komm ission af 8. Sep­

30) J a h n : A n f. V ., p. 12 f. 31) J a h n : A n f. V ., p. 15 ff.

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757 23 tember 1666, hvori bl. a. Axel Urup havde Sæde, havde besigtiget Værkerne.32) Forøvrigt arbejdedes der paa Værkerne helt til Kongens Død. Arbejderne paa Kastellet kom til ogsaa at om fatte Ø s te r v o ld s T ilslu tn in g og et Vo ldan læg fra K a s te lle t n ed m o d I s la n d s k e K om p a g n is R e b erban e, ved hvis nordre Ende en Kanal („Dronningens Kanal“ ) var planlagt fra Sundet, umiddelbart Syd for nuværende Fredericiagade. T illige skulde anlægges en Vej fra Toldboden til Reber­ banen — alt i Følge Kontrakt af 28. Juni 1664. D isse Arbejder skulde være afslu ttet St. Hans Dag 1665, og Me­ ningen var, som det blev udtalt af en fransk Udsending, alene ved dette Foretagende at gøre København til en af Verdens stærkeste Fæstninger.33) Straks fra første Færd fik Kastellet Navnet F r e d e r ik s ­ h a vn efter sin kongelige Bygherre. I Navnet er en Min­ delse om de Tider, da man virkelig tænkte sig et Havne­ anlæg inden for Voldene. Som det -— men uden Havn — blev formet af Henrik Ruse, er det et for sin Tid sær­ deles anseligt Anlæg. Af de Planer, der foreligger over Kastellet i 1660’erne og nærmeste Tid derefter, er sær­ lig to af Interesse; Resten har kun sekundær Betydning. Hvor grundigt man gik til Værks ved P lanlæggelsen af slige store for Staten livsvigtige Foretagender viser alene den Omstændighed, at Ruse i en Have lod opkaste en stor Model af det paatænkte Kastel. 34) Hvorledes Ruse paa et tidligt Tidspunkt tænkte sig Kastellet, viser en kraftigt tegnet Plan, efter Tegnemaa- den og Paaskrifternes stilistiske Karakter afgjort udført 32) K. D. N r. 451. — Om K ø b en h a v n ern es U v ilje m od K a ste l­ le t se A x. L ilje fa lk : K b h v n .sk e T ilsta n d e i T id en e fte r F r e d sslu t­ n in g en 1660 i H ist. M edd. om K bh vn., 1. R k., IV, p. 202 ff. 33) J a h n : A nf. V ., p. 25 ff., h v o r K o n tra k ten g e n g iv e s. D a n sk e Mag. 6 R ., 11, p. 96. 34) O. N ie lse n : A nf. V. V, p. 10.

V ilh . L orenzen

24

af ham selv. Bogstavbetegnede Lokaliteter, uden Navne­ liste, viser, at der til P lanen har hørt en Memorial. Hele to saadanne lod Ruse følge selve P lanen. Ønsker og Krav — aldrig h elt realiserede — angaaende Kastellets Bygninger stempler P lanen som et Projekt — endda et tid lig t P r o j e k t , og selvom det ikke kan bevises, at det netop er det allerførste, der indleveredes sidst i Juli 1661, taler dog en vis Sandsynlighed derfor.35) (Ktvk. 1942, T. III, 1 ). P rojek tet om fatter kun selve Kastellet; det gengiver B efæ stningsanlæget i alt væ sen tligt som det blev. Men det viser tillige med al ønskelig Tydelighed, hvor lidt der er blevet tilbage af Axel Urups Værk —- ud over D imensionerne. Den femkantede Kastelstype, ogsaa an­ vendt i Harburg, er gennem ført i alle sine Konsekven­ ser, ogsaa for Udenværkernes Vedkommende; Gravfor­ svaret er dog hverken her — eller i hans andre Arbej­ der -—- helt i Overensstemm else med de 1654 i „Ver- sterckte Vesting“ frem satte Teorier!36) Projektet gør først og fremm est Rede for selve For­ tifikationen . Særlig kompliceret er Forsvaret mod Land- fronterne med dobbelte Grave. A f de 5 Bastioner er den vestligste — Kongens Bastion — gjort til Hovedbastion, men ogsaa de øvrige Bastioner er stærkt udbyggede. Dette gælder ogsaa Udenværkerne — Gontreskarpen mod Sundet („Langelinie“ ) og Contregarden mod Landfron­ ten („Sm edelin ien“ ) med dens 7 Værker — Raveliner. K a s te lle t er k r a f tig e r e og m e r e r a tio n e lt i U d fo rm n in g e n d no g et h id til an lag t F o r tif ik a tio n s væ r k i D a nm a r k , og større og langt stærkere end det ligeledes af Ruse i 35) K gl. B ib i.: GI. k g l. Sm igr. 717 A. K o rtet, der h a r p a a k listr e t R e tte lse r og in d e h o ld e r Æ n d rin g sfo rsla g , er m u lig n o g e t b esk a a ret. D et bæ rer ik k e i sin n u v æ ren d e S k ik k e lse n o g e n p a a te g n e t A p p ro ­ b a tio n . 36) J a h n : A n f. A rb., p. 9.

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757 25 1660’erne anlagte Frederiksort ved K ielerfjords Ind­ løb. Kastellets Ophavsmand angiver tillige, hvilke Bygnin­ ger han tænkte sig opført paa det rummelige, femsidede Terrain inden for Voldene, foruden Portbygningen med Vagthuse — corps de garde’r. Opgaven, der forelaa, var at skabe en Soldaterby, men — som P lanen viser det — skulde denne Soldaterby være noget langt mere og v ig tig er e ! Thi foruden Barak­ ker og den Kirke, der naturligt hørte til i en By for Sol­ dater, skal Kastellet ogsaa rumme et Slot — „et konge­ ligt Hus“. Soldaterbyen orienteredes efter en vest-øst- gaaende Hovedakse fra Kongebastionens Spids vinkelret paa Kurtinen mod Sundet og „den lange L inie“ og med den nord-sydgaaende Hovedtrafikvej fra Sjællandsporten til Norgesporten som Tværakse. Anlægets Midte er kraf­ tigt betonet af Slot og Kirke, og mellem disse to Monu­ mentalbygninger af en aaben Plads, hvis to andre Sider begrænsedes af lange Barakkers Gavle. Kirken er i sig selv interessant — en Centralbygning i Form af en Ro­ tunde med 4 Kortarme; mærkeligt nok er den klem t inde imellem en trelænget Bygnings Fløje. Som det lille Byanlæg er tænkt, er det overmaade re­ gulært udform et'— s y m m e t r i s k fo ld e t op til begge S id er f o r d e t a k s ia lt k om p o n e r e d e M id tp a r ti — et Højren a is- san cean læg p a a Tæ r sk e len til B a r o k k e n . Med Placeringen af Slot og Kirke lige overfor hinanden har Ruse fulgt den italienske Renaissanceteoretiker, Vincenzo Scamoz- zis Anvisning.37) Derimod har han ikke villet — eller kunnet — følge Barokkens Krav om faste, sluttede P lads­ vægge. Naar man ikke desto m indre kan anbringe Ruses Soldaterby som et Værk, der har noget af Barokkens Aand i sig, ligger Berettigelsen hertil i den monumentale

3T) A. E. B rin c k m a n n : P la tz u. M o n um en t, 1912, p. 33, F ig. 10.

V ilh . L orenzen

26

Udformning, hvori dette Byanlæg er tænkt — med den store tunge S lotsfirkant som det hele Anlægs Dom inand, medens Centralkirken lige overfor, der er af mere be­ skedne D imensioner, dannede Overgangen til de lave m ilitære Bygninger.3S) . Selv nu føler man i Kastellet noget af Tidens store alvorlige Stil. Grundstenen til Slottet blev lagt 1664, men Arbejdet blev ikke videreført, selvom Ruse endnu saa sent som December 1666 fa st­ holder Tanken om „det kongelige Hus“.39) I Slottets Sted opførtes 1703 nuværende Kirke og paa den paa­ tænkte Kirkes Plads byggedes 1725 Kommandantboligen. En sikkert korrekt Gengivelse af K a s te lle t, saa le d es s om d e t k om til at se u d under Henrik Ruses Ledelse, foreligger i den af ham selv signerede Plan af December 1666. (Ktvk. 1942, T. III, 2 ), og den er saa meget mere in teressant og værdifuld, som den tillige viser, hvorledes K v a r te r e t u m id d e lb a r t S y d d e r fo r d en g an g va r — eller i al Fald var tænkt.40) Denne smukt tegnede og illum i­ nerede P lan er udført halvtredje Aar efter, at det i Juni 1664 var overdraget Ruse at ordne Kastellets fortifikato- riske Forbindelse med Østervold og anlægge en Befæ st­ ning med Vej Syd paa, ned mod Islandske Kompagnis Reberbane. Af Kastellets Bygninger fastholdes ikke alene Slottet i Kongens Bastion, men ogsaa tilgrænsende V inkelbyg­ ninger, Bagers, Bryggers og Proviant- og Tøjhus, medens Kirken og om liggende Huse er opgivet; kun 38) F a ca d en a f S lo tte t g e n g iv e t i V ilh . L o re n z e n : K b h v n .sk e P a ­ læ er I, F ig . 23. A n g a a en d e K irken og d en s S tillin g in d en fo r T id en s K ir k e a r k ite k tu r h e n v is e s t il sa m m e : L am b ert v. H av en , p. 15 f. — Om to P r o je k te r til en C en tra lk irk e, b eg g e a f sa m m e D im e n ­ sio n e r, se Fr. W e ilb a c h : A r k ite k ten 1930 (U g e h æ fte , p. 217 f f ) . 39) A n g iv e t p a a P la n e n (K tvk . 1942, T. III, 2 ). 40) K gl. B ib i.: GI. kgl. Sm igr. 717, A. — J v f. K. D. V I, Nr. 416, 506.

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757 27 3 + 3 „Stokke“ — Soldaterbarakker — med Officershus og Kommandantbolig — er indtegnet. Den hele Soldater- by er følgelig blevet stærkt forenklet, men Hovedaksen er dog stadig respekteret, omend svagere betonet; helt fastholdt er Tværaksens Gade mellem Sjællands (da Konge)porten og Norges (da D ige)porten. Hvad angaar selve Befæstningssystem et, er dette i alt væsentligt det samme som efter den tidligere omtalte Plan, dog en Del forenklet, især for de to Strandbasti­ oners Vedkommende. Ø s te r v o ld har Ruse ladet slutte til den dækkede Vejs Spids ud for Møens Ravelin, der laa foran den stærke Kongebastion. Ø s te r p o r t er angivet paa sin tidligere, alt fra Christian IV’s Ny København an­ givne Plads (Ktvk. 1930, VII, 1), ud for Rigensgade, rig­ tigt anbragt m idt paa Kurtinen mellem to Bastioner og værnet af en Ravelin.41) Af m ilitære Grunde er Terrainet mellem Kastellet og Nyboder holdt frit for Bebyggelse — som Glacis for Fæstningen. Og mellem Nyboder og Sundet var Terrai­ net — vel af samme Grund — udlagt til Haver. Nærmest Nyboder laa den tyske Kansler Theodor Lentes (d. 1668) og bag denne Storkansler Peter Reedtz (d. 1674). Ogsaa om Ruses Arbejder i det mærkelige Terrain Sydøst for Kastellet fortæller denne Plan med al ønske­ lig Klarhed. Fra Reduten ud for Bastionen Sjælland M. H. t. K a ste lle ts a lm in d e lig e H isto r ie h e n v is e s t il V. K roh n : K a ste lle t F re d e r ik sh a v n so m F æ n g sel i H ist. M edd. om K bh vn., 1. R k., II, p. 219 ff. og s. St. 2. R ., III, p. 50: K a ste lle t F r e d e r ik sh a v n s æ ld ste K irke og d ets k ir k e lig e F o rh o ld . — S. St. p. 207: H u set i F a l­ ste rs K ontregard e. — S. St. p. 547: R a g eriet og M ø llen i K a stellet. — S. St., 2. R k., IV, p. 264: K a ste lle t F .s B rø n d e og V a n d fo rsy n in g . — S. St. 2. R ., V, p. 408: K ru d tta a rn en e i K a ste lle t. — S. St. 3. Rk., II, p. 403: K a ste lle ts fo r s k e llig e S ta ld e. — Jvfr. W e ilb a c h : K irken og K o m m a n d a n tb o lig e n i K a ste lle t, s. St. 2. R., IV, p. 248. — En m ere s a m le t O v ersig t o v er K a ste lle ts V æ rk er g iv e r V. K rohn i : K a ste lle ts V o ld e og U d en væ rk er, 1917. 41)

Y ilh . L orenzen

2 8

førtes d e t p la n la g te Voldan læg , tæt forbi Reedtz Have og langs Stranden videre Sydpaa, saaledes at baade Vol­ den og Sydøsthjørnet af Kastellet var dækket af Sundet. Ogsaa øverste Del af d en n y e V e j fra Toldboden faar man klar Besked om. Den er anlagt paa en Dæmning ude i Stranden, gaar fra Toldboden i en skarp Bøjning ind mod den nye Vold og løber videre Sydpaa, parallelt med denne. Voldens og Vejens videre Udformning gen ­ giver et Kort fra 1670 (Ktvk. 1942, T. V ). Vejen løber paa sin Dæmning helt ned imod den store Karré ved Lille Strandstræde, Volden standser derimod allerede ved den projekterede Tværkanal Syd for Reedtz’ Have med en Bastion. Om selve T o ld b o d e n s Beliggenhed, Anlægsform og Bygninger faar man ligeledes god Besked og tillige om en Dæmning, der fra Toldboden forbi „Pael H uys“, d.v.s. Pæ lehuset, er ført videre til den dækkede Vej ud for Grevens Bastion. Meget interessan t er P lanens Angivelse af V e jf o r b in ­ d e ls e r i denne Del af Staden — dens „Ingenmands Land“. Det viser sig her, at A d g a n g e n til K a s te ll e t unæg­ telig var gjort besværlig. Kom man fra den indre By, maatte man fra St. Kongensgades Udløb ved Kansler Lentes Have i en Bue bevæge sig henover Glaciset, op paa den dækkede Vejs Vold og oven paa denne et godt Stykke til den om talte Redute, hvorfra en Bro førte over Ydergraven til Sjæ llands Ravelin, og herfra atter ad en anden Bro over Indergraven til Sjæ llandsporten (den­ gang Kongens P ort). Ogsaa ad den nyanlagte Vej forbi Toldboden kunde man ad den om talte Dæmning slippe op paa den dækkede Vejs Vold ved „Pæ lehuset“, og oven paa denne naa Reduten. Men hvad det øvrige Vejnæt angaar, drejer det sig aabenbart om et Projekt, da de ved stiplede Linier be­ tegnede Veje ganske ser bort fra den forhaandenværende

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757 29 Østerport og i Stedet sigter mod en h e lt n y Ø ste rp o rt, anbragt, hvor Østervold støder mod Kastellets yderste Udenværker — og paa en fra sædvanlig Praksis helt forskellig Maade! Men fak tisk flyttedes Østerport senere herhen — og Initiativet er følgelig Ruses. „Hier soll das newe Ostertohr sein“, skriver han paa det om talte Sted paa P lanen.42) Vel havde Opførelsen af et nyt og stærkere Kastel i ganske særlig Grad ligget Regeringen paa Sinde — men man glemte ikke derfor Refæstningen om selve Residens­ staden, selv om mere gennemgribende Arbejder maatte opsættes, til Kastellet var færdigt. Kort før Henrik Ruses Ansæ ttelse udgik 24. April 1661 Ordre om Udlæggelse af en D em a r k a tio n s lin ie . Den skulde omspænde „al den Plads indenfor den gam le Vesterport, saa og paa denne Side Søerne og indenfor Vartov“. Dette store Omraade maatte ikke bebygges og de tid lig ere a fb ræ n d te F o r s tæ ­ d e r ik k e g en o p fø res. Faa Dage efter — 30. April — D er fin d e s, og a a b en b a rt fr a K a ste lle ts fø r ste T id er, en D el P la n er o ver K a s te lle t a f stø rre e lle r m in d re V æ rd i, m en so m a lt a n fø rt o v e n fo r , k u n a f sek u n d æ r B ety d n in g . R et v æ r d ilø s er en P la n i D et k gl. B ib i., GI. k gl. Sm igr. 717 B. D erim o d g iv e r P a a - te g n in g p a a en P la n s. St. O p ly sn in g om K a n o n ern es A n ta l — 218 — og d eres K a lib er („ S w a e r te der C a n o n s“ ). P a a en P la n i N a­ tio n a lm u s e e ts A rk iv a n g iv e s, at den er „ v o n G eden k en fa n ta sie r e t“ — te g n e t e fte r H u k o m m e lsen . (I d en k la r e T egn em a ad e, m ed b la a V a n d sig n a tu r , k u n d e d en m in d e om a n d re T eg n in g er fr a sam m e T id — M idten a f 17. A a r h .). S a m m e ste d s fin d e s K opi e fte r en Op- m a a lin g a f s e lv e B efæ stn in g sa n læ g e n e og ik k e h e lt u d en Væ rdi. A f B y g n in g er a n g iv e s k u n S lo tte t, dog h e lt m is fo r s ta a e t! E n ret in te tsig e n d e K op i o p b ev a res i K rig sa rk iv et i S to ck h o lm . E n d elig sk a l h e n v ise s til en fo r m e n tlig i 1690’ern e m eg et sm u k t te g n e t P la n i N a tm .’s A rk iv og en 1687 d a teret P la n i R ig sa rk iv et: K o rtsa m lin g M appe 1. A n g a a en d e Ø sterpo rt b e fa le d e K o n gen 1682, a t d en „ g a n sk e sk u l­ de tillu k k e s og a fs k a ffe s “. (O . N ie lse n : A nf. V. V, p. 5 ). J vf. R u ses egen M o tiv erin g s. St. p. 14. 42)

V ilh . L orenzen

30

ramte et Tordenslag de arme Bønder i Sundbyerne, der fik Ordre til at fly tte til Christianshavn „for ikke at ligge Fæ stningen for nær“. I hvilket Omfang det skete, er ganske v ist en anden Sag! Paa den Del af Befæ stningen, der laa m ellem Kastellet og Nørreport, blev Bastionerne gjort større og Voldene forhøjede. Men ogsaa fra Nørreport til Vesterport til­ trængtes en Modernisering — for ikke at tale om, at der fra Vesterport og videre mod Syd behøvedes et Nyanlæg ud mod Kallebodstrands Flodvand, saaledes, at man fik dækket Slottet mod et direkte Angreb. Ikke for in tet var det omkring Vesterport, Svenskerne var gaaet haardt paa, og 11. Februar 1659 ramte Hovedstormen L iniens svageste Punk t — Halvbastionen ved Vandkunsten, hvorfra A fstanden ind til Slotsholm en kun var saare k o r t! I 1661 var en Ingeniør gaaet i Gang med Voldarbejdet ved Nørreport.43) Hvem Ingeniøren var, vides ikke, og hvad hans Arbejde gik ud paa, er ikke helt klart. Paa P lanen af 1649 (Ktvk. 1930, XVIII) er angivet en Nørre­ port — ikke som den gam le Port ud for Nørregade og ført gennem den derværende Bastion — men fly ttet læn­ gere mod Nord ud for en planlagt ny Gade. Den er kor­ rekt efter T idens Fordringer, anbragt m idt paa Kurtinen mellem to Bastioner og Adgangen udefra yderligere dæk­ ket af en Ravelin, hvorpaa der vides at være arbejdet dette Aar.44) Ogsaa paa Belejringskortet (Ktvk. 1930, XXIII) har Nørreport denne Beliggenhed. Men dette kan ikke være korrekt; thi først langt senere — 1671 — kunde den ny Nørreports Pragtfacade opstilles. B elej­ ringskortet maa her have kopieret ældre Kort med pro­ jekterede Arbejder. Man faar im idlertid begrundet Mis­

43) K. D . V I, Nr. 29 5 ; V, Nr. 1810. 44) O. N ie lse n : A nf. V. V , p. 1.

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757

tanke om, at der ikke er sket synderligt ved det 1661 paabegyndte Voldarbejde, og at det tidligt er stillet i Bero. Først en Del Aar efter, og efter at Kastellet var blevet færdigt, gaa r m a n 1667 f o r A lv o r i Gang m e d en U d b e d ­ ring og Ud v id e lse a f B y e n s B e fæ s tn in g — ogsaa ved Nørreport. Forud maa være gaaet alvorlige, meget muligt lang­ varige Overvejelser indenfor de Sagkyndiges Kres. Den store Fortifikationsplan, der blev Resultatet af Overvej­ elserne, gik ikke blot ud paa at modernisere den alt omtalt forældede Befæstning fra Nørreport og videre Syd og Vest paa, men tillige tilsigtede den at dække København — særlig Slotsholmen med Københavns Slot — fra Syd ved at føre Befæstningen i en Bue ud over Kallebodstrand til Sejlløbet og videre paa Christians- havnssiden, med T ilslutning til Volden her. Denne sidste Tanke var i og for sig ikke ny. Den havde været fremme under Forarbejderne til P lanen af 1649 (Ktvk. 1930, XVIII), men var da kun foreslaaet gennem ­ ført for Sjæ llandssidens Vedkommende og havde lidt samme Skæbne som andre af denne Plans gode Idéer. Selve den store Fortifikationsplan er ikke mere til, men efter Regeringens egne Ord af 20. Febr. 1667 gik den nu ud paa „vores Residensstad Københavns Fortifi­ kation at lade forbedre og i Perfektion bringe“, og naar der i den Anledning paalagdes Byens Borgere Extraskat- ter, motiveredes det med, at det gjaldt „den alm indelige Landsens Tryghed“, hvilket jo ikke kunde bestrides!45) Den, d e r h a r u d a r b e jd e t P lan en til d e t sto re Værk, var H e n rik Bu se, hvis Embede det netop var, og han havde da ogsaa allerede 1661 ladet forfærdige en Model af det hele Værk, samtidigt med, at han arbejdede paa Kastels­

45) K. D. III, Nr. 1036; V I, Nr. 516, 524.