ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh . L orenzen

44

Gadernes Bredde røber tillige Tidens r u m lig e og p l a ­ s t i s k e F ø lem a a d e , S a n s f o r H y g i e j n e og t r a f i k m æ s s i g B e k v e m m e l i g h e d . Ruses m atem atisk udadlelige Byplan er da ogsaa saa korrekt som vel muligt. Og viste han sig ikke her som Kunstner, afslører han sig i al Fald som den dygtige Matematiker, han var. I sit berømte Værk 0111 B efæ stn ingskunsten bemærker han i Forbi- gaaende, at han anser Matematiken som sit „Funda­ m en t“ . Alle, der studerer Ingeniørkunsten, giver han forøvrigt Anvisning paa, hvorledes man uden synder­ lig Ulempe „blot ved Hjælp af Decimalregning kan gøre alle til denne V idenskab hørende Beregninger uden at underkastes Forvirringen med brundne Tal; ligesaa for­ holder det sig med de under dette Arbejde hypp igst fore­ kommende Maader med Lethed at haandtere Passeren paa“. Var selve Bebyggelsesplanen lidet opsigtsvækkende og uden Antydning af monum entale Værdier, kunde dog den Maade, hvorpaa den bygn ingsmæ ssigt udnyttedes, bringe baade praktiske og skønhedsmæ ssigt tiltalende Resultater. Det lod sig heller ikke nægte, at de store Haveomraader laa som Reservater for en eventuel monum ental Anlægs- og Bygn ingskunst, og det skulde da ogsaa i det lange Løb vise sig, at n e t o p i d e t te K v a r t e r a f R e s i d e n s s t a d e n f i k B a r o k k e n — i al d e n s A ls id i g h e d — s m u k k e og in te r e s s a n te O p g a v e r a t løse — og løste dem, hver enkelt i det paagældende Slægtleds Aand. Det, der m est præger en By, er dog den alm indelige Bebyggelse, Gade op og Gade ned, og her er det in ter­ essan t at kunne paavise det bybygningsmæ ssige Syn, der var de Ledendes — vel først og fremm est Kongens og hans tekn iske Raadgiveres. De Gader, man først begyndte at bringe i Orden i For- aaret 1663, var B o rg e r g a d e , S t. K o n g e n s g a d e , D r o n n in -