ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757

Sammensat af to ulige Dele — Gammel- og Ny-Kø- benhavn — som den sjæ llandske Del af Hovedstaden var, kunde der her kun vanskeligt blive Tale om et rationelt R inggadesystem . Det regnedes heller ikke for paakrævet efter Datidens beskedne Trafikfrekvens. A f ­ gørende i K ø b e n h a v n s T r a f ik va r Ra d ia lg a d e rn e — Fort­ sættelse af Landevejen — der i Sving og Knæk banede sig Vej frem mod Byens centrale Dele — først og frem ­ mest ned mod Havneløbene. København ligger jo yderst paa et Næs — som Toppunkt i en Vinkel. Men udenfor Voldene laa Forholdene anderledes. Her søgte Landevejene i en V ifteform ind mod Byens Porte og herude, hvor A fstandene mellem Vinkelens Ben er voksende udefter, maatte man have R ing v eje . En saadan — og meget nyttig — var Vejen udenfor Fæstningsværkerne fra Vesterport til Sortedamssøens østligste Bred, i det Store og Hele følgende nuværende Farimagsgade. En anden, men kun delvis gennemført Ringvej var Vejen fra Vartov bag om Sortedamssøen til nuværende Nørrebrogade, som Hoffmanns Kort gengiver den. Det blev til den senere Blegdamsvej. Overmaade in teressan t er den virkelig stort tænkte Plan, der gik ud paa at lægge en allébeplantet Ringvej fra Øresund til Køge Bugt. Projekt til en saadan Vej blev approberet af Kongen 1685 (Ktvk. 1942, T. XI, 2 ). Denne storartede Ringvej skulde i 4 Knæk løbe et godt Stykke uden for Søterrainet, meget betimeligt med Kroer, hvor A lléer skar Hovedvejene. Desværre blev dette smukke og helt rigtige Projekt ikke gennem ført. Og h v a d b e r e tt e r K o r tm a te r ia le t om F o r s ta d s b e b y g ­ gelsen? Atter her giver 2 Kort, fra 1680’erne, begge i Krigs­ arkivet i Stockholm , bedst og tidligst Besked. Det frem-