ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757 43 „Østertorv“ — det senere „ K o n g e n s n y e T o r v “ — og af regulær Form ingenlunde har været helt op­ givet paa det T idspunkt.69) Det snart efter paabegyndte Gyldenløves store Palæ, nu Charlottenborg, begunstiger jo ogsaa denne Tanke! Den blev dog snart forladt, vel fordi den var for kostbar at realisere. Og ihvorvel Kon­ gen 1663 havde ladet Ruse jævne og brolægge Torvet, laa det op i 1660’erne uordentligt hen, med sin murede Galge, der først 1667 beordredes fly ttet udenfor Vester­ port.70) Den Opgave, Henrik Ruse løste — stærkt bundet som han var af sin Forgængers D ispositioner og af tvingende aktuelle Hensyn — kan det ikke have været særlig inter­ essant for ham at gaa i Lag med. Ruse løste den usige­ lig nøgternt og ligetil, men uden selv det ringeste For­ søg paa at skabe bybygningsmæssige Skønhedsværdier. Hans Ryplanarbejde her er endda overnøgternt — ikke engang med en Smule monumental Torveplads, som han dog senere skabte den i Frederiksstad i Norge. Ikke en­ gang en Kirke hører med til hans Byplan. Thi den af Christian IV paabegyndte St. Anna Rotunda var paa det T idspunkt opgivet og — som alt nævnt — 1662 over­ ladt Ruse selv.71) Med hans barokt inspirerede Kastels­ plan i Erindringen, føles hans P lan for Ny-København som en temm elig ringe Ydelse. Og dog var ogsaa hans Byplanlægning i Pagt med den nye Tid, for saavidt som den repræsenterer den monumentale Byplan med de store Linier og den let overskuelige Opdeling. De sn o r­ lige G ader, der skærer hinanden under rette Vinkler, danner ogsaa i Ruses Plan k v a d r a tis k e eller r e k ta n g u ­ lære Ka r ré e r, le tte at u d s t y k k e pa a ra tion e l Vis.

69) K. D. III, Nr. 993. ™) O. N ie lse n : A nf. V ., p. 34. — K. D. V I, N r. 471. 71) K. D. V I, N r. 317, III, Nr. 915.