ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh. L orenzen

148

siden, som Karl XII’s Landgang i Hum lebæk mulig­ gjorde, manede Regeringen til at tage sig sammen til en Modernisering, eventuelt Udvidelse af Værkerne baade mod Land- og Søsiden. Givet er, at man samme Aar og u tvivlsom t under Ind­ trykket af den Fare, Hovedstaden havde været i, lod Jobst Scholten udarbejde Planer til en Forstærkning af Fæ stningsforsvaret baade mod Land- og Søsiden. Umid­ delbart efter Freden i Travendal maa han være gaaet i Gang med Overvejelserne. Han var da Chef for Fortifi­ kationsetaten i Hertugdømmerne, men maa være kaldt til København for, som vor første Fortifikationsekspert, at yde sin Bistand ved dette højvigtige Foretagende. I to Kort er nedfæ ldet de forskelligé Tanker, man gjorde sig om den m est hensigtsmæ ssige Ordning af Københavns Forsvar. Den m est radikale (Ktvk. 1942, T. XXIII) flytter Land­ forsvaret helt ud mod Søerne og antyder tillige, som Alternativ, en Forlængelse af Voldanlæget udenom Ka­ stellet, først ud i det lave Vand her og — paa den anden Side Sejlløbet -—- korresponderende med en Forlængelse af „Christianshavns nye Værk“. Nordpaa over Refshale- grunden udfor denne Forlængelse og m idt paa Refshale- grunden er projekteret et Fort i Form af et Hornværk. Unægtelig er dette Forslag interessant, det peger baade tilbage og fremad -— tilbage, fordi det atter optager en Tanke fra Christian IV’s Dage, idet m a n in d d r a g e r Sø- te rra in e t i F o r tif ik a tio n s s y s tem e t (Ktvk. 1930, T. XII). Var dette sket, havde man undgaaet Englændernes Bom­ bardement af Staden 1807. Og Forslaget peger fremefter, idet det foregriber Anlæget af Fortet Trekroner. Et Fort her havde forøvrigt været paatænkt allerede i Christian V ’s Tid.7)

7) C. E llin g : H o lm en s B y g n in g sh isto r ie , p. 20.