ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

190

V ilh . L orenzen

Dette kunde kort og godt betyde, at K omm issions­ arbejdet nu regnedes for afsluttet, og at Stadsbygmester og Stadskonduktør fra nu af skulde være ene om Ar­ bejdet. Men Komm issionen lever ikke destom indre videre — i al Fald foreløbig, og er snart i fuld Aktivitet med at afpæle de nye Gadelinier.48) Man var færdig hermed i Begyndelsen af 1729. Imidlertid spørger man uvilkaarligt, hvad Grunden kan være til den mærkelige F o r s k e l p a a B e t æ n k n i n g e n og K o r te ts Tale. „Det nye Kort“, der frem lagdes for Majestæten maa have været i stort Maal. Thi Komm issionen skulde jo tildele hver sin Grund, „som ham proportionaliter kan tilkomm e“. Man havde her haft Grundtaksten af 1689 at gaa efter.49) Men hvad det nye Gadenæt angaar, gaar Kortet af 1730 langt videre i sine Forslag, end Betænk­ ningen. Det fremgaar direkte af den kgl. Skrivelses egne Ord: „Naar Gaderne ikkun saaledes bliver udvidede efter den af Eder udi Gartet anviste Bredde, faar det i d et ø vrige med den forrige Gadernes Krumhed have sit Forblivende. Derhos ville vi allernaadigst, at den af Eder udi Cartet med Prikker noterede Regularitet af Vedkommende allerunderdanigst s tr ic te skal efterleves — og især de om Kirkerne udsatte Pladser, saaledes som Cartet viser, iagttages“. Ganske modsat, hvad man hidtil har været tilbøjelig til at mene, s y n e s K r a v e n e til R e g u - la rité og C o m m o d ité s k æ r p e d e i de n æ r m e s t f ø l ­ g e n d e A a r . Thi Paaskriften paa Kortet af 1730 er ikke til at tage fejl af: P lan paa de afbrente P ladtser udi Kiø- benhafn med Gadernes Skickelse saaledes som de Her efter skal were. 1730. Hvad virkelig blev gennem ført, vil

48) R ig sa rk iv et, S jæ ll. T eg n eise r 31/11 1728. 49) R e k o n str u k tio n a f H. U . R a m sin g i h a n s V æ rk : K b h .’s H i­ sto r ie og T o p o g r a fi III, p. 245 ff.