ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh. Lorenzen

158

i 1660’erne. Ja! selv den agtværdige St. Annæ Bro var der endnu Rester af — en lang Tunge, der rakte ud mod Sejlløbet (Ktvk. 1942, T. XXVIII). At der endelig kom mere Fart i Tingene, skyldes Kravet om bedre belig­ gende Tømmerpladser i Stedet for de tidligere, langs Slotsholm skanalerne i den indre By, og at netop Ama- lienborgkvarteret valgtes dertil. Dertil kom, at T ilstan ­ dene mellem Kastellet og Amalienborgs Have i Sandhed var lidet lystelige. Terrainet var og blev sumpet og til­ dels vandfyldt, hvad Tidens Kortarbejder skildrer med megen Tydelighed. En Undtagelse var Kansler Peder Reedtz tidligere Have, senere Dronning Charlotte Ama­ lies og efter hendes Død 1714 i Sønnen Prins Carls Eje. Kystlinien skar sig ind helt til, ja indover den projek ­ terede Toldbodgade og en Regulering kunde nu ikke længere lade vente paa sig. Man har i ledende Krese øjensyn lig regnet med her paa een Gang at kunne opnaa to T ing — faa Tømmerpladserne anbragt og faa det sta­ dig svævende, men meget vigtige Problem: Kystliniens Regulering klaret. Et af Kongen approberet Projekt fra E fteraaret 1706 viser, hvorledes man havde tænkt sig Sagen ordnet (Ktvk. 1942, T. XXVIII, 1). Hvem der har udarbejdet det, vides ikke, men man tænker uvilkaarligt paa Stads­ bygmesteren, J. C. Ernst. Aaret i Forvejen havde Stadens Tømmerhandlere selv, paa Kongens Opfordring, fremsat Ønsker om at faa Pladser ved T o ld b o d g a d e , hvor Tøm ­ meret let kunde sejles til. E fter Projektet skulde denne Gade nu endelig, langt om længe, føres i lige L inie, di­ rekte løs paa Toldboden, der forøvrigt er foreslaaet fly t­ tet et lille Stykke mod Syd. Ud for Toldbodgade er tænkt o p f y ld t en 75 A l. b re d L a n d b r æ m m e b e r e g n e t til T øm ­ m e rp la d se r, fraregnet et Areal, nærmest Kvæsthuset, der allernaadigst var overladt til Havnekomm issionen efter dennes Øhske. To korte Kanaler er udsparet, den ene