ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

P rob lem er i K øben h avns H istorie 1660-—1757

kunde f. Eks. have skabt en Cirkelplads om Trinitatis Kirke, „hvor alle angrændsende Gader kunde møde hver­ andre“ — et af barok P ladskunsts Yndlingsmotiver. — Og man kunde føre den paatænkte „nye Vestergade“— Frederiksborggade — igennem til U lfeldts Plads og videre ligeud til Gothersgade. Dette Gadestræk kunde desuden tænkes krydset af en Tværgade fra Stranden til Nørre­ vold, saaledes „at man, paa Centro fra deres Kors staa- ende, kunde se til Vesterport og Gothersgade, til Stran­ den og Nørrevold“. Man havde haabet ogsaa derved at kunne skaffe Helligaandskirken „den herlige S ituation“, at man fra Købmagergade kunde se lige ind paa dens Kirkegaard — „med andet mere som vi i denne Forret­ ning for ommeldte Aarsags Skyld forbigaar“. Komm issionsherrerne var dog ikke for intet Børn af Barokkens Forkærlighed for Stjærnepladser og for lang­ strakte Vu’er. Men man a n s a a d e t f o r h a a b lø s t a t ville o m b y g g e d e n g a m le B is p e s ta d i d e n v ir k e lig sto r e S t i l ! Med en mere hen syn sløs Hersker end Frederik IV havde det m aaske lettere kunnet lade sig gøre, men Kongen var — med sit gode Hjærte — ængstelig for at træde Indbyggernes Grundejerrettigheder for nær. Selvsagt maatte Komm issionen ogsaa tænke over, hvorledes Gadeudvidelser og Gennembrydninger kunde gennem føres i Praksis. Man anbefaler den hævdvundne Fremgangsmaade ved Expropriation — de, der m ister en Del af deres Grunde, maaske det Hele, skal man skaffe Erstatning andetsteds eller holde dem skadesløse med rede Penge. Den kgl. Approbation endte med fø l­ gende klare Ord: „Og naar vi saadan Eders allernaadig- ste Relation, sam t de præcice Taxa over hver Grunds Værdi, som til Gadernes Udvidelser medtages, have be­ dømmet, ville vi allernaadigst være betænkt paa at an ­ befale Dig, N icolaus Banner Mathiesen, og Dig, Søren Balle, enhver af Indvaanerne sin Grund at tildele“.