København_1840-1940

086568160

086568160

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

. 09,463 Ho st

RHB

K Ø B E N H A V N 1840-1940

FIL BAGGES KGL. HOF BOGTRYKKERI KØBENHAVN

Københavns Borgerrepræsentation kunde i Aaret 1940 fejre 100 Aars Jubilæum, idet Grundlaget fo r den folkevalgte Repræsentation var skabt ved Anordningen a f 1. Januar 1840, og det første Møde i Borger­ repræsentationen blev afholdt den 23. April 1840. Det blev derfor vedtaget at udarbejde et Værk om Borgerrepræsentationens Historie og det køben­ havnske Bysamfunds Udvikling fra 1840 til 1340. Krigen førte med sig, at Arbejdet blev forsinket. Nu foreligger Værket om det københavnske By­ samfunds Udvikling under det frie Folkestyre. Det vil forhaabentlig ved sit Indhold bidrage til Forstaaelse a f Folkestyrets Betydning fo r vor Bys Udvikling. Værket om Borgerrepræsentationens Historie vil, da Arbejdet med de talrige utrykte Kilder har vist sig mere omfattende end oprindelig an­ taget, først kunne se Lyset senere, og det vil snarere fa a Karakter a f Køben­ havns Bystyres Historie. Det er at haabe, at der vil blive Mulighed fo r at fuldføre og udgive dette Værk. København i M arts i g j i - Københavns Borgerrepræsentation.

FORORD I Marcus Rubins to Værker » 1807 - 1 4 « og »Frederik VI.s Tid fra Kielerfreden til Kongens Død« samt i Villads Christensens Bog »København 1840 - 57 « foreligger der en indgaaende Skildring af Københavns byøkonomiske og forvaltningsmæssige Udvikling i første Halvdel af det 1 9 . Aarhundrede. Disse Værker er ikke blevet fortsat for Aarene fremefter, og efter 1857 findes ingen samlet Beskrivelse af det københavnske Bysamfund. Ganske vist er der i Aarenes Løb udgivet adskillige Værker, der ogsaa behandler Nutidens København, men enten drejer det sig om rene Billedværker, eller det er Beskrivelser af enkelte Sider af Bysamfundet og dets Forvaltning. Københavns Kom­ mune har saaledes udgivet en Række Jubilæumsskrifter, der omhandler de større kommunale Institutioners Organisation og Udvikling, og fra private Institutioner og større Industri- og Handelsvirksomheder foreligger der ligeledes adskillige Værker, der belyser vigtige Sider af Byens Erhvervsliv. Endelig har betydningsfulde Elementer i Hovedstadens Kulturliv, som f. Eks. Teater, Film, Maler- og Billedhuggerkunst, Presse m. m. ligesom f. Eks. Arbejderbevægelsen og de politiske Partiers Indsats i Hovedstadens Liv, i de senere Aar været gjort til Genstand for udførlig Behandling i specielle Værker. Under Hensyn til, at nærværende Værk omfatter hele Hundredaaret 1840 til 1940 , har den Tid og Plads, der har været til Raadighed for Værkets Udarbejdelse, ikke gjort det muligt at foretage en egentlig Videreførelse af Rubins og Villads Christen­ sens Bøger; saaledes har det f. Eks. været nødvendigt i det hele og store at se bort fra Københavns Indsats i Landets kulturelle Liv. Og for de behandlede Emners Ved­ kommende har det selvsagt alene været muligt at medtage Hovedpunkterne i den Udvikling, der har ført Hovedstaden frem til det Stade, den indtager i Dag. Endvidere gøres opmærksom paa, at under Hensyn til det planlagte Værk om Københavns Bystyres Historie har man ikke behandlet Spørgsmaal af forfatningsmæssig Karakter, ligesom iøvrigt den udførligere Behandling af alle Emner af rent forvalt­ ningsmæssig, administrativ Karakter falder udenfor Planen for nærværende Værk. Værket falder i to Hoveddele: Det københavnske Bysamfund og Københavns Kommuneø Økonomi. I den første Del behandles først Byens Bebyggelse og befolkningsmæssige Udvik­ ling i Hundredaaret, og herefter følger Afsnit om Bolig- og Byggeforhold, Hygiejniske Forhold, Arbejdsløn, Priser og Forbrug samt Erhvervs- og Trafikforhold. I Tilknyt­ ning hertil og for ogsaa at vise Kommunalbestyrelsens Indsats indenfor de sociale

V I 11 og kulturelle Omraader er givet en Skildring af Den offentlige Forsorg og Den køben­ havnske Skole. Endelig er i et Afsnit om Københavns Forhold til det øvrige Hoved­ stadssamfund de Linjer trukket op, der har ført til, at Hovedstadssamfundet i Dag strækker sig langt ud over Københavns Kommunes legale Grænser. I Værkets anden Del: Københavns Kommunes Økonomi er der først foretaget en Gen­ nemgang af Kommunens samlede Udgifter og Indtægter i de hundrede Aar, og derefter er der givet en systematisk Fremstilling af de kommunale Skatters og Af­ gifters Historie. Derefter følger to Afsnit om henholdsvis De kommunale Virksom­ heders Udgifter og Indtægter og Kommunens Status. Ved Behandlingen af Kommu­ nens Regnskaber har Formaalet først og fremmest været at opnaa den størst mulige Ensartethed af Regnskaberne, og der er lagt Vægt paa at give en Fremstilling af de skiftende Regnskabsprincipper i Hundredaaret. Medens der om adskillige af de under Det københavnske Bysamfund behandlede Emner foreligger en omfattende Litteratur, er dette ikke i samme Omfang Tilfældet med Hensyn til Kommunens Økonomi. Den Litteratur, der findes herom, er af mere fiagmentarisk Karakter, enten omfattende enkelte Institutioner eller enkelte kortere Tidsperioder, eller den skjuler sig i Kommissions- eller Udvalgsbetænkninger af ofte ret speciel Karakter. Efter Emnets Art og de Synspunkter, der er lagt til Grund for Behandlingen, kan det ikke undgaas, at Beskrivelsen af Kommunens Økonomi har maattet blive af en noget mere statistisk-økononffsk Karakter end Bogens øvrige Afsnit; men hvad Frem­ stillingen maatte savne i let Tilgængelighed, vil forhaabentlig opvejes af dens Indhold af positive Oplysninger. Med Hensyn til den Litteratur, der har været benyttet under de enkelte Afsnits Udarbejdelse, har man indskrænket sig til — bortset fra de direkte citerede Skrifter at henvise til den mest betydende. Det tilføjes, at Forkortelsen B. F. henviser til »Københavns Borgerrepræsentanters Forhandlinger«. I efterfølgende Indholdsfortegnelse er anført Navnene paa Forfatterne til de respek­ tive Afsnit. Ved Korrekturlæsning og Tabeludarbejdelse samt Tegning af Diagrammer har Assi­ stent Svend Dyhr, Statistisk Kontor, ydet udmærket Bistand. De i Bogen optagne Billeder er fremskaffet i Samarbejde med Redaktør E. Mentze. Det bemærkes, at hvor intet andet Aarstal er anført, er Billedet fotograferet i 1 940 . Til Slut er det os magtpaaliggende at rette en Tak til de Embedsmænd indenfor Københavns Kommune og til de sagkyndige udenfor Kommunen, der elskværdigst har gennemlæst forskellige Afsnit og givet nyttige Raad. København i Marts 1941 . Axel Holm Kjeld Johansen

I NDHOLD DET KØB ENHAVN SK E BYSAMFUND

Side BEBYGGELSE OG BEBYGGELSESPLANER af Arkitekterne, Professor Steen Eiler Rasmussen og Peter Bredsdorjf ....................................................................... 3 Bebyggelsens Udbredelse............................................................................................ 4 Kommunens Jorder indenfor Bygrænsen............................................................... *4 Planer for det gamle Fæstningsterræn................................................................... 16 Planer til Gammelholms Bebyggelse 2 5 Planer for de indlemmede Distrikter..................................................................... 28 Ordningen af Baneforholdene.................................................................................. 28 Planer for det gamle Banegaardsterræn................................................................ 3° Typiske Bebyggelsesformer i Kvarterer udenfor Søerne.................................... 34 39 Københavns befolkningsmæssige Udvikling........................................................... 39 Bydelenes Vækst......................................................................................................... 45 Strukturforskydninger indenfor den københavnske Befolkning......................... 4 8 BOLIG- OG BYGGEFORHOLD af Kontorchef, cand. polit. Kjeld Johansen. . . 62 Boligforholdene i Midten af forrige Aarhundrede.............................................. 62 Sanering af usunde Boliger og Bykvarterer • • 7 8 Beboelsesforholdenes Udvikling i de enkelte Bykvarterer............................... 84 Boligforholdenes Udvikling talmæssig belyst....................................................... 9 1 HYGIEJNISKE FORHOLD af Kontorchef, cand. polit. Kjeld Johansen ............ 106 De hygiejniske Forhold i Midten af forrige Aarhundrede............................... io 6 n Sundhedsvæsen og Sundhedslovgivning................................................................ 1 1 2 Hospitalsvæsenet....................................................................................................... Natrenovationens Fjernelse, Kloaksystem og Nødtørftsanstalter...................... 125 Dagrenovationens Fjernelse..................................................................................... T3: Vandforsyningen........................................................................................................ 188 BEFOLKNINGSFORHOLD af Kontorchef, cand. polit. Kjeld Johansen

X

Side

Byens Badeforhold.................................................... 135 Skolehygiejnen-......................................................................................................... 141 Begravelsesvæsenet.................................................................................................... 143

ARBEJDSLØN, PRISER OG FORBRUG af Sekretær, cand. polit. B. Bech. . . 146 1 8 4 0 - 1 8 5 7 ................................................................................................................... 146 1 8 5 7 - 1 8 7 1 ................................................................................................................... 150 1 8 7 1 - 1 9 1 4 ...................................... 153 1 914_ 1 94 °................................................................................................................... L59 ERHVERVS- OG TRAFIKFORHOLD af Fuldmægtig, cand. polit. H. C. Jørgensen .................................................................................................. 165 Fra 1840 til Næringsfrihedens Indførelse............................................................ 165 Fra Næringsfrihedens Indførelse til Verdenskrigen.................................. ’ . . . . 1 7 1 Under og efter Verdenskrigen............................................................................... 187 206 I. Tilstanden omkring 1840 .............................................................................. 206 1 . Fattigvæsenets Ordningog Opgaver...................................................... 206 2 . Fattigvæsenets Stiftelser............................................................................ 21 0 3 . Andre Stiftelser............................................................................ 2 1 7 4 . Skolevæsenet for fattige Børn................................................................... 21 8 5 . Forsørgelse udenfor Stiftelse..................................................................... 220 II. Forsørgelsesvæsenets Udvikling i Perioden 1 8 4 0 - 1 8 9 1 ............................ 223 III. Perioden 1 8 9 2 - 1 9 3 3 ......................................................................................... 230 IV. Forsørgelsesvæsenets nuværende Virksomhed............................................. 244 256 Skolevæsenet omkring 1 840 ................................................................................... 256 Udviklingen siden 1 844 .......................................................................................... 261 A. De offentlige Skoler........................................................................................... 262 B. Privatskolerne...................................................................................................... 273 FORHOLDET MELLEM KØBENHAVN OG DET ØVRIGE HOVED­ STADSSAMFUND af Kontorchef, cand. polit. Kjeld Johansen ............... 280 Kommunernes Udvikling fra Land- til Bykommuner...................................... 280 Københavns Samarbejde med det øvrige Hovedstadsomraade...................... 286 DEN OFFENTLIGE FORSORG af Vicedirektør, cand. jur. Rud. Conrad DEN KØBENHAVNSKE SKOLE af Kontorchef, cand. polit. Axel Holm

X I

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S Ø K O N O M I af Kontorchef, cand. polit. Axel Holm.

Side Indledning......................................................................................................................... 301 I. KOMMUNENS SAMLEDE UDGIFTER OGINDTÆGTER.................... 302 1 . 1 8 4 1 - 1 8 6 1 ............................................................................................................ 302 2 . 1862 - 1903/04 ....................................................................................................... 304 3 . 1904 / 05 - 1 9 1 9/ 20 ................................................................................................. 3 1 1 4 . 1920 / 2 1 - 1939/40 ................................................................................................. 320 II. DE KOMMUNALE SKATTER OG AFGIFTER ...................................... 330 1 . 1 8 4 0 - 1 8 6 1 ............................................................................................................ 331 2 . 1862 - 1903/04 ...................................................................................................... 345 3 . 1904/05 til Verdenskrigen................................................................................ 359 4 . Verdenskrigens Aar 1 9 1 5 / 1 6 - 1 9 1 9/ 20 .............................................................. 368 5 . Aarene siden Verdenskrigen........................................................................... 374 III. DE KOMMUNALE VIRKSOMHEDERS UDGIFTER OG INDTÆG­ T ER .................................................................................................................... 386 Stadens Jorder og faste Ejendomme samt BidstrupGods og Skove................ 387 Torvevæsenet. ........................................................................................................ 388 Belysningsvæsenet..............'...................................................................................... 389 Sporvejene.................................................................................................................. 393 Renteudgifter og Renteindtægter.......................................................................... 394 Forskellige kommunale Virksomheder................................................................. 396 Begravelsesvæsenet.................................................................................................... 397 Centraladministrationen.......................................................................................... 397 Forsørgelsesvæsenet................................................................................................... 399 Hospitalsvæsenet....................................................................................................... 401 Sindssygevæsenet....................................................................................................... 403 Sundhedsvæsenet...................................................................................................... 404 Skolevæsenet 405 \ Politi- og Fængselsvæsenet..................................................................................... 406 Vej- og Kloakvæsenet (StadsingeniørensDirektorat)......................................... 408 Vandforsyningen....................................................................................................... 4 1 0 Brandvæsenet............................................................................................................ 4 1 1 Kommunebibliotekerne ................................................................................. 4 12 Nødtørftsanstalter og Badeanstalter...................................................................... 4 12

X

Side

Byens Badeforhold....................................................... 135 Skolehygiejnen........................................................................................................... 141 Begravelsesvæsenet..................................................................................................... 143

ARBEJDSLØN, PRISER OG FORBRUG af Sekretær, cand. polit. B. Bech. . . 146 1 8 4 0 - 1 8 5 7 ................................................................................................................... 146 1 8 5 7 - 1 8 7 1 ............................ 150 1 8 7 1 - 1 9 1 4 ................................................................................................................... 153 I9I4_ I94 °................................................................................................................... 159 ERHVERVS- OG TRAFIKFORHOLD af Fuldmægtig, cand. polit. H. C. Jørgensen .................................................................................................. 165 Fra 1840 til Næringsfrihedens Indførelse............................................................ 165 Fra Næringsfrihedens Indførelse til Verdenskrigen.................................. 1 7 1 Under og efter Verdenskrigen............................................................................... 187 206 I. Tilstanden omkring 1 840 .............................................................................. 206 1 . Fattigvæsenets Ordningog Opgaver....................................................... 206 2 . Fattigvæsenets Stiftelser............................................................................ 21 0 3 . Andre Stiftelser........................................................................................... 2 1 7 4 . Skolevæsenet for fattige Børn................................................................... 21 8 5 . Forsørgelse udenfor Stiftelse..................................................................... 220 II. Forsørgelsesvæsenets Udvikling i Perioden 1 8 4 0 - 1 8 9 1 ........................... 223 III. Perioden 1 8 9 2 - 1 9 3 3 ......................................................................................... 230 IV. Forsørgelsesvæsenets nuværende Virksomhed............................................. 244 256 Skolevæsenet omkring 1 840 .................................................................................... 256 Udviklingen siden 1 844 .......................................................................................... 261 A. De offentlige Skoler........................................................................................... 262 B. Privatskolerne...................................................................................................... 273 FORHOLDET MELFEM KØBENHAVN OG DET ØVRIGE HOVED­ STADSSAMFUND af Kontorchef, cand. polit. Kjeld Johansen ............... 280 Kommunernes Udvikling fra Land- til Bykommuner..................................... 280 Københavns Samarbejde med det øvrige Hovedstadsomraade...................... 286 DEN OFFENTLIGE FORSORG af Vicedirektør, cand. jur. Rud. Conrad DEN KØBENHAVNSKE SKOLE afKontorchef, cand. polit. Axel Holm

X I

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S Ø K O N O M I af Kontorchef, cand. polit. Axel Holm.

Side Indledning......................................................................................................................... 301 I. KOMMUNENS SAMLEDE UDGIFTER OG INDTÆGTER.................. 302 1 . 1 8 4 1 - 1 8 6 1 ............................................................................................................ 302 2 . 1862 - 1903/04 ....................................................................................................... 304 3 . 1904 / 05 - 19 1 9/ 20 ................................................................................................. 3 1 1 4 . 1920 / 2 1 - 1939/40 ................................................................................................. 320 II. DE KOMMUNALE SKATTER OG AFGIFTER ...................................... 330 1 . 1 8 4 0 - 1 8 6 1 ............................................................................................................ 33 1 2 . 1862 - 1903/04 ...................................................................................................... 345 3 . 1904/05 til Verdenskrigen................................................................................ 359 4 . Verdenskrigens Aar 1 9 1 5 / 16 - 1 9 1 9/ 20 .............................................................. 368 5 . Aarene siden Verdenskrigen........................................................................... 374 III. DE KOMMUNALE VIRKSOMHEDERS UDGIFTER OG INDTÆG­ T ER .................................................................................................................... 386 Stadens Jorder og faste Ejendomme samt Bidstrup Gods og Skove.............. 387 Torvevæsenet. ......................................................................................................... 388 Belysningsvæsenet............ .'....................................................................................... 389 Sporvejene.................................................................................................................. 393 Renteudgifter og Renteindtægter.......................................................................... 394 Forskellige kommunale Virksomheder................................................................. 396 Begravelsesvæsenet.................................................................................................... 397 Centraladministrationen.......................................................................................... 397 Forsørgelsesvæsenet................................................................................................... 399 Hospitalsvæsenet....................................................................................................... 401 Sindssygevæsenet....................................................................................................... 403 Sundhedsvæsenet....................................................................................................... 404 Skolevæsenet 405 \ Politi- og Fængselsvæsenet..................................................................................... 406 Vej- og Kloakvæsenet (Stadsingeniørens Direktorat)...................................... 408 Vandforsyningen....................................................................................................... 4 10 Brandvæsenet............................................................................................................ 4 1 1 Kommunebibliotekerne ................................................................................. 41 2 Nødtørftsanstalter og Badeanstalter...................................................................... 4 1 2

X I I

S ide IV. KOMMUNENS STATUS .................................................................................... 4 1 3 Principperne for Opgørelsen af KommunensStatus.......................................... 4 1 3 Aktiverne 1 8 4 1 - 1 9 4 0 ........................................ ....................................................... 420 1 . Kommunens faste Ejendomme......................................................................... 420 A. Ejendomme, der tjener almindeligekommunale Formaal..................... 420 B. Ejendomme, der har almindeligøkonomiskBetydning............................ 429 C. Kommunens Driftsvirksomheder................................................................. 433 2. Kommunens øvrige A k tiver........................................................................................ 439 Passiverne 1 8 4 1 - 1 9 4 0 ............................................................................................... 443 1. Stadens L a a n ..................................................................................................................... 443 2 . Prioritetsgæld og Anden Gæld.......................................................................... 450 3 . Kommunens Egen-Kapital................................................................................ 430

TABELBILAG.................................................................................................................. 459

SAGREGISTER .............................................................................................................. 483

D E T K Ø B E N H A V N S K E B Y S A M F U N D

B E B Y G G E L S E O G B E B Y G G E L S E S P L A N E R I dette første Afsnit er Københavns Udvikling i Hundredaaret 1840-1940 illustreret ved Planer, der viser, hvorledes Bebyggelsen har udbredt sig fra den lille By, af­ grænset af Volde og Grave, til Storbyen med de vidtstrakte Forstæder. Paa de første Sider er vist Bebyggelsens Vækst for hvert Tyveaar, og Grundtrækkene i hver Periodes Udvikling er trukket op som en kort Oversigt, en Indføring til Bogens Stof. Da Be­ byggelsen ikke kan betragtes som noget isoleret, er der paa dette Sted kort gjort Rede for Havneforhold, Jernbaner og andre Anlæg, der er livsvigtige for Byens Vækst, og Samspillet mellem Bebyggelse og Friluftsomraader er ogsaa kort berørt. Paa ganske tilsvarende Maade er der redegjort for de vigtigste Træk i Kommunens Ejendoms­ forhold til Sammenligning med Planerne for Bebyggelsens Udbredelse. Paa de følgende Sider er der vist Eksempler paa Byplanarbejder gennem det for­ løbne Aarhundrede. Den topografisk interesserede vil i den ellers meget omfattende Litteratur om Københavns Historie forgæves søge efter en samlet Fremstilling af Planer og Forhandlinger vedrørende det tidligere Vold- og Demarkationsterræns Om­ dannelse til Bykvarterer. Planerne gemmer sig i Kommissionsbetænkninger, i lidet tilgængelige, privat udgivne Pjecer og i Tidsskriftartikler. For at give et Indtryk af det meget betydelige Forarbejde, der er gaaet forud for den endelige Plan, gengives i kronologisk Rækkefølge en Samling Planer, der begynder med Professor Wilkens’ Plan af 1854 og afsluttes med Kommunens Plan af 1885 , der danner Grundlag for den nuværende Gadeplan og for Rækken af Parker. Lidet kendt er ogsaa de herefter gengivne Planer til Gammelholms Bebyggelse. Grundlaget for de indlemmede Distrik­ ters Bebyggelsesplaner blev skabt ved den store internationale Byplankonkurrence for København 1909 , og her er medtaget de med første og anden Præmie belønnede Forslag, hvoraf det sidste, udarbejdet af Stadsingeniør Bjerre, har faaet størst Betyd­ ning. Af indgribende Betydning for Københavns Plan har Baneforholdene været, og der er gjort Rede for Hovedtrækkene i de Projekter, der har ført til den nuværende Ordning. De mange Overvejelser, det har kostet at naa frem til en endelig Bebyg­ gelsesplan for det gamle Banegaardsterræn, som blev frigjort ved Baneomlægningerne, er illustreret ved 8 Planer 1904 - 1928 , som giver et stærkt Billede af de skiftende Byplanidealer indenfor denne Periode. Bebyggelsesplaner for andre Dele af Køben­ havn har man ikke ment at kunne gennemgaa paa samme udførlige Maade, men ved Stikprøver fra Vesterbro og Brønshøj har man søgt at vise de forskellige Bebyg­ gelsesformer, der er særlig karakteristiske for Byens Udvikling.

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R BEBYGGELSENS U D B R ED E L S E

4

Paa Kortet tilvenstre S. 5 , hvorpaa Bebyggelsens Udbredelse (som paa de følgende Kort) er vist med sort, ser man København i 1840 som en lille By helt omgivet af Volde og Grave. Indenfor Voldene blev Pladsen udnyttet til det yderste, og alle disponible Grunde var praktisk talt bebygget. Hvor det var muligt, blev nye Lejligheder indrettet paa de private Grunde, og de offentlige aabne Arealer blev heller ikke skaanet. I 1848 solgte Magistraten endog en stor Del af Nikolaj Kirkeplads til privat Bebyggelse. Byens Befolkning var i stærk Vækst, og der maatte hvert Aar skaffes Husrum til nye Tusinder a f Indbyggere. Men Voldene, hvis Porte blev lukket hver Nat, dannede en uovervindelig Hindring for Byens LTdvidelse. Omraadet mellem Volden og den paa Kortet angivne punkterede Linie langs Jagtvejen og Falkoneralle — den saakaldte Demarkationslinie — var behæftet med en Byggeservitut, der hindrede almindelig bymæssig Bebyggelse. I Tilfælde: af militært Angreb skulde alle Bygninger paa Demar­ kations terrænet kunne fjernes, for' ikke at yde en Angriber Dækning. Det var f. Eks. sket, da Englænderne bombarderede Byen i 1 807 . Ingen Huse maatte være af Grund­ mur eller mere end een. Etage høj. Arealet nærmest udenfor Voldene, Glaciset, hørte under Fæstningen, og; d e t Hev a f Militæret holdt helt fri for Bebyggelse. Udenfor Søerne, ved de store Hovedveje ind mod Byen, Roskildevejen, Frederiksborgvejen Strandvejen, havde der dannet sig smaa Forstæder af lave Bindingsværkshuse. Vesterbro var især præget af sine Slagterier, Reberbaner og Tømmerpladser og af sine mange Sommerforlystelser: Teatre, Beværtninger med Haver o. lign. Paa Nørre­ bro , der var den største a f Forstæderne, fandtes en Del større Fabrikker og Manufak­ turer, og langs Sortedamssøen laa de 23 Blegdamme, hvoraf nogle enkelte allerede var inddraget til Bebyggelse. Desuden var der Assistens Kirkegaard (fra 1760 ) og nogle ældre Lystejendomme søm Blaagaarden og Solitude. Østerbro var kun svagt bebyg­ get, der var Lyststeder med store Parker mellem aabne Vænger. Helt udenfor Demar­ kationslinien laa Frederiksberg By med sine Gaarde og Beværtninger. Kongens Op­ hold paa Frederiksberg Slot, Taffelmusikken og Sejladsen paa Kanalerne havde gjort den til et yndet Udflugtssted for Københavnerne. De sorte Pletter udenfor Forstæderne er de gamle Landsbyer, nærmest København laa Valby og Sundbyerne. I 1860 ses Byen endnu indespærret a f Voldene, men udenfor Søerne er der sket en betydelig Udvikling. I 1847 var den første danske Jernbane blevet aabnet fra Køben­ havn til Roskilde med Udgangspunkt, hvor Hovedbanegaarden nu ligger. Allerede flere Aar tidligere havde Georg Garstensen faaet Tilladelse til at anlægge Tivoli paa selve Fæstningens Glacis, men det betød ikke, som man havde haabet, at Militæret vilde slappe sit Greb om Byens LTdvidelse. Tværtimod kom der i Slutningen af Fyrrerne For­ bud mod enhver Bebyggelse mellem Volden og Søerne. Militæret ønskede nu at skabe et helt aabent Bælte nærmest den gamle Fæstning, som efter de nyeste Planer skulde danne en indre Forsvarslinie bag et System af fremskudte Forter udenom Forstæderne. Elter at disse Planer var Hevet kendt, kunde man ikke længere opretholde Bygge- forbudet paa den ydre Del af Demarkationsterrænet, og i 1852 blev Demarkations­ linien trukket tilbage til Søerne og Arealerne udenfor givet fri til Bebyggelse. Under

5

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

den store Koleraepidemi i 1853 maatte Militæret ogsaa midlertidigt bøje sig for de indre Demarkationsarealers Vedkommende og tillade Opførelsen af store Lejre af Telte og Barakker til Evakuering af Befolkningen fra de usundeste Kvarterer. De heldige Resultater af denne midlertidige Udflytning til frie og aabne Omgivelser gav Stødet til Opførelsen af de Arbejderboliger, som »Lægeforeningen mod Koleraens Udbredelse« samme Aar paabegyndte paa Østerfælled. Ophævelsen af Byggeforbudet satte ogsaa Fart i den mere velhavende Befolknings Udflytning til landlige Villakvarterer, først og fremmest til Frederiksberg, der i flere Aar havde haft Omnibusforbindelse med København, og som desuden kunde friste med sine lave landkommunale Skatter. I 1852 udstykkede F. C. Bulow, senere Raad- mand i København, Grundene i »Villakvarteret« mellem Bulowsvej og H. G. Ørsteds­ vej, og i de nærmest følgende Aar blev alle Villavejene ved Frederiksberg Alle og GI. Kongevej bebygget. Paa Østerbro købte Hofvinhandler Waagepetersen i 1857 Lystejen­ dommen Rosendal og udstykkede Parken til Villagrunde under Navnet Rosenvænget. Det blev dog hverken de velanlagte Arbejderboligkolonier eller de finere Villa­ kvarterer, der 1 det store og hele kom til at afløse de lave Bindingsværkshuse og de stoie Haver paa det tidligere Demarkationsterræn. Ophævelsen af Byggeforbudet blev Sig­ nalet til et Spekulationsbyggeri af Etagehuse nøjagtig svarende til dem, som Over-^ befolkningen i den gamle By havde tvunget frem. Samlede Bebyggelsesplaner blev' der ikke Tid til at udarbejde. Efterspørgslen efter Lejligheder var stigende, og enhver Forsinkelse af Byggeriet betød formindsket Gevinst til Bygherrerne. Først kom Nørre­ bro, hvor Murergade, Tømrergade og Smedegade blev anlagt o. 1853 paa Blaagaar- dens Jorder. Kort Tid efter kom Viktoriagade, Absalonsgade, Eskildsgade m. fl. paa Vesterbro, og i Løbet af faa Aartier var hele det indre Vesterbro og Nørrebro udbygget.

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

6

I Tiden mellem 1860 og 1880 blev der bygget baade indenfor Voldene, paa Fæst­ ningsterrænet og i Forstæderne. I 1859 var der vedtaget en Lov om, at Gammelholm og den botaniske Have ved Charlottenborg skulde afgives til Bebyggelse. Flaadens Anlæg blev herefter flyttet til Orlogsværftet paa Nyholm, og Gammelholms Bebyggelse i sin nuværende Form blev paabegyndt efter en Plan udarbejdet af F. Meldahl. I Aarene 1862 - 73 blev en stor Del af Nyboders lave Længer erstattet med høje Huse. En­ delig gennemførte Det københavnske Byggeselskab 1 872- 76 store Ombygningsarbejder mellem Kongens Nytorv og Grønnegade, hvorved et af Byens daarligste Boligkvar­ terer forsvandt og gav Plads for Ny Østergade, Hovedvagtsgade og Hotel d’Angleterre. Omsider var Turen ogsaa kommet til Demarkationsservitutternes Ophævelse paa Arealet mellem Voldene og Søerne. Men da man havde set, hvor meget Grundejerne tjente, da Bebyggelsen blev givet fri paa Grundene udenfor Søerne, vaagnede der en stærk Interesse for, at det Offentlige skulde indkassere Grundværdistigningen paa det sidste Stykke Demarkationsomraade. En Landsforsvarskommission foreslog i 1855 hele Befæstningen nedlagt, Voldterrænet solgt til Bebyggelse, Demarkationsservitutterne op­ hævet mod Erstatning og en helt ny Befæstning opført udenom Forstæderne for de ind­ komne Penge. Hovedresultatet af Kommissionens Arbejde var, at Fæstningen blev ned­ lagt i 1856 undtagen paa Amagersiden og Kastellet. En senere Kommission nedsat af Krigsministeriet 1 858 , »Sløjfningskommissionen«, gik med Hensyn til Demarkationsare­ alerne endnu videre og foreslog, at hele Terrænet skulde eksproprieres af Staten, mens det endnu havde den lave Værdi. Herefter skulde Arealet reguleres, forsynes med Gader og Afløb og saa sælges uden Byggeindskrænkninger. Paa denne Maade vilde Bebyggelsen komme til at foregaa mere planmæssigt, og Staten kunde sikre sig hele Værdistigningen ved Demarkationsservituttens Bortfald. I 1860 fremsattes der fra konservativ Side et

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R 7 Lovforslag om en saadan Ekspropriation, men Forslagets Grundlovsmæssighed blev be- tvivlet, og det blev forkastet i Folketinget. I 1867 vedtog man i Stedet for det ejendom­ melige Kompromis, at Grundejerne skulde afgive Halvdelen af Værdiforøgelsen ved Demarkationsservituttens Bortfald. Begge. Parter blev derved lige interesserede i den stærkest mulige Udnyttelse af Arealerne. Loven bemyndigede samtidig Regeringen til at sælge selve Voldterrænet til Kommunen (med Undtagelse af det Areal, der var udlagt til den nye botaniske Have), og denne Overdragelse fandt Sted i 1869 . Fra kommunal Side var Militærets Planer om en fuldstændig Bebyggelse af Fæst­ ningsterrænet tidligere blevet stærkt angrebet. Helst ønskede man Voldterraénet be­ varet som et grønt Bælte om Byen, og Rigsdagsudvalget, som foreslog Arealerne solgt til Kommunen, motiverede netop Forslaget med, at Kommunen saa selv vilde komme til at bringe de økonomiske Ofre ved at udlægge Parkareal istedet for Byggegrunde. Resultatet blev, at Kommunen ikke udlagde noget sammenhængende Parkbælte, men dog et samlet Parkareal betydeligt større end det, den var forpligtet til ifølge Købekontrakten. 1871 var Jordarbejdet ved Botanisk Have og Østre Anlæg begyndt, 1876 ved Ørstedsparken (anlagt af Landskabsgartner H. A. Flindt). Samtidig be­ gyndte man at sælge Byggegrunde i Frederiksborggadekvarteret. Paa Demarkations­ terrænet medførte Takseringen af Grundenes Værdistigning en stærk Udnyttelse op til Bygningslovens Grænser. Store Dele af Demarkationsterrænet, som Nansensgade- kvarteret (o. 1 873 ) blev bebygget, inden man fik Bestemmelser om »Lysafstande«, hvad disse Kvarterers snævre Gaarde bærer tydeligt Præg af. Byggeriet i Forstæderne fortsattes med stor Fart i denne Periode, ogsaa Østeibro begyndte at komme med. Der blev anlagt Kloaker, og der blev vedtaget nye Bygnings­ love i 1871 og 1 875 , som tvang dette Byggeri op i et lidt bedre Niveau end den fore- gaaende Periodes. De filantropiske Byggeselskaber fik en Afløser i Arbejdernes Bygge­ forening, der bl. a. opførte det store Kvarter af Smaahuse mellem Øster Farimags- gade og Øster Søgade. Den første Hestesporvognslinie (mellem Frederiksberg og Lille Vibenshus) blev anlagt 1863-65 af et engelsk Selskab, som senere overdrog Koncessionen til det danske »Kjøbenhavns Sporvei-Selskab«. Selskabet anlagde flere nye Linier i de følgende Aar, og der blev desuden givet Koncessioner til nye Selskaber. Sporvejsnettet blev kun ud­ bygget indenfor de fuldt bebyggede Kvarterer og fik endnu ingen Betydning for Byens Spredning. Hovedbanegaarden blev i 1864 flyttet til Vester Farimagsgade, »det gamle Bane- gaardsterræn«, og Roskildebanen fik en ny Indføring paa Strækningen fra Vigerslev med en lokal Station paa Frederiksberg. Samtidig blev Jernbanen til Helsingør over Hillerød aabnet, og al Diligencebefordring til og fra København ophørte. I 1870 aabnedes Jernbanen til Masnedsund. I samme Periode skete ogsaa de første større Havnearbejder udenfor den gamle Inderhavn. Fra 1868 begyndte man at danne Refshaleøen af Fyld fra store Uddyb­ ningsarbejder i Havnen. Den blev solgt til Burmeister & Wain i 1872 og kan be­ tragtes som Byens første egentlige Industrikvarter. Ogsaa i Kalvebod Strand blev der indvundet nyt Land ved Opfyldninger.

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

8

Bebyggelsens Udbredelse i København 1880 og 1900 .

Mens en ny Befæstning blev bygget helt udenfor København 1886 - 93 , fuldførtes Omdannelsen af det gamle Fæstningsterræn. Fæstningsværkerne fra Nørrevold til Kalvebod Strand blev sløjfet i 1 885 , og samme Aar godkendtes en endelig Bebyggelses­ plan for denne Strækning. Dagmarteatret og nogle tilstødende Ejendomme var blevet opført i Begyndelsen af Firserne. Anlægget af Aborreparken nord for denne Bebyggelse blev afsluttet i 1886 (Parken forsvandt lidt efter lidt efter 1 9 1 0 ), og Halmtorvet (den nuværende Raadhusplads) blev færdigt i 1 888 . Industribygningen var allerede ble­ vet bygget til Kunst- og Industriudstillingen i 1 872 . Hovedbygningen til en ny, stor nordisk Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i 1888 blev opført, hvor Hoved­ brandstationen ( 1890 - 92 ) og Raadhuset ( 1893 - 1900 ) kom til at ligge. I 1893 blev Vestre Boulevard anlagt, og i Slutningen af Aarhundredet blev Grundene her bebygget. Indenfor den gamle Voldlinie var Bebyggelsen ved at skifte Karakter, idet den i stadig højere Grad blev Kontor- og Forretningscentret for den hurtigt voksende By. Især langs Hovedstrøgene: Frederiksberggade-Østergade og Købmagergade tog Om­ dannelsen til ren Forretningsbebyggelse Fart. Som et af de første Stormagasiner i nutidig Forstand blev Magasin du Nords Bygning opført i 1894 efter de bedste parisiske Mønstre. Den voksende Færdsel gennem den gamle By stillede ogsaa sine Krav om Ombygninger, og allerede i Slutningen af Firserne fremkom der Planer om Anlæg af en ny Færdselsaare fra Bremerholm til Nørrevold, parallelt med Købmagergade. En Del af den, Kristen Bernikowsgade, blev gjort færdig i Forbindelse med et stort privat Ombygningsforetagende, som i Halvfemserne kom til at fortsætte Ny Østergade- Ombygningen fra Halvfjerdserne. Bebyggelsen af Forstæderne skred rask frem. De nye Bygningslove af 1875 og 1889 betød en Forbedring af de spekulationsbyggede Etagehuskvarterer. Bebyggelser som

9

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

paa Gammelholm eller i Nansensgadekvarteret risikerede man ikke mere. Da Fabri­ kant Anker Heegaard i 1898 planlagde en Bebyggelse paa sin Fabriksgrund 1 Blaa- gaardskvarteret, besluttede Kommunen at erhverve den og udlægge den som aabent Areal midt i dette tætbebyggede Kvarter. Grunden blev ryddet Aaret efter, og en mindre Del af den blev bebygget. Paa den øvrige Del blev Blaagaardsplads anlagt. Fællederne, som efterhaanden blev omsluttet af Bebyggelse, laa selv ubebyggede hen, idet Kommunen og Staten gennem længere Tid havde været uenige om Ejendoms­ retten til dem. Først i 1893 kom det til en Overenskomst, hvorved Kommunen helt gav Afkald paa forskellige Dele af Fællederne, imod at Militæret opgav sine Rettig­ heder paa Resten. Paa Statens Del af Østerfælled blev Garderhusarkasernen opført 1897 , paa dens Arealer af Blegdamsfælled og Nørrefælled opførtes senere Rigshospitalet og Militærhospitalet. Paa det ydre Vesterbro, f. Eks. langs Søndre Boulevard, der blev anlagt paa den gamle Roskildebanes Arealer, fortsattes med nye Kvarterer af høje Huse, og paa Nørrebro blev der bygget meget i Kvartererne udenfor Jagtvejen. Med Fredensbro, der blev bygget i 1888 som en Træbro og ombygget i 1904 , aabnedes en ny Forbindelse over Søerne. Paa Østerbro, der hidtil i nogen Grad var gaaet fri, opstod de lange Side­ gader, og Rosenvænget kom til at ligge som et isoleret Villakvarter mellem de høje Huse. I 1895 erhvervede Kommunen Kastellets Arealer nord for Østbanegaarden og udstykkede dem til Bebyggelse. Paa Frederiksberg blev der anlagt nye Villakvarterer paa begge Sider af Falkoneralleen, og i Gentofte opstod store Villakvarterer, hvor de velhavende Beboere nød godt af de lave Skatter. Som Modtræk mod denne Td- vikling besluttede Kommunen i 1899 at udlægge Ryvangen, Kvarteret nærmest Hel­ lerup, som et servitutbeskyttet Villakvarter med store Grunde. Arbejdernes Bygge­ forening byggede nye Rækkehuskvarterer ved Vesterfælledvej og ved Strandvejen omkring Kildevældsgade. Lige før 1900 førte en ny Boliglov til Dannelsen afen lang Række Byggeforeninger (som Regel med 100 Medlemmer), som opførte Kvarterer af ens eller næsten ens fritliggende Smaahuse med Haver. Byggeforeningskvartererne kom næsten alle til at ligge i Valby og Sundby, ved Sporvejenes yderste Endepunkter, og først fra denne Tid kan man tillægge Sporvejene nogen Betydning for Byens Spredning. Jernbaneforholdene havde langtfra fundet nogen endelig Løsning endnu. Den anden Hovedbanegaard, som var blevet bygget i 1864 , viste sig allerede i Halvfjerdserne at være for lille. Østbanegaarden blev bygget midt i Halvfemserne, og til yderligere Af­ lastning af Hovedbanegaarden blev det vedtaget at opføre en ny stor Godsbanegaard, tildels paa Arealer, der skulde opfyldes i Kalvebod Strand. Disse Planer medførte, at Vestre Gasværkshavn maatte nedlægges, og 1895-97 anlagde Statsbanerne en ny Gas­ værkshavn udenfor de opfyldte Arealer. Halvfemserne blev iøvrigt Københavns stør­ ste Havnebygningsperiode. Paabegyndelsen af Kielerkanalen, som vilde føre en stor Del af Østersøskibsfarten udenom Øresund, gav Stødet til Anlægget af Frihavnen, som blev aabnet i 1894 , og Aaret efter blev Kalkbrænderihavnen færdig. Ved disse nye Anlæg maatte de yndede Promenader Langelinie langs Kastellets Kystlinie og Strandpromenaden udenfor Østerbro forsvinde. Som Erstatning blev den nye Lange- liniepromenade bygget i Yderkanten af Frihavnen.

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

1 0

0

" ■

% ' w . y j f

x

r

^

.

A

v

S

c

w

’

\

m

m

2

4

- f

,

K

*

.............

\ ^

1

i W

K

-

11

■

*

■ « -

w ? > '

s

r

i

M

M

v

Y

\

i

f

»

a

\

/

å

i

(

*

B ebyggelsens U d b re d e lse i K ø b e n h a v n 1900 og 1920 .

Naar man undtager det gamle Banegaardsterræn, der først blev frigjort i Periodens Slutning, blev de sidste centralt beliggende Grunde nu bebygget — Glyptoteks­ kvarteret, Aladdinkvarteret paa Christianshavn og Amagerbrokvarteret (fra 1 9 1 2 ). I Forstæderne var man paa samme Maade ifærd med at udfylde de sidste Huller i Bebyggelsen, i det væsentlige Omraader helt ud til Kommunegrænsen. Ved Overenskomsten med Staten om Fællederne i 1893 blev der fastsat en Gade­ plan med den Forudsætning, at ogsaa disse Arealer engang skulde bebygges. Men allerede i Borgerrepræsentationens afsluttende Debat om Overenskomsten blev der fremsat Ønsker om, at saa store Dele af Arealerne som mulig maatte blive udlagt til Parker og Sportspladser. Tanken om at udlægge særlige Arealer til Sport var helt ny. Halvfjerdsernes Parkanlæg paa Voldterrænet var alle udformet som Spadsere- anlæg, og først i Firserne var moderne Boldspil som Fodbold, Tennis og Kricket blevet indført. Da et Udvalg i 1904 skulde træffe endelig Bestemmelse om den fremtidige Anvendelse af Fællederne, var Tanken om en Park istedetfor en Bebyggelse efter- haanden trængt igennem. Man udskrev en Konkurrence om Anlæg af »en stor Folke- og Idrætspark med enkelte store Sletter til Møder, Fester, Leg, Boldspil og anden Idræt«, og i 1908 kunde Stadsingeniøren forelægge sit endelige Projekt til den nye Fælledpsirk. Bortset fra Fællederne, var Størstedelen af Kommunens gamle Omraade fuldt be­ bygget ved Aarhundredskiftet, og der var opstaaet Bebyggelser flere Steder i de til­ stødende Landkommuner. Ved en Lov af 3 . April 1900 blev Brønshøj, Valby og Sund­ byerne indlemmet, og Kommunen fik sine nuværende Grænser. Indlemmelsen kom ikke til at omfatte Frederiksberg, som siden den Tid har været helt omsluttet af københavnsk Omraade.

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

I I

Det blev især det lave Byggeri, der kom til at præge Udviklingen i de indlemmede Distrikter. Nye Byggeforeninger med offentlig Støtte opstod stadig efter 1900 , men rent talmæssigt betød de dog ikke nær saa meget som de Parcelforeninger, der særlig under Krigstidens Bolignød dannedes overalt i Yderdistrikterne. Formaalet med en Parcelforening er at gøre Grundene indenfor et bestemt Udstykningsforetagende byggemodne ved at anlægge Veje og sørge for Kloakering og Vandforsyning. Op­ førelsen af Husene bliver en Privatsag for Medlemmerne, og Udbygningen af Parcel­ foreningskvartererne sker derfor først over en længere Aarrække. Cyklerne, som først i denne Periode fik deres store Udbredelse, blev af den største Betydning for Bebyg­ gelsens Spredning i Yderdistrikterne. Ogsaa Sporvejene var iøvrigt nu naaet til at blive den jævne Borgers Befordringsmiddel. Et stort Fremskridt var det, da Kom­ munen i 1898 hørte op med at forny Koncessionerne til alle de private Selskaber og istedet bortforpagtede Driften til et enkelt Selskab »A/S De kjøbenhavnske Sporveje«, som kunde gennemføre Enhedstakster over hele Nettet. I 1 9 1 1 blev Skridtet taget fuldt ud, idet Kommunen selv overtog Sporvejene og herved opnaaede at faa et kraf­ tigt Middel til at føre en aktiv Bebyggelsespolitik. Den private Slangerupbane, som blev aabnet 1906 , fik Betydning for Udflytningen til Gladsakse Kommune. Amager­ banen, der kom Aaret efter, medførte ogsaa en Del Boligbyggeri, men blev dog først og fremmest en Industribane. Statsbanernes Problemer var kun delvis blevet løst ved Anlægget af Østbanegaarden og Godsbanegaarden i Halvfemserne. I 1899 blev der afholdt Konkurrence om f or ­ slag til en »endelig Ordning«, og de udvalgte Løsninger gik alle ind for en Flyt­ ning af Hovedbanegaarden til Arealerne Syd for Vesterbrogade og en Tunnelbane­ forbindelse herfra til Østbanegaarden. Denne Ordning blev vedtaget i Rigsdagen, og den nye Hovedbanegaard kunde tages i Brug i 1 9 1 1 . Herefter gennemførtes Boule­ vardbanen og de Reguleringer, der stod i Forbindelse hermed. En Del tiloversbleven Fyld anvendtes til Opfyldninger i Svanemøllebugten, som Havnevæsenet udførte for Kommunen. I den nye Strandkant blev Strandpromenaden anlagt, og de bagved liggende Grunde blev udstykket til Villabebyggelse i Lighed med Ryvangen. Ud­ sigten over Sundet sikredes ved, at Havnevæsenet forpligtede sig til indenfor et Tidsrum af 80 Aar ikke at foretage yderligere Opfyldning 1 Bugten. _ Havnen fik i denne Periode sin nuværende Form. De store Uddybnmgsarbejder omkring Indsejlingen mod Nord havde medført saa stærk Strøm i Havneløbet mellem Broerne, at man i Perioder overhovedet ikke kunde sejle igennem ved Knippelsbro. Da der ved Aarhundredskiftet fremkom Ønsker om nye centrale Industrikvarterer ved Havnen, opførtes Dæmnings- og Sluseanlægget tværs over Kalvebod Strand, hvorved man blev i Stand dels til at regulere Havnens Strømforhold, dels til at op­ fylde store Arealer i Bugten syd for Langebro, det senere Islands Brygge Kvarten Paa Sjællandssiden af Kalvebod Strand havde man allerede før Sluseanlæggets Gen­ nemførelse bygget den Ø-formede Fiskerihavn, »Djævleøen«. Senere 1 Perioden — under Indtryk af Krigstidens industrielle Ekspansion — blev Sydhavnen videre udbygget under den Forudsætning, at den med Tiden fortrinsvis skulde besejles ad et uddybet Sydløb gennem Kalvebod Strand.

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

1 2

B ebyggelsens U d b re d e lse i K ø b e n h a v n 1920 og 1940 .

Ogsaa i denne nyeste Periode er der sket store Forandringer i den indre By. Be­ boelseslejlighederne er i stadig højere Grad blevet trængt ud, og store Kontor- og Forretningsbygninger er blevet opført. Samtidig er nye Færdselsaarer ført igennem i Forbindelse med en Række Saneringsarbejder efter 1930 — ved Torvegade, Bre- merholm, Kronprinsessegade og Vognmagergade. Nybyggeriet var i Periodens første Aar stærkt præget af de vanskelige økonomiske Forhold efter Krigen. Næsten alt Boligbyggeri skete med offentlig Støtte. I den første, dyreste Tid o. 1 9 1 7 - 2 2 maatte Kommunen for at skaffe en Del af de mange husvilde Familier Tag over Hovedet opføre billige Barakker, som det var Tanken at fjerne igen, naar Tiderne var blevet bedre. Samtidig gennemførte Kommunen med store Ofre et mere permanent Boligbyggeri og ydede Støtte til Privates og Foreningers Bygge­ virksomhed. Saa godt man kunde, hjalp man det billige Parcelbyggeri, men langt den overvejende Del af Byggeriet var dog Etagehuse, som blev anset for den billigste Byggeform og den letteste at administrere og kontrollere. I de første Aar ydedes der uden helt faste Regler baade Laan og direkte Tilskud fra Stat og Kommune. I 1922 kom den første Statsboligfondslov, som varede til 1928 . Denne Lovgivning medførte en stærk offentlig Kontrol med Byggeriet, som kom ind i meget faste ydre Former. »Statsboligfondshusene« var i Reglen Storkarreer med et stærkt begrænset Udvalg af Lejlighedstyper. En Forudsætning for Statslaanene var det, at Kommunen holdt Grundpriserne nede paa Førkrigsniveauet, hvad den som Storgrundejer havde gode Muligheder for, og herigennem blev det muligt at undgaa den Udnyttelse ud til Byg­ ningslovgivningens Grænser, som havde præget tidligere Perioders Byggeri. Kom­ munens økonomiske Ofre for at gennemføre en mere aaben og tiltalende Bebyggelses­ form med store Grønnegaarde i Stedet for Side- og Baghusene var ikke forgæves.