København_1840-1940

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

2 9

Forslag til nye Jernbaneanlæg ved Kobenhavn 1886 og 1899.

For en ny Kommission, som blev nedsat i 1886 , udarbejdede Ingeniør Hammerich et noget ændret Forslag, hvor Tunnelbaneforbindelsen langs Voldlinien var bibe­ holdt, men uden de store Nord- og Sydbanegaarde og uden nogen sluttet Ringlinie gennem Forstæderne (Planen tilvenstre). Kommissionens Flertal sluttede sig til dette Forslag i sin Betænkning af 1888 , og 1894 vedtoges en Lov om Gennemførelsen af den første Del af Anlægget: Østbanegaarden, Banen herfra til Hellerup samt Gods- banegaarden. Rigsdagen ønskede, at Spørgsmaalet om den meget bekostelige Flyt­ ning af Hovedbanegaarden blev overvejet endnu en Gang. I 1898 nedsatte man der­ for en tredje Kommission, som skulde udarbejde Forslag til »en definitiv Ordning af Personbanegaardsforholdene i København« paa Grundlag af en offentlig Konkur­ rence. Ved Bedømmelsen viste det sig, at alle de fire foretrukne Projekter laa paa Linie med den Løsning, som Ingeniør Hammerich havde foreslaaet i 1885 . Det For­ slag der nærmest blev lagt til Grund for det videre Arbejde, var udarbejdet af Køben­ havns Stadsingeniør G. Ambt (Planen tilhøjre). Det nye Projekt blev forelagt 1 Rigs­ dagen 1902-03 og vedtaget i Hovedtrækkene, idet dog den løftede Ringbane og Svane- n møllestationen foreløbig blev udskudt. At den meget radikale Omlægning af Jern­ banerne i København overhovedet blev økonomisk gennemførlig, skyldtes først og fremmest, at de værdifulde Arealer mellem Gyldenløvesgade og Vesterbrogade, som Hovedbanegaarden havde beslaglagt, blev frigjort til anden Anvendelse. Samtlige Arealer, som Statsbanerne ikke fik Brug for ved Nyordningen, blev overtaget af Kø­ benhavns Kommune for ca. 15 Mill. Kroner.