København_1840-1940

E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D

l 6 g

Men selv om Industrien var stillestaaende, lagdes dog i i 84 o’erne Grunden til to af Københavns største Industriforetagender, nemlig Burmeister & Wain i 1846 og Carlsberg Bryggerierne i 1847 * Oprindelsen til Burmeister & Wain’s store Maskin- og Skibsbyggeri var et lille Værksted, som Hans H. Baumgarten anlagde i en Baggaard i Købmagergade i 1843 . I 1846 flyttedes Virksomheden til Møntergade, og Carl Chri­ stian Burmeister blev optaget som Kompagnon. Endnu samme Aar flyttedes Virksom­ heden til dens nuværende Beliggenhed paa Christianshavn, og samtidig paabegyndtes Fabrikationen a f Skibsdampmaskiner. Baumgarten udtraadte a f Firmaet i 1861 , og tre Aar efter indtraadte William Wain. Paa Tietgens Initiativ omdannedes Virksom­ heden i 1872 til et Aktieselskab. I 1898 paabegyndtes Fabrikationen a f Skibsmotorer, og det første store Dieselmotorskib »Selandia« afleveredes i 19 12 . Burmeister & Wain er nu Danmarks største Industrivirksomhed. Den omfatter Maskinfabrikken paa Chri­ stianshavn, Skibsværftet paa Refshaleøen og et Støberi med Staalværk og Storsmedie i Sydhavnen og beskæftigede i 1938 ca. 6.000 Arbejdere. — Bryggeriet Carlsberg blev grundlagt i 1847 a f J . C. Jacobsen, hvis Søn, Carl Jacobsen, i 1870—71 byggede Bryggeriet Ny Carlsberg paa samme Grund som det først anlagte Bryggeri, der der­ efter kaldtes Gamle Carlsberg. I 1906 forenedes de to Bryggerier under Navnet Carls­ berg Bryggerierne med Carl Jacobsen som Direktør. — Foruden disse to store Fore­ tagender blev der dog ogsaa i ¿o’erne af forskellige initiativrige Enkeltmænd anlagt adskillige levekraftige Virksomheder. Saaledes grundlagdes Beauvais’ Konservesfabrik i 1850 , Bing & Grøndahl’s Porcelænsfabrik i 1853 , Asp Stearinlysfabrik og Hassel & Teudt’s Metalvarefabrik i 1857 og Øresunds kemiske Fabrikker i 1859 . De Trafikmidler, der i 1840 stod til Københavnernes Raadighed, var faa og ringe udviklede, men i den stærkt sammentrængte Bebyggelse indenfor Voldene var Afstan­ dene smaa og Transportbehovet derfor heller ikke stort. Indenfor Voldene besørgede Droskerne Trafiken, og til Udflugter i Byens Omegn benyttedes Kapervogne. Alle­ rede i 1840 var dog Trafikbehovet steget saa stærkt, at Droskerne ikke kunde tilfreds­ stille det, og i den Kritik, der kom til Orde i den københavnske Presse, henledtes Op­ mærksomheden paa de nye Befordringsmidler, Omnibusserne, som Europas større Byer dengang havde. I 1841 aabnedes en Omnibusrute ad Østerbro til Charlottenlund. Det var en Hyrekusk, der satte Ruten i Gang; Foretagendet mødte straks megen Modstand fra de øvrige Hyrekuskes Side, men Publikum var tilfreds. I 1845 fandtes der 30 Omnibusser i København, og Driften udvidedes snart ud over det egentlige København til Dragør, Lyngby, Klampenborg og Vedbæk. Til Rejser længere bort fra Byen fandtes der i 1840 intet andet offentligt Befordrings­ middel end Postvæsenet. Til Lands kunde man blive befordret med Diligence, d. v. s. lukkede Postvogne, eller man kunde vælge den billigere Pakkepost, der ogsaa befor­ drede Personer, men paa aabne Vogne. Den første Diligenceforbindelse, der var sat i Gang mellem København og Hamborg i 1834 , var snart blevet efterfulgt a f en dob­ belt daglig Diligenceforbindelse mellem København og Helsingør og en ugentlig Dili­ genceforbindelse mellem København og Nakskov. Kort før 1840 var der endvidere oprettet Diligenceforbindelse mellem København og Kalundborg. Mellem Kalundborg og Aarhus gik der regelmæssig Dampskibsfart, og fra Aaret 1835 førtes Post og Passa-