København_1840-1940

1 2 8 H Y G I E J N I S K E F O R H O L D den Udbredelse, som det var ønskeligt, og endelig føltes det mere og mere utaaleligt, at man var afskaaret fra at indføre et Vandklosetsystem1). Planerne fra Fyrrerne om at pumpe Kloakvandet ud i Sundet dukkede derfor op igen, om end i en noget anden Form end tidligere, idet der nu ikke mere kunde være Tale om et dobbelt Kloaksystem. Frihavnens Anlæg i 1891 og Loven om Anlæg af en ny Godsbanegaard i 1894 satte Fart i Tingene, da disse Anlæg krævede Opfyldninger i Sundet, der maatte medføre Ændringer i Kloakforholdene for de Bydele, der be­ rørtes af de nye Anlæg. Man blev dog ikke staaende herved, men foreslog videre- gaaende Anlæg, og i Slutningen af Halvfemserne blev der anlagt afskærende Ledninger paa en stor Del af Byens Omraade. Gennem dykkede Rør førtes Ledningerne til et System af Pumpestationer, hvorfra Afløbsvandet kunde pumpes ud til dybt Vand i Øresund. I Sommeren 1901 blev Hovedkloakpumpestationen ved Kløvermarksvej taget i Brug, og herved ophørte stort set Spildevandets Afløb i Havnen. I 1903 var man naaet saa vidt, at Smudsigvandets Afledning til Sundets dybe Vand i Hovedsagen var fuldført. I 1894 var Vandklosetter blevet tilladt i den Del af Byen, der havde Afløb nordpaa til Rheden, vel at mærke mod en aarlig Afgift af Hundrede Kroner pr. Kloset, og samme Aar paabegyndtes Installation heraf i Stockholmsgade-Kvarteret. Det viste sig snart, at Ønsket om at faa det nye System indført ogsaa i forholdsvis mindre Lejligheder var stærkt, og allerede i 1897 blev det derfor tilladt at anbringe W.C. i hele Byen, da det efter Kloakplanens Vedtagelse i Februar 1897 kun var et Spørgsmaal om forholdsvis faa Aar, før Afløbet var ledet helt bort fra Havnen. Efter at Afgiftsforholdene omkring Aarhundredskiftet var blevet ordnet paa en rimelig Maade, gik det rask fremad, og i 1907 var der ca. 32.000 W.C. i København. Endelig havde det System, hvorom der var kæmpet i saa mange Aar: tout å l’égout — alt i Kloakerne — sejret. Aarene, der er forløbet siden Kloakaffaldet førtes ud i Sundet, har til fulde godtgjort, at Planen var rigtig, og Systemet har gennem en lang Aarrække arbejdet tilfredsstil­ lende; at det tillige var fremsynet, ses deraf, at Kanalnettet var beregnet for en Befolk­ ning paa 850.000 Mennesker, medens Folketallet ved Projekteringens Begyndelse kun androg godt 300.000. Med W.C.-Ordningens Gennemførelse er Fækalierne fjernet paa det tidligst mulige Tidspunkt og fjernet ad Veje, der har overflødiggjort Menneskers Berøring med dem, og de er befordret til Steder, hvor der er mindst mulig Udsigt til, at de kan gøre Fortræd. Overfladevandet afledes nu næsten overalt gennem Kloaker undtagen i de endnu landlige Distrikter, hvor de gamle Grøfter benyttes. Den samlede Længde af de offent­ lige og private Kloaker er ca. 715 km. Allerede ved Kloakanlægets Udførelse var det forudset, at der paa visse Punkter !) En af de Indvendinger, der var fremsat m od Indførelsen a f Vandklosetter, nem lig Latrinens Gødningsværdi, var bortfaldet, da det havde vist sig, at Udgiften til Fækaliernes Udførsel fra Ejen­ domm ene til Lossepladserne og den videre Transport til Forbrugerne, betydeligt oversteg G ødnings- værdien, og da Landbrugsautoriteter havde udtalt, at der ikke var særlig Interesse for at bevare Gødningsværdien for Landbrug og Gartneri.

Made with