København_1840-1940

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R BEBYGGELSENS U D B R ED E L S E

4

Paa Kortet tilvenstre S. 5 , hvorpaa Bebyggelsens Udbredelse (som paa de følgende Kort) er vist med sort, ser man København i 1840 som en lille By helt omgivet af Volde og Grave. Indenfor Voldene blev Pladsen udnyttet til det yderste, og alle disponible Grunde var praktisk talt bebygget. Hvor det var muligt, blev nye Lejligheder indrettet paa de private Grunde, og de offentlige aabne Arealer blev heller ikke skaanet. I 1848 solgte Magistraten endog en stor Del af Nikolaj Kirkeplads til privat Bebyggelse. Byens Befolkning var i stærk Vækst, og der maatte hvert Aar skaffes Husrum til nye Tusinder a f Indbyggere. Men Voldene, hvis Porte blev lukket hver Nat, dannede en uovervindelig Hindring for Byens LTdvidelse. Omraadet mellem Volden og den paa Kortet angivne punkterede Linie langs Jagtvejen og Falkoneralle — den saakaldte Demarkationslinie — var behæftet med en Byggeservitut, der hindrede almindelig bymæssig Bebyggelse. I Tilfælde: af militært Angreb skulde alle Bygninger paa Demar­ kations terrænet kunne fjernes, for' ikke at yde en Angriber Dækning. Det var f. Eks. sket, da Englænderne bombarderede Byen i 1 807 . Ingen Huse maatte være af Grund­ mur eller mere end een. Etage høj. Arealet nærmest udenfor Voldene, Glaciset, hørte under Fæstningen, og; d e t Hev a f Militæret holdt helt fri for Bebyggelse. Udenfor Søerne, ved de store Hovedveje ind mod Byen, Roskildevejen, Frederiksborgvejen Strandvejen, havde der dannet sig smaa Forstæder af lave Bindingsværkshuse. Vesterbro var især præget af sine Slagterier, Reberbaner og Tømmerpladser og af sine mange Sommerforlystelser: Teatre, Beværtninger med Haver o. lign. Paa Nørre­ bro , der var den største a f Forstæderne, fandtes en Del større Fabrikker og Manufak­ turer, og langs Sortedamssøen laa de 23 Blegdamme, hvoraf nogle enkelte allerede var inddraget til Bebyggelse. Desuden var der Assistens Kirkegaard (fra 1760 ) og nogle ældre Lystejendomme søm Blaagaarden og Solitude. Østerbro var kun svagt bebyg­ get, der var Lyststeder med store Parker mellem aabne Vænger. Helt udenfor Demar­ kationslinien laa Frederiksberg By med sine Gaarde og Beværtninger. Kongens Op­ hold paa Frederiksberg Slot, Taffelmusikken og Sejladsen paa Kanalerne havde gjort den til et yndet Udflugtssted for Københavnerne. De sorte Pletter udenfor Forstæderne er de gamle Landsbyer, nærmest København laa Valby og Sundbyerne. I 1860 ses Byen endnu indespærret a f Voldene, men udenfor Søerne er der sket en betydelig Udvikling. I 1847 var den første danske Jernbane blevet aabnet fra Køben­ havn til Roskilde med Udgangspunkt, hvor Hovedbanegaarden nu ligger. Allerede flere Aar tidligere havde Georg Garstensen faaet Tilladelse til at anlægge Tivoli paa selve Fæstningens Glacis, men det betød ikke, som man havde haabet, at Militæret vilde slappe sit Greb om Byens LTdvidelse. Tværtimod kom der i Slutningen af Fyrrerne For­ bud mod enhver Bebyggelse mellem Volden og Søerne. Militæret ønskede nu at skabe et helt aabent Bælte nærmest den gamle Fæstning, som efter de nyeste Planer skulde danne en indre Forsvarslinie bag et System af fremskudte Forter udenom Forstæderne. Elter at disse Planer var Hevet kendt, kunde man ikke længere opretholde Bygge- forbudet paa den ydre Del af Demarkationsterrænet, og i 1852 blev Demarkations­ linien trukket tilbage til Søerne og Arealerne udenfor givet fri til Bebyggelse. Under