København_1840-1940

126 H Y G I E J N I S K E F O R H O L D felse stadig maatte baseres paa »Tøndesystemet«, der vandt mere og mere Udbredelse i Løbet af Halvtredserne1). Sammenlignet med »Grubesystemet« betød det vel nok et Fremskridt, idet Jordbunden blev holdt fri for nedsivende Fækalstoffer (Latrin), og den hurtige Fjernelse var af sundhedsmæssig Betydning, men Stanken og Infektionsmulig­ heden slap man ikke af med, og Systemet var dyrt, ikke mindst naar der alligevel kom Kloaker. — I 1865 havde af Ejendommene indenfor Voldene de 510 Gruber, medens 3051 anvendte Tøndesystemet, i 1871 var der endnu 98 Gruber, og den sidste forsvandt først saa sent som i 1885. I dette sidste Aar viste en Undersøgelse af Latrinerne i godt 6.000 Ejendomme, at der i de 3.700 var større eller mindre Mangler, der maatte afhjælpes. Som et Udtryk for Trangen til et bedre System kan nævnes, at der omkring Midten af Halvtredserne fandtes 2-300 Priveter (»Vandskriin«) i Etagerne, som Regel med Vandtryk og Udskylning til Gruberne, et ganske betydeligt Antal, eftersom det baade var en bekostelig og kompliceret Historie at indrette et kunstigt Vandtryk. Udskyl­ ningen og Afløbet foregik i nogle Tilfælde gennem de aabne Rendestene, hvorved den udpumpede Masse ofte maatte passere en lang Gadestrækning, inden den havnede i en Slamkiste, og »Reformen« synes snarere at have været til Skade end til Gavn for den offentlige Renlighed og Sundhed. Med Kloaksystemets Gennemførelse forsvandt vistnok disse Vandklosetter, og Syste­ met var herefter sædvanligvis det, at der i Gaardene fandtes Latriner med Tønde­ klosetter, og i Etagerne som Regel Beholderklosetter, som oftest de saakaldte Marinos­ klosetter, hvis Indhold tømtes ud i Trætønderne. Lavet, hvis Eneret til Bortførsel alene var knyttet til Gruberne, gled efterhaanden mere og mere i Baggrunden, og det blev forskellige Selskaber, der bortskaffede Tøndernes Indhold, dels til Byens og dels til private Samlegruber paa Amager, Raadmandsmarken, Lersøen o. s. v. Herfra afhen­ tedes Latrinen af Landmændene; fra 1891 forsendes den tillige pr. Jernbane ud til Oplag ved forskellige Landstationer. Ubehaget ved Samlegruberne voksede efterhaanden, som Bebyggelsen udvidedes, og Mængden af Fækalier paa Oplagsstederne oversteg ofte det tilladte Maksimum. Der førtes i det hele taget mange Klager over Systemet; eksempelvis ankedes der over, at Indholdet fra en Tønde tømtes over i en anden i selve Gaarden til Trods for, at Om­ hældningen var forbudt paa Byens Grund, endvidere over, at Tønderne var af Træ, og at det foreskrevne Minimum (1 Tønde for hver 20 Beboere) var for lidt i de store Ejendomme. Til disse Klager over Natrenovationen og dens Fjernelse kom nu yderligere Kritik af det gennemførte Kloaksystem; bl. a. gik Ankerne ud paa, at Kloakerne havde for ringe Fald og ikke skylledes ud med Vandet, hvorfor der var en stinkende Lugt ved Kloakernes Gadeaabninger. Endvidere hævdedes det, at mange af Ledningerne var for smaat dimensionerede. Dette sidste hang sammen med, at Oplandet til adskillige Led­ x) Beregninger viste, at kun 1/4 å x/3 a f den sam lede Fækalmasse udførtes, m edens R esten forsvandt sporløst, hvilket antagelig har betydet, at største Parten trods Forbudet kom i K loakerne og endte i H avnen. D e sanitære Betænkeligheder ved en W .C .-O rdning synes saaledes at have været ret problem a­ tiske.