København_1840-1940

B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D

67

mige Præg, som endnu den Dag i Dag er saa karakteristisk for adskillige af Sidegaderne paa det indre Nørre- og Vesterbro, og for en stor Del var Bebyggelsen i Strid med Reglerne i den nye Byggelov. Østerbro var den af Forstæderne, der blev sidst bebygget, og den undgik derved at blive maltrakteret som Nørre- og Vesterbro. Karakteristisk for Tiden var det, at Staten frigav hele Arealet udenfor Søerne uden at betinge sig Erstat­ ning for de Rettigheder, den havde besiddet; hele den kolossale Grundværdiforøgelse tilfaldt ubeskaaret de daværende Grundejere. I 1840 beboedes de to udenbys Kvarterer af 5000 Mennesker, og i 1850 var Folke­ tallet kun vokset til 7000 , men i det følgende Tiaar steg Beboernes Antal til 24 . 200 , hvoraf 7.300 paa Vesterbro og 16.900 paa Nørre- og Østerbro. Saa godt som hele Hovedstadens Befolkningstilvækst i Aarene 1850-60 falder faktisk paa Forstadsomraadet, og svarende hertil byggedes der kun lidt i Byen indenfor Voldene og paa Christianshavn. I Aarene 1850-55 opførtes der saaledes kun 73 Bygninger i den gamle By, men saa meget desto mere, nemlig 175 Bygninger, i de udenbys Distrikter. I Perioden 1855-60 blev 84 Grunde bebygget paa Vesterbro (f. Eks. Valdemarsgade, Dannebrogsgade og Oehlenschlægersgade), og i de samme Aar opførtes 191 nye Bygninger paa Nørre- og Østerbro. Adskillige af de nye Bygninger blev saa stærkt befolket, at det nok kunde vække Betænkeligheder, men alligevel maatte Udviklingen betegnes som et Frem­ skridt sammenlignet med de Boligforhold, der blev budt Befolkningen i de ældre Bydele. Til Trods for den betydelige Udflytning blev de daarligste Boliger i de indre Bydele stadig mere og mere overbefolkede, saaledes at der med Rette kunde tales om Husvild­ hed, der dog mere karakteriseredes derved, at mange kun kunde faa en usund og slet Bolig med kneben Plads end derved, at man slet ikke kunde skaffe sig en Lejlighed. I 1855 optaltes 86 Ejendomme i den indre By, hvor der fandtes 20 Beboere og derover pr. 100 Kv.-Alen (inklusive Gaardsrummet), ialt drejede det sig om godt 6000 Menne­ sker eller 5 pCt. af hele Indbyggertallet. Med Rette betegnedes denne Sammenpakning af Befolkningen som foruroligende; iøvrigt var der mange andre Huse og Gaarde, hvor Forholdet ikke var stort bedre, hvad Beboelsestætheden angik, og hvorom den officielle Statistik skrev »..................... hvori derfor ogsaa Betingelserne for Sundhedens og Livets Opholdelse maa antages at være i den sørgeligste Forfatning«1). Større Lejligheder var der vel ogsaa for faa af, men denne Mangel blev dog delvis afhjulpet derved, at Staten i Begyndelsen af Halvtredserne solgte væk af Nyboder, hvis lave Husrækker erstattedes med høje Huse; senere hen blev det første Indhug i det gamle Nyboder efterfulgt af flere andre. Ingen Begivenhed i Midten af forrige Aarhundrede opskræmte vel Sindene stærkere end Koleraepidemien i 1853 , der i Løbet af fire Maaneder medførte Døden for 4.700 af Hovedstadens Beboere. Med ét Slag aabenbaredes for enhver tænkende de slette Bolig­ forholds forfærdelige Følger. Som bekendt flyttedes Beboerne fra de daarligste og stærkest angrebne Kvarterer ud i fritbeliggende Boliger, Teltlejre eller Barakker uden- 9 Om Hovedstaden Kjøbenhavns Befolkning efter Folketællingen d. iste Februar 1855, Meddelelser fra Statistisk Bureau, Tredie Samling. S. 64. (Kbhvn. 1856).

5*

Made with