København_1840-1940

B E B Y G G E L S E OG B E B Y G G E L S E S P L A N E R

2 5

PLANER T IL GAMMELHOLMS BEBYGGELSE Bebyggelsen af Gammelholm kaster godt Lys over Bebyggelses- og Byplanprincipper i Perioden før 1860 . Arealet havde fra gammel Tid givet Plads for Flaadens Anlæg, men efterhaanden som det kneb med Byggegrunde indenfor Voldene, opstod Ønsket om at fri­ gøre det til Bebyggelse. Arkitekten, Professor G. F. Hetsch offentliggjorde 1844 et Pro­ jekt dertil. Han mente, at man ved at sælge en Del af Arealet til privat Bebyggelse bl. a. kunde opnaa at skaffe Universitetets botaniske Have bag Charlottenborg en til­ trængt Udvidelse. Haven vilde han afslutte med en Restaurant og en Badeanstalt, og langs Havnen tænkte han sig brede, træbeplantede Promenader. Senere skulde det vise sig, at de mange Kloakudløb i Havnen umuliggjorde Badeliv paa dette Sted, og at dei var Brug for hver eneste Meter Bolværksplads til Havneformaal. Nogle Aar senere ud­ arbejdede Conrad Seidelin (se S. 18 ) en ny Plan, som forudsatte, at ogsaa den botaniske Haves Areal blev bebygget. En Kommission om Gammelholms Anvendelse fremsatte i 1857 i Samarbejde med baade Hetsch og Seidelin en Bebyggelsesplan, hvorefter den botaniske Have blev be­ varet, og den henstillede, at den nylig vedtagne første Byggelov blev skærpet for dette Kvarter. Men den Lov, der blev vedtaget i 1858 om Flytningen af Marinens Anlæg og om Bebyggelsen af Gammelholm, forudsatte alligevel, at den botaniske Have blev helt nedlagt, og Regeringen overdrog til Arkitekten, Professor F. Meldahl at udarbejde Be­ byggelsesplanen. Da der ikke blev stillet skærpede Krav til Bebyggelsen, blev de værdi­ fulde Grunde udnyttet saa stærkt, som den mangelfulde Byggelov tillod.

F. Meldahl: Bebyggelsesplan for Gammelholm, 1859. Udarbejdet for Regeringen.

Made with