Forskønnelsen_1912_2

294529748

FORSKØNNELSEN ILLUSTRERET TIDSSKRIFT UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE

KJØBENHAVN • MDCDXII

-fAVNØ OMMUNES ! .J i FKFR F-A l UAL e Kultorvet 2 > København K

-L. J& A

¡ u .

REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN

4 n ° £

fo

I « ? ! ! .

N IE L SE N & LYDICHE (AXEL SIMM ELKIÆR)

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side *K jøbenhavnske G a v le..................................... 37 Den moderne B o lig refo rm ............................ 43 * Forslag til Østervolds Bevarelse. Af Ar- chitekterne C o sm u s B ræ strup og A lf. C o c k -C la u se n .................................................... 49 En Skole for Dansk Kunsthaandværk . . . 52 Konkurrence om Udkast til kjøbenhavnske G a d e sk ilte .......................................................... 53 * Hauserplads. Et Forslag til dens For­ skønnelse, der ikke blev til V irkelighed 54 * Strejftog. Kristianshavn. Af Joh annes J ø rg e n se n ............................................................ 56 - ’"Træerne i Byen. Af Havearchitekt E. E rstad-Jørgensen ........................................... 61 * Efterslægtens gam le Gaard. Afcand. mag. Vilh. L o r e n z e n .................................................. 68 * B ebyggelsen af det gam le Banegaards- terræ n ................................................................... 69 Gravminder .......................................................... 76 L itteratu r................................................................. 76 * Skønhedsværn. Af Akademisekretær, D o ­ cent P. J o h a n s e n ............................................. 77 * Et Forslag til et Grundtvig-M indesmærke 85 Indbydelse til Konkurrence om Forslag til smukke Forretningsskilte...................... 87 Dansk Bygningskultur set med tyske Øjne 88 * Skilte. Et Blad af Skiltekunstens Historie. Af Kontorchef R. B e r g ................................ 89 Kunstindustrimuseets U dstilling af Haand- arbejder. Af Fru Adm iralinde Emm a Gad 98 Vesterbros Torv ................................................. 99 Tysk Stilstand og dansk Udvikling. Af A .B 99

Panoptikon .. . . .................................................... 1 B yggelov og B yggekunst .............................. 3 Skiltpesten. Af mag. art. S igu rd M uller . 6 Papiret. Af A . B .............................................. . 7 F orm and ssk iftet..................................... 8 M indre M e d d e le lse r ......................................... 8 L ittera tu r................................................................. 8 * K jøbenhavns G a d e-S k ilte............................ 9 Reklameskat. Af Havearchitekt E. E rstad- J ø r g e n s e n ............................................................. 13 Bogen om kjøbenhavnske Gravm inder . . 14 * Blade af Byens B illedbog. 1..................... 15 Byens Renlighed. Et Forslag. Af Fru B erth a D o rp h .................................. 16 *En F u g le b r ø n d .................................................. 16 * Et moderne F o rretn in g ssk ilt...................... 17 G eneralforsam lingen den 30 Januar 1912 18 Beretning om Foreningens Virksomhed 1911.......................................................................... 18 Præmierede B y g n in g e r ..................................... 20 * En mærkelig A fgørelse i Sagen om Øde­ læ g gelsen af Efterslægtens G a a r d 21 Bogen om kjøbenhavnske Gravm inder . . 25 * Vesterbros T orv.................................................. 26 * Landsforening for et bedre B yggesæ t paa Landet. Af Architekt Carl B rum m er . 29 Forskønnelsesbestræbelserne i Kristiania. 31 *Fra L an gelin je.................................................... 32 Præmierede B y g n in g er..................................... 32 Ødelæ ggelsen af »Efterslægten«s Gaard . 33 * Bedre Byggesæ t paa Landet. Af Architekt H enn in g H an sen ........................................... 34 *Moderne Forretningsskilt i Aarhus . . . . 36

* betegner, at v ed kom m en d e Artikel er illustreret.

FORTEGNELSE OVER AFBILDNINGERNE Side

Side F ra O vergaden oven V andet. E fter T egning af A lfred L a r s e n ........................................... 58 F ra D ronningensgade. E fter T egning af sam m e. 58 S trandgade m ed A siatisk K om pagnis Bygning. E fter T egning af sam m e ................ 59 D ør i D ronningensgade. E fter T egning af sam m e 60 D en store H estekastan ie ved R eform ert Kirke i G o th e rs g a d e ............................................................ 61 E ksem pler paa godt placerede T ræ er: Ved R aadhusets K edelanlæ g i V estervoldgade . . 63 do.: H jø rn et af S lotsholm sgade og K ristians- gade ..................................................................... 63 »R igsdagskastanien« i B re d g a d e .......................... 65 V ingevaldnød (P tero cary a caucasica) i A llégade 65 H u s i H avnegade m ed V ild v in ............................. 65 Italienske P op ler ved en Gavl i N y V estergade 66 K lippede E lm e p aa N ordre F a sa n v e j................. 67 E fterslæ gtens Gaard som den oprindelig har set ud (R ekonstruktion. J. C. P hilipsen del.) 68 F ugleperspektiv over det gam le B anegaards- terræ n (»Plan 3 « )..........................'. ....................... 70 Kort over det gam le B anegaardsterræ n m ed næ rm este Om givelser (»P lan 3 « ) ................... 71 do. (D en af M agistraten anbefalede »Plan 4«) 73 P arti fra S ortedam ssøen. E fter M aleri af Erik P au elsen ................................................................ 77 D en gam le Villa »Aggersborg« paa Ø sterbro 79 N ørrepo rt set fra G laciet, h v o r n u N an sensg ad e- kvarteret er a n la g t.................................................. 80 P arti fra S trandboulevarden. E fter C. Bayers M a le ri............................................................................ 81 U dsigt over K alkbræ nderihavnen. E fter Maleri af W o lls ....................................................................... 83 Langelinie. E fter et Fotografi fra H alv­ fjerdserne ..................................................................... 85 F orslag til et G rundtvig-M indesm æ rke (A rchi- tekterne Iver B entsen og P. V. Jen sen-K lin t) 86 S ituationsplan af samm e ........................................ 86 N iels Skovgaards F orslag til et G rundtvig- M indesm æ rke ........................................................... 87 K lejnsm edeskilt (V ig n et)........................................... 89 T errakottaskilt fra P o m p e ji...................................... 90 Skilt for en M urer (Tuf). P om p eji................... 90 Skilt for en V inhandler (P o ly ch rom t T erra­ kotta). P o m p e ji....................................................... 90 Skilt for en M æ lkehandler (M arm or). P om peji 90 Bødker M ahnfeldts Skilt. Nyhavn 65 ............ 91 Sukkerhusskilt. N yhavn 11 ................................. 91 Sejlm agerskilt. N yhavn 4 1 .................................... 91 Skilt. N yhavn 23 ...................................................... 91 Ø ltapperskilt. N yhavn 51 ...................................... 91 T hehandlerskilt. N yhavn 1 5 ................................. 91 Ø ltapperskilt (?) N yhavn 16...................................... 91 Bager R ubow s Skilt i V im m elsk aftet................. 92 Bogbinder R aschs Skilt paa G raabrødretorv . 92 D en kongelige P orcellæ nsfabriks Skilt paa Am agertorv ................................................................ 93 H attem ager C ornelius O ttosens Skilt i G amm el­ m ø nt .............................................................................. 94 Sm edem estrene J. P. Chr. Jen sen og S øn n ers Skilt i Set. P e d e rstræ d e ................................... 94 G larm ester Carl M øllers Skilt i N ørregade. . . 94 U dkast til Skilt for en H a n d s k e m a g e r 95 U dkast til Skilt for en K le jn sm e d ...................... 95 U dkast til Skilt for en F u g le h a n d le r................. 95 Skiltepartiet paa Bing & G røndahls U dsalg paa Am agertorv ................................................................ 96 M elhandler G iertz’s Skilt i S m a lle g a d e 96 Skiltet paa T øm rerkroen i A d e lg a d e ................. 97 (¡P

Æ girs A p o th e k .............................................................. 9' Indgang til F orsk øn n elsesfo rening en s K ontor 9 B ag ersk ilt......................................................................... 10 F orretning sejend om i T o rv e g a d e ........................ 11 F orretning sejend om i G o th e rs g a d e 11 Skilt for F oren in gen til H ovedstad ens F o r­ skø nn else ............ . ............. 12 Skilt for K øbenhavns M alerlau g .......................... 12 D ekoration foran H elligaandskirkens vestlige Gavl (set fra W alkendorfsgade ned m od Am agertorv) .............................................................. 15 S olskinsdag paa V esterbros P assage — n aar det h ar sneet for tre U ger s id e n ................... 15 F uglebrønd fra G ravm indeudstillingen i Stettin 16 E t m oderne F o rre tn in g s sk ilt................................. 17 E fterslæ gtens Gaard paa Ø stergade. E fter en T egning af Alfr. L a r s e n ............................. 21 V esterbros Torv, som det kunde komm e til at se ud efter P ro fessor N yrops F orslag . . 26 V esterbros T orvs n uvæ rende U d s e e n d e 26 B illedhugger R asm us H arboes U dkast til en B rønd paa V esterbros T o rv ............................... 27 V esterbros Torv. K irkeportalen set fra T orvets M idtpunkt — og o m v e n d t................................. 28 »Pottem agerens H us« paa L andsudstillingen i A arhus (»S tationsbyen«) .................................... 29 H us i S ø b o r g ................................................................ 29 »T ræ skom andens Hus« paa L andsudstillingen i A arhus ..................................................................... 30 B agerens H us ved R ø n n e b je rg ............................ 30 E t S kom agerhus paa F y e n ................................... 30 L æ rerbolig ved R ø n n e ............................................. 30 E t H u sm an d sh u s ved G re d s te d b ro ................... 30 F ra L angelinie ............................................................. 32 Skom ager Jen s T hom m as Jen se n s H us i Braa- s k o v ......................................................................... 35, 36 M oderne F orretning ssk ilt i A a r h u s ................... 36 K jøbenhavnske Gavle: Ø sterbrogade 3 7 ...................................................... 37 H jørnet af A aboulevard og Jaco b D anefæ rds- v e j ............................................................................. 37 H øjbroplads 5 ......................................................... 38 F rederiksholm s K anal, Hj. af V an d ku nsten 38 V imm elskaftet 3 2 .................................................... 38 G rø n n in g e n ................................................................ 39 Ø rstedsvej 4 8 ............................................................. 39 Ø ster F arim agsgade 3 0 ........................................ 39 Ø ster F arim agsgade 2 6 ........................................ 39 B legdam svej 4 ........................................................... 40 N ørresøgade m od A postolisk K irke.............. 40 M øllegade 8 ............................................................. 41 N ansensgade m od Fr. V II’s S tifte lse 41 H arsd o rffsv ej............................................................. 42 A lham bravej, Hj. af GI. K o n g e v e j................... 42 Vodroffsvej ................................................................ 42 Amalievej, Hj. af Ø rsted svej............................... 42 Blegdam svej 124...................................................... 43 K. F. U. M .’s Bygning, set fra N ørrevoldgade 43 F orslag til Ø stervolds Bevarelse. Side m od S ølvg ad e............................................................. 50 do. P lan af V o ld p artiet..................... 50 do. Side m od Ø s tb a n e g a a rd e n ............................ 51 H auserplads. F orslag til dens F orskønnelse. (P. V. J. K lin t)...................................................... 54, 55 Gaardparti fra C hristianshavn (»Skibet« i T orve­ gade). E fter Maleri af V. M a g a ard .............. 56 F ra W ilders P la d s ................ 57 F ra O vergaden oven V andet ............................... 57 F ra Brogade. E fter T egning af A lfred L arsen 58

PANOPTIKON

D ER e r en paa fa ldende og stigen­ de In teresse h e rh jemm e for Byg­ den — som A rch itek te rne v ise r Vej. Og h v o r m an fø ler sig vis i Sagen, f rem træ d e r Menings -Tilkendegivel­ se rne m ed S ty rke. In te t Under, a t Panoptikon-Bygningen h a r v ak t en endnu s tø rre Fo rb itrelse i Publikum , end Pressens P ro te ste r h a r givet Ud­ try k for. Slem h a r den altid væ re t. Ikke m a a sk e væsenlig v æ rre end sin Tids Bygninger, m en den s tam m e r nu en Gang fra v o r H ovedstads væ rs te S tuk­ periode og b æ re r sin Tids Præg. Saa kom den tilm ed fo r h v e rt A ar m e re til a t ligge i den nye Bys Midte. Efter Indvielsen a f B anegaarden h a r Pan­ op tikon faae t en Æ re s -P la d s , der u d sæ tte r den fo r alm indelig Besku­ else. Nu lyd e r det h a rm fu ld t fra alle S ider: Vi vil a f m ed det Monstrum ! F ra forskellige S ider h a r m an k o rt og godt fo re slaae t a t jæ vn e Bygnin­ gen m ed Jo rd en . D er e r noget tilta ­ lende i denne Resoluthed. D esvæ rre b y d e r den visse p rak tiske Vanskelig­ h ede r. Fo r det fø rste egner den nye Je rn b an e s ta tio n sig ikke til a t ligge frit frem m od V este rb ro s Passage. Om ikke a f and re Grunde, sa a k ræ ­ v e r og fo ru d sæ tte r Banegaardsbyg- ningen e fter sin hele Fo rm en Byg­ ning p aa Panoptikons Plads. N a tu r­ ligvis vilde det væ re en smuk Tanke a t n ed rive denne P rag t-K ase rne og opføre en sm uk Bygning i Stedet. Men h e r kom m e r den anden og væg­ tige Indvending. Den hele O peration vilde dreje sig om Millioner. H v e r­ ken S ta tens eller Komm unens Bud­ ge tter h a r i vo re sm alle T ider Plads til sa ad an en sto r Post; m en hvem Jan u a r 1912

ellers? En frivillig Selvbeskatning blev fo reslaae t, m en Tanken b eg ra ­ v des i Stilhed. D irek tø r BENNY DESSAU, d er e r Medlem a f Fo r­ eningens raadg ivende Udvalg, u dk a ­ stede Ideen til et P ræm ieob liga­ tions-Lo tteri. Heri v a r øjensynlig en Mulighed, d e r da ogsaa s tra x blev op tage t a f Foreningens Bestyrelse, d e r ved et Udvalg ind ledede For­ hand ling m ed S tat og Kommune*). Paa G rund a f S ta tens knappe Penge­ fo rho ld blev P lanen im id lertid stillet i Bero, m en d er e r en Mulighed for, a t Fo rhand lingerne i en næ r F rem ­ tid vil kunne genoptages. Senere blev den Tanke frem sa t, a t S taten sim pelthen skulde exp rop riere G runden og p aa denne opføre en ny Adm in istrations - Bygning for S ta ts­ b ane rne. Men ingen tr o r rigtig p aa det. S ta ten lider fo r Tiden ikke a f grand se igneur Tilbøjeligheder. Og for en F jerdedel a f den S um , Pan­ optikon-Bygningens E rhvervelse vil­ de koste, vilde m an kunne lægge en Kon torbygn ing i Istedgade. D er m a a tte da søges and re Udveje, og m an lyste p aan y efter Fo rskøn ­ nelsesforeningen . Det hele Spørgs- m aa l h a r jo ogsaa for K jøbenhavns Udseende saa sto r en Betydning, a t Foreningen simpelthen ikke kunde komm e udenom det. Men det v a r he ller ikke egentlig nødvend ig t a t m inde den om dens Pligt. Allerede p aa et tidligere Tidspunkt, da Tanken om et P ræm ieob ligations-Lotteri blev stillet i Bero, havd e den gjort det bedst mulige for a t føre Sagen ind i et n y t Spor. Paa In itiativ a f et an ­ det Medlem a f Foreningens raadg i­ vende Udvalg, R edak tø r CHRISTIAN GULMANN, henvend te Bestyrelsen *) Se F orsk øn n elsen I. A argang, Hæ fte 1. 1

ningskunst. Sansen e r ikke altid lige sikker. Men det h jæ lp e r e fterhaan -

jek t v a r p ræm ie re t ud fra ganske an ­ d re Fo rud sæ tn inge r. H e r gjaldt det netop om a t skaffe den m e st n y tte ­ givende og sam tid ig den billigste, æ ste tisk fo rsvarlige Ombygning. Be­ s ty re lsen enedes d e rfo r hu rtig t om a t bevillige en Sum til H o n o ra r for tre A rch itek te r u n d e r Fo rud sæ tn ing af, a t Bygningens Ejere vilde beta le et tilsv a rend e Beløb til en fjerde Ar- chitek t. Det viste sig sn a rt, a t E jerne v a r bange fo r T anken : Den kunde fø re dem ind i noget, hvis K onsekvenser de ikke v a r i S tand til a t overskue . En Tid indvilligede de u n d e r F o rud ­ sæ tning af, a t det Hele kunde gen­ nem fø re s sa a h u rtig t, a t d e r ikke kom V anskeligheder m ed H en syn til Salget a f de fra K omm unen ny-er- hve rv ede G runde, hvis fo re staaende Bebyggelse netop v a r den d irek te Anledning til a t gribe ind nu, inden hele K om p lexe t h aab lø s t fo rk lud re- des. Ved et afslu ttende Møde for nogle Dage siden m ellem Bestyrel­ sen og F o rm and en fo r Akts. Panopti­ kon, O v e rre tssag fø re r V ic to r Fischer, afslu ttede denne endelig Sagen m ed E rk læ ringen om, a t d e r nu ikke lod sig u d re tte noget v ide re i den a n ty d e ­ de Retning. G runden v a r saa godt som solgt til et peng estæ rk t Selskab, som a llerede h avd e deres egen A rch itek t; A nerkende lsen a f h an s P ro jek t v a r netop Forudsæ tn ingen for Salget. Nu h avd e h an love t i S am arbe jde m ed Panop tikon-Selskabets A rch itek t, H r. Emil Jø rgensen , a t bringe den nye Bygnings og Panop tikons F ac ad e r sa a v id t i O verensstemm e lse, a t Stad s- a rch itek t og M ag istra t kunde give Komp lexet deres Velsignelse. H e rm ed end e r a ltsaa Sagen i den ­ ne Omgang for Forskønne lsesfo ren in ­ gens V edkomm ende. De fo rnødne M illioner til Panoptikon-Bygningens Køb e jer den ikke. Optim istisk nok

sig til Panoptikon-Bygningens Ejere fo r i S am arbe jde m ed dem a t faa det bedst mulige ud a f den g rimm e Kaserne. R edak tø r Gulmanns Tanke v a r denne: E jerne vil næ pp e a f egen Drift ofre de betydelige Summ er, som en Ombygning koste r. Im id le r­ tid e r G runden h e r sa a væ rd ifu ld , a t en iderig U dnytn ing a f A realet, ogsaa u d o v e r Byggelovens a lm in ­ delige G ræ nser, m eget vel kunde tæ nk e s a t give en rimelig Væ rd istig ­ ning som E rsta tn ing fo r Om kostn in ­ gerne. Det gæ lde r a ltsaa om a t fin­ de den bedst mulige Plan fo r en del­ vis Ombygning a f Panoptikon , saa- vel indad til som fo r F acad e rn e s Ved­ komm ende . L ad tr e—fire F ø rstek la s­ ses A rch itek te r k appes om a t skabe en sa a d a n Plan. Saa vil h e r væ re et Grundlag, p a a hv ilke t E jerne og Ma­ g istra ten k an fo rh and le : til den ene Side L em pe lse r i Byggelovens K rav og m aa sk e et rimelig t Tilskud, til den anden Side Ombygningens Udgifter. Fo rskønne lsesfo ren ingens Opgave v a r h e r b eg ræ nd se t og k la r. Den kunde væ re uvildigt Mellemled m el­ lem M ag istra t og Ejere. Den kunde ud sæ tte A rch itek t-H ono ra r e r og ska f­ fe den finest mulige Domm er-Kom ité. Og da den selv ingensom helst peku ­ n iæ r In teresse havd e a f Sagen (ud­ ove r a t give Penge til), kunde den bevæge A rch itek terne , fo r den gode Sags Skyld, til a t gøre dette fo rb e re ­ dende A rbejde sa a billigt som det nu en Gang m a a tte gøres. Alt dette laa indenfor Rimeligheds og Muligheds G ræ nser: det v a r en Opgave, d er ikke oversteg Foreningens K ræ fter. Ganske v ist e r d er fra en enkelt Side 1 P ressestriden bleven indvend t, at K onku rrence jo v a r overflødig, da d e r jo a llerede fo rlaa ide tm indste et p ræm ie re t P rojekt (det F ischer—No­ bel—R asm ussen ’ske). Men dette Pro- 2

til a t tro , a t Foren ingens Medlem ­ m e r eller and re skulde stille dem til Raadighed, e r Bestyrelsen fornuftig­ vis he lle r ikke. Naturligvis kunde m an a fho lde et offentligt P ro test­ møde. Men hv ad skulde d e r p ro te ­ ste res imod? Vi k en d e r i det Øje­ blik dette sk rives end ikke N avnet p aa det anonym e Selskabs Archi- tek t. Vi ved ikke m ed Vished, h vo r frie H æ n d e r H r. Emil Jø rgensen vil faa m ed H ensyn til Panoptikons Ombygning. Vi k an a ltsaa ikke ane noget om , h vo r godt eller slet Re­ su lta te t vil blive. D et vilde im id le r­ tid ikke væ re noget ubilligt K rav fra O ffentlighedens Side, om Tegnin­ gerne til Nybygning og Ombygning blev udstillede, inden H aandvæ r- k e rne tog fat. Men d e r e r d e svæ rre næ pp e Udsigt til, a t dette vil ske. Alt i a lt giver S ituationen ringe Til­ lid til en anstæ nd ig Ordning. D ette e r im id lertid endnu ikke G rund lag fo r et P ro testm øde , saa lidt som Panoptikon-E jernes H o ld ­ ning ove rfo r Forskønne lsesfo ren in ­ gens T ilbud e r det. Vi skal end ikke ud ta le nogen Dom ove r dette Fo r­ hold, om end d e r naturligv is nok v a r et og and e t a t sige om den Sag. Som Ejere a f det S tykke By-Skræm- sel, d e r ved Skæbnens Ugunst er bleven anb rag t p a a noget n æ r det S OM det vil være Læserne bekendt bl. a. fra Architekt Egil Fischers Artikel i dette T id s­ skrifts 1. Aargangs 6. Hæfte, er man for Tiden herhjemm e beskæftiget med Forberedelserne til en n y B yggelov for Staden Kjøbenhavn. Forhaabentlig opnaar man et godt Resultat. H vad man antagelig vil læ gge Vægt paa, er at M yndighederne bliver sat i Stand til at øve en saa stor og omfattende kunstnerisk Indfly­ delse som m u lig paa de private Byggeforetagender. Bestræbelserne i denne Retning vil kunne gøre Krav paa Opmærksomhed og Sympati hos dem, der har Øjet aabent for,

m est frem træ d end e Sted i Byen, skulde m an synes de m a a tte føle et v ist A nsvar ove rfo r deres M edborge­ re. Ganske vist k an m an ikke fo rd re , a t de skal op træ d e som By-Mæcener i sto r Stil. Men Panoptikon-Bygnin­ gen e r jo, tak k e t væ re Forho ld , som ikke skyldes E jerne selv eller deres V irksomhed , steget eno rm t i Værdi. Vilde det nu væ re et ubilligt K rav, a t de afgav en Procent-Del a f deres Fortjeneste til Fordel for en rimelig Forbedring a f deres egen Bygning, sa a kunde m an dog m aa sk e fo r­ lange, a t de v a r g aae t m ed til a t undersøge, om de ikke kunde tjene l i g e s a a m e g e t p a a en s m u k k e r e og v æ r d i g e r e M a a d e . Det skulde jo ikke koste dem en Ø re — Fo r­ søget vilde væ re en Gave til dem —, og Resultatet a f K onku rrencen skul­ de de selvsagt væ re m ed til a t be­ dømme. Stemningen ove rfo r den plumpe Stukbygning, d er fordringsfuld t p ræ ­ sen te re r sin G rim hed i Byens Mid­ te — netop der, h vo r H ovedstaden s Gæ ster fra L and og U dland træ d e r ud i Byen —, e r p aa F o rh aand en saadan , a t vi m ed Fo rsæ t h a r brugt de stilfærdigste O rd til Fremstilling a f denne Sag. D er behøves ingen sk rap P rocedure. Vi ove rlade r rolig vo re M edlemm er Dommen . hvad et smukt Bybillede betyder. At Bestræbelserne maa krones med Held, maa oprigtig ønskes. Opfattelsen af, hvor stor en B etydning der ligger i en fornuftig og formaalstjenlig B yggelovgivning, er im idlertid først i de senere Aar gaaet op for det store Publikum . Det kan jo alm indeligvis ikke ventes, at en privat B ygherre af sig selv skulde finde paa at tage an dre H en syn end til sit eget Hus. Det gæ lder for det sædvanlige Jævnmaal af Bygherrer — vi ser bort fra saadanne, der ikke sætter højere Maal end en af de alm indelige D u sin b y gn in ­ 3

BYGGELOV OG BYGGEKUNST

Sagen i saa H en seen d e er grebet an i T y sk ­ land. I B r em e n findes saaled es to Institutioner for B yggesager, dels et 8 Aar gamm elt B y g g evejledningskontor (en A fdeling af »Verein für nied ersäch sisch es Volkstum»), et privat Foretagende, som overalt, hvor dets H jæ lp p aa­ kaldes, stiller sig frivillig til Raadighed, og hvis V irksomhedsom raade — blot i større Stil. — m eget m inder om den af Akadem isk Ar- chitektforening oprettede »Tegnehjælp«, dels et af Bremer-Senatet for 272 Aar siden nedsat Udvalg af Sagkyndige (Sachverständigenkom m ission ), som har den Opgave i Kraft af den særlige Lov om Kunstbeskyttelse at være det offentliges Raadgiver i alle Byggesager. B yggevejledningskontoret deler sig i forskellige Arbejdsgrupper, af hvilke d en , der særlig beskæ ftiger sig med den tekniske og architektoniske B ehand ling af B ygninger, er den om fangsrigeste. Kontoret lægger særlig Vægt paa en system atisk O p lysn ing af det store Publikum . For at opnaa dette udsender Kontoret Flyveskrifter, der h ov ed sagelig u d ­ deles i Skolerne. Senatsudvalget bestaar af 8 Medlemmer, dels Privatarchitekter, dels de af Senatet an satte Sagkyndige. Der afholdes Møder engang ugen tlig (ofte 2 Gange), ved hvilke de til B yg­ n in gsk omm ission en indsendte Planer og T egninger prøves. Over d isse afgives et Skøn, der enten kommer til at gaa ud paa, at en forelagt T egn in g er god og derfor indstilles til Antagelse uden videre, eller paa at der ved T egningen hæfter v isse Mangler, i hvilke T ilfæ lde der, saafremt T egningen da ikke er komplet um ulig, paapeges, hvad der bør rettes, inden T egningen kan godkendes, m edens den i andre T ilfæ lde, naar T egn ingen er uhjæ lpelig daarlig, absolut forkastes. Selv i saadanne T ilfæ lde anser man im idlertid ikke sin Opgave for afsluttet; er det et større B yggeforetagende, det drejer sig om, anbefaler man den vedkomm ende Bygherre at h en vend e sig til en anden Architekt, m edens man, saafremt det kun drejer sig om et m indre Byggeforetagende og det kan skønnes, at Bygherren kun raader over begrænsede Pengem idler, gratis fremstiller nye Tegninger. Ved B edømm elsen tages ikke m indst H e n syn til, hvorledes B ygningen vil komme til at gaa ind i Gadebilledet og til T ilpasningen med N abohus og ligeled es til, at disse ikke ød elæ gges af et for paatrængende Naboskab. U dvalget har udgivet en Fortegnelse over alle gam le Huse, der af architektoniske eller an ­ dre Grunde maa ønskes bevarede for Efterverdenen. Naar d isse H u se skal undergaa en Forandring, sættes Udvalget straks i Kundskab derom, og afgiver sin Betænkning over de Ændringer, der ønskes foretagne i For­ slagen e til Om bygningen. Kan H u set ikke bevares, men maa nedrives, foretages først en nøjagtig Opmaaling, som i Forbindelse med Fotografier af H usets enkelte Detaljer giver et paalideligt B illede af Huset. H ele Facader, gam le Gavlpartier, som bliver fri, købes og opbevares til A nvendelse ved en senere Lejlighed. Saaledes er f. Ex. den nye Raadhus- kafé, som bestaar af 3 samm enbyggede H u se af Størrelse som alm indelige Borgerhuse i

ger — mere om at gøre deres H u se saa iøjn e­ faldende som m ulig, m indre derimod om at passe det ind i Omgivelserne, saa at det gaar ind i disse og smelter samm en til et H e lh ed sbillede. At den nugæ ldend e B yggelov i denne H en seend e er for lem fæ ldig, maa syn es aaben- bar for enhver, der har Øjne at se med. Det er jo saaledes, at man, naar blot Loven ikke overtrædes, snart sagt kan b yg ge omtrent, som man lyster. Om man ødelæ gger et kønt N abohus ved sit H u s’s Konstruktion, eller om hele Gadebilledet forvrænges ved en nøgen og hæ slig grinende Brandgavl, anses som Regel for fuldkomm en betydningsløst. Det er ikke ualm ind eligt at se en Privatmand hæ vde den Opfattelse, at det maa være O ffentligheden ganske uvedkomm end e, hvorledes han for sine Penge opfører sit H us, og at han ikke kan forstaa, med hvilken Ret andre blander sig i hans Affærer. Intet er jo mere fejlagtigt. Det er netop O ffentlighedens Sag at paatale slige Overgreb. Thi sligt er Overgreb. Vore Torve, Pladser og Gader er jo B o r g e r n e s E jendom i den Forstand, at de tilsamm en u d gør den By, som er d e r e s . D e bør derfor kunne paatale private Bygherrers Lyst til at paatvinge Byen en Architektur, der i Stedet for at gøre Byen smuk forfladiger den og gør den grim. D e byggend e Medborgere maa fin de sig i at være underkastet v isse æstetiske Love, som offentlig V elanstæ ndighed foreskriver. Har de ikke selv Sansen for de kunstneriske H en syn , maa de tvinges til at faa Respekt for dem ved at O ffentligheden udleverer dem til Beskuelse. I denne H en seend e kunde man derfor ø n ske vor hjem lige B ygn ingskomm ission tillagt større Magt og M yndighed. Besad den en saa- dan, var der dog en M ulighed for, at de kjø- benhavnske Gader kom til at se noget anderledes ud end Tilfæ ldet har været i en Aar- række. Vi skal im idlertid paa Sagens nu væ rende Standpunkt afholde os fra at komme ind paa en nærmere Drøftelse af dette Spørgs- maal. Vi har im idlertid ønsket at undersøge, under hvilke Vilkaar B ygningsvirksom heden foregaar andre Steder, for derigennem at under­ søge M uligheden af, om der andetstedsfra kunde hentes Impulser, der kunde være til Gavn for Affattelsen af den nye B yggelovs Bestemm elser vedrørende Opførelsen af Huse, i hvilken H en seend e vi dog ganske lader alle Spørgsmaal af juridisk og teknisk Art ude af Betragtning og kun holder os til den æsteti- tiske Side af Sagen. Med H en sy n til Interessen for B ygn ing og B yanlæ g er det jo saaledes, at vi herhjemme snarest er kommet lo vlig sent med. I England og T yskland har Interessen i nævnte H e n seend e derimod været m eget tidlig vakt, og ikke m indst hos Tyskerne er Sansen for Bykultur saa organiseret og veldisciplineret, som det nu engang ligger til dette Folkeslag. D en ne D iscip lin kan være en Svaghed, men den kan — anvendt paa rette Steder — sand elig ogsaa være en Styrke. Pladsen tillader ikke at gaa for stærkt i D etailler med H en syn til U nd ersøgelsen af, hvorledes Byggevirksom heden er reguleret i andre Lande, vi maa indskrænke os til i Flæng at fremdrage et Par Eksempler paa, hvorledes

4

Bremens gam le Bydel, samm enkomponeret af lutter gam le Bygningsrester; selv de ind vend ige Rum er tildels frem stillede deraf; saaled es har man anvendt nogle gam le pragtfuldt udskaarne Bjælker fra et berømt gam m elt H us, der ikke kunde reddes fra N edrivning. Officielt er U dvalget kun raadgivende og kan ikke direkte give Forskrifter, denne Ret tilkommer alene B ygningskomm issionen , m en da denne i de allerfleste T ilfæ lde følger U dvalgets Indstillinger, naar man jo Maalet alligevel. Gadeanlæg, Brobygninger, Regulering af Torve, Pladser og Parker opnaar paa denne Maade en Beskyttelse, som i m ange T ilfæ lde ogsaa udstrækkes til enkeltstaaende gam le Træer. Da det har vist sig, at m ange grimme Udkast fremkommer ved uklare og elastiske Bestemm elser i B yggeloven, har man i Bremen forsøgt at affatte nye Forslag til en forstandig Byggelov. At de private Bygherrer ikke er glade for saaledes at vide sig kontrollerede, er lige saa sikkert, som at Byens Borgere med fuld Fortrøstning kan overlade den B rem er-Bygningskomm ission Afgørelsen af, hvorledes deres Bys architektoniske U d vikling foregaar. I S t u t tg a r t er Forholdet ordnet paa en noget lign end e Maade som i Bremen, dog at den derværende Institution (D ie königliche Beratungsstelle für Baugewerbe) foruden sin censurerende V irksomhed tillige virker som en Slags Læreanstalt for Bygningshaandværk. Konsultationen sker enten mundtlig, og er da gratis, eller skriftlig, i hvilke T ilfæ lde Kontoret kun beregner sig sine direkte Omkostninger dækkede. Institutionen tages i udstrakt M aalestok med paa Raad ved Restaurering af æ ldre Bygninger. V irksomheden som Lære­ anstalt praktiseres paa følgende Maade: I T egnesalen udføres Tegninger, Skitser, Overslag m. m., alt under sagkyndig Vejledning, der ogsaa udstrækkes til at omfatte Prøvelse af indsendte T egninger og Overslag. Fremd eles findes et G ipsmodeler-Værksted, paa hvilket der til Brug ved A n skuelsesundervisn ing i de forskellige Haandvæ rksskoler forfærdiges Modeller af Bygninger og B ygn ingsdele. Institutionen udgiver et Tidsskrift »Für Bauplatz und Werkstatt«, der udkommer en gang om M aaneden i et Oplag af 8000 Ekspl., og som foruden Artikler om B ygningskunst og dermed i Forbindelse staaende Emner bringer en Rubrik »Fra den gode gam le Tid« med B illedgengivelser af bemærkelsesværdige B yg­ ninger og Bypartier. I Løbet af Aaret afholdes Konkurrencer om B ygn ings-T egn in ger, der præm ieres m ed Pengebeløb eller D iplomer. D e her omtalte Institutioner virker med den Autoritet, som deres officielle T ilknytn in g til Stat eller Kommune giver dem. Omtrent som vi her har skitseret deres Forretn in gsgan g virker Størstedelen af de øvrige »Bauberatungsstellen« i Tyskland, naturligvis m ed større eller m indre Indskrænkninger i deres M yndighedsom raade. Saadanne Institutioner underlagt de respektive B ygn in g skomm issioner findes i Barmen, Crefeld, D ü sseldorf, Elberfeld, E ssen, München-G ladbach, Rheydt, Rixdorf og Wetzlar. Mere raadgivende

end egentlig censur-udøvende »Bauberatungsstellen« findes i Bitburg, Coblenz, Erkelenz, Ottweiler, Saarburg, Solingen o. a. Byer. Det vil være indlysende, at man selvfølgelig ikke — og heller ikke i T yskland — har været istand til at gennem føre Kravene om en i kunstnerisk H en seend e forøget M ynd ig­ hed hos de stedlige B ygningskomm issioner. Vejen hertil maa i de fleste T ilfæ lde gaa gen nem det private Initiativ. Det er da heldigt, at Sansen for Bykultur er saa vaagen og ud ­ viklet, at man, hvor Stat og Kommune end nu ikke har taget Sagen i sin H aand , har stiftet private Selskaber, der virker for H øjn else af god By-Architektur. Saadanne private Selskaber findes i: B e r lin (A usschuss für das Bauw esen in Stadt u. Land des Architektenvereins). B r em e n (Verein für niedersächsisches Volkstum), se ovenfor. D r e s d e n (Sächsischer Heimatschutzverein). D ü s s e l d o r f (Rheinischer Verein für K leinw ohnungsw esen). E r fu r t (Bund Heimatschutz). K ö n ig s b e r g (Verband ostpreussischer Bau­ genossenschaften). M ü n c h e n (Bayerischer Landesverein zur Förderung des W ohnungsw esen). do. (Verein für Volkskunst u. Volks­ kunde). M ü n s t e r (W estphälischer Verein für K leinw ohnungsw esen ). S a a r b r ü c k e n (Saar-Mosel-Verein). Vi skal anføre et Par Eksempler paa disse Selskabers Virksomheds-Omraade. S ä c h s i s c h e r H e im a t s c h u t z v e r e i n . Be­ stræbelserne for at øve kunstnerisk Indflydelse paa private Byggeforetagender i By og paa Land begyndte i Sachsen allerede i 1897 med Stiftelsen af »Verein für säch sisch e Volkskunde«, af hvilken i 1903 udskiltes en Arbejdsgruppe, bestaaende af Medlemmer dels af M oderforeningen, dels af den sachsiske Ingeniør- og Architektforening. Gruppen kaldtes »Ausschuss zur Pflege heimatlicher Kunst und Bauw eise in Sachsen und Thüringen« og tog sig strax af Omsorgen for den overleverede land lige og borgerlige Byggemaade, gav Raad i Byggesager og Anlæg af enhver Art samt traf saavidt det stod i dens Magt Forholdsregler mod Ødelæggelse af By og Land. Foreningen er forsaavidt anerkendt af den stedlige B ygningskomm ission, som den fra denne m odtager kunstnerisk utilfredsstillende Tegninger og Planer til B edømm else og eventuel Omarbejdelse. A lle Forbedringer bliver dog kun skitserede og maa derfor om tegnes af ved kommende Architekt, der derved faar et Begreb om den hjem lige Byggekunst og lærer at forstaa og anvende den. Kun undtagelsesvis foretager Foreningen selv Udførelsen af Planerne. Ved Siden af denne raadgivende Virksom hed udøver Foreningen en meget omfattende Propaganda og et stort O plysningsarbejde. Til Pressen bliver regelmæ ssig udsendt belærende Artikler, og der udgives med tvang

fri M ellemrum illustrerede Smaaskrifter. Endvidere afholdes Lysbilledforedrag og U d stil­ linger samt Konkurrencer, og fremragende Ydelser i det hjem lige B yggehaandværk b elønn es med Æresdiplomer. R h e i n i s c h e r V e r e in fu r K le in w o h - n u n g s w e s e n udfører Skitser og Planer saa- vel til enkelte Bygninger som til sam lede Bebyggelser. Arbejdet bestaar dog mest i Sam ­ arbejde med Architekterne. Til Trods for Be- grændsningen til blot Medarbejderskab er det lykkedes Foreningen at øve en ikke ubetyde­ lig Indflydelse paa en stor Mængde af de forskellige Planer, navn lig B eb yg gelsesp la­ nerne, hvad der næppe havde været muligt, dersom Foreningen i de enkelte T ilfæ lde h a v de overtaget Udarbejdelsen af h ele Projektet. Ogsaa denne Forening nyder en i det m ind ste officiøs Anerkendelse, idet enkelte af Pro­ v in sen s Amtsforstandere ved Spørgsmaal om større sam let B ebyggelse direkte giver A n visn ing paa Samarbejde med Foreningen. For­ F RA Am erika er P esten kom m et til vore L an de­ mæ rker. N ordam erika, rim eligvis via H am burg. Jeg husker saa godt den F orargelse, det vakte i v or lille Kreds, da et k jø benhavnsk Blad for et P ar S nese A ar siden fortalte om , hvorledes driftige F or- retningsm æ nd havde o versm urt K lippevæ ggene i N iagarafaldets n æ rm este Om egn m ed R eklam er; m ed alenhøje B ogstaver søgtes det fastslaaet, at V erden ikke kendte n og et A fføringsm iddel, der i sikker og elegant V irkning kom Dr. B randreths Piller næ r. »Naa«, sagde F ru Jerichau, »det er end­ da godt, at de A vertissem enter ikke er illustrerede.« M an fandt K un stn erind en s T anke burlesk, rent ud absurd. I alt Fald benyttede m an L ejligheden til at rette en beskeden Tak til F orsy net, at vi D anske ikke var som disse T oldassisten ter; før vilde vi da faste to Gange om U gen og give T iende af alle vore N ettoindtæ gter end gaa m ed til sligt. Og Indigna­ tion su d brud en e sekunderedes af det overlegne K ul­ tu rm enn esk es H aanlatter. Nu er der gaaet Ild i S potterens H us. N u har vi Skandalen. I hvilket Om fang — ja derom kan hver den faa Oplysning, der giver sig ud paa en R und­ vandring i K jøbenhavn og Om egn eller paa S kovtur ad en Banelinie. Overalt, hvor en B yggeplads ligger ledig, eller en H usgavl staar frit, griner, skogrer, hujer R eklam eskiltene ham i Møde. Fræ kke, an ­ m assende, ublu, hæ slige, raa. De fleste af dem er selvfølgelig B ogstavindskrif­ ter; i andre er det udelukkende eller dog v æ sen t­ ligst ved »Billedkunsten«s H jælp, V irkningen søges opnaaet. De sidste er de m est ondartede. Ikke, at jo ogsaa de ikke illustrerede R eklam er kan væ re vederstyggelige n o k ; ved B ogstavernes m ere eller m indre sjofle F orm og ved hele A rrangem entet staar de gennem gaaende som en H aan m od al god Sm ag og sun d Sans, for ikke at tale om den Kraft, h vorm ed deres fuldkom ne M angel paa H en sy n til Om givelserne støder og fornæ rm er. Men, som sagt, Billederne er dog de væ rste, blandt andet, fordi de er de m est pretentiøse. Næ vne, beskrive, dømm e 6

en in gen s Organ er »Spiegel Rheinischer Bauart«, der indeholder talrige op lysend e Artik­ ler m ed Exempler o g M odexempler osv. — Som et følgeværdigt Exempel paa de M idler, som bringes i A n vend else for at vække Interessen for kunstnerisk præget Byarchitek- tur, skal sluttelig næ vnes et Foretagende, som B yen E r k e le n z satte i Værk i 1910 og som nu paa det nærmeste er bragt til Ende. For at vise et godt Exempel paa en Restaurering af gam le B ygninger b lev i L andsbyen Schwa- nenberg c. 60 B eboelseshu se (saavel B ind in gsværks- som Stenhuse) fra det 17., 18. og 19. Aarhundrede restaurerede efter Forslag og under L edelse af Erkelenzer-»B auberatungsstelle«. Omkostningerne ved dette Foretagen­ de bares beredvilligt for største D elen af Beboerne selv, som ogsaa paa anden Maade har vist deres T ilfredshsd, og hvor vedkomm ende Ejere ikke saa sig istand til at yd e pekuniær Støtte, traadte »Rheinischer Verein für D enk ­ m alpflege und Heimatschutz« hjæ lpende til. © en større M æ ngde af dem er der ingen G rund til; hvert enkelt er typ isk og døm m er sig selv, saa det kan væ re tilstræ kkeligt at anføre et P ar E ksem pler. F ø rst de Illum ske P ragtstykker, der m est er m a­ lede m ed voldsom m e F arver paa fritstaaende T ræ ­ tavler, opstillede ru n d t om kring p aa de stæ rkest b e­ fæ rdede Veje, dels L andskaber, M ariner og Gade­ partier, dels historiske K om positioner; den ucivili- serede Sm ører, som det store H andelsfirm a har lejet til at forrette A rbejdet, gaar ikke af Vejen for noget. Yderlig slet er det altsam m en, form løst b ru ­ talt — i F orho ld til M alerkunsten om trent det sam ­ m e, som Carit E tlars sam vittighedsløseste E fterlig­ n ere er i F orho ld til L itteraturen. H elt talentløs er B illedernes O phavsm and im idlertid ikke — og det gør U lykken væ rre. H an har nog en E vne til at ar­ rangere, skæ re et M otiv til, opstille F igurer og faa dem til at agere til K lang af M essingtrom pet, L ire­ kasse og S tortromm e. Sam tidig altsaa med, at Bil­ lederne virker pinligt paa de m ere m odne, bestikker de de um yndige, forrykker B ørns Begreber, ødelæ g­ ger de Spirer til S kønhedssans, de kan have i sig fra F ødselen, giver Skæ vhed i deres Syn baade paa N atur og paa K unst, hindrer deres sun de Udvikling. Sligt b ør ikke u ndervurderes *). Men Sagen har og­ saa en anden Side. De spektakuløse Skilte er m ed rigtig S ans for det praktiske i Regelen opstillede paa de sm ukkeste Steder. E ksem pel fra H ov edsta­ den selv: D en præ gtige U dsigt fra S trandboulevar­ den over m od K astelsvolden og det næ rliggende Terrain er skaaret i S tum per og Stykker, i B und og G rund ødelagt af en Række Skilderiskæ rm e. Og langs K ystbanen! Og ved H olte B anegaard! o. s. v., o. s. v. H vad er der blevet af de dejlige Kig, m an før havde ud ad K upévinduerne! D en F ornøjelse er gaaet ad — Illum til. *) Tror man det ikke, saa hør en lille O plevelse. Jeg- viste en ung D am e Frølichs Kom position m ed Rolf og hans Kæm per, der springer gennem Ilden. Hun saa inter­ esseret paa den og udbrød: »Aa, den kender jeg! D et er det Billede, som er paa et af Illum s Skilte.« — Sat sa- p ien ti!

SKILTPESTEN

M eget m ere kunde der væ re at sige i denne Sag, saaledes om de Billeder, der optager hele Gavlflader ru n d t om i B yen; det m aa væ re n ok at pege paa et enkelt M o n strum , der syn es i sæ rlig Grad u d ­ æ skende, det, hvorm ed P hønix-F abrikkerne rekla­ m erer for deres R ugbrød. De to p erverse U nger, der h er optræ der i gigantisk M aalestok, er direkte A ffødninger af de am erikanske »H um oresker« — L ed i Rækken fra den m ere slebne og ferniserede Bu­ ster B row n til den ganske uvaskede »Knold og Tot« — , hvorm ed kærlige F oræ ldre i vore Dage forryk­ ker U ngd om m ens B egreber om F orho ld et m ellem det kom iske og det hæ slige. Skal denne Sag nu yderligere fremm es ved Gadereklam e, vil snart det T idspunkt væ re naaet, da kun de fæ rreste tvivler om , at alt stygt bliver »kom isk« eller endog »hu­ m oristisk« i sam m e Grad, som S tygheden drives ud i Karrikatur. H vad der h er er skrevet, skal n u ingenlunde staa som A ngreb paa noget enkelt af de reklam erende F irm aer; ingen har Ret til af dem at kræve Sm ag eller T akt; de har L ov til at lade H en sy n en e til P engefordelen væ re det afgørende. M en det er der andre, der ikke h ar: de M yndigheder, som staar bag ved A fskyelighederne — de A utoriteter, uden hvis Indvilligelse disse ikke vilde væ re mulige. H vem det er? Ja, derom er jeg ikke i Stand til at sige n og et u dtøm m ende. M en det kan dog vel regnes for givet, at i alt Fald en stor Del af A n­ svaret for, at vore Gader, Veje og P ladser bliver u søm m eligt tilgrisede, vore væ rdifuldeste U dsigter m ishandlede, hviler paa S tatsb an ern es D irektion, en ikke m indre paa K jøbenhavns K omm unalbestyrelse. F o r at kun ne sæ tte kolossale Skilte op paa offent­ lig Vej inden for Byens G ræ nser m aa m an dog nok have B yøvrighedens Tilladelse og væ re underkastet en vis C ensur; i alm indelig F orstan d uhøviske Bil­ leder faar m an vel saaledes ikke L ov at reklam ere m ed. Og for S tatsbaneterritoriernes V edkomm ende gæ lder utvivlsom t det samm e, rim eligvis dog under Trafikm inisteriets O verkontrol. F orretningsgangen I IGESOM en pragtfuld m en snavset K lædning for .y ø je t er m indre tiltalende end en sim pel m en ren, saaledes ogsaa m ed Byen. D et er derfor en b landet F ornøjelse at sm ykke Byen, saalæ nge den ikke er renere, end den n u er. P ap iret paa G aderne bidrager i en m eget væ sen ­ lig Grad til at forøge Byens usoignerede U dseende. I Stedet for at skæ nde over den h en sy nslø se H en ­ k asten af Papir, b urde m an hellere forsøge at tage m ere aktivt fat paa denne U lem pe. I Skolerne belæ res B ørnene om , at de ikke m aa kaste P apir paa Gaden. P aa de fleste Børn vilde det virke langt bedre, om m an i Stedet for idelig at b e­ læ re dem om , hvad de ik k e m aa gøre, opfordrede dem til at udrette n og et positivt nyttigt, nem lig at sam le P apiret op. I denne S am m enhæ ng kan følgende F orsø g m aa- ske have nog en Interesse. Jeg bor paa en Villavej, h vo r ikke blot Vejen m en ogsaa H averne er oversvøm m et m ed Papir fra F ri­ m æ rkestørrelse op til hele Aviser. Jeg udstedte da følgende B ekendtgørelse til m in syvaarige S ø n : »Hver Dag, hvor jeg ved m in H jem kom st ikke op­ dager n og et P apir paa Vejen udenfor H uset eller i

m aa da for de her om talte F orholds V edkomm ende væ re den, at Firm aet, der ø nsker Skilteplads, ind­ giver en A nsøgning og faar denne bevilliget im od at udrede en Afgift. E n Afgift — ja, der h ar vi n ok et af Sagens af­ gørende K nudepunkter. H elt sm aa S umm er er det vel ikke, det i h vert enkelt Tilfælde drejer sig om, og tilsamm en løber det op til noget, der kan have B etydning. De P enge vil m an nødig undvæ re. »Ti­ derne« er jo saadanne, at m an har G rund til at tage alting m ed. N aturligvis saaledes, at m an ikke i bogstavelig F orstan d kræ nker den offentlige Blu­ fæ rdighed! B evares! Men ellers har m an jo et klas­ sisk Citat at støtte sig til, K ejser V espatians berøm te Ord om det Sølv, der kom ind ved den af ham ud­ skrevne W . C .-Skat: »Non olent«, det er udlagt: »Sølvm ønt lugter altid godt«. Med andre O rd: »De P enge har vi virkelig ikke Raad at sige Nej til«. J o , det er netop d et, m an har eller bør skaffe sig. D erim od har m an ikke »Raad« til for nogle T u ­ sinde K roners aarlig Indtæ gt at give Slip paa eller dog føleligt forringe Værdier, som er af stor Betyd­ ning for F olkets aandelige Udvikling. Ikke Raad til uden tvingende G runde at tilføje sagesløse Vejfa­ rende i T usindvis unødvendige Lidelser. A llerm indst Raad til ved sin H andel m ed Indrømm elser til en­ kelte at gøre den opvoksende Slægt F o rtræ d : sløve og brutalisere dens m edfødte Anlæg til at se sundt og kærligt p aa N atur og K unst og derved afskæ re den fra eller dog vanskeliggøre dens N yden af det skønne L ivet igennem . H erm ed da en indtræ ngende O pfordring til ved­ komm ende M yndigheder om at tage den her b e­ rørte Sag u nder O vervejelse — at betæ nke, om der ikke kan væ re G rund til frem tidig at optræ de noget anderledes, end det hidtil er sket, over for den Bil­ ledkunst eller B øllekunst, der søges paatvunget By­ ens og dens Om egns Befolkning. A nledning til In d ­ skræ nkning i Brugen af Billedskiltning og til virk­ som , kunstkyndig, skrap Censur. SIGURD M ULLER. O pgangen til samm e, vil jeg lægge 2 Øre i hosstaa- ende Bøsse. F inder jeg derim od den m indste Smule Papir, vil jeg tage 2 Øre af Bøssen. N aar Bøssens B eholdning har naaet en S tørrelse af 10 Øre, er det dig tilladt at tømm e den«. H an tog straks fat. De første Dage var R esultatet ikke o pm untrende, da det, trods h ans ihæ rdige Be­ stræ belser, stadig lykkedes m ig at paavise P ap irs­ stum per. Men efterhaanden har han faaet et F alke­ blik for Papir, og det er nu m eget sjæ ldent nød ven ­ digt at tage af Bøssen. I vaadt Vejr er det en ubehagelig Pligt. Hvis Plig­ ten m edførte N ødvendigheden af en ekstra Tvæ ttel- se, var Sagen naturligvis uigennem førlig, m en hel­ digvis er det jo altid nødvendigt, at en h jem venden­ de Skoledreng vasker Hæ nder, hvad enten h an har sam let P apir eller ej. E r Pligten ubehagelig, saa bæ ­ rer en opfyldt Pligt dog altid en L øn i sig selv i F orm af en ubevidst Tilfredshedsfølelse. Alle er jo enige om , at en D reng bør have Plig­ ter, og denne Pligt bæ rer andet godt i sig. D en ud­ vikler O rdenssansen. E n Ven af Fam ilien m eddeler, at han ved et tilfældigt B esøg i Skolen har set D ren­ gen ivrigt beskæ ftiget m ed at rense Skolepladsen for 7

PAPIRET

Papir, og forleden A ften viste det sig ved A fklæ d­ ningen, at han havde L om m ern e fulde af Papir. G runden var d en : »at F rø kenen kan ikke lide, at der flyder P apir i K lassen, saa sam ler jeg det, m en jeg m aa ikke gaa ud m ed det, saa p u tter jeg det i L o m m e n !« Jeg tror, at det er en Idé at prøve at in teressere D rengene for P apirspørgsm aalet. L ad os rette O p­ fordring til dem om at holde O rden, hver ud for sit P )AA Foreningens forestaaende Generalfor­ sam ling agter Formanden, Hr. Grosserer CHRISTIAN HOLM , at trække sig tilbage fra Formandspladsen. Da B estyrelsen for to Aar siden var i det T ilfæ lde at skulle søge en n y Formand efter Hr. MØLLER-JENSEN, havde den gærne set denne vigtige Post i Hænderne paa en kendt og dygtig K u n s t n e r . Dette viste sig im idlertid den Gang ugør­ ligt, og man besluttede da at h en vend e sig til en anset Borger i Staden, om hvem man vidste, at han nærede Interesse for Forenin­ OGSAA EN UD ST ILL ING . I Am sterdam har m an for at retlede Sm agen aab net en U dstilling af alle m o d ern e-tarv elig e og kun stnerisk m islykkede Frem bringelser, daarligt kom ponerede Malerier, M øbler m ed K onstruktionsfejl og M isforhold, sm ag­ løse »K unstgenstande« o. 1. Alle G enstande er ved­ hæ ftet P lakater m ed sagkyndig F orklaring af F ej­ lene. U dstillingen skal væ re et san dt Ræ dselskabi­ net. M en Ideen er god. — N aar den n u blot vilde bæ re Frugt. A l b e r t R e p h o lt z : T h o r v a l d s e n o g N y s ø . M e d U d d r a g a f L e n s b a r o n e s s e C h r i s t i n e S t a m p e s e f t e r l a d t e P a p i r e r o g 96 A f b ild ­ n in g e r . (T ilsendt af H . H ag erup s F orlag). D et er et betydeligt og i kun sthisto risk H en seen ­ de m eget in teressan t A rbejde, der her frem læ gges for den k unstinteresserede L æ severden om D an­ m arks største B illedhugger. D et er ubetinget en af A arets bedste Bøger, lige pragtfuld ved sin Rigdom paa udm æ rkede B illedgengivelser og det sm ukke typografiske U dstyr, som F orlaget har ofret paa den, og som viser, at dansk Bogkunst trods de se­ n ere A ars Tilbøjelighed for billige Bøger forstaar at hæ vde sit høje Standpunkt. N aar Skriftet er blevet til et S tandardvæ rk blandt

H us, og lad os se, om det ikke tilsidst bliver en Æ re s ­ sag for dem . D et er ikke n o g et sto rt A rbejde at tage lidt P ap ir op og læ gge det i S karn bø tten , inden de gaar ind, og den D reng, som én G ang h ar læ rt at tage et Stykke P ap ir op, vil n æ pp e sen ere forfalde til at kaste P ap ir fra sig, hverken ud for eget eller andres H us. — Ikke uden R ødm en tilføjer je g : »Det er heldigst at faa D rengene til at paatage sig d en ne P ligt uden Betaling«. a . B. gen og dens Opgaver, for at bede ham over­ tage Formandsskabet. Valget faldt paa Gros­ serer Christian H olm , der ogsaa efter n o ­ gen Betænkning stillede sig im ødekomm en­ de til B estyrelsens Ønske — dog under den Forudsæ tning: at maatte trække sig tilbage, naar det viste sig m uligt at formaa en b ety­ dende Kunstner til at træde til. Dette er nu sket, idet Architekt THORVALD JØRGENSEN har paataget sig at lede For­ en in gen fra førstkomm ende Generalforsam ­ ling. Grosserer Christian H olm bevarer dog vedblivend e sin Plads i Bestyrelsen. O verretsassessor ECKERTS A rtikel i sidste Hæ fte om B ørns Ø delæ ggelseslyst er om sendt til de kjøben- havnske Skoler, saavel de private som de offentlige. * * * Indsam lingen til et G ravmæ le over A rchitekt L E U - N ING BORCH slutter i den næ rm este F rem tid. * * * De ikke præm ierede T egninger til G ravm indekon­ k urrencen bedes afhentede s n a r e s t m u lig t paa F oren in gens K ontor, A aboulevard 5 (9— 11 Fm .) A arets Boghøst, skyldes det dog ikke alene Billed­ m aterialet, m en fuldt saa m eget F orfatteren s aand- fulde R edegørelse for R esultatet af T horvaldsens A rbejde u nd er h an s O phold paa N ysø, sæ rlig i de sidste A ar af h an s Liv. Vi m aa desvæ rre paa dette Sted give Afkald paa at frem komm e m ed en indgaaende A nm eldelse af det sm ukke Væ rk og skal her kun frem hæ ve, at Billederne for største D elen er nye, hidtil ikke re­ producerede Skitser og M odeller fra den om fatten ­ de og vanskeligt tilgængelige Sam ling paa N ysø. D er findes m ellem G engivelserne fortryllende Ting, isæ r blandt B ræ ndtler-Skitserne, m en ogsaa af de fine B lyants- og P en n eu d k ast faar m an et levende Indtryk af den F o rm en s M esterskab, hvorm ed T horvaldsen forstod at udfylde en Flade.

MINDRE MEDDELELSER

LITTERATUR

UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE RED IGERET A F OTTO A SM U SSEN TRYKT HOS N IE L SE N & LYDICHE (AXEL SIMM ELKIÆR)

8