Forskønnelsen_1912_2

paa sig. B ygn in g en s stærkt truede T ilværelse opfordrer i højeste Grad dertil. H vem kender ikke denne gam le Gaard, og hvem kan ikke — selv i dens nuvæ rende For­ n ed relsestilstand — se dens oprindelige Skøn­ hed. Var der M ulighed for at B ygningen kun­ de blive bevaret — vilde en Istandsæ ttelse af den til m oderne Brug, med B ibehold else af det væ sentligste af dets oprindelige Ydre, dog end nu uden V an skelighed kunne genn em ­ føres. Det drejer sig h er om et Bygningsværk, der er ærværdigt ved sin Alder, m indeværdigt ved sin H istorie, og skønt i Kraft af sin Architek­ tur. Opført 1640 af den rige Handelsfyrste, Rente­ m esteren H enrik Müller, var senere Dreyers Klub og en af O plysningstidens store Skole- stiftelser til H u se her. Efterslægtens Gaard er nu, samm en med H afnias Gaard paa Amager­ torv de eneste m onum entale Patricierhuse fra vor R enaissanceperiode, der endnu er levnet os i denne af Ildebrand hærgede By. Og mere end det. D en er overhovedet en af de faa af T idens borgerlige Stenhuse, der er tilbage i Landet. I sin Architektur er Efterslægtens Gaard nøje i Slægt med Slotte og offentlige B ygn in ­ ger fra Christian IV’s Tid. D e røde Mursten og hvide Sandsten i Buestik og Ornamenter (oprindelig ogsaa i V induernes Poster) giver Fagaden den Farverigdom og det Humør, der hører den T ids B ygninger til. Der er virkelig Festivitas ov erd en ! Og hvor virker ikke Kvist­ gavlen oplivende. Her udfolder Datiden hele sin muntre, dekorative Smag. T ilsyn elad end e lunefuldt og viltert, m en dog saa symmetrisk D E N N E for Byens frem tidige U dseende saa vig­ tige Sag har væ ret til B ehandling i Borgernes Raad, h vo r den som v en tet blev h en vist til et U d­ valg. M agistraten har som bekendt forelagt 2 eller ret­ tere 4 P laner (1 og 3, 2 og 4), af hvilke Plan 3 og 4 kun adskiller sig fra P lan 1 og 2 ved, at Sporgravens Kurve er gjort n og et fladere. Plan 4 er den, om hvilken M agistraten for sit V edkomm ende har sam ­ let sig, og som den indstiller til B orgerrepræ senta­ tion en s V edtagelse. V ore M edlemm er kender af R eferaterne i D ags­ p ressen i H ovedtræ kkene F orlø bet af den B ehand­ ling, der fandt Sted den 9. S eptem ber, m en da det næ ppe u denfor en snæ vrere K reds er tilstrækkelig klart, h vo rom Sagen drejer sig, h ar vi m en t — efter det stenografiske Referat — at burde gengive Ar-

behersket, løber de hvide Sandstensbaand sam ­ m en til et farverigt Mønster, hvor den Stem­ ning, der er slaaet an i Fagadens nedre Par­ tier, er fortsat og løber ud, forstærket og fortæt­ tet. Det er interessant at samm enlign e denne Gavl med de tilsvarende Gavle paa Hafnias B ygn ing fra 1616. Her er Former og Linier roligere og adstadigere; der er i Efterslægts- gaardens Gavl noget langt mere tempera­ m entsfuldt og voldsom t, der varsler om, at Barokstilen er under Vejs i vor Architektur- dekoration. Efterslægtens Gaard har i en ellers m ono­ tom Forretningsgade sit eget architektoniske Ansigt. Den bryder en ensform ig, moderne Husrække, ikke m indst, naar man kommer fra Nikolaj Taarn, hvorfra den helst skal ses. De to B ygninger klæder hinanden godt, og ingen ved, hvilken Værdi for Kvarterets U d ­ seende den gam le Rentemestergaard kan faa ved en fremtidig Omordning af Nikolaj Plads. Saalænge vi endnu savner en lovmæ ssig Beskyttelse af kunstnerisk og historisk værdi­ fulde Bygninger, vil man altid overfor truede Bygningsværker spørge: Er det økonom isk set nu ogsaa nødvendigt at rive dem ned? Var det ikke muligt, at der under en eller anden Form kunde findes en rentabel Anvendelse for dem? I al Fald bør Ejeren af en værdi­ fuld gamm el B ygning altid nøje overveje dette; det kan vi andre med Rette forlange af ham. I et T ilfæ lde som dette er det desuden b e­ rettiget at spørge: Bør ikke m ulige N edriv­ ningsplaner stilles i Bero, indtil det har vist sig, hvorledes E jendomm ens endelige Skæbne vil blive ? V i l h . L o r e n z e n , Sekretær i Foreningen til gam le B ygningers Bevaring. chitekt F u s s i n g s og R edaktør O v e R o d e s U d­ talelser, idet disse i sam let Sum giver et godt og gavnligt Overblik over denne Sags hele mærkelige F orløb. A rchitekt F u s s i n g : . . . . Plan 3 er udarbejdet af Stadsingeniøren i Sam arbejde m ed S tadsarchitekten paa G rundlag af den Plan, som ved den store K on­ kurrence i sin Tid blev belønnet m ed første Præm ie, og som indeholdt saa m eget g o d tb aade i H enseende til Fæ rdselslinjer og til E nkeltheder, at den stod langt over de andre; den var saa at sige udenfor D iskussion. P lan 3 har bibeholdt den præm ierede P lans gode Sider. N aar m an ser paa den, faar m an et Indtryk af F riskhed og S torsyn og af, at der er lagt Væ gt paa at udnytte de Muligheder, der er til Stede for at skabe et sm ukt Kvarter. D et Areal, her er Tale om , har en overordentlig gunstig Beliggen- 69

BEBYGGELSEN AF DET GAMLE BANEGAARDSTERRÆN