Forskønnelsen_1912_2

H vad skal m an sige om det s ta k ­ kels N ø rreb ro , om V e ste rb ro s Side­ gader, om Sundbyerne? E r det ikke nok , a t denne Befolknings H und rede - tu sinde r e r fattige; m a a tte ogsaa de G ader og G aa rde , hvo ri de tilb ringer deres Liv, væ re som sk ab te m ed det ud trykke lige F o rm aa l a t kvæ le al anden G læde ved L ive t end den, d e r k an hen tes i K jæ ldrenes B evæ rtn in ­ ger? Det e r fortræ ffelig t, a t Kom ­ m unen an lagde Fæ lledpa rken , som a lt nu e r sm uk og navnlig rum m e ­ lig, m en n a a r vil K omm unen gjøre det næ ste Skrid t og om danne Chri- stian sh avn s Vold til en Fo lkepark? Dens Betingelser e r ene staaende , og Bekostningen k an d e rfo r blive fo r­ holdsvis ringe, m en vi m a a helst hav e det østlige S tykke Vold med , som g aa r udenom A rtillerikase rnen og O rlogsvæ rftet. S ta ten bø r stille sig im ødekomm ende . F a a r m an ikke denne Park , m en væ ltes Volden og­ sa a h e r ud i S tad sg raven fo r a t gjøres til Byggegrunde — h v ad en G rund ­ ejerforen ing a lt h a r væ re t ude e fter — sa a gjør m an C h ristianshavn til et lille W h itechap e l, som vil hæ vn e Sam fundets H en synslø shed gjennem Udgifterne til Politi, Fængsler og F a t­ tighuse. F rede rik sbe rg H ave og Rosenborg H ave h a r m an engang væ re t ude e fter — og m od dem , som fo rp u r­ red e det, v a r d e r efter Sigende V rede p aa S teder, som bu rd e h av e s ta a e t fremm e rst til a t væ rn e disse H ave r. H vo rledes h a r m an u dn y tte t Byens Beliggenhed ved H ave t, en Beliggen­ hed , som e r sjelden i Eu ropa? Jo — m an h a r omhyggeligt sø rge t for, a t den ikke skulde mæ rke s. Det e r ejendommeligt, a t de fleste Menne­ sker, som leve r og fæ rdes Dag ud og Dag ind i K jøbenhavn , h a r det slet ikke i deres daglige Bevidsthed, a t de leve r ved H ave ts Bred. Man

hund rede , da Opfindelser og F rem ­ sk rid t sa tte Tem poe t op, og Byen m a a tte udv ide sig ud ove r sine gam le G rænser. F ra det Øjeblik, det blev b estem t a t sløjfe de gam le Volde, tog »Udviklingen« Fart. Det skulde jo væ re en mæ rke lig Udvikling, som ikke b rag te noget godt, m en det se r ud, som m an fo r det gode nyes Skyld h a r ødelagt, hv ad ingen Nødvendig­ hed k ræ v ed e . Det e r et tris t og om ­ fangsrigt Kapitel a f Byens H istorie at gennem blade. Det k an ikke n y tte a t komm e m ed B ebrejdelser; de e r døde, som begynd te dette Afsnit, og alle P a rtie r h a r nok væ re t lige gode om a t fo rtsæ tte . Men vi k an læ re af, hv ad d e r e r synde t, og se a t blive fo rstand ige re i F rem tiden . Noget a f det fø rste nye, vi fik, og som m an v a r m est glad for, v a r Fre- d e rik sbo rgg adekva rte re t. Gaa igjen- nem det og und res. Det ligger p aa T e rra ine t m ellem Søerne og den gam ­ le Vold — a f hvilken nu den sidste Rest ska l forsv inde. Man fik vel P a r­ ke rne og bo tan isk H ave — efter Si­ gende endda med Nød og neppe. I h vo r ringe G rad e r ikke denne fo r­ trinlige Beliggenhed udny tte t. Men beva res, m an fik lige G ade r i re tte V inkler! Fo r a t n a a dette lyksalig- gjørende Resultat m a a tte ogsaa T ræ ­ erne langs Farim agsvejen fæ ldes, skøn t de u dm æ rk e t godt kunde væ re bievne staaende . Søerne, a tte r en sjelden Herlighed fo r en s to r By, h a r m an b a rb e re t til det yde rste . Kun ved den ene Side fik en Række T ræ e r Lov a t blive, th i Byggegrun­ den skulde udny tte s uden a t det m indste gik til Spilde. Mon U dby tte t a f Byggegrundene virkelig, i det lange Løb, v a r b levet ringere, om m an havd e levnet et Anlæg, b lot a f den nuvæ rende Gades Bredde, langs V an ­ det? Og vil m an gjøre dette p aa Jern- b an e te rra in e t? 78