Forskønnelsen_1912_2

KUNSTINDUSTRIMUSEETS UDSTILLING AF HAANDARBEJDER K u n s t i n d u s t r i e n har just ikke glim ­ rende Kaar i Danmark. Der gives gan­ ske vist forholdsvis m ange Penge ud til Kunst, men alle de nyd elige silk esyed e sm aa Kurve med Blomster er vistnok helt skabte af hende elv. Fru Harriet B ing er beundringsvæ rdig. H un er Sjæ len i den B ingske Porcellæns- fabrik. og dog naar hun at gøre N aalen s Ger­ n in g til Kunst.

men det alm ene Publikum forstaar ved Kunst kun Malerier, Kobberstik og Skulptur, altsaa noget til at hænge paa Væggen eller stille paa en Piedestal, og aldeles ikke kunstnerisk udar­ bejdede Brugsgenstande. Folk gaar gerne hen og ser paa dem, m en naar de hører Prisen, la ­ der de det gerne blive ved B eundringen og gør deres Indkøb i en Galanteributik. Idetm indste har en D am e, der forarbejder m eget smukke Læderting efter antike og moderne Mønstre, sagt m ig, at det er hende um uligt at sæ lge dem i Kjøbenhavn, hvorimod de har rivende Afsæt- n in g i Stockholm . For BroderiersVedkommende er der oven i Købet kommet den Vanskelighed til, at alle Stormagasiner og U geblade nu h o l­ der Broderiforretning en gros, hvor flere tu ­ sinde relativt nette Lampebakker eller Bordlø­ bere leveres Kunder og Abonnenter frit tilsendt for noget som halvanden Krone. H ele det jævne Dam epublikum forsyner sig paa denne Maade, næppe til Forbedring af den gode Smag. Det er derfor saare fortjenstfuldt, at Kunst- industrimusæet jæ vn lig ordner en lille U d stil­ lin g af skønne Haandarbejder som d en , der i disse Dage holdes aaben. H vilk en Sum af Skønhedssans og Kultur er ikke sam let i disse Arbejderi Med hvilken Næ n som h ed er ikke hver Traad valgt for at frembringe just den Farvetone, som hørte til paa dette Sted. At næ vne dem alle vilde føre for vidt — de fleste af dem er smukke. Der er Fru Ida H an sens pragtfuldt udførte Pude efter M øhis T egning, der er Mette Westergaards farveblide Væ vnin­ ger, ogsaa efter T egn ing af Møhi, et meget smukt vævet Stykke i Ramme af Frøken Dahle- rup i lige Maade efter M øhi, nogle herlige Kniplinger af Fru Ryberg H an sen item tegnede af Møhi. Overhovedet bibringes man det Ind­ tryk, at hvis denne udmærkede Kunstner ved en Naturkatastrofe forsvandt fra Jorden, hvad H im len forbyde, saa vilde saa godt som al dansk kvind elig Kunstindustri falde i Støv med det samme. Var alligevel ikke lidt Variation øn sk elig — for at undgaa Ensartethed? I hvert Fald gør det godt som enVariant at se Fru Møl- ler-Jensens Uldbroderier i en lidt grov Syning, en morsom T eknik, som man maa ønske U d ­ bredelse. Ogsaa Fru Harriet B ing syn es at gaa sine egne Veje. H end es smukke syede Knip­ linger er ganske vist tegnede af H an s Tegner,

Omsider faar vi ogsaa paa denne U d stilling Fru M imi Larsens H ed eb osyn inger efter egen T egn ing at se, virkningsfulde og egenartede. Særlig tager de tætte Broderier sig udmærket ud. Men hvad siger Selskabet til H edebosy- n ingen s Fremme til d isse T egninger med Stjer­ ner, Blomster og Figurer udskaarne i Stoffet? Ikke at jeg bebrejder Fru M im i Larsen det, men det er jo efter d isse Kenderes M ening ligefrem H elligbrød e mod den gam le H edebo- syn in gs Aand. Fru M im i Larsen vil vel hertil svare, at i de senere antike Hedeboarbejder er ogsaa udklippede Partier. Hver maa jo saa være glad for Sit. Det kan nu Selskabet til He- d eb osyn in gen s Fremme sagtens være. Det fremviser ganske dejlige hvide Arbejder, lig e ­ som Frøken Borups T hedug i samm e Teknik syn es m ig uforlign elig smuk. Frøken Dagmar Olrik har bl. a. udstillet en Stol med et indtagende rosenisprængt Mønster og forskellige Væ vninger, der staar lige højt i H en seend e til Kunstsans som til Udførelse. En Pude med en hvid Hjort, tegnet af Frøken M a­ riane Høst, maatte det være en G læde at have i sin Sofa; af større dekorativ V irkning er dog en Gobelin, tegnet af samm e Kunstnerinde, forestillende en hvid Paafugl om given af svagt rødm ende B lom ster, skønt Paafuglens hvide H ale forekommer m ig at optage lidt for m egen Plads i T egningen. En anden B illedvæ vning m ed tre Fugle i en H ave af Frøken Emm y Brønnum er tegnet af E lise K onstantin-H ansen og ganske præget af denne Kunstnerindes y n ­ defulde Naturopfattelse. Af de nu saa moderne Guld- og Sølvbrode­ rier har U d stillingen m ange smukke Eksem ­ plarer, f. Eks. Fru Bering L iisbergs pragtfulde guldbroderede Taske, m en hvis jeg skulde sige, hvad jeg fandt mest indtagende paa U d stillin ­ gen, saa blev det vist Fru Søes Perlefrynser til Lampeskærme. Hvor er de dog henrivende! A ldrig havde man da tænkt sig , at en Perle­ frynse kunde blive til en slig Ø jenslyst og en saadan Pryd for den Stue, hvor d en , anbragt paa en lysen d e Lam pe, altid vil faa en iøjn e­ faldende Plads. Dette er, som man vil se, ikke Kritik, men