Forskønnelsen_1912_2

den udøv end e Myndighed vel tillæg- ges til Anvendelse, lægges i H æ n d e r­ ges M inisteriet, m en dog saaledes, a t ne p aa en sagkyndig og p aa betryg- den ree lle Afgjørelse af, h vo r og i gende M aade samm en sa t Komité, hv ilke t Om fangVæ rne lo ven b ø r brin- 21. oktbr. 1912. p. J o h a n s e n .

L angelinje. E fter et Fotografi fra H alvfjerdserne.

ET FORSLAG TIL ET GRUNDTVIG-MIN DESMÆRKE

D EN Konkurrence om Udkast til et Grundt- vig-M indesmærke, der nys fandt sin fore­ hvor van skeligt det var at finde den rette p la­ stiske Karakteristik for Grundtvigs P ersonlig­ hed. N IE L S SKO VG A A R D S knæ lende Prælat­ skikkelse var vel nok blandt alle de indkomne Forslag det, der rumm ede den største Inderlig­ hed, det, der gav det smukkeste Udtryk for Grundtvigs dybe M enneskelighed; men b e­ tænker man, at M onum entet er bestem t til Op­ stillin g i fri Luft, maatte det paa Forhaand an ­ ses for en U rim elighed at fremstille Grundtvig i en Stilling, man vel alm indeligvis kun in d ­ tager, naar man er i Enrum. Gav Konkurrencen saaled es ikke noget po­ sitivt Resultat, høstede man dog den Lære, at et Grundtvig-M indesmærke ikke — eller i hvert Fald ikke helt fyldestgørende — kan tænkes fremstillet alene i p l a s t i s k Form. Et rent skulpturelt Arbejde vil — det fremgik tydeligt af alle Forsøgene paa Opgavens L øsning ad d en n e Vej — ikke hæve sig saaled es op over andre Portrætmonumenter, som et M indes­ mærke over Grundtvig skal og maa gøre, om der da iøvrigt bliver nogen M ening i at rejse ham et M onum ent foruden det, der allerede haves af ham foran Frederikskirken.

K u n d e d e r d a ik k e tæ n k e s e n f u ld - k o m n e r e L ø s n i n g ad a r c h it e k t o n i s k V e j? Konkurrencen indeholdt flere saadanne Ar­ bejder, der resolut kaster alle Forsøg paa en personlig, portrætlig Karakteristik overbord. Et af disse Arbejder skyldtes Architekterne P.V.J. K L IN T og IVAR BENT SEN , hvis Udkast beteg­ ner et Forsøg paa at skabe en herhjemme helt n y Monumentkunst, som vel er værd af hæfte Opmærksomheden ved. Det er, ligesom vi er ifærd med at blive trætte eller kede af Statuer herhjemme. Er det, fordi de Personer, vi rejser Statuer for, ikke er kommet os paa tilstrækkelig langt H old? Eller er det mon ikke snarere, fordi det er forbundet med v isse Vanskeligheder gennem Skulptu­ rens Virkemidler at finde de rette Udtryk for Personer i vore nøgterne, men i plastisk H e n ­ seend e overmaade utaknem lige Dragter. Og indrømmes maa det jo, at en Statue af en Mand i Overfrakke, hvad enten han som Tietgen paa Børsrampen bærer sin høje Hat paa Hovedet, eller han som H all i Søndermarken holder den i Haanden, ikke giver Rum for nogen større plastisk Udformning. Men hvorfor da ikke re­ solut bryde med den tilvante Form og søge andre M idler til at give Udtryk for M onum en­ talitet.

løb ig e A fslutning ved U d stillingen paa Char- lottenborg, viste — som det vel var ventet —