Forskønnelsen_1912_2

og staar i Brogade, den lille, stille, lidt til­ bagetrukne, provinsielle Brogade, hvis Be­ boere i de lune Sommeraftener sam les ved Bolværket, spytter i Vandet og fører lan g som ­ m elig Snak . . . Jeg har selv en Gang for m an­ ge Aar siden boet herude i Brogade — det var, da Voldene stod, der hvor nu Raadhuset knejser, og da man kunde sidde om Morge­ nen og læ se i K irsebærgangen, omtrent der, hvor V idenskabernes Selskab nu har sit Pragt­ p a la d s ... Jeg boede i Brogade den Gang, og jeg husker de lyse Sommeraftener ved Bol­ værket, naar Svalerne skreg under den b leg­ nende blaa Aftenhimm el, og H avnens grønne Vand fik H im len s Farve, og Maanen steg stor og gylden frem over Dam pm øllen paa den anden Side Vandet . . . Det var Aftensejlture­ nes Tid; i en lejet Baad roede vi langt ud i Kalvebodstrand, og Maanen slog sin gyldne, gyngende Drømmebro ud for os, og forbi vor Baad gled andre Baade med lyse Kjoler i Bagstavnen og raske Gutter ved Aarerne, og hen over det svagt bølgende, blanke Vand lød en følsom Sang til en langtrukken Melodi:

F ra W ilders Plads.

Og hør saa, Ellen, hvis Du vil, kom ned paa Tømm erflaaden, saa læ gger jeg m ed Baaden til, og saa gaar Du i Baaden . . . -fW

D e døde S tæ d er Drog ikke allerede D r a c h m a n n paa Valfart til den By, som R o d e n b a c h har kaldt Bruges la morte? Har ikke en frodig, livsglad Lollik som S o p h u s C l a u s s e n Gang paa Gang gemt sig i det stille Siena? Fører vore Malere os ikke gerne til de sm aa afsides Byer rundt om i det dan­ ske Land, hvor Livet rinder roligt som et Aa- løb m ellem side Enge — G o t t s c h a lc k til Næ stved, R o h d e til Ribe? Har ikke H am - m e r s h ø i fundet sig et M ilieu, der passede til hans Sjæls Stemning, i hin døde By, der ligger Side om Side med vor egen levende H ovedstad — hin lidet paaagtede, højst sevær­ dige D el af Byen, som hedder Kristianshavn ? Saa læ n ge vi ikke kender Kristianshavn, behøver Københavnerne hverken at rejse til Rothenburg eller Briigge. Tag derud en Gang, men nødigt med Sporvogn eller i Automobil. Nej, lad Dem sætte over af Færgemanden, hvis Baade ligger fortøjede ved en Flydebro tæt ind mod H avnegades S ten sæ tn in g.. . Man glider hen over H avnens irgrønne, u igenn em sigtige Vand. Midt ude bølger et frisk Pust af Saltvand om En. Paa de opank- rede Jagter inde langs Børsgade lader Sø­ drenge de nøgne Ben dingle over Rælingen, raaber til hverandre og ryger Tobak. Saa lander man, entrer op ad en Trætrappe

F ra O vergaden oven Vandet.

57