Forskønnelsen_1912_2

til a t tro , a t Foren ingens Medlem ­ m e r eller and re skulde stille dem til Raadighed, e r Bestyrelsen fornuftig­ vis he lle r ikke. Naturligvis kunde m an a fho lde et offentligt P ro test­ møde. Men hv ad skulde d e r p ro te ­ ste res imod? Vi k en d e r i det Øje­ blik dette sk rives end ikke N avnet p aa det anonym e Selskabs Archi- tek t. Vi ved ikke m ed Vished, h vo r frie H æ n d e r H r. Emil Jø rgensen vil faa m ed H ensyn til Panoptikons Ombygning. Vi k an a ltsaa ikke ane noget om , h vo r godt eller slet Re­ su lta te t vil blive. D et vilde im id le r­ tid ikke væ re noget ubilligt K rav fra O ffentlighedens Side, om Tegnin­ gerne til Nybygning og Ombygning blev udstillede, inden H aandvæ r- k e rne tog fat. Men d e r e r d e svæ rre næ pp e Udsigt til, a t dette vil ske. Alt i a lt giver S ituationen ringe Til­ lid til en anstæ nd ig Ordning. D ette e r im id lertid endnu ikke G rund lag fo r et P ro testm øde , saa lidt som Panoptikon-E jernes H o ld ­ ning ove rfo r Forskønne lsesfo ren in ­ gens T ilbud e r det. Vi skal end ikke ud ta le nogen Dom ove r dette Fo r­ hold, om end d e r naturligv is nok v a r et og and e t a t sige om den Sag. Som Ejere a f det S tykke By-Skræm- sel, d e r ved Skæbnens Ugunst er bleven anb rag t p a a noget n æ r det S OM det vil være Læserne bekendt bl. a. fra Architekt Egil Fischers Artikel i dette T id s­ skrifts 1. Aargangs 6. Hæfte, er man for Tiden herhjemm e beskæftiget med Forberedelserne til en n y B yggelov for Staden Kjøbenhavn. Forhaabentlig opnaar man et godt Resultat. H vad man antagelig vil læ gge Vægt paa, er at M yndighederne bliver sat i Stand til at øve en saa stor og omfattende kunstnerisk Indfly­ delse som m u lig paa de private Byggeforetagender. Bestræbelserne i denne Retning vil kunne gøre Krav paa Opmærksomhed og Sympati hos dem, der har Øjet aabent for,

m est frem træ d end e Sted i Byen, skulde m an synes de m a a tte føle et v ist A nsvar ove rfo r deres M edborge­ re. Ganske vist k an m an ikke fo rd re , a t de skal op træ d e som By-Mæcener i sto r Stil. Men Panoptikon-Bygnin­ gen e r jo, tak k e t væ re Forho ld , som ikke skyldes E jerne selv eller deres V irksomhed , steget eno rm t i Værdi. Vilde det nu væ re et ubilligt K rav, a t de afgav en Procent-Del a f deres Fortjeneste til Fordel for en rimelig Forbedring a f deres egen Bygning, sa a kunde m an dog m aa sk e fo r­ lange, a t de v a r g aae t m ed til a t undersøge, om de ikke kunde tjene l i g e s a a m e g e t p a a en s m u k k e r e og v æ r d i g e r e M a a d e . Det skulde jo ikke koste dem en Ø re — Fo r­ søget vilde væ re en Gave til dem —, og Resultatet a f K onku rrencen skul­ de de selvsagt væ re m ed til a t be­ dømme. Stemningen ove rfo r den plumpe Stukbygning, d er fordringsfuld t p ræ ­ sen te re r sin G rim hed i Byens Mid­ te — netop der, h vo r H ovedstaden s Gæ ster fra L and og U dland træ d e r ud i Byen —, e r p aa F o rh aand en saadan , a t vi m ed Fo rsæ t h a r brugt de stilfærdigste O rd til Fremstilling a f denne Sag. D er behøves ingen sk rap P rocedure. Vi ove rlade r rolig vo re M edlemm er Dommen . hvad et smukt Bybillede betyder. At Bestræbelserne maa krones med Held, maa oprigtig ønskes. Opfattelsen af, hvor stor en B etydning der ligger i en fornuftig og formaalstjenlig B yggelovgivning, er im idlertid først i de senere Aar gaaet op for det store Publikum . Det kan jo alm indeligvis ikke ventes, at en privat B ygherre af sig selv skulde finde paa at tage an dre H en syn end til sit eget Hus. Det gæ lder for det sædvanlige Jævnmaal af Bygherrer — vi ser bort fra saadanne, der ikke sætter højere Maal end en af de alm indelige D u sin b y gn in ­ 3

BYGGELOV OG BYGGEKUNST