Forskønnelsen_1912_2

m ende Paavirkning , d e r h a r stand se t Sagen. Dette e r ubegribeligt, lige saa ube­ gribeligt, som a t det hve rken a f Ud­ valgets Betænkning eller a f O rd­ fø re ren s Tale frem gaa r, a t det e r faldet nogen ind a t spørge H r. Hede, hvo ri dette besynderlige A rrange­ m en t, hidtil use t i D anm a rk , m a a søge sin Aarsag. Man havd e end ikke u dbu d t Bygningen til Salg. Udvalget in d sk ræ n k e r sig til a t sige, a t det s la a r fast, a t A n s v a r e t f o r d e F o r s y n d e l s e r im o d d e n g am le h i s t o r i s k e E j e n d o m s Ar- c h i t e k t u r , s o m h e r e r b e g a a e d e , m e d h e l e s in V æ g t f a l d e r p a a d ’H r r . D i r e k t i o n s m e d l e m m e r . Vi t ro r ikke, dette e r rigtigt; Bor­ g e rrep ræ sen ta tionen s Udvalg k om ­ m e r til a t bæ re sin — om end fo r­ holdsvis ringe — Del a f Ansvaret, om ikke a lt dette k an æ nd res, og Salget annu lleres. Vi skal siden vise hvo rledes. Den næ ste Mæ rkelighed er, a t Di­ rek tionen , da E fterslæg tse lskabe t for ove rhovede t a t h av e Ret til a t ra a d e ove r noget, skal b ev a re en a f sine oprindelige Opgaver, og da a lt det øvrige e r sa t ove r S tyr, nu næ vne r, a t S e l s k a b e t v il b e v a r e s in Bog ­ s a m l in g . Udvalget kunde b lot h ave spurg t O ve rre tssag fø re r A. H vass om, hvad det v a r fo r en Bogsamling. H an h av ­ de nem lig i den ko rte Tid, h an fun­ gerede, ved Selvsyn overbev ist sig om , a t d e r f a k t i s k in g e n B og ­ s a m l i n g v a r . Man k an jo ikke godt bevare , hv ad d e r ikke e r (200 L a se r v a r til Rest a f et Lejebibliotek , der ikke havde h a ft Tilskud til Fo rnyel­ se siden 1878!). Men m edens D irek ­ tionens In teresse for a t »bevare« ikke strak te sig til en Bagatel som den gam le Facade, fa ttede den en ube ­ gribelig Kærlighed til disse 200 L a ­

ser. Men efter a t H r. H vass havde aflagt det generende Besøg, fik Di­ rek tionen dog ogsaa h e r Skrup ler, og m ed en lignende H urtighed som den, h vo rm ed S a lgskon trak ten med Illum kom i S tand , anvend te m an 2000 Kr. a f et Skolen tilfaldende Le­ gats M idler til a t forøge Samlingen, saa a t den dog saa nogenlunde ak- cep tabe l ud til a t blive hængende paa. Selv om nu Udvalget ganske vist ikke e r hoppe t p aa denne Limpind, m en h a r m en t, a t den ikke v a r Ba­ sis nok for D irek tionen til a t blive siddende, hvo rfo r Udvalget jo nu fo reslaar, a t B o rge rrep ræ sen ta tionen selv ska l b es ty re M idlerne i F rem ­ tiden, foreligger d er ikke i Betænk­ ningen et O rd om, a t m an p aa no ­ gen M aade h a r d rage t D irek tionen til A nsvar for, a t den h e r h a r søgt a t føre Forsam lingen bag Lyset. Alt dette kunde Udvalget h av e set strak s. Og saa v a r U lykken m aa sk e ikke ske t; m en den v a r i a l l e T il­ fæ l d e ikke sket, hvis Udvalget ikke blindt havd e sto le t p aa alt, hv ad de fire D irek tionsm ed lemm e r sk rev un ­ der p aa ; havd e det samm en lignet D okum en terne m ed D irektionens Skrivelses Indhold , vilde det have se t en Ting, som det slet ikke e r blevet opm æ rk som p a a , th i dels s ta a r d er ikke et Ord om den Sag i Betænkningen, dels m a a t t e d er i saa Fald væ re h and le t ud fra helt and re Fo rudsæ tn inger, end sket er, og det e r navnlig p aa denne Om­ stænd ighed , vi h e r vil gøre opm æ rk ­ som . Det v a r jo da muligt, a t Bor­ g e rrep ræ sen ta tionen p aa den ene el­ ler anden M aade kunde føle sig som re tte Sagvolder, hvad den jo i Øje­ blikket ikke t ro r a t væ re . Og ske r det, m a a Bygningen endnu kunne reddes. I D irek tionens Skrivelse a f 16. Fe- 23