Forskønnelsen_1912_2

REKLAMESKAT

» I ^ORSKØNNELSEN« har i de sidste Numre X bragt Indlæg fra forskellig Side om Rekla­ m ens m isprydende Virkninger i en By. Hr. In­ geniør Alex. Foss skrev i Oktoberheftet om »Lys­ reklamer« og i Januarheftet skriver Hr. Rektor Sigurd Müller om »Skiltpesten«, m edens et P seudonym A. B. tager sig af »Papiret«, og vel i første Række tænker paa de Reklamer, der flyder overalt. Reklamer i v isse Former kan selvfølgelig ikke undværes, og der er vel ingen Tvivl om, at Reklame er i stadig Fremgang og vil tage til Aar for Aar, hvis der ikke gribes ind. Det er uhyre Summer, et moderne Samfund ofrer paa Reklame, og for en stor Del er det Penge, Sam fundet uden Skade kunde spare. Sagen er jo den, at de kæmpemæ ssige Bog­ staver, de skingrende Farver og de blinkende Lysreklamer m eget sjæ ldent er nødvendige for Læ sningen. H vis en Mand fik Lov at an­ bringe en lille beskeden Plakat foran Rytter­ statuen paa Amalienborg, er der ingen Tvivl om, at den nok skulde blive læst af alle forbi­ passerende — fordi den var alene om sin Re­ klame; og naar i gam le Dage en Glarmester hængte den brogede Rude op udenfor sit Værk­ sted, blev den øjeblikkelig set af alle i Gaden og var hurtig kendt af hele Byen. D en var stor nok til at blive set, og den gjorde sig let gæ ldende m ellem Bagerens Kringle, Bunt­ magerens Pels og Farverens sorte Fane. Nu om Stunder virker et Glarmesterskilt ikke opsigtsvækkende — naar Politiet holder sig nevtralt —, og alle de gam le Lavsskilte falder ganske igennem i Kappestriden med de lyseblaa H usgavle, Billeder af »perverse Unger« i »gigantisk Maalestok« o. s. v. o. s. v. Det vil med andre Ord sige, at en Reklame for at gøre sig gæ ldende paa en eller anden Maade maa kunne overtrumfe de andre. Det gæ lder om at raabe højere end Konkurrenterne. Naar Konkurrenterne hvisker, er alm indelig Tale tilstrækkelig, taler de andre højt, maa man raabe; og hvor alle brøler i Munden paa hverandre, kan kun et øredøvende Brøl trænge igennem . Den gam le Glarmester henledte beskedent og med dæmpet Stemme Opmærksomheden paa sin Forretning, senere blev der flere og flere, de talte højere og højere, og nu gen ­ lyder hele Byen af høje Brøl. Selvfølgelig væ n ­ ner man sig til det efterhaanden, man er jo vaksineret fra lille, og alm indelige M ennesker gaar vist ikke omkring i en stadig L idelse paa

Grund af de hæ slige Skilte, der møder Øjet overalt; m en der er dog ingen Tvivl om, at Byen vilde vinde um aadeligt i Skønhed, hvis Skiltenes Størrelse kunde indskrænkes til f. Eks. det halve, og hvis de Midler, Skiltene anvendte for at tiltrække sig Opmærksomhed, istedet for skærende D isharm onier og daarlige Vittig­ h ed ervar smukke Farvesammensætninger, ka­ rakteristiske Bogstaver og gode Tegninger. Kunde man altsaa lægge en kraftig Dæm ­ per paa hele Koret — en ganske jævnt fordelt Dæmper, vilde de Reklamerende i Realiteten naa det samme. Den, der nu brøler højest og virkelig trænger igennem Spektaklet, hans Stemme vilde ogsaa gøre sig gæ ldende i Pia- nissim oet, det næ sthøjeste Brøl blev stadig Numm er to og saa fremdeles; de Averterende opnaaede det samm e som tidligere, der blev sparet det halve til Skiltemalere, og vi andre fik en smukkere, renligere og værdigere By at leve i. En Reklameskat vilde være en saadan Dæm ­ per, og egentlig er det højst mærkværdigt, at der ikke allerede er lagt Skat paa Reklame, da der dog ellers ikke er meget andet, som er gaaet Ram forbi. Naar enkelte Mennesker ønsker at faa T illadelse til noget, der paa en eller anden Maade gaar ud over andre, fore­ ligger der for det meste et godt Skatteobjekt. Det er rimeligt, at en Hundeejer maa betale det Offentlige (os andre) noget, fordi vi skal gaa og træde i de Resultater, hans Hund ehold foraarsager; men vilde det ikke være ligesaa rimeligt, at de Forretninger, der ved Juletid lader Tusinder af Reklamesedler uddele paa offentlig Gade, kom til at betale den Ekstra- ulejligh ed det Offentlige har med at opsam le alle disse Lapper, og yderligere kom til at betale noget, fordi vi andre skal gaa og ærgre os over det Griseri, det afstedkommer. Og naar en Forretningsmand vil have Lov til at skæmme en D el af Byen med store, grimme Skilte, vil det saa være mere end rimeligt, at han betalte derfor, og derved let­ tede Skattebyrden for dem, det gaar ud over? En Reklameskat vilde være yderst let at op­ kræve, da der af gode Grunde altid er Navn paa Skilte og Reklamer, saa man let kan se, hvor Regningen skal præsenteres, og endelig vilde en Reklameskat være den ideale Regu­ lator derved, at det for det meste er Bekost­ ningen, der bestemmer Omfanget af den Re­ klame, hver enkelt Forretning gør. Der ofres netop saa m egetpaa Reklame, som Forretningen 13