AndersSandøeØrsted

545171449

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

TROELS G. JØRGENSEN ANDERS SANDØE ØRSTED HAN S LIV OG ARBEJDE

GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORD I SK FORLAG

A N D E R S S A N D Ø E Ø R S T E D

T R O E L S G . J Ø R G E N S E N

ANDERS SANDØE ØRSTED H A N S L IV OG A R B E J D E

G Y L D E N D A L S K E B O G H A N D E L - N O R D I S K F O R L A G - K Ø B E N H A V N - M C M X X X I I I

Ø n . (s fh j

U dgivet m ed S tø tte a f C arlsberg fondet

Copyright 1933 by Gyldendalske Boghandel N ordisk Forlag - Copenhagen

Oplag: 500 Eksemplarer

P rinted in Denmark G yldendals Forlagstrykkeri - København

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E T a lle t a n g iv e r S id e . T I D E N T I L 1 8 0 1

1— 13

I. O ffe n tlig F rem træ d en ............................................................ Samfundstilstanden 1. — Philosophisk Repertorium 1. — Eksamen og Deltagelse i Konkurrence 2. — Tidsskriftbidrag og Udgivelse af Skriftet om Trykke­ frihedens Grænser 3. — Trykkefrihedssagen 4. — Gennemgang af Ørsteds Skrift 8. — Ørsteds litterære Plads 13. I I . P ersonlige F orhold og U d viklin g .................................... Slægten Ørsted 14. — Skoleundervisning 16. — An­ den Paavirkning 17. — Afrejse fra Rudkjøhing 18. — Indtryk i Hovedstaden 18. — Juridisk Studium 19. — Filosofisk Prisopgave 20. — Afslutning af Studium 21. — Dagligt Liv, Venskab med Oehlen- schlæger 21. — Overanstrengelse 23. — Ændrede Studier 23. — Litterær Tone 24. — Moralreligiøs Retning 25. — Anmeldervirksomhed 26. — Interesse for offentlig Ret 27. — Karakteristik som Forfatter 28. — Aaret 1801 som Vendepunkt 29. T I D E N T I L 1 8 1 3 I. Løbebane som D omm er. A rb ejd sfo rh o ld og personlige F orhold i R etterne ................................................................ Overtallig Dommer i Hof- og Stadsretten 30. — Prak­ tisk Uddannelse 31. — Hof- og Stadsrettens Indret-

14—29

30—40

VI

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E ning 32. — Indtryk ved Indtrædelsen i Retten. Justi- tiarius Falbe 32. — Ørsteds Voteringer 34. — Ud­ givelsen af Juridisk Maanedstidende. Morgenstierne og Høst 35. — Juridisk Arkiv etc. 37. — I Overret­ ten 38. — I Højesteret 38. — Højesterets Indretning og Personale 39. II. A rb e jd e som D om m er ............................................................ 41— 77 Indledende Bemærkninger 41. — Den strafferetlige Lovgivningstilstand. Straffesystemet 41. — Sager om Tyveri 44. — Andre Berigelsesforbrydelser 46. — Ar­ bitrære Straffe 49. — Injuriesager 50. — Kumula­ tion 50. — Straffes Inkompatibilitet 51. — Benaad- ning 51. — Trykkefrihedssager 52. — Prøve paa Dom 54. — Barnefødsel i Dølgsmaal m. v. 56. — Drab ved Revselse 57. — Forskellige Drabssager 58. — Selvmordsforsøg 59. — Aarsagsforhold i Drabs­ sager 59. — Utilregnelighed 61. — Indiciebevis 65. — Karakteristik af Ørsted som Straffedommer 66. — 5ag om Ægteskabsløfte 69. — Mindreaariges Selv­ erhverv 69. — Barnefaderens Bidragspligt 70. — Ret over vestindisk Slave 70. — Konfirmeret Testamentes Gyldighed 70. — Besiddelse som Ejendomsbevis 71. — Renteudeblivelses Retsvirkning 71. — Læsning af Pantebreve 71. — Lejebetaling, naar Tingen forkom­ mer 72. — Frihedshævd for Landgilde 72. — Vindi­ kation af Ihændehaverobligation 72. — Modregning overfor Konkursbo 73. — Sager om Benægtelsesed 73. — Om Vidnebevis 74. — Bevisbyrde-Spørgsmaal 74. — Udeblivelsessager 75. — Modregning 75. — Afsagte Dommes Rækkevidde 75. — Domstolenes Kompetence overfor Kancelliet 76. — Standpunkt overfor Præjudikater 77. — Afsluttende Bemærknin­ ger 77. I II . P riv a tliv. P erso n lig K a ra kteristik ................................ 77__90 Forlovelse med Sophie Oehlenschlæger 78. — Bryl­ lup 79. — Hjemmet paa Vestergade 79. — Jens Bagge- sen 80. — F. S. Sibbern 82. — H. C. Ørsted 83. —

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

VII

Side

Steffens’ Karakteristik af Ørsted 85. — Københavns Bombardement 86. — Manuduktion og Undervisning i Ørsteds Institut 86. — Lærer ved Pastoralseminariet og Medlem af Videnskabernes Selskab 87. — Syg­ dom 87. — Overensstemmelse med H. C. Ørsted 89. IV . F orfatterskab ......................................................................... Det af Goos, Nellemann og Øllgaard forfattede Skrift 90. — Om Udgivelsen af hans selvstændige Skrifter: Supplementet, Tyveriafhandlingen og Formularbogen 90. — Oversigt over Tidsskriftartikler 94. — Ørsteds Fremme af sit litterære Arbejde 97. — Almindelig Retsanskuelse 98. — Afh. om Forholdet mellem Re­ ligion og Stat 100. — Afh. om Teori og Praksis i Sædelæren 102. — Stilling til Naturretten, Polemik med Prof. Schlegel 106. — Teorien om Ejendomsret­ ten 111. — Supplementet (herunder om Ægteskabs­ løfte, Trolovelsesforholdet, Revselsesret over Hustru, Værgemaal ved Testation, 18aariges Selverhverv) 112. — Privatretlige Afhandlinger (herunder om svigagtige Besidderes Frugtoppebørsel, Vanhjemmel ved velgørende Kontrakter, Undergang af lejet Ting, panteretlige Spørgsmaal og Servituthævd) 113. — Civilprocessuelle Afhandlinger (herunder om Forligs­ lovgivningen, om juridisk Vished, om Bevisbyrden, om Udeblivelsessager, om Benægtelsesed, om Retter­ nes indbyrdes Kompetence, om Sikkerhed for Arrest, om Procesomkostninger, om Dommerinhabilitet, om vedtaget Værneting og om Afstemning i Dommerkol­ legier) 113. — Strafferetlige Arbejder. Straffeteori 116. — Lærebogen i Kriminalretten 117. — Mindre Afhandlinger (herunder Anmeldelser af tysk Littera­ tur, om Spørgsmaal i Tyveriæmnet, om Kumulation og om verbelle Injurier) 120. — Skriftet om Tyveri 120. — Polemik med N. Wergeland 122. — Afslut­ tende Bemærkning 123.

1— 123

VIII

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

Side

T I D E N T I L 1 8 3 5 /. V irk som h ed som K a n celliem b ed sm a n d ........................... Plan for dette Afsnit 124. — Medvirken ved Penge­ væsenets Forandring 1812— 13 124. — Indtræden i Kancelliet 125. — Den indbyrdes Undervisning, Skolevæsenets Ressortforhold 126. — Resolution af 1828 om Alterbogen 127. — Personlige Modsætnin­ ger i Kancelliet 128. — Kongens Irettesættelse (1817) 129. — Kongens Indskriden mod Ørsteds Forfattervirksomhed (1826) 133. — Trykkefriheds­ sager 137. — Strafferetlig Lovgivning (Ændring af Strafarter, Løsgængeri og Betleri, Angreb paa Le­ geme og Frihed, Tyveristraffen) 139. — Lovgivning om Retspleje (Ankefristen i Ekstraretssager, den jorddrotlige Skiftej urisdiktion, Retsplejen i offent­ lige Straffesager, Udpantning for Retsgebyrer, Sager om Fornærmelse i Ord og Gerning, Mulkt for unø­ dig Trætte, tinglæst Skifteekstrakt, Retsplejen i smaa Gældssager, Paternitetssager, hurtig Retsforfølgning efter Gældsbrev, Rettens vedbørlige og hurtige Pleje, Vidners Førelse) 145. — Privatretlig Lovgivning (Notarialvirksomheden, Mortifikation, Vielser, Veks­ ler, Ægteskab efter Skilsmissedom, umyndiges Mid­ ler, Eftertryk, afsindiges Forsørgelse, Daab, Tinglys­ ning af Forpagtnings- og Lejekontrakter, Underpant i Løsøre) 153. — Ørsteds personlige Stilling 157. — Deltagelse i Lovgivningen om Indførelse af Provin- sialstænderne 158. I I. P riv a tliv ................................................................................... Bopæl, Rejse i Tyskland 160. — Æresdoktor, Med­ lem af norsk Videnskabernes Selskab, Medpræsident i det Kgl. Landhusholdningsselskab, Meddirektør i Bibelselskabet, ekstraordinær Assessor i Højesteret 160. —• Hans Hustrus Død 161. — Andet Ægteskab 162. — Samliv med Slægtninge 163. — Forhold til yngre Jurister 164. — Ordskifte med Professor Ho-

124— 159

160— 171

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

IX

witz om Viljens Frihed 165. — J. P. Mynster 168. — H. C. Ørsted 169. — Sibberns Hyldest 170. I II . F orfatterskab ......................................................................... 171—228

Kronologisk Fortegnelse over litterære Arbejder 171. — Arbejdsmaade og Form 177. — Afh. om Penge­ væsenet 179. — Haandbogens Fortale 180. — Lov­ fortolkning 181 — naturlig Ret 184 — fremmed Ret 185. — Sædvaner, Billighed, Præjudikater 185. — Danske Lov 186. — Loves tilbagevirkende Kraft 188 — fremmed Rets Anvendelse 189 — partikulære og specielle Love 189. — Loves Ophævelse og For­ andring 190 — personlig Myndighed og Raaden over Selverhverv 191 — formueretlig Umyndighed 191 — kortfattet Omtale af familie- og arveretlige Bi­ drag 191. — Ejendomsretten 192. — Tilvækst og Frembringelse 195. — Overdragelse af Ting 196. — Forældelses Begrundelse 197. — Hævd ved synbare Servituter 198 — nærmere Regler om Forældelse 199. — Pant 199 — obligatoriske Retsforhold 200. — Fdg. 9. Febr. 1798 201 — om Pligterne i Kontrakts­ forhold 202 — Erstatning udenfor Kontraktsforhold 203 — processuelle Arbejder i Almindelighed 205. — Proceserklæringer 205. — Indstævntes Udeblivelse 206. — Kontrasøgsmaal 206. — Intervention etc. 206. — Bevislæren i Almindelighed 207. — Dom­ merskønnet 208. — Bevisbyrden 208. — Bevismid­ lerne (egen Tilstaaelse, Vidner, Syn, Dokumenter, Modbevis, Parters Ed) 209. — Dommes Retskraft 212. — Procesomkostninger 212. — Stemmeflerhedens Ud- findelse 212. — Dommes Affattelse 212. — Højeste­ retsproceduren 215. — Domstolenes og Dommernes Stilling 216. — Ørsteds kriminalistiske Program 217. — Forhold til tysk strafferetlig Videnskab 221. — Edsvorneretter og Inkvisitionssystem 222 — selvstæn­ dige Bevisregler i Strafferetten 226. — Varetægts­ fængsel 226. — Afh. om Grundreglerne for Straffe­ lovgivningen 226. — Manddrabsforbrydelsen 227. — Ørsteds Selvkarakteristik 228.

X

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E T I D E N T I L 1 8 4 8 A'irksomhed og Stilling overfor Provinsialstænderne 230. Privatliv 233. — Virksomhed i Lovgivnin­ gen; Straffelovgivning (Bødeafsoning, Trykkefrihed, de systematiske Love om Tyveri etc., Mened etc. og Brandstiftelse, Fængsel paa Vand og Brød, Indicie­ bevis, Pressen, Jernbaner) 236. — Lovgivning om Retspleje (eksekutive Bøder, Udpantningsret, Juris­ diktionsforhold i kriminelle Sager, Appel i kriminelle Sager, Tvang ved Handlings- og Undladelsesdomme, Udlægshaveres Retsstilling, Kriminal- og Politiretten, Gældsfængsel, Retsvidner) 244. — Privatretlig Lov­ givning (Selvejerbønders Testationsret, Kunstarbej­ der, Jorddrot og Fæster, Umyndighed, Forsørgelses­ stedet, borteblevne Personer, Tinglysning af Nams- dom, Alimentationsbidrag, Kundgørelse om Uraadig- hed, Underpant i Løsøre, indenbys Veksler, Forsør­ gelsesstedet, Vindikation af kgl. Obligation, Grund- afstaaelse til Jernbaneanlæg, Skøde- og Panteregistre, Arv, Vands Afledning, Selvejerbønders Svigerbørn, Omgaaelse af Udstykningslovgivningen) 246. — Ørsted som Lovforfatter 250. — Arbejdet i Kancelliet og dets Reform 251. — Forfatningssagen 253. — Administrative Æmner 256. — Afgang som Mini­ ster 257. T I D E N E F T E R 1 8 4 8 Litterære Foretagender 258. — Skriftet om Grund­ lovsudkastets Prøvelse gennemgaaet 260. — Ørsteds Rolle som Politiker 269. — Skriftet om Helstatens Opretholdelse gennemgaaet 270. — Aktiv politisk Op­ træden 277. Dødsfald blandt Ørsteds nærmeste 282. — Jubilæum 283. — Historiske Skrifter 285. — Liv og Tid, 1. Bd. 286. — Liv og Tid, 2. Bd. 292. — Rigsretssagen 297. — Liv og Tid, 3. Bd. 301. — Liv og Tid, 4. Bd. 304. — Andet Forfatterskab 306. — Privatliv 309. — Død 311. — Slutning 312.

N A V N E L I S T E

A a g e s e n , A ., A s s e s s o r 3 8 . A b r a h a m s o n , I . N . B ., A d ju t a n t h o s F r . V I 1 2 6 . A lg r e e n - U s s in g , T ., J u r is t 1 3 8 , 1 6 4 , 2 7 5 , 2 8 8 . A n d e r s e n , H . C ., D ig t e r 3 0 9 . A n d r æ , C . C . G ., L æ r e r p a a m il. H ø js k o le 2 8 1 . B a d e n , G . L ., L a n d s d o m m e r 3 1 4 . B a d e n , J ., P r o fe s s o r 2 5 . B a g g e r , P . C ., J u s t it ia r iu s 3 4 , 5 4 . B a g g e s e n , A u g ., S ø n a f J e n s B . 8 0 , 8 2 . B a g g e s e n , F a n n y , g if t m . J e n s B . 8 0 . B a g g e s e n , J e n s , D ig t e r 1 7 , 3 7 , 8 0 ff., 1 3 7 , 1 6 1 . B a lle , N . E ., B is k o p 2 5 , 5 4 . B a llu m , B ir g it t e 8 4 . B a n g , O . L ., P r o fe s s o r 2 8 4 , 3 1 0 . B a n g , P . G ., J u r is t 3 7 , 2 5 6 , 2 7 5 , 2 7 9 , 2 8 8 . B a s th o lm , C h r., H o fp r æ d ik a n t 1 9. B e c h , G o d s e je r 1 2 2 . B e n tz e n , H . G ., D e p u te r e t i d . K a n e . 1 2 8 . B e n z o n , G e n e r a lg u v e r n ø r 2 0 . B e r n s to r ff, A . P ., S ta ts m a n d 2 9 6 . B ille , C . S t. A ., R e d a k tø r 2 9 9 . B ille , S t. A ., M in is t e r 2 9 9 . B ils te d , J ., G e n e r a lfis k a l 2 , 3 1 . B ir c k n e r , M . G ., F o r f a t t e r 4 f., 1 0, 1 2 , 1 9 , 2 7 , 2 8 8 . B is s e n , H . V ., B ille d h u g g e r 2 8 4 . B je r r in g , N . C ., P r o k u r a to r 3 1 5 . B le c h in g b e r g , D ., A s s e s s o r 3 8 . B lu h m e , C . A ., M in is t e r 2 7 8 f., 2 8 1 , 2 9 9 . B o h n , E lis a b e th K ir s te n , H u s b e s ty r e r ­ in d e 2 3 5 . B o rn e m a n n , F . C ., P r o fe s s o r 1 8 5 .

B o r n e m a n n , M . H ., P r o fe s s o r 2 , 1 3 , 2 0 , 2 8 , 1 1 7 . B r a n d is , C . A ., L e k t o r 1 6 0 . B r a n d is , J . D ., L iv m e d ik u s 1 6 8 . B r e tto n , F . E ., A s s e s s o r 2 9 8 . B r in c k m a n n , R u d ., ty s k J u r is t 2 1 2 . B r o c k , G . E ., H ø je s te r e ts a d v o k a t 2 9 7 . B r o c k , L . F ., S tæ n d e rd e p u te re t 2 5 1 . B r o r s o n , C h r . B ., P r o fe s s o r 4 0 , 1 1 3 , 1 1 5 , 2 0 2 , 2 0 5 . B r u u n , M . C ., F o r f a t t e r 6 , 1 3 . B r u u n , P . D ., A s s e s s o r, P o lit ik e r 2 3 4 , 2 8 4 , 2 9 8 . B r u u n , R e in h o ld in e , fø d t S c h ø n h e y - d e r 1 6 2 , 2 3 4 . B u li, G ., n o r s k J u s t it ia r iu s 8 6 , 2 3 4 . B u n s e n , C . J ., ty s k F o r f a t t e r o g D i­ p lo m a t 1 6 0 . C h r is tia n , P r in s a f S le s v ig - H o ls te n - S ø n d e r b o r g - G liic k s b o r g 2 7 9 . C h r is tia n V I I I 1 4 6 , 2 3 3 , 2 5 3 , 2 5 7 , 2 7 3 , 2 7 5 . C la u s e n , H . N ., P r o fe s s o r 1 2 6 , 1 3 3 , 2 5 5 , 2 6 0 , 2 7 5 , 2 8 1 , 2 9 8 f., 3 0 7 . C o lb jø r n s e n , C h r ., J u r is t 6 , 3 1 , 4 0 , 4 4 ff., 5 8 , 7 1 , 1 2 8 , 1 5 2 , 2 3 2 , 3 0 2 . C o lb jø r n s e n , J . E ., D e p u te r e t i R e n te k . 2 . C o ld , K . M . T ., G e n e r a lp r o k u r ø r 2 , 1 2 6 , 1 5 8 . C o lle t, P ., A s s e s s o r 4 ff., 2 1 6 . C o llin , J ., F in a n s d e p u te r e t 1, 1 9 , 8 8 , 1 2 8 , 1 6 2 , 2 5 2 . C o n in c k , d e , E ta ts r a a d 3 0 3 . B a re n s , J . H ., A s s e s s o r 3 8 . B ø ie ( B o y e ) , J ., R e k to r 2 5 .

D a h l, F ., P ro fe s s o r 2 2 8 . D a h ls tr ø m , F . C . E ., S tifta m tm a n d 2 3 4 , 3 0 0 , 3 1 8 .

XII

N A V N E L I S T E

D a ll, P . A ., A s s e s s o r 3 8 , 1 5 0 . D a v id , N . C ., P r o fe s s o r 1 3 8 , 2 7 5 , 2 8 8 . D e ic h m a n n , J ., B o g h a n d le r 2 8 4 . D r e ie r , W . H ., A s s e s s o r 1 7 5 . D r ie f e r , J . J ., R ig s r e ts m e d le m 2 9 8 .

H a n s e n , M ., D e p u te r e t i d . K a n e . 1 2 8 . H a s le , P r o v s t 2 3 5 . H e g e r, C h r is tia n e 7 9 . H e g e r , H ., A s s e s s o r 3 8 . H e ib e r g , J . L ., D ig t e r 1 6 8 . H e ib e r g , P . A ., F o r f a t t e r 6 , 1 3 , 1 7 . H e m p e l, S ., B o g tr y k k e r 3 , 2 7 f. H o lm , L . J ., A s s e s s o r 3 7 . H o r r e b o w , O ., F o r f a t t e r 3 , 1 3 , 2 1 , 2 4 . H o w itz , F . G . P r o fe s s o r 1 3 4 , 1 6 5 ff., 1 7 5 , 2 8 7 . H u r t ig k a r l, F . T ., P r o fe s s o r 2 , 3 1 , 1 7 7 , 1 8 1 , 1 9 2 , 1 9 6 ff., 2 2 6 . H v id t , L . N ., B a n k d ir e k tø r 2 7 5 . H ø e g h - G u ld b e r g , H ø je s te r e ts a d v o k a t 1 5 2 . H ø p p , J . P ., O v e r p r o k u r ø r 1 3 9 , 1 5 9 . H ø s t, J . K ., A s s e s s o r, F o r f a t t e r 1 f., 3 1 , 3 5 ff., 4 4 . H ø s t, I . N ., O v e r r e ts p r o k u r a to r 1 3 4 , 1 6 4 . J a c o b i, C . F ., A s s e s s o r 3 8 . J a c o b s e n , H . C ., A s s e s s o r 3 8 . J a c o b s e n , P . V ., J u r is t, F o r f a t t e r 1 2 8 . J e n s e n , H ., F o r f a t t e r 1 5 8 . J ø rg e n s e n , S ., B y - o g H e rr e d s fo g e d 1 5 , 1 7 . K a a s , F . J ., P r æ s id e n t i d . K a n e . 1 2 6 , 1 2 8 ff., 1 4 0 , 1 4 2 , 1 4 5 . K a n t, J ., ty s k F ilo s o f 2 f., 1 9 ff., 2 5 f., 9 0 , 1 1 6 . K ie r k e g a a r d , P . C ., P r æ s t 2 5 6 . K ie r k e g a a r d , S . A ., F o r f a t t e r 1 6 8 . K ir s t e in , E . F ., D e p u te r e t i K o m m . K o li. 1 5 4 . K je r u lf f , A . K ., P o lit id ir e k t ø r 1 3 5 , 1 4 2 . K le in s c h r o d , ty s k J u r is t 1 2 0 , 1 8 5 . K n u th , F . M ., R ig s r e ts m e d le m 2 9 8 . K o e fo e d , H . J ., A s s e s s o r 1 5 0 , 2 8 4 , 2 9 8 . K o e fo e d , J ., A s s e s s o r 2 9 8 , 3 0 0 . K o ld e r u p - R o s e n v in g e , J . L . A ., P r o ­ fe s s o r 3 7 , 8 7 , 1 6 0 , 1 6 2 , 1 6 4 , 2 3 5 , 2 8 2 , 3 1 0 . K o n g s le v , T ., G e n e r a ld e c is o r 3 1 . H o lte r m a n n , K ., A s s e s s o r 4 0 . H o r n e m a n n , C ., F ilo s o f 1 9 .

E g g e rs , C . U . D ., O v e r p r o k u r ø r 9 7 , 1 2 0 , 1 3 0 . E n g e lh a r d t, N ., A s s e s s o r 1 5 0 .

F a lb e , C . W ., J u s t it ia r iu s 3 2 ff,. 4 4 , 1 3 6 . F a lb e , H . H ., A s s e s s o r 3 8 . F a ls e n , E ., J u r is t, F o r f a t t e r 1 1 1 , 1 2 3 .

F e d d e rs e n , K o n g e n s F o g e d 3 2 . F e d d e r s e n , P ., A s s e s s o r 4 0 .

F e u e r b a c h , A ., ty s k J u r is t 1 2 0 , 1 3 4 , 1 7 1 , 1 7 4 , 1 8 5 , 2 0 8 , 2 1 8 , 2 2 2 , 2 2 5 f., 2 8 6 . F ic h te , J . G ., ty s k F ilo s o f 2 f., 2 0 , 2 3 , 2 9 , 8 4 f., 1 1 6 . F le is c h e r , F . D . S ., A s s e s s o r 3 8 . F le n s b o r g , C . A ., R ig s r e ts m e d le m 2 9 8 . F o e rs o m , P ., S k u e s p ille r 2 2 . F r e d e r ik I I a f P re u s s e n 1 7 f. F r e d e r ik I V 2 7 3 , 2 9 6 . F r e d e r ik V I 1 2 9 , 1 3 3 , 1 6 0 , 2 3 0 , 2 7 3 . F r e d e r ik V I I 2 7 6 . F r e d e r ik C h r is tia n , H e r tu g a f A u ­ g u s te n b o r g 2 f. , 3 0 2 . F r id s c h , M ., A s s e s s o r 2 . G a m b o r g , A ., P r o fe s s o r 1 9 , 2 1 , 2 5 . G iø d w a d , J . F ., R e d a k tø r 2 9 9 . G o e th e , J . W ., ty s k D ig t e r 2 3 , 8 1 . G o o s , A . H . F . C ., J u r is t 9 0 , 2 2 1 . G r a a h , P . H ., A s s e s s o r 4 0 . G r o llm a n n , ty s k J u r is t 2 0 5 . G r u n d tv ig , N . F . S ., P r æ s t 1 2 8 , 1 3 3 , 1 3 5 , 3 0 2 . G u n n e ru s , L it t e r a t 5 4 . G o n n e r , ty s k J u r is t 1 3 4 , 1 7 4 , 1 8 5 , 2 0 5 , 2 2 1 . H a a g e n , C . W ., B a n k d ir e k tø r 2 8 4 . 3 1 0 . H a g e , J . D ., p o lit is k F o r f a t t e r 2 8 8 . H a ll, C . C ., D o c e n t, P o lit ik e r 2 6 7 , 2 8 1 , 2 8 4 . H a n s e n , C . F ., M in is t e r 2 8 1 , 2 9 9 .

N A V N E L I S T E

XIII

K r ie g e r , A . F ., P r o fe s s o r, P o lit ik e r 2 6 5 , 2 7 4 , 3 0 8 . K r o h g , C ., P r o fe s s o r 2 , 2 0 , 3 7 . L a n g e , J . C ., F o r f a t t e r 1 6 8 . L a n g e , M ., O v e r p r æ s id e n t 1 2 8 , 1 4 1 . L a rs e n , ,J. E ., P r o fe s s o r 1 6 4 , 2 7 9 , 2 9 8 , 3 0 0 , 3 0 7 . L a s s e n , C . F ., A s s e s s o r 2 , 2 0 , 3 0 ff., 3 5 , 3 8 f., 4 4 , 7 0 , 1 5 0 , 1 6 4 , 1 8 1 , 1 8 9 , 2 2 6 , 2 9 8 , 3 0 0 , 3 0 9 . L a s s e n , K . L ., D e p u te r e t i d . K a n e . 1 2 8 . L e h m a n n , O ., A m tm a n d , P o lit ik e r 2 5 4 , 2 7 5 , 2 8 5 , 2 9 8 . L e v e tz a u , N . K ., A s s e s s o r 4 0 . L ie b e , C . C . V ., H ø je s te r e ts a d v o k a t 2 9 7 . L in d b e r g , J . C ., T e o lo g 1 2 8 , 1 3 5 , 1 3 8 . L o re n z e n , P . H jo r t , S tæ n d e r d e p u te r e t 2 3 3 . L o r n s e n , J . U ., L a n d fo g e d 1 5 8 . L o u is e , P rin s e s s e 2 7 9 . L o w z o w , F . v ., J u s t it ia r iu s 3 0 0 . L u c a s , C ., f r a n s k J u r is t 2 2 7 . L y k k e , N ., 1 7 3 . L iit k e n , O . D ., S o g n e p ræ s t 1 7 5 . M a llin g , O ., G e h e jm e s ta ts m in is te r 1 3 5 . M a r ib o e , J . A ., A s s e s s o r 3 8 . M a r ie S o p h ie F r e d e r ik k e , E n k e d r o n ­ n in g 2 8 5 . M a r te n s e n , H . L ., B is k o p 2 8 1 , 3 1 0 f. M e n d e ls s o h n , M ., ty s k F ilo s o f 5. M it t e r m a ie r , C . I. A ., ty s k J u r is t 2 2 4 . M o ltk e , A . V ., A s s e s s o r, P o lit ik e r 3 8 {., 4 0 , 4 5 , 5 8 , 1 5 0 , 2 8 2 . M o ltk e , C ., G e h e jm e s ta ts m in is te r 2 5 7 , 2 7 2 , 2 8 1 . M o ltk e , F ., P r æ s id e n t i d . K a n e . 1 4 0 , 3 0 2 . M o ltk e , O ., P r æ s id e n t i ty s k e K a n e . 1 5 9 . M o n r a d , D . G ., B is k o p , P o lit ik e r , 2 6 0 , 2 8 1 . M o n r a d , P . J ., D e p u te r e t i d . K a n e . 1 2 5 , 1 2 8 . M o r g e n s tie r n e , B . H . v . M . a f, A s s e s ­ s o r 3 1 f., 3 5 f., 1 7 2 , 2 1 5 . M o u r ie r , C . F . L ., A s s e s s o r 2 8 4 , 3 0 8 .

M u n c h - P e te r s e n , H ., P r o fe s s o r 3 1 7 . M u n c h - R æ d e r , O ., n o r s k F o r fa tte r 2 5 3 . M ü lle r , A . G ., A s s e s s o r 4 0 . M ü lle r , E . C ., K a p t a jn 1 7 3 ,1 8 0 . M y n s te r , J . P ., B is k o p 1 2 6 , 1 6 8 , 2 5 6 , 2 8 1 , 2 8 3 , 3 0 2 . M y n s te r , O ., H ., L æ g e 1 6 1 . M ø lle r , P ., A s s e s s o r 4 0 . M ø lle r , F a r v e r e n k e 2 2 , 8 6 . M ø n s te r , H . P ., B is k o p 1 2 7 , 2 9 0 . N a th a n s o n , M . L ., R e d a k tø r 3 0 4 . N e e r g a a r d , P . J ., G o d s e je r 1 7 3 . N e lle m a n n , J ., J u r is t 9 0 , 2 0 9 . N ie ls e n , J . C .W ., A s s e s s o r 2 9 8 , 3 0 0 . N is s e n ,H . N ., P r o fe s s o r 3 5 . N y e g a a r d , L ., O v e r r e ts p r o k u r a to r 1 7 5 . N y e g a a r d , M . B ., O v e r r e ts p r o k u r a to r 1 7 2 . N y e r u p , R ., P r o fe s s o r 3 , 3 5 , 3 7 . N ø r r e g a a r d , L ., P r o fe s s o r 2 , 1 7 , 2 1 , 9 1 , 1 1 3 , 1 8 1 , 1 9 0 ff., 1 9 5 ff., 2 1 1 . O e h le n s c h læ g e r, A . G ., D ig t e r 3 , 2 2 f., 8 0 ff., 1 6 1 , 2 8 2 , 3 0 2 . O e h le n s c h læ g e r, O r g a n is t 7 8 , 8 2 . O ld e n b u r g , C ., P a r y k m a g e r 16 ff. O lu fs e n , O . C ., P r o fe s s o r 1 8 0 . O tto , P ro fe s s o r 3 1 0 .

P a u ls e n , C . P . D ., P ro fe s s o r 1 3 4 . P e y m a n n , H . E ., G e n e r a l 3 0 3 . P lo u g , C . P ., R e d a k tø r 2 9 9 , 3 0 2 .

P lu m , F ., S tifts p r o v s t 8 7 . P o u l, K e js e r a f R u s la n d 6. P r a m , C . H ., F o r f a t t e r 3 7 .

R a fn , C ., A s s e s s o r 4 0 . R a h b e k , K . L ., P r o fe s s o r 2 5 . R a h b e k , K a in m a 7 8 f. R e in h o ld , K . L ., ty s k F ilo s o f 8 1 . R e v e n tlo w , G re v e 2 3 5 . R e v e n tlo w - C r im in il, H . A ., P r æ s id e n t i ty s k e K a n e . R ie g e ls , N . D ., F o r f a t t e r 17. R iis b r ig h , B ., P ro fe s s o r 1 9 , 2 1 . R im e s ta d , K . O ., K o n to r c h e f i d . K a n e . 149. R o g e r t, J . P h . R ., L a n d fy s ik u s 162. R o g e r t, W ilh e lm in e M a r ia 2 3 5 .

N A V N E L I S T E

XIV

S te ffe n s , H ., F ilo s o f 3 , 8 5 . S te llw a g e n , J . H . C ., A s s e s s o r 3 0 0 . S te m a n n , P . C h r ., P r æ s id e n t i d . K a n c . 1 2 8 , 1 3 5 , 1 4 1 , 1 4 5 , 1 5 9 , 2 5 6 . S te n d r u p , J ., A s s e s s o r 3 8 .

R o s e n k ild e , J ., A s s e s s o r 3 8 , 4 0 . R o s e n s ta n d - G o is k e , H ø je s te r e ts a d v o ­ k a t 3 1 . R o s e n ø rn , H e rr e d s fo g e d 1 4 8 . R o th e , C ., A s s e s s o r 3 7 , 2 9 8 , 3 0 0 . R o th e , T ., F o r f a t t e r 1 2 3 . R o ttb ø ll, C . M ., A s s e s s o r 2 9 8 . R ø n n e , B . F ., S o g n e p ræ s t 3 0 3 . S a lic a th , P . G . H . L ., H ø je s te r e ts ­ a d v o k a t 2 8 4 , 2 9 7 , 3 1 0 . S c h a r lin g , E . A ., P ro fe s s o r 2 3 5 . S c h e e l, A . W ., M in is t e r 2 8 2 , 2 9 9 . S c h ie r n , F . E ., P r o fe s s o r 3 7 , 3 0 7 . S c h im m e lm a n n , E . H ., F in a n s m in is te r 3 1 5 . S c h m e tto w , H . V ., G e n e ra l 2 8 8 . S c h m id t- P h is e ld e c k , C . G . F . E ., K a m m e r d e p u te r e t 1 7 2 . S c h iø n n in g , N . L ., A s s e s s o r 3 8 . S c h le g e l, J . F . W ., P r o fe s s o r 2 ff., 1 9 , 1 0 6 ff., 1 3 0 . S c h o u g a a r d , N . P ., S tu d e n t 5 4 . S c h o u w , J . F ., P ro fe s s o r 2 3 0 , 2 5 5 , 2 6 0 , 2 7 5 . S c h u lin , G re v e 3 0 3 . S c h a ffe r , F . C ., In s p e k tø r 1 7 2 . S c h ø n b e rg , J . J . A ., L æ g e 5 4 . S c h ø n h e y d e r, J . F . G ., S tifta m tm a n d 1 4 0 . S c h ø n h e y d e r, J . M ., K a m m e r a d v o k a t 6 , 7 1 , 1 6 2 . S e id e lin , K . H ., B o g tr y k k e r 1 3 , 5 2 ff. S ib b e m , F . C ., P r o fe s s o r 8 2 f. , 1 6 1 f., 1 7 0 , 2 8 4 , 3 0 9 f. S im o n y , C . F ., M in is t e r 2 7 9 . S o ld in , F o r læ g g e r 9 2 . S p ie s s , J . O . F ., D e p u te r e t i ty s k e K a n c . 8 9 , 1 6 0 . S p le th , F ilo s o f 2 0 . S p o n n e c k , V . C . E ., M in is t e r 2 8 1 , 2 9 9 . S p o ro n , F . G ., A s s e s s o r 3 8 . S p o ro n , P . E ., K a m m e r a d v o k a t 3 1 0 . S ta m p e , H ., G e n e r a lp r o k u r ø r 3 1 . S ta n g , F ., n o r s k P ro fe s s o r 3 1 7 .

S te p h a n s e n , A ., P æ d a g o g 1 8 0 . S v e js tr u p , H . G ., F o r f a t t e r 1.

T h e s tr u p , O ., A s s e s s o r 4 0 . T h o m s e n , F ., A s s e s s o r 2 9 8 .

T h o r a r e n s e n , B ., A s s e s s o r 1 7 5 . T h o r u ji; P . N ., F o r f a t t e r 2 2 . T illis c h , F . F ., M in is t e r 2 9 9 . T o m m e s e n , J . L ., G o d s in s p e k tø r 1 7 3 , 1 7 5 . T r e s c h o w , F . W ., H ø je s te r e ts a d v o k a t. T r e s c h o w , H . G ., A s s e s s o r 3 8 . T r e s c h o w , N ., n o r s k F ilo s o f o g S ta ts ­ m a n d 1 6 3 , 3 0 3 . T s c h e r n in g , A . F ., O b e r s t 2 9 7 . T u te in , P . A ., S tæ n d e r d e p u te r e t 2 5 4 , 3 0 2 . W e b e r , ty s k J u r is t 1 1 5 , 2 0 5 . W e d e g e , P ., A s s e s s o r 3 8 . W e g e n e r, C . F ., G e h e jm e a r k iv a r 2 7 2 , 2 7 9 , 2 9 3 , 2 9 6 , 3 0 1 . W e r g e la n d , N ., F o r f a t t e r 1 2 2 , 1 3 1 . W e s s e ly , A ., R ig s r e ts m e d le m 2 9 8 . W in c k le r , B ., L æ g e 8 5 , 8 9 , 1 6 1 f., 2 3 4 . W o lf , ty s k F ilo s o f 1. W o lff, O ., F o r f a t t e r 2 5 . Ø llg a a r d , H ., H ø je s te re ts a s s e s s o r 9 0 . Ø rs te d s F a m ilie : S ø s k e n d e o g æ ld re S læ g t 1 4 ff., S ø s k e n d e s B ø r n 1 6 2 , 2 3 4 . Ø rs te d , H . C ., P r o fe s s o r 2 f . , 1 4 , 1 6 ff., 2 0 ff., 8 0 f. , 8 8 f., 1 6 9 , 2 8 2 , 3 0 2 . Ø rs te d , M a t h ild e fø d t R o g e r t 1 6 2 . Ø rs te d , S o p h ie V ilh e lm in e B e r th a fø d t O e h le n s c h læ g e r 7 8 ff., 1 6 0 ff. U n s g a a r d , I . J ., R ig s r e ts m e d le m 2 9 8 . U s s in g , C ., D r . j u r is 2 2 8 . Z e u th e n , V . P ., A s s e s s o r 3 8 .

T I D E N T I L 1 8 0 1 I. O F F E N T L I G F R E M T R Æ D E N

Da A n d ers S an døe Ø rsted i de sidste Aar af Oplysningstidens Aarhundrede traadte frem som Forfatter, havde den enevældige Styrelse i det dansk-norske Dobbeltmonarki gennem lange Tiders Fredsperiode kunnet samle Kræfterne om det indre Kulturlivs Fremme. Kronprins Frederiks Regering havde siden 1786 refor­ meret Landbrugets Ejendoms- og Besiddelsesforhold og derved højnet Landbostandens Middelklasse. En frisindet Handels- og Toldlovgivning havde haft lignende Virkninger paa andre Erhverv, og Skibsfarten nød særlig gode Konjunkturer. Befolkningstilvæk­ sten var kendelig stigende navnlig i Hovedstaden, og den Hurtig­ hed, hvormed Følgerne af den vældige Ildebrand i 1795 var over- staaet, vidnede om, hvilken Velstand Byen havde naaet. I de boglig oplyste Klasser var den tyske Filosof Wolffs Lære om en Forsoning mellem Fornuft og Aabenbaring afløst af en deistisk Fornuftreligion med Hovedvægten lagt paa kristelig og antik Morallære. Baade i de humane og i Naturvidenskaberne var der kraftigt Liv, det samme gjaldt Skønlitteraturen, Teater, Musik, bildende Kunst og Arkiktektur. Drøftelsen af Landboreformerne havde en Overgang fremkaldt en uhyre frodig socialøkonomisk Skribentvirksomhed, og der bredte sig efterhaanden ogsaa uden­ for Akademikernes Kredse en betydelig Oplysningsinteresse, der satte Frugt i en stor Tidsskriftlitteratur og en blomstrende Bog­ handel. Det lille Tidsskrift „Philosophisk Repertorium for den nyeste danske Litteratur“ var begyndt i Slutningen af 1797 af H. G. Svei- strup, J. Collin og J. K. Høst som Organ for de unge Tilhængere af Kants frembrydende kritiske Filosofi. De to sidstnævnte fra- traadte snart, og i Forening med sin godt et Aar ældre Broder Ørsted Biografi 1

2 T I D E N T I L 1 8 0 1 Hans Christian blev den 18-aarige juridiske Student Anders Sandøe Ørsted Medudgiver og fik sine første Ting trykt h e r1). Det var en Del moral- og retsfilosofiske Bidrag, hvoraf nogle havde Til­ knytning til hans i det følgende Aar (1798) udkomne med Uni­ versitetets Guldmedaille belønnede filosofiske Afhandling „Over Sammenhængen mellem Dydelærens og Retslærens Princip“, til­ egnet Universitetets Patron Hertug Frederik Christian af Augu­ stenborg. I 1799 standsede Tidsskriftet. I Januar Kvartal nævnte Aar blev Ørsted juridisk Kandidat med Udmærkelse baade til den teoretiske og praktiske Prøve, og læn­ gere hen paa Aaret meldte han sig som Ansøger til en ledig Post som Adjunkt og Notarius ved det juridiske Fakultet. Posten skulde besættes ved Konkurrence mellem seks unge Videnskabsdyrkere, nemlig foruden Ørsted, der var den yngste, Prokurator J. K. Høst, C. Krohg, C. F. Lassen, J. Bilsted og M. H. Bornemann. Der skulde holdes fem Forelæsninger, der derpaa cirkulerede i Manu­ skript mellem Censorerne. Disse bestod foruden af Fakultetets Med­ lemmer, Professorerne Nørregaard, Schlegel og Hurtigkarl, af den tidligere Professor, Deputeret i Rentekammeret Jakob Ed. Col- bjørnsen, Højesteretsassessor M. Fridsch og Politimester Cold. Forelæsningerne angik Grundlaget for Strafferetten og dens Ud­ øvelse, Gesandters juridiske Hellighed, Enkers Retsstilling, Benæg­ telsesed og et romerretligt Æmne af Arveretten. Aaret før havde en tilsvarende Konkurrence været afholdt, hvorved Bornemann var anset for den næstdueligste. Og nu forenede Censorerne sig om at foreslaa ham „især i Betragtning af hans ualmindelige Ind­ sigter i den nyeste Filosofi og sammes heldige Anvendelse paa Retslæren“, medens de øvrige Kandidater anbefaledes som vor­ dende duelige Embedsmænd i det juridiske F a g 2). For Ørsteds Vedkommende udtalte Censorerne, at hans Forelæsninger ved Siden af Bevis for Duelighed og gode Kundskaber indeholdt adskillige Paradokser, som han ikke havde kunnet forsvare med antagelige Grunde3). I sine Erindringer mener Ørsted, at det ved Bedøm­ melsen skadede ham, at han i Forelæsningen om Strafferetten havde foretrukket Fichte for Kant, idet dennes Lære om Gengældelsen som Maalestok for Straffen var ham uantagelig og bragte ham til overhovedet at forkaste Kants Grundbegreb om Retsloven som en Del af Moralloven, noget han havde sluttet sig til i Prisafhand

T I D E N T I L 1 8 0 1 3 lingen. Hans „hidtilværende Velynder“ Professor Schlegel holdt nemlig stærkt paa Kant, medens de andre Censorer stod paa den ældre Wolffske Naturrets Grund. Overfor dem var det maaske ikke gunstigt, at der i Tyskland var skredet ind mod Fichte efter en Anklage for Ateisme. Ørsted laa iøvrigt i Tidsskriftet „Minerva“s Aprilhæfte i Polemik med Otto Horrebow, der i Bladet „Jesus og Fornuften“ havde rettet en lignende Anklage mod ham og Kan- tianerne. Virksomheden ved Philosophisk Repertorium havde vel i det hele stillet Ørsted noget yderligt mellem Tilhængerne af den kritiske Filosofi. Den Mand, der havde den afgørende Stemme, var Universitetspatronen Hertugen af Augustenborg, og han var uhel­ digvis en erklæret Fjende saavel af det Kantiske som endnu mere af de senere filosofiske Systemer. Denne Patronens Holdning, der viste sig overfor forskellige Repræsentanter for en nyere Aands­ retning saaledes H. C. Ørsted, Oehlenschlæger og H. Steffens, hav­ de sin store Andel i, at Ørsted tidlig opgav videre Tanker om at gaa Universitetsvejen4). Kandidat Ørsted fortsatte nu sin saa tidlig begyndte Optræden i Tidsskriftlitteraturen. Afhandlingen i Minerva, April 1799, „Over Religionens moralske Grundvold, en Apologi for den kritiske Reli­ gionsfilosofi“, havde været hans udførlige Svar paa Horrebows ham tilegnede „moralske Læredigt“ : „Guds Tilværelse“, der gik ud paa at faa Kantianerne opfattede som Ateister. Da Horrebow længere Tid efter tog til Genmæle i sit Blad, skrev Ørsted i Minerva, Juni 1800, sine „Breve til Hr. Vicedekanus Otto Horrebow“, der be­ tegner Stridens Afslutning. Samme Aargangs April- og September­ hæfter indeholdt hans Prøveforelæsninger om Gesandters Hellig­ hed og om Strafferettens Grundlag. I 1799 og 1800 virkede han derhos som Medarbejder ved Professor R. Nyerups litteraturkri­ tiske Tidsskrift „Kjøbenhavnske lærde Efterretninger“, hvori han havde en Række Anmelderbidrag af filosofisk og juridisk Ind­ h o ld 5). Særlig maa nævnes hans store Anmeldelse af Professor Schlegels i 1798 udkomne „Naturretten eller den almindelige Rets­ læres Grundsætninger“ 6), som han Led for Led kommenterede, og af Schlegels Tidsskrift „Astræa“ for 1796— 1800 7). Endvidere maa nævnes Anmeldelsen af en af Søren Hempel, Ejer af Fyns Stifts Adressekontor og Bogtrykkeri udgivet Bog: „Min Mening om den nye Trykkeforordning af 27. September 1799“ 8). Anmelderen var i 1

4

T I D E N T I L 1 8 0 1 paa mange Punkter uenig med Forfatteren, der gjorde sig til Tals­ mand for den herskende Utilfredshed med Forordningen, og han bebudede et udførligt Skrift om dette Æmne. En Subskriptionsindbydelse hertil indrykkedes den 1. Juni 1800 i de lærde Efterretninger, og i Begyndelsen af det følgende Aar udkom Skriftet, hvis Fortale er dateret Februar 1801. Titlen var „Forsøg til en rigtig Fortolkning og Bedømmelse over Forord­ ningen om Trykkefrihedens Grænser dateret den 27. September 1799, 1. Del“. Imidlertid var den store Interesse, hvormed Publi­ kum havde beskæftiget sig med Trykkefrihedsforordningen, aftaget paa en mærkelig Maade, og de politiske Forhold — Englændernes Overfald — bragte den yderligere ned, saa at Skriftet ikke vakte den Opmærksomhed, man kunde have ventet efter Omtalen af Recensionen over Hempels Bog. Skriftets Fortsættelse blev derfor opgivet 9) . Trykkefrihedsspørgsmaalet var under den daværende Enevælde Spørgsmaalet om Borgernes Adgang til at oparbejde en offentlig Mening og yde Regenten deres Raad i offentlige Anliggender, et betydningsfuldt Anliggende og et vanskeligt Omraade saavel for Lovgiver som for Undersaatter. Foregangsmand i Litteraturen her­ om havde været den uforfærdede M. G. Birckner, der nylig under almindelig Deltagelse var død i et lille Kapellankald i Korsør, — „Sandheden tro“ som man satte paa hans Gravsten10). Tids­ skriftet Minerva, Marts 1791, bragte hans første af Resk. 4. Dec. 1790 fremkaldte Afhandling, medens hans Hovedskrift: „Trykke­ friheden og dens Love“, tilegnet Kronprins Frederik, udkom i 1797, hvortil der Aaret efter sluttede sig en „Videre Undersøgelse“, for­ anlediget ved Schlegels og Collets Kritik. Birckner havde Rous- seaus Optimisme og Kants Pligtlydighed. Han kræver Frihed til at behandle alle offentlige og religiøse Æmner, naar der blot ikke direkte opfordres til voldeligt Angreb paa Forfatningen eller Mod­ stand mod Regeringens og Myndighedernes Handlinger, ligesom den private Mands private Handlinger og huslige Liv bør foldes udenfor Omtale. I Philosophisk Repertorim havde Ørsted anmeldt Bd. II og III af Birckners i 1798—99 udkomne Samlede Skrifter. Han fik nu Opfordring til at udgive hans efterladte Skrifter, et Hverv, som det lod til, at andre, hvem det laa nærmere, nærede Betænkelighed ved 11). Saaledes udkom de samlede Skrifters 4. Bd.,

T I D E N T I L 1 8 0 1 5 idet en Afhandling om Mendelsohns Bevis for den menneskelige Sjæls Ulegemlighed blev fuldført af Ørsted. Dette Bind indeholdt iøvrigt intet om Trykkefrihed, og Betænkeligheden var sikkert gan­ ske ugrundet. Hvad den gældende Retstilstand angaar, havde det Struensee’ske Reskr. af 14. Sept. 1770 tilladt „en uindskrænket Frihed for Bog­ trykkerierne“ og fritaget for den hidtil anordnede Censur og Ap­ probation, dog saaledes at Reskr. af 7. Okt. 1771 indskærpede det af Lovgivningen følgende Ansvar for Misbrug og subsidiært gjorde Bogtrykkeren ansvarlig. Det Guldherg’ske Reskr. af 20. Okt. 1773 udstedte derimod et Forbud mod, at Aviser og Ugeblade skrev om noget, som angaar Staten og Regeringen, almindelige Foranstalt­ ninger eller andre Stridsskrifter, især hvor Personer derved an­ gribes, fremdeles Byrygter eller andre opdigtede Fortællinger, som indeholder noget fornærmeligt eller uanstændigt. Og foruden at gøre denne positive Indskrænkning i Pressens Trykkefrihed hen­ lagde Reskriptet Haandhævelsen uden Appel til Afgørelse ved Politimesterens Bøderesolutioner. Det sidst udkomne Reskr. af 4. Dec. 1790 fastslog, at slige Bøder ikke kunde tjene til fuld Af­ gørelse af Ansvaret, men at dette beroede paa Lovens alminde­ lige Forskrifter. Jurisdiktionen henlagdes til Domstolene, og for- saavidt angik private Mænds Klager over Fornærmelser i Uge­ skrifter og Blade, anbefaledes det Dommerne at anvende Lovens Strænghed. Bogtrykkerne skulde til Politimesteren aflevere Eksem­ plarer af anonyme Skrifter. Den særlige Skrivefrihedsindskrænk­ ning var altsaa lagt paa Dag- og Ugeblade — hvorfor Tidsskrif­ terne florerede — men for almindelige Skrifters Vedkommende gik Birckners Klage ud paa, at Straffereglernes Rækkevidde var for stor eller dog ubestemt. Efter Ørsteds Vidnesbyrd 12) vakte Birckners Skrift af 1797 en næsten enestaaende Opmærksomhed. Man sukkede daglig over Trykkefrihedens Lænker, men benyttede den dog i fuldt Maal til at nedrive den monarkiske Forfatning, den kristelige Religion og Landets Regering. Professor Schlegel, der i Astræa, 1. Bd., op- traadte som Birckners Modstander, slog ikke igennem overfor ham. Hof- og Stadsretsassessor Collet støttede derimod Birckner, mindre efter den positive Ret end efter Forholdets Natur, hvor han endog gik videre og krævede Straffrihed for Opstand. Embedsmændenes

6

T I D E N T I L 1 8 0 1 Troskabsed kan ifølge ham ikke hindre dem i at udtale Grundsæt­ ninger, der er i Strid med dem, hvorpaa Forfatningen bygger, og „den dydige Ateist realiserer i sin Person det højeste Ideal af moralsk Fuldkommenhed og Kraft“. Dette fandt Regeringen for stærkt, og i en skarpt motiveret Resolution af 30. Sept. 1797 af­ skedigedes Collet uden Pension — en ganske usædvanlig Hand­ ling, der øgede Bitterheden mod Regeringen. Forfatteren P. A. Heiberg, der var sat under Generalfiskalens Tiltale for Forhaanelse af Regeringen og Regeringsformen, søgte at vende Stemningen mod Generalprokurør Chr. Colbj ørnsen, idet Tiltalen mod ham skulde være Hævn for Heibergs Insinuation i „Sproggranskning“ om, at Colbjørnsen, der ejede en Ejendom i Nærum, paa chikanøs Maade havde faaet Kromanden dersteds Jochum Jensen dømt fra sit Pri­ vilegium. Ved gentagen offentlig Indsigelse af Kammeradvokat Schonheyder bragtes dette Rygte dog til Tavshed. Paadømmelsen af Heibergs Sag ved Hof- og Stadsretten, der gik ud paa livs­ varig Landsforvisning, fandt først Sted efter Forordningens Frem­ komst, nemlig 24. Dec. 1799. Den anden fremtrædende ultralibé­ rale Forfatter Malthe Conrad Bruun var allerede i 1795 straffet ved Højesteretsdom for et Skrift; han mulkteredes paany den 16. Januar 1799, medens Landsforvisningsstraf først idømtes ham 19. Dec. 1800. I Regeringskredse havde Lysten til at gribe ind over­ for den hele af Revolutionen i Frankrig inspirerede Opposition længe været fremherskende. En Opfordring fra Kejser Poul af Rusland kom til, og Trykkefrihedsforordningen blev konciperet af Colbjørnsen og i Hast udstedt. Virkningen af dens 28 Paragraffer var nærmest lammende paa de mange tildels anonyme Skribenter, der af Frygt for at overskride Grænserne ikke længere turde vove sig frem med de før saa florerende Samfundsbetragtninger. Kandidat Ørsteds Hovedformaal var nu at modvirke denne Mod­ løshed ved at vise, hvor meget Raaderum der dog var indrømmet Trykkefriheden indenfor de trukne Grænser. Han havde ærgret sig saa meget over det indtraadte Stemningsomslag overfor Colbjøm­ sen og over de fordækte Presseangreb paa denne Frihedens Ven, at han ogsaa følte sig tilskyndet til at føre et vist Forsvar for Forordningen samtidig med, at han dristede sig til at foresi aa Æn­ dringer i den. I Fortalen berører han den Mistanke, nogle havde næret om, at hans Dom over Presseloven skulde have anden Grund

T I D E N T I L 1 8 0 1 7 end Overbevisning — nemlig Lyst til at behage Regeringen — hvilket har foranlediget ham til nogle spredte Bemærkninger for „at blotte denne Kalumni i al sin Usselhed“. Det hedder iøvrigt i en noget afvisende Tone: „ . . . hvad dem angaar, hvis Tankesy­ stem er dannet ved Tilfælde og omgærdet med Vane, saa ved jeg intet Middel til at bevirke Overbevisning hos dem al den Stund de forbliver i denne Forfatning. Alt hvad jeg kan gøre ved dem, er at opfordre dem til grundig Selvprøvelse, at de derved kan komme til den Indsigt, at de virkelig befinder dem i dette Slaveri. De vil da vistnok føle Elendigheden af en saadan Tilstand og fatte Lyst til at arbejde dem op til intellektuel Frihed; og da men ikke før, er mit Skrift for dem.“ Medens han i Subskriptionsind­ bydelsen havde regnet med et Bind som det udkomne, der er paa 282 smaa Sider, indser han nu, at der maatte kræves mindst to til. Forordningens Præmisser giver veltalende Vidnesbyrd om den Aand, hvori Loven er skrevet, og anføres derfor her: „Ligesom det i Almindelighed er vort Ønske og Vilje, at enhver af vore kære og tro Undersaatter skal nyde al den Frihed, som kan bestaa med Orden i Staten; saa ynder vi og især Trykkefriheden, fordi vi an­ ser denne som det virksomste Middel til at udbrede Oplysning og almennyttige Kundskaber iblandt alle Borgerklasser. Med Hensyn til at fremme en for Menneskeheden saa velgørende Sag, har vi kort efter vor Regerings Tiltrædelse ophævet Censuren og derved aabnet Vej for enhver oplyst og retskaffen Mand til at kunne med­ dele offentlig Resultaterne af sine Granskninger og ubehindret ytre sine Tanker og Meninger om, hvad der kunde bidrage til det al­ mindelige Bedste. Men ved ubegrænset Frihed maatte Pressen blive allehaande uædle Lidenskabers Værktøj til skadelige Følger for den offentlige Rolighed og den private Sikkerhed. Trykkefriheden maa altsaa ved Lovens Forskrift ledes til Almenvel som er dens Øjemærke, og den maa som en Del af den offentlige Undervisning være Regeringens Tilsyn undergiven. Det paaligger os derfor, som Konge og Lovgiver at sætte Skranker for dens Misbrug, saaledes at den ej skal udarte til tøjlesløs Frækhed og blive et Middel for Ondskab til at kunne ustraffet undergrave Statens Grundstøtter og forstyrre den borgerlige Sikkerhed, der staar i uadskillelig For­ bindelse med sand Borgerfrihed. Imod saadanne Misbrug har vi

8 T I D E N T I L 1 8 0 1 gentagne Gange advaret især ved Reskript 3. December 1790. Men vi erfarer med yderste Mishag, at vores Lovgivninger desangaaende endnu uden Ophør overtrædes, og at nogle ildesindede Personer med strafværdig Frækhed dagligen antaster og forhaaner alt hvad der i ethvert Borgersamfund er helligt og agtbart, samt jævnligen udbreder falske Forestillinger og søger at forplante vrange Me­ ninger om de for Mennesket og Borgeren vigtigste Genstande, hvor­ ved den mindre oplyste Del af Almuen især den uerfarne Ungdom lettelig kan misledes og fordærves. Vel forebygges saadan Udaad allersikrest ved Skrifters Censur, førend de til Trykken maa be­ fordres, men da dette Middel medfører en ubehagelig Tvang for enhver god og oplyst Mand, der har Lyst til at gavne med sine Indsigter, vil vi ikke gøre Brug deraf; derimod vil vi forsøge saa bestemt og nøje som muligt nærmere ved Lov at fastsætte Trykke­ frihedens Grænser og at tilføje passende Straffe for dem, der vover at overtræde vores landsfaderlige og velmente Buds Forskrifter, løvrigt har vi besluttet at formilde de Straffe, der er fastsat i D. L. 2-21-4, N. L. 2-20-4 samt D. og N. L. 6-1-7 saavelsom D. og N. L. 6-4-1, 2 og 9, forsaavidt disse kan taale Formildelse uden at forfejle deres Hensigt; hvorimod vi med Hensyn til at værne kraftigen om den borgerlige Agtelse, som er en af de helligste Rettigheder i Borgersamfundet, har anset det fornødent at anvende legemlige Straffe imod grove Æreskændere. Og som det har vist sig, at lumsk og nedrig Ondskab i Almindelighed søger Skjul under Anonymitet, men Retfærdighed fordrer, at enhver bør vedstaa lige- saavel det, han lader offentlig trykke, som hvad han ¡skriftlig eller mundtlig ytrer, og at han altsaa ikke mindre bør være sit Navn bekendt i hint end i disse sidste Tilfælde, saa anser vi det tjen- ligst at forbyde al Anonymitet og at paalægge enhver, der udgiver noget trykt Skrift, den Pligt at nævne sig.“ Ørsteds Skrift gaar ikke ind paa Præmisserne men er anlagt som en ret bred Kommentar til Forordningen. Det henvender sig til den dannede Almenhed og er holdt i en rolig og besindig Tone, søgende at gøre Ret og Skel til begge Sider. Indledningsvis under­ søges det, om der er Grund til at have en særlig Presselov, der sætter særlige Skranker for den skriftlige Ytringsfrihed, hvilket antages. Fordele og Ulemper ved et Censursystem gennemgaas, og Forfatteren erklærer sig for et Ansvarlighedssystem. Dog kunde

T I D E N T I L 1 8 0 1 9 han tænke sig, at der var Adgang for Autorerne til at vælge at lade deres Frembringelser censurere; Ørsted gaar nemlig ud fra, at Trykketilladelsen maa betyde Straffrihed for det, der tillades trykt, forudsat at Censor har haft alle faktiske Forudsætninger for at kunne skønne over Strafbarheden. S. 70 begynder Behandlingen af den politiske Skrivefrihed. § 1, der sætter Livsstraf for i trykt Skrift at tilskynde eller raade til Forandring i den ved Fædrelandets Grundlov bestemte Regerings­ form eller til Opstand mod Kongen eller til at modsætte sig Kon­ gens Befaling, foranlediger S. 75 ff. en „kort og almenfattelig Fremstilling af Retsvidenskabens Grundprincip“ : Mennesket attraar den trygge Besiddelse af udvortes Frihed, hvilket kun kan opnaas ved en Begrænsning, og det fornødne Motiv til at underkaste sig denne faar Mennesket ved den kunstige Indretning, som kaldes det borgerlige Selskab, der garanterer den begrænsende Retslovs Rea­ litet. I Naturstanden er Retspligt kun Samvittighedspligt. Retsloven mangler der ikke blot Magtmidler men ogsaa Bestemthed og An­ vendelighed, thi den af Fornuften foreskrevne Lov for Rettig­ hederne: Brug din udvortes Frihed saaledes, at andres udvortes Frihed kan bestaa dermed efter en almindelig Lovgivning, er blot formal. Naturens Fordeling af Goder omfatter kun Individernes Legemer. Men naar Staten er Kilden til al udvortes Ret, følger heraf, at man aldrig kan have Ret til at sætte sig op mod Lovene og deres Organ. Fordi dette er saaledes juridisk, kan det dog mo­ ralsk være berettiget at rejse sig mod Statens Overhoved, naar Forfatning og Regering ikke svarer til sit Øjemed, og en Plan til det bedre lader sig sætte igennem. „Den Paastand, at man ube­ tinget skal adlyde selv den afskyeligste Tyran, naar han kun sid­ der paa en Trone, revolterer al Menneskefølelse og al Menneske­ fornuft . . . Saadanne Forestillinger maatte kun opvække Afsky for den borgerlige Forfatning . . . og i Særdeleshed for den monar­ kiske Regering, hvor man tror at være mest udsat for slige Mis­ handlinger. Og Erfaring har vist mig, at dette virkelig flyder af denne Forestillingsmaade. Jeg tror derfor at virke til at udbrede Agtelse for det borgerlige Selskab og Lydighed mod dets Organ ved at forestille Sagen fra sin rette Side.“ Han udtaler i denne Forbindelse Savnet af Regler om Tilskyndelse til andre Forbry­ delser som Selvtægt eller Modsættelse mod Øvrigheden, hvorom

10

T I D E N T I L 1 8 0 1 Lovbogen var ufuldstændig, men slaar sig til Ro med den nys ned­ satte Kriminallovgivnings-Kommission. S. 108 gaas der over til Undersøgelse af Skribentens Ret til at ytre sin kritiske Mening over Konstitutionen, Lovgivningen og Statsstyrelsen. En saadan Ret er „efter vore Tiders Tænkemaade anset for det, den og i Sandhed er, et af Statsborgernes højeste Goder, hvis Berøvelse vilde opvække Utilfredshed og hemmelig Gæring“. Han tager her Afstand fra Birckners Lære om, at Skri­ benten skal udgøre et Værn om Borgernes Sikkerhed overfor Re­ geringen, og at dette burde sikres i en Grundlov ligesom f. Eks. Loven om Stavnsbaandsløsningen. Regenten kan efter Ørsted umu­ lig ved Trykkefrihedsloven have villet lægge sig selv i Ave, og uden Konstitutionens Omdannelse lader en virkelig Grundlov sig ikke oprette. Synspunktet maa derimod være, at Regenten ønsker at blive oplyst, hvoraf følger, at den Dadel, som ikke lader sig forklare af Hensigt til at oplyse Regeringen om Manglerne og Fejlene i de offentlige Indretninger men alene af Hensigt til at opvække Folkets Misfornøjelse og tilvejebringe Gæring, er util­ ladelig og strafværdig. Lovbudene er her §§ 2 og 7, hvoraf det første sætter Landsforvisningsstraf for i trykt Skrift at laste, for- haane eller søge at udbrede Had og Misnøje imod Rigernes Kon­ stitution eller imod Kongens Regering enten i Almindelighed eller i enkelte Handlinger; den landsforviste, der ulovlig vender til­ bage, bør arbejde i Jern sin Livs Tid. § 7 udtaler først tilladende, at enhver kan ytre sin Mening angaaende hvad han tror, der kunde være at forbedre eller rette i Landets Love, Anordninger og offent­ lige Indretninger (herved ophævedes altsaa Forbudet i Reskriptet af 1773 for Aviser og Ugeblade). Derefter forbydes det under Vand og Brøds Straf at skumle med Bitterhed over Regeringen eller at indklæde sine Anmærkninger over dens Foranstaltninger i utilbørlige og usømmelige Udtryk. S. 129 fif. udvikles Begrebsfor­ skellen mellem at laste Regeringens enkelte H a n d lin g e r og at laste R eg erin g en i enkelte Handlinger, en Forskel som næsten alle Læ­ sere af Ørsteds Artikel om Søren Hempels Bog havde fundet ube­ gribelig. (Selve Ordet „laste“ var i § 28 autentisk fortolket som dette at tillægge vedkommende Person eller Ting en saadan Ufuld­ kommenhed, som ej kan bestaa med dens Hensigt). Denne For­ tolkning optog ham stærkt, fordi Publikums Misforstaaelse her