AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 135 var indifferent, som vilde opretholde den Lærefrihed, man fak­ tisk nød, men holde Forkyndelsen fast ved det væsentlige i Kirke­ læren. Han begrunder dette i Modsætning til Professor Paulsen ikke paa en Retssædvane, der ikke vilde kunne ophæve en ud­ trykkelig modsat Lov, men paa den Adgang til Fortolkning, der maa staa aaben overfor Lovens Forskrift om, at den Religion skal følges, der kommer overens med Skriften, det apostolske, nicæn- ske og athanasianske Symbol og den augsburgske Konfession. Naar Præsteeden gaar ud paa at forkynde den heri indeholdte himmel­ ske Lære, maa enhver Tid søge at finde denne frem; man vil der­ ved komme ind paa en Sondring mellem væsentligt og uvæsentligt indenfor de symbolske Skrifter, og Opfattelsen vil i den Henseende kunne ændre sig. Han anvender særlig dette Synspunkt paa den i det athanasianske Symbol indeholdte metafysiske Udformning af Treenighedslæren, som han finder tidspræget. Han besvarer slutte­ lig Afhandlingens Spørgsmaal, der iøvrigt ogsaa angaar andre kirkeretlige Æmner, benægtende: en omgribende Forandring kunde ikke være nødvendig eller for Tiden tilraadelig specielt ikke — som af Clausen ønsket — med Hensyn til Præsteeden. Aktstykkerne 8) viser, at Kaas — uvist paa hvilken nærmere For­ anledning — nu greb ind og afæskede Ørsted Erklæringer til Fore­ læggelse for Kongen. Samtidig fremkom nye Stridsskrifter fra Grundtvig og hans Tilhænger Lindberg. Kaas raadfører sig med Politidirektør Kjerulf og Gehejmestatsminister Ove Malling, der begge finder Generalprokurørens Skrift uforsigtigt men tilraader en stilfærdig Behandling af Sagen. Ørsted afgiver udførlige Er­ klæringer og søger at forklare dels Kaas dels Kongen, at hans Hensigt netop har været at haandhæve Præsteeden og samtidig at vise, at den ikke indeholdt nogen utaalelig Samvittighedstvang. Sagen kunde være ordnet ved, at Ørsted udtraadte af Kancelliet. Dette Valg blev dog ikke stillet ham af Kongen, hvis Standpunkt dengang og senere, da Ørsted i 1829 gennem Stemann søgte om en Ophævelse af Forbudet, kun var, at Skribentvirksomheden skulde høre op, idet han dog uden Afslag akcepterede Ørsteds Ønsker om den nærmere Udførelse heraf, derunder at fuldføre den kirke­ retlige Afhandling; senere tilstod han ham at udgive endnu to Hæfter af Tidsskriftet og at fuldføre Haandbogen i flere Bind end først forudsat. Ørsteds Udtalelser gik ud paa at han ved at ønske