AndersSandøeØrsted

132

T I D E N T I L 1 8 3 5 jeg saavel i Kancelliet som i Højesteret jævnligen fraraadet Be- naadninger, som de fleste Stemmer erklærede dem for. Blandt an­ det indrømmer jeg ikke Opdragelse, foregaaende Vandel, Formues­ tilstand og andre deslige Aarsager, hvorved man saa let skuffes, den Grad af formildende Virkning som de fleste tillægger samme, men holder for, at Handlingens Skadelighed og Farlighed for Sam­ fundet er den overvejende Synspunkt ved Straffelovgivningen og sammes Anvendelse. I Materien om Bevis i kriminelle Sager har jeg med Omhu modarbejdet den dog endnu temmelig herskende Mening, at egen Tilstaaelse og enstemmige Vidners umiddelbare Forklaringer om den Handling, hvori Forbrydelsen bestaar, er det eneste, der kan fælde en Forbryder, og vist, at baade Sagens Na­ tur og Lovens Aand hjemler Bevis ved Omstændighedernes Sam­ menstød. Den paa den Tid, jeg traadte frem, i det mindste blandt Teoretikerne meget udbredte Mening, at ingen Handling retfærdigt kan straffes, naar ikke en Lov udtrykkelig erklærer den for Mis­ gerning, har jeg ligeledes bekæmpet, jeg tør sige ikke uden Virk­ ning; og den Sentens, som forhen alle vore Lovfortolkere ved hver Lejlighed førte i Munden, at den mildeste Mening altid bør fore­ trækkes, har hos mig kun en indskrænket Virkekreds , . . “ 7). Selvfølgelig blev der ikke Anvendelse for den drakoniske Be­ faling om Decimation; ved at sætte sig ud over Fordringen om Skyldbevis gik denne iøvrigt ud over Reglerne i Krigsartikelsbrevet af 9. Marts 1683. Derimod skærpedes Plakaten af 1813 ved PI. 16. Juli 1817 i Retning af Livsstraf (med Hovedet at sætte paa Stage og Kroppen at lægge paa Stejle og Hjul) for al Deltagelse i Sammenrottelse om Vold mod Ordensmagten eller paa Bygning, Materialier m. v. Ogsaa Passiviteten skulde straffes paa Livet, men Angivelse eller Forebyggelse belønnes. En Standret af 3 Dommere skulde dømme uden at være bundet til de legale Bevisregler, og Anke til Højesteret kun undtagelsesvis kunne ske. (Hertil sluttede sig iøvrigt senere Fdg. 11. Marts 1818 om skærpet Straf for Und­ vigelser fra Straffeanstalterne og PI. 1. Febr. 1826 om Sammen­ rottelse i saa Henseende). Kongen havde gennem Kancellipræsiden­ ten forlangt sig forelagt Udkast til skærpede Regler. Kaas foreslog 1. Juli Kollegiet følgende Grundlag: naar Militæret efter et vold­ somt Optrin har bragt Ro tilveje, opfordres Fangerne til at op­ give Ophavsmændene og i det hele oplyse Sammenhængen. Sker