AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 0 1

1 7

denne Pugeskole, som Ørsted kalder den, førte til, at ikke blot deres yngre Søskende men ogsaa andre Børn af ansete Familier sendtes til Parykmagerens, hvis efterhaanden umoderne Haand- værk afløstes af Skoleholderi. De fik fra deres 7— 8 Aar tillige Undervisning i Latin af skiftende Lærere og ikke de bedste, og en Student fortsatte med de akademiske Videnskaber, efterat de i 1789 var taget af Skolen for at gaa Faderen til Haande i Apo­ teket, hvor en Medhjælper savnedes. Det var dog nærmest kun Hans Christian, der blev beskæftiget hermed. Anders Sandøe fik bl. a. fat paa Nørregaards Naturret og tilegnede sig Indholdet med den glubende Interesse, hvormed de overhovedet kastede sig over deres noget tilfældige Læsning. Den forannævnte Vicelands- dommer Jørgensen, der kom hos Forældrene, eksaminerede ham i det læste, der iøvrigt paa forskellige Punkter — saasom naar Sand­ hedspligten ikke opstilledes som aldeles ubetinget, og naar der sagdes at være mindre Betænkelighed ved indskrænkende end ved udvidende Fortolkning — havde vakt Drengens kritiske Forundring, uden at Juristen, der holdt paa det i Bogen foredragne, kunde løse hans Tvivl. Denne Mand fik i det hele Interesse for Brødrenes Uddannelse og underviste den ældste i Fransk, den yngste i En­ gelsk, hvorpaa de gensidig lærte den anden det andet Sprog, saa at hver af dem fik læst en Bog paa hvert Sprog, inden de forlod Hjemmet. Medens Oldenburg ikke blev træt af at lovprise alt tysk særlig sin Fødeby Lübeck, havde de som akademisk Lærer en Nordmand af fremragende Nationalstolthed og opfyldt af Foragt for alt dansk. I sin ødanske Fødeby fik Ørsted da tidlig kraftige Indtryk af Monarkiets norske og tyske Bestanddele, og han finder i sine Erindringer Anledning til at afvise den Opfattelse, at han herved skulde være ført ind paa en ukritisk Beundring af det tyske. Han omtaler da ogsaa fra Barndommen Læsning af Baggesen, Ewald, P. A. Heiberg og Riegels. Til Oldenburgs legendariske Be­ retninger om gudelige Bøgers Evne til at trodse Ild og Vand, om Frederik II’s Gudfrygtighed og om Lübecks Storhed havde Brødrene tidlig paa Grundlag af anden Læsning taget deres selv­ stændige skeptiske Standpunkt, og den hypokondre Nordmands Særheder kunde heller ikke faa nogen varig Indflydelse paa dem. Medens Paavirkningen i Hjemmet og den senere Undervisning efter Guldbergs „Naturlige og aabenbarede Religion“ havde frem- Ørsteds Biografi 2

Made with