AndersSandøeØrsted

7 2 T I D E N T I L 1 8 1 3 sig for den førstnævnte Anskuelse og gjorde det ogsaa i sin Vo­ tering men uden at finde Tilslutning, og efter hvad der oplystes, havde det modsatte Princip med den videregaaende Læsning flere Gange før været antaget i Højesteret. Om Lejetagerens Pligt til at betale betinget Afgift, naar det lejede inden Lejemaalets Udløb ved ulykkelig Hændelse forgaar eller bringes i ubrugbar Stand, faldt der en Dom i Overretten den 3. Aug. 1807, skrevet af Ørsted under Dissens. Hans Standpunkt var, at Betalingspligten bortfalder, og dette var efter de store Ildebrande i Hovedstaden en Afgørelse af betydelig Rækkevidde. Senere affattede han under Enstemmighed en Dom, der fritog Forpagteren for Lejeafgift af et Jordstykke, hvoraf Fjenden i 1807 havde borttaget Afgrøden (5. Nov. 1810). Hermed kan sammenstilles en Dom af 27. Juni 1811 angaaende Fæstes Forbrydelse efter D. L. 3-13-2, fordi Fæsteren ikke havde holdt Gaarden i passende Drift. Aarsagen var i det foreliggende Tilfælde, at Fæsteren havde været indkaldt til Krigstjeneste, og Spørgsmaalet var, om de i Art. 1 opregnede Pligter for Fæsteren skulde opfattes rent objektivt. Ørsted vilde begrænse Retsvirknin­ gen til, at Fæsteren havde udvist Modvilje eller høj Grad af Skø­ desløshed. Colbjørnsens Anskuelse, der nøjedes med at betone Hin­ dringen som en vis major, blev den sejrende. En anden Dom ved­ rørende Fæsteforhold afsagdes den 15. Marts 1811: nogle Fæste­ bønder paa Laaland vilde være fritagne for overensstemmende med deres Fæstebreve at svare Landgilde in natura, efterat de i en Aar- række havde erlagt modererede Landgildepenge. Man fulgte Ør­ sted, der nægtede Hævd, fordi den anvendte lempelige Afviklings- maade var at opfatte som en Villighed fra Godsjerens Side. Blandt de o b lig a tionsretlige Domme kan fra Ørsteds første Tid nævnes Hof- og Stadsrettens Dom af 19. Dec. 1803 (stadfæstet 9. Maj 1804), der udelukkede Vindikation af stjaalne til godtroende Erhverver afhændede Ihændehaverstatsobligationer. Begrundelsen lød: „efterdi det modsatte vilde stride imod saaanne Obligationers Natur og Bestemmelse, formindske Tilliden til samme formedelst den Usikkerhed, hvormed deres Besiddelse i saa Fald blev forbun­ den, samt have en skadelig Indflydelse paa Kreditvæsenet i Almin­ delighed“. Denne Afgørelse skyldtes dog ikke Ørsted, idet han tvertimod havde næret Betænkelighed ved at give efter for de nævnte af ham som „politiske“ betegnede Argumenter, hvis prak