AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 0 1 19 modgaaende Paavirkning, mest en kort Tid hos Vaisenhuspræsten Birch, medens den særlig fremragende Bastholm, hvis Prædikener de kendte og elskede fra Barndommen, som Hofpræst ikke lod sig høre offentligt efter Christiansborgs Brand. De hørte mest de tyske Præster ved St. Petri og reformert Kirke. Blandt det første akademiske Aars Fag var Filosofi, som de hørte hos Professorerne Riisbrigh (1731— 1809) og Gamborg (1753 1833). De fik allerede herved noget Kendskab til Kants Filosofi, hvortil begge Lærere stillede sig velvilligt, og som i et i 1795 be­ gyndt „Repertorium for Fædrelandets Religionslærere“ hævedes til Skyerne. Andre Fag var de lærde Sprog, Historie, Fysik, Astronomi og Mathematik; som sædvanlig hjalp de hinanden, alt eftersom Fagene laa for dem. Den filosofiske Eksamens to Prøver blev af dem begge bestaaet med Udmærkelse. I den følgende Vinter 1795— 96 var Anders Sandøe i Rudkøbing, og efter hans nærmeste Om­ givelsers Ønske prædikede han her nogle Gange i Byens Kirke, hvortil dengang allerede examen artium gav Adgang, samt to Gange for en nærboende Landsbypræst i dennes Forfald. Men han mener selv, at hans Prædikener maa have været uden Gehalt, selv om Tilhørerne var tilfredse, da hans religiøse Overbevisning var kold og vaklende. Han stod nu paa Skillevejen mellem det teologiske og det juridiske Studium. Efter det oplyste om hans aandelige Stade kunde hans eget Valg næppe være tvivlsomt, og Faderen har vel agtet hans Selvbestemmelse. Ørsteds Paabegyndelse af det juridiske Studium i Foraaret 1796 faldt sammen med en Fornyelse af dettes filosofiske Grundlag, idet den unge Professor J. F. W. Schlegel samtidig begyndte at fore­ drage Naturretten efter Kants Filosofi. Som sin faa Aar forinden afdøde Svoger Chr. Hornemann, Kants første Discipel ved Univer­ sitetet (hvis Søster var gift med Birckner og senere med J. Collin), var Schlegel overbevist om denne Filosofis Urokkelighed særlig som Moralens og Naturrettens Fundament, og han tændte Begej­ stringsluen hos en Kreds af sine Tilhørere hvoriblandt Ørsted. Hvad der greb dem, var Moralprincipet med dets Lære om Agtelse for Pligt som den eneste Drivfjeder til de menneskelige Handlinger, der kunde give dem nogen Værd. Endvidere Udviklingen om Fri­ hedens Væsen som Begrundelse for de menneskelige Handlingers 2 *