AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 0 1 9 han tænke sig, at der var Adgang for Autorerne til at vælge at lade deres Frembringelser censurere; Ørsted gaar nemlig ud fra, at Trykketilladelsen maa betyde Straffrihed for det, der tillades trykt, forudsat at Censor har haft alle faktiske Forudsætninger for at kunne skønne over Strafbarheden. S. 70 begynder Behandlingen af den politiske Skrivefrihed. § 1, der sætter Livsstraf for i trykt Skrift at tilskynde eller raade til Forandring i den ved Fædrelandets Grundlov bestemte Regerings­ form eller til Opstand mod Kongen eller til at modsætte sig Kon­ gens Befaling, foranlediger S. 75 ff. en „kort og almenfattelig Fremstilling af Retsvidenskabens Grundprincip“ : Mennesket attraar den trygge Besiddelse af udvortes Frihed, hvilket kun kan opnaas ved en Begrænsning, og det fornødne Motiv til at underkaste sig denne faar Mennesket ved den kunstige Indretning, som kaldes det borgerlige Selskab, der garanterer den begrænsende Retslovs Rea­ litet. I Naturstanden er Retspligt kun Samvittighedspligt. Retsloven mangler der ikke blot Magtmidler men ogsaa Bestemthed og An­ vendelighed, thi den af Fornuften foreskrevne Lov for Rettig­ hederne: Brug din udvortes Frihed saaledes, at andres udvortes Frihed kan bestaa dermed efter en almindelig Lovgivning, er blot formal. Naturens Fordeling af Goder omfatter kun Individernes Legemer. Men naar Staten er Kilden til al udvortes Ret, følger heraf, at man aldrig kan have Ret til at sætte sig op mod Lovene og deres Organ. Fordi dette er saaledes juridisk, kan det dog mo­ ralsk være berettiget at rejse sig mod Statens Overhoved, naar Forfatning og Regering ikke svarer til sit Øjemed, og en Plan til det bedre lader sig sætte igennem. „Den Paastand, at man ube­ tinget skal adlyde selv den afskyeligste Tyran, naar han kun sid­ der paa en Trone, revolterer al Menneskefølelse og al Menneske­ fornuft . . . Saadanne Forestillinger maatte kun opvække Afsky for den borgerlige Forfatning . . . og i Særdeleshed for den monar­ kiske Regering, hvor man tror at være mest udsat for slige Mis­ handlinger. Og Erfaring har vist mig, at dette virkelig flyder af denne Forestillingsmaade. Jeg tror derfor at virke til at udbrede Agtelse for det borgerlige Selskab og Lydighed mod dets Organ ved at forestille Sagen fra sin rette Side.“ Han udtaler i denne Forbindelse Savnet af Regler om Tilskyndelse til andre Forbry­ delser som Selvtægt eller Modsættelse mod Øvrigheden, hvorom