AndersSandøeØrsted

2 0 T I D E N T I L 1 8 0 1 Tilregnelighed. Endelig ogsaa den ubetingede Sanddruheds- og Ord­ holdenhedspligt, hvorimod Læren om en ved den moralske Bevidst­ hed givet Tro paa Gud og en gengældende Retfærdighed, der ind­ gik i Schlegels Indledning om Sædernes Metafysik, selv om den ikke blev forkastet af dem, optog dem i mindre Grad. Overfor studerende blandt sine teologiske Venner, der ikke fra deres Pro­ fessorer havde modtaget en tilsvarende Paavirkning, optraadte Ør­ sted gerne som varm Talsmand for den Kantiske Moral, efter hans Mening den helligste og tillige den klareste Sandhed. Derimod var man i Kredsen uklar over Forholdet mellem Moral og Retslære og over det øverste Princip, som man gik ud fra der maatte være for Retslæren, hvilken Disciplin endnu ikke var behandlet af Kant selv. Man drøftede, hvad der var kommen frem fra tysk Side om Rets­ lærens første Grundsætning i Forhold til Moralen og om dens An­ vendelse paa de vigtigere Samfundsforhold: Ejendomsretten, Kon­ traktsforpligtelsen, Strafferetten og Forpligtelsen til at agte den bestaaende Statsorden. Af Fichtes Naturret, hvis første Del udkom i 1796, fik Ørsted intet Udbytte, og den blev ogsaa „haardelig for­ dømt“ af Professor Schlegel. Da Kants „Metaphysische Anfangs- griinde der Rechtslehre“ endelig udkom i 1797, blev dette Alder­ domsarbejde imidlertid en Skuffelse ogsaa for Schlegel, der blev staaende ved det meste af sit alt udarbejdede System. Som sine nærmeste Studie- og Omgangsfæller i disse Aar nævner Ørsted den lidt ældre C. F. Lassen (senere Højesteretsassessor) og de senere juridiske Professorer M. H. Bornemann og Chr. Krohg; hertil kom den lovende Spleth, der døde som Aspirant til en filosofisk Lære­ stol, og Benzon, senere Generalguvernør over de vestindiske Øer. Allerede i 1796 var han kommen ind paa at granske Kants Ho­ vedværker, ogsaa den dunkle „Kritik der reinen Vernunft“, og ud­ vortes Spore til at gaa dybere til Moralens og Naturrettens ældre Hovedformer fik han ved Universitetets paa Christian VIIs Fødsels­ dag den 29. Januar 1797 udsatte filosofiske Prisspørgsmaal „Over Sammenhængen mellem Dydelærens og Retslærens Princip“. At trænge til Bunds i dette Æmne var jo netop at vinde Oversigt over de Problemer, hvormed han hidtil som Student og i Virkeligheden langt tidligere havde tumlet, og han støttedes og æggedes som sæd­ vanligt af Broderens Eksempel. Denne havde nemlig „med et sær­ deles hædrende Vidnesbyrd“ vundet det forrige Aars akademiske