591744488

BORUP BOGEN

JOHAN BORUP

B O R U P B O G E N HØJSIvOIÆN I KØBENHAVN GENNEM 30 AAR 1891-1921

SAMLET AF AAGE THOMSEN BRANDMOSE

N Y T N O R D I S K F O R L A G 1 921

0 ^ 3 7 * /

h o i i

h n r

Copyright by Aage Thomsen Brandmose, Kobenhavn 1921.

Oplag 3000 Eksemplarer.

O

(/

I N D H O L D

Side Jeppe Aakjær: Sang.............................................................. 11 Carl Nielsen: Melodi............................................................ 13 L. C. Nielsen: Johan Borup................................................. 15 Tove Kjarval: Til Forstander Borup................................. 17 Thade Petersen: Paa Borups Kursus 1891........................ 21 Sophie Breum: Hilsen fra en af 1ste Aargangs Elever . 24 Johan Skjoldborg: Borups Højskole................................. 28 Martin Andersen Nexø: Et Minde...................................... 33 Karin Michaélis: Paa Skolebænk........................................ 35 Knud Lghne: Min rigeste og lykkeligste Vinter............. 38 Marie Thulesen-Jakobsen: En fra Landet........................ 42 » » » Højskole i København......... 46 F. Faustinus: Et Brev...................................................... 48 N. P. Jensen: Borup og hans Skole................................... 52 L. Andresen: En Tak............................................................ 55 Carl Sørensen: Den Borupske Højskole........................... 57 Aage Thomsen Brandmose: 1891—1921. Oprids............... 61

Portrættet er tegnet af N. V. Dorph og Omslaget af Svend Ring.

TI LEGNET

SANG Tilegnet Johan Borup. D et danske Brød paa Sletten gror med Liflighed og Sødme; det bæres ind med Smil af Mor i Morgensoles Rødme; det lægger Kraft i Knøsens Arm; det runder fint den Jomfrubarm, hvor Ømhedsvældet gyldenvarm

gaar ind i Hjerteslaget.

Den danske Mand er Fredens Mand, han buldrer ej og støjer; hans Fædreland er Hjemmets Land, han nynner, mens han pløjer.

Hans Aand har Sky for Krigens Færd, hans Plovjern er hans Riddersværd, og helst han vil sit sande Værd

i ærligt Arbejd stempe.

Den danske Viv, den danske Mor, hun, som vi Hustru kalde, hun dækker op sit hvide Bord og sysler om os alle. Hun er vor Sol i Livets Slud, vor Stue gjør hun lys og prud, og deler der Guds Gaver ud,

saa alle Munde mættes.

Det danske Barn med Kinden rød, det leger under Lider, mens Krig og Pest og Sult og Død igjennem Verden rider.

I Skjærm af Hjemmets Hyldetræ det pludrer trygt ved Moders Knæ, mens Blodet farver Bjærg og Bræ

i alle Himmelegne.

Saa er vort Land et Lykkeland med Fredens stille Dyder, hvor der er nok til Mø og Mand i Spande som i Gryder.

Og favner Høduft Lo og Stald, mens Sol gaar ned bag Bugens Fald til Hjejlefløjt og Vibekald,

da signer Himlen Høsten.

JEPPE AAKJÆR.

Det danske Brød paa Sletten gror,

jfÉÉi mp mM

Carl Nielsen.

Med rolig Varme.

Sang

0 --- 0 ---tf--- 0- # 1L Det danske Brød paaSlet-ten gror med Lif-lig-lied og Sød - me;det

Piano

* h -

a s

—

'i

i

2 3

tf^—tf------- 3

bæ-res ind med Smil af Mor i

Mor-gen-so - les

Rød me; det

- , 1 f J.—I'T” - l lr f —1 £ : * ' ? • ■*• ■*•• —it* ____

i m

-*----tf-

li

:14

* «--- læg-ger Kraft i Knøsens Arm det run-der fint den Jom-frubarm, hvor

:s!-:

tf©1

poco f

-«—?----i =

@ ! l ¥ = g 3 i = i e é

»—«

M = £ =*—*—

= 1= fr tf tf «=z=V::: "i J .. Js Øm-heds-væl-det gyl-denvarm gaar ind i Hjer-te - sla - get.

^ ' fTs

feil

£ e £

D ansk i Styrke, dansk i Svaghed, dansk i Fortrin som i Fejl; dansk i Sindets blide Vaghed, ogsaa dansk, naar han er stejl. I sin Ungdom ud han stævned under Idealets Sejl; graanet, nu hans Navn biir nævnet som uselvisk Ungdoms Spejl.

Tro som Lærer, tro som Lytter, trofast som Discipel selv.

Tro han tolker og beskytter Sangens dulgte Rytme-Skælv. Ung ved Grundtvigs Høvdingsæde døbtes han i Aandens Elv; graanet, nu et Hæderskvæde slynges om hans Isses Hvælv!

L. C. NIELSEN.

TI L FORSTANDER RORUP S om Korallernes Milliarder opbygger deres fan­ tastiske Templer, fra Havbundens Mørke til Havfladens Lys — saalcdes opbyggerMenneske-Milliarderne etmange- farvet levende Tempel af deres Liv fra JordensMørke til Guddommens evige Lys. Lig en skinnende Stjerne vandrer det over Gud­ dommens Himmel mellem Milliarder andre skin­ nende Stjerner. Talløse er dens Farver; men Guddommen kender dem alle, de der er Lysets, og de, der er Mørkets. De er Guddommens Glæde, de er Guddommens Sorg — og lians Glæde over dem faar ham til at skabe nye Stjerneliv, der vokser sig ind i hans Hjerte og hans Evighed — men hans Sorg over dem faar ham til at ønske, at Evigheden var et Legeværk, han kunde knuse med en vred Ilaand. Mellem Templets Milliarder Koraller sidder den ene lille Koral og bygger for sig selv. Borupbogen. 2

En bygger højt og stort, En lavt og bredt, En bygger smalt og snævert. En bygger tungt og solidt, En pragtfuldt og ødselt, En bygger jevnt og alment. En bygger paa Stengrund, En paa støbt Grund; En bygger paa Sand. Men hvordan end de bygger, flettes deres Livs Farve ind i det levende Tempel, der staar som en skinnende Stjerne paa Guddommens Himmel. Thi det er Loven for Livets Kæde, at intet stort eller lille Led kan virke kun indenfor sig s e l v ---- . . . . dets Virke gaar som en opbyggende eller nedbrydende Strøm gennem liele Templets .......... . . . . og hvers Farve naar til Templets Inderste og til dets Yderste, til dets Forskønnelse eller For- hæsligelse .......... . . . . og til Guddommens Glæde eller Sorg. Mellem Templets Milliarder Koraller sidder den ene lille Koral og bygger for sig selv. Og den bygger stort og smukt. Ikke alene sin egen Bygning; men den lærer andre at bygge sine — til Templets Ære. Dens vejledende Haand, dens gode forudseende Tanke, dens egen Længsel efter Skønhed og Godhed, giver den opbyggende Strøm gennem Korallernes Milliarder — til Templets Ære.

Kære Lærer. Maa jeg nok kalde Dem Lærer, ikke fordi Forstander er et upoetisk Ord, der ikke passer til min Hilsens Ouverture — men fordi jeg husker Dem saa godt som Lærer. Ikke alene Deres Ord; men Deres Menneske.* De behøvede ikke at sige noget for at være Lærer, det var — for mig — som om Deres Viden, Deres Erfaring, Deres Lærdom, alt det, De kunde ønske at give dem, der vilde lære, laa meget stærkere i Deres Smil, Deres Blik, Deres Haandtryk, Deres Hold­ ning . . . . • •. . fordi det laa saa stærkt og sandt i Deres Menneskelighed; den stærkest opbyggende Strøm gennem Korallernes Milliarder til Templets Ære. Kære Lærer. Jeg ved det maa se underligt og latterligt ud for en Lærer — og særdeles en Lærer som De — at en Elev sætter sig hen og gør et horsøg paa at maale ham op i saa og saa mange Meters Ros. Læreren vil blive vred eller smile. De vil smile, det ved jeg, og derfor vil jeg unde mig selv den Oprejsning, De maa give mig, naar jeg siger Dem: at min Hilsen til Dem ikke er noget Forsøg paa Ros, det er kun det stærke Indtryk af et stærkt Menneske, der trænger sig frem i min Erindring og fordrer min Beundring . . . . . . . . og jeg er bare En, der adlyder i al Ydmyghed.

Mellem lemplets Milliarder Koraller sidder den ene lille Koral og hygger for sig selv.

Og dens Farve kan blive saa stærk og skøn, at den staar som en egen Stjerne mellem Templets M illiarder................ . . . . og en Dag løser den sig ud .......... Nej, nej — der er Brug for alle de skinnende stærke Stjerner til Templets Ære. København, 14. Oktober 1920. Hilsende ærbødigst beundrende, TOVE KJARVAL.

PAA BORUPS KURSUS 1891 E n tidlig Septembermorgen i 1891 stod jeg paa Vesterbros Passage ud for den gamle Ankomst­ station i København, første Gang i en stor By, træt og forvaaget efter Natterejsen, i et Morgenmylder, jeg aldrig havde set Magen til. Ingen tog imod mig og hjalp mig til Rette i alt dette fremmede. Snart var jeg dog saa heldig at finde et Hjem i Højskole­ foreningen hos Harald Holm. Det næste fandt jeg hos Borup. Jeg kom fra en tysk Uddannelsesanstalt, men ønskede som dansk Mand at dygtiggøre mig til et dansk Arbejde i Sønderjylland. Man havde i dette Øjemed givet mig Midler til et Ophold i København, men ikke sagt mig noget om, hvordan jeg bedst vilde kunne faa det mest mulige ud af den Rigdom, jeg her blev kastet ind i. Om Sommeren havde jeg dog været en Maaneds Tid paa Vallekilde Højskole, og Trier havde om Borups Kursus sagt til mig: »Det maa være noget for Dem. Der skulde De gaa hen.« Jeg fulgte hans Raad og takker ham for det i hans Grav. Af det, jeg søgte i København, fandt jeg meget netop her.

Naar jeg havde tilbragt Dagen ved Frederik Nielsens, Erslevs og Steenstrups Forelæsninger og i Universi- tetsbibliotheket, havde jeg her endnu en god Aften i Behold. Jeg valgte hovedsagelig tre Fag af det meget, der bødes paa: Literaturhistorie hos Borup, Dansk Sproghistorie hos Bønning og Nationaløkonomi hos Wilkens. Det blev rige Timer for mig alle sammen, men navnlig Sproghistorien, der imødekom den mest levende Trang hos mig. Jeg er den Dag i Dag taknemlig for, hvad disse Timer gav mig af god værdifuld Viden. Men jeg er ikke mindre taknemlig for en anden Side ved den. Jeg havde den foregaaende Sommer lige lært den danske Højskole at kende. Det havde været som et Eventyr efter fem Aar paa en tysk Præste- skole — den var ikke daarlig, men den var nu en Gang tysk — at tilbringe en baade aandeligt og ud­ vortes solrig Sommer paa Testrup, Mellerup, Valle­ kilde, Byslinge og Askov Højskoler. Noget af det, der havde betaget mig der, mødte mig nu igen her, skønt jeg jo godt nok mærkede, at her var det ikke Landsbypiger og Landsbykarle taget helt og holdent ind i Skolesamlivets Favn under landlige Forhold, men Københavnere, der uden nærmere Forbindelse med hinanden kom et Svip fra deres Dagsarbejde til Aftentimerne og gik igen. Alligevel var der mere Samling paa dem, der mødte her, end f. Eks. paa et Hold Studenter ved en Forelæsning, vel nærmest, fordi der her var et ganske anderledes personligt Forhold til Leder og Lærere. Højskolen var der,

om end kun som en Spire i Frembrud. Det var dens Aand, der — om end under lidt andre Former — prægede baade Undervisningen og Samlivet. Til et rigtigt Højskoleophold hører ogsaa det, at der knyttes Baand mellem Eleverne, Baand, som de har baade Glæde og Gavn af i Fremtiden. Det føl­ ger af sig selv, at denne Side af Højskolelivet var lidet fremtrædende under Kursusformen i lejede Værelser, hvor man lige kun mødtes til Timerne — tilmed den allerførste Vinter. Men heller ikke i det fornægtede Højskoleaanden sig dog. Der var sikkert adskillige, der her opdagede, at de havde noget at glædes over og gavne hinanden med i Fællesskab, og som derfor indledede et Bekendtskab og Venskab, der ikke bare var for denne Vinter. Jeg for mit Vedkommende traf her for første Gang Karl Jørgen­ sen, der senere blev Bedaktør af »Højskolebladet«, men døde i en alt for ung Alder, og nuværende Folketingsmand A. Lebeck. Begge traf jeg som sagt her for første Gang, og begge kom jeg til at staa i værdifuldt Forhold til i senere Samarbejde. Det var jo en Begyndelse, her blev gjort, og der var noget af Frembruddets Friskhed og Løfterigdom over det. Der er meget, der staar i Glans for mig fra hin Vinter i København. Borups Kursus er noget af det, der straaler med en egen Glædens og Berigel­ sens Glans. Haderslev 1921. TIIADE PETERSEN.

HI LSEN FRA EN AF FØRSTE AARGANGS ELEVER r det virkelig 30 Aar siden, at man forvent­ ningsfuld gik til sin første Time paa det ny »Borups Kursus«? Det er det naturligvis, naar For­ standeren siger det, og den talrige Elevskare vil lykønske ham. Vi var unge, dengang, og vi længtes efter Kund­ skaber, men vi vilde have dem, saa vi kunde koble dem sammen med Livet i os selv. Og saa var der en Hr. J. Borup, cand. theol. og Lærer, han søgte medarbejdende Elever, der vilde have Kundskaber, ikke med Eksamen som Maal, men for at udvikle Personligheden. Han fandt os, eller vi fandt ham, det er lige meget, og saa var Borups Kursus der. Det var en højst uens Skare, der samledes i de første smaa Lokaler. De var der fra gamle kulti­ verede Hjem og fra de saakaldte jævne. Heldigvis var vi ikke saa jævne af Sind, at Bølgegang var ude­ lukket. Ellers havde Hr. Borups mindeværdige Samtaletimer vel heller ikke faaet det Sving over sig, som de fik.

Er det ikke rigtigt at sige, at Brændslet til Maskine­ riet for Hr. Borup var Ønsket om at ægge os til at tænke selv? Energisk og indtrængende, men som det var naturligt for os. Sidst af alt vilde han klistre os over med sine egne Meninger. Han brugte mange Midler. Undertiden de mest dagligdags. Jeg husker en Time fra et senere Aar, vi diskuterede Dannelse. Hr. Borup hentede os ned fra vor liøjtsvævende Hugt ved at sige saadan noget lignende som: Naar man har ringet paa en fejl Dør, er det Dannelse at vente, til der bliver lukket op, og saa gøre Undskyld­ ning. Det er Mangel paa Dannelse at stikke af, saa snart man opdager Fejltagelsen. Hvor var vore Stile omhyggeligt gennemrettede, men vore Ejendommeligheder var uvægerligt respek­ teret. Dette var lidt om Læreren, Vejlederen Hr. Borup. Om Forstanderen vil jeg gerne sige, at hans Brænd­ sel til Maskineriet paa det Omraade var Viljen og Evnen til at skaffe Lærere, som forstod, hvad hans Grundtanke med dette Kursus var. For at hædre Forstanderen nævner jeg et Par af dem, hvis Timer jeg var med til. Der var Historielærerinden Margrete Møller med det lyse Haar og de blaa skarpe Øjne, der kunde straale saa milde og le saa fornøjeligt. Jeg kan endnu genkalde mig den noget slidte Stemme. Hvad der ikke var slidt, det var Evnen til at rives med af Emnet og de Tanker, det fremkaldte, og uden altfor meget gustent Overlæg udtale sig derom.

I Docent Opperrnanns Timer var det derimod den rolige Afklarethed, som fængslede. Jeg mindes den Fordybelse, der var over lians Skildringer af van Eyckernes Tidsalder. Ogsaa kgl. Skuespiller Jerndorff havde Forstander Borup senere knyttet til sit Kursus. Var der ikke noget om, at de Timer hejste Flaget over Bygningen, som de andre Lærere havde rejst. Vi glædedes maaske næsten ubevidst ved vor Lærers Ærbødighed for Modersmaalet og ved hans Medleven med Digterværkerne. Vi befriedes af hans fine og fældende Spot over det braverende, det deklamatoriske, det forlorent patetiske. Hr. Jerndorff gav os Viden om mere end netop Oplæsningens Kunst. Ridderlig høflig traadte han ind, aldrig slap, snarere gav han Indtryk af Slemthed; han fulgtes af en usynlig Skare: Dr. Rank, Pastor Manders, Narren fra Helligtrekongersaften og andre af de Skikkelser, vi havde set ham fremstille paa Scenen. I samme Nu, han begyndte at tale, var de der, synlige i korte Blink. En klar Sommerdag for nogle Aar siden, hvor Himmel og Hav blaanede, kom Hr. Jerndorff gaaende ind paa en Højskoles Festplads, fulgt af hvidklædte unge Piger, Koret til Folkeviserne, som han vilde synge for den store Skare. Jeg rejste mig og gav min gamle Lærer Roser, som jeg havde plukket til ham i min Have. Og uden Tøven talte han om Timerne hos Borup. Han

huskede den enkelte Lærling, trods de mange Aar, som var gaaet siden dengang. Den enkelte. Var det ikke noget af Drivkraften i det, som Hr. Borup gerne vilde have over sit Kursus, dette med den enkelte? Vi var ikke en Flok, som skulde tvangs­ fodres under et. Vi var den og den og den, som behandledes og belærtes, saa der blev Raaderum for hver enkelts, Ejendommelighed. Saadan er det velsagtens vedbleven at være. Det er Rødderne for Borups Kursus. De gaar dybt ned, de holder fast, de giver Styrke til at mode Aarenes Slid og Tidernes Storme. København 1921. SOPHIE BREUM .

BORUP S HØ J SKOL E » D en Skoletanke, som Grundtvig har sat ind i Danskernes Folkeliv, er mærkelig. At Almuen nemlig af egen fri Lyst og Trang og paa egen Bekost­ ning som Voksne skulde søge til Skolebænkene alene for at oplyses og oplives, for at vækkes til et poetisk Menneskeliv og derefter atter vende tilbage til den daglige Gerning for der at virkeliggøre Idealet. Der skulde en stærk Tro til for bare at kunne tænke den Tanke. Men denne Grundtvigs Tanke fandt Sangbund i Befolkningen. Og naar vi over for Verden skal pege paa, hvad ejendommeligt der bar været paa Folkekulturens Omraade i Danmark, maa vi fremdeles nævne Folkehøjskolen. Det var dog en ret begrænset Del af det danske Folk, de Grundtvigske Skoletanker evnede at be­ røre og navnlig at gennemtrænge. Det var særlig Landboere og atter igen navnlig Bondestanden, d. v. s. Gaardmandsstanden. Jeg antager, at en Optælling vilde vise, at af Højskolens Elever var de 2/3 Gaard- mandsbørn, 1/3 af andre Stænder, saa Højskolen har været en særlig Gaardmandsskole. Dette er forøvrigt ikke saa underligt. Højskole

bevægelsen opstod i Bondestandens Gennembruds­ dage, og den viste en hjertelig og kraftig Forstaaelse ogsaa af Bondens økonomiske og politiske Frigørelse, hvad der bidrog til at bane Vej for dens Syn og Tanker. Og hvis den havde haft Ungdomsevne nok til vedblivende at vise de senere opdukkende Under­ klasser den samme Grad af Forstaaelse, vilde den vedblivende have haft Betingelse for Indflydelse og Udbredelse af dens folkelige Tanker og aandelige Syn. Højskolebevægelsen har imidlertid gennem- gaaende ikke haft nogen rigtig levende, sympatisk Forbindelse med det store sociale Verdensgennem­ brud i Nutiden, og bl. a. derfor har den ikke øvet den Dragning paa de senere opvaagnende Under­ klasser, som den i sin Tid viste sig i Besiddelse af over for Gaardmandsstanden. Ilos Arbejdernes store Masser i Byerne, ikke mindst hos en Del af dens Ungdom, findes en inde­ spærret Længsel efter Oplysning, en stærk Trang til Personlighedsudvikling. Men de Idébevægelser, der ikke har en levende, sympatisk Følelse, ogsaa for Arbejdernes økonomiske og politiske Opgang, for deres daglige materielle og menneskelige Velfærd, vil kun faa ringe Magt. Til Forskel fra andre Højskoler antager jeg, at Eleverne paa Borups Højskole ikke saa hovedsagelig tilhører en enkelt Stand, men er ligere fordelt, hvad der forsaavidt straks giver denne Skole et bredere folkelig Grundlag. Borups Højskole indtager i det hele — efter mit

Indtryk — en Særstilling blandt vore Højskoler. Det er saaledes ogsaa den eneste Skole af den Slags, der har kunnet trives i vore Købstæder, endda i selve Hovedstaden, hvor hver Dag hundrede Røster kalder paa Folk fra alle Sider. Borups Højskole har ikke stærkt vist sin Dogma­ tik, kun i ringe Grad fremholdt Programmet over, hvilken Livs- og Verdensanskuelse der her skulde fremdrages og læres. Den har fortrinsvis i den Hen­ seende foretrukket at virke i al Stilfærdighed, saa kunde Resultatet maaske senere aflæses. Paa Borups Højskole var det ikke nødvendigt at kunne sige Schibboleth, hvis Ens Tunge havde lidt svært ved at udtale det. Ej heller risikerede man at blive udskilt som et fjendtligt Stof, fordi man for­ mentlig var af en »anden Aand«. Borups Højskole har i den Henseende vist sig som en virkelig Kultur­ anstalt. Og alligevel som en Skole — for Livet. Ikke alene paa den Maade, at den bedst muligt vilde rent faglig forberede Eleven, men ogsaa i særlig Betydning af det rent menneskelige, idet Forstanderen hele Tiden er opmærksom paa Elevernes sjælelige, aandelige Liv, saa det ikke alene er vigtigt at dygtiggøre Eleven til hans daglige Gerning, men det fremfor alt kom­ mer an paa at oplyse og oplive hans Aand, saa den Kundskab, der meddeles ham, kan for ham blive som Solskinnet og den grødefulde Luft for Planten. Her er vi ved Manden, Personligheden, Forstan­ deren.

Der sidder f. Eks. et Hold — Faget er ligegyldigt — og arbejder med Stoffet. Talen kommer uden nogen ved det, til at dreje sig om noget livsværdi­ fuldt. Meningerne er meget delte i det forskellig­ artede Hold, hver holder næsten udfordrende paa sit. Der udtales det mest yderliggaaende i forskellig- gaaende Retninger, maaske noget saa fælt som Fri­ tænkeri og Bolchevisme, nok saa frejdigt, noget der maaske nok vilde faa mangen Skoleforstander til at blegne i Rædsel. Men Borup falder ikke ned af Stolen. Lad os ganske roligt, om muligt, klare Tin­ gene. Man taler videre. Der breder sig efterhaanden en særlig fri Følelse, at her maa man bruge sin Tanke i Fred. Man finder maaske ud, at Tankens Grænse er langt snevrere, end man havde troet. Man sidder tryg. Der er noget her, der er større og betydningsfuldere end Pouls og Pers Meninger og Anskuelser, nemlig selve Livet. Man tænker: her elskes Sandheden frygtløst, fordi Troen er saa stærk og Kærligheden til Livet saa stor. Her er Rummelighed, Frihed, Friskhed og Tro. .lohan Borup er ikke af den Slags, der almueagtig- ængstelig gaar omkring og slaar Kors for Gavlene og sukker, Vorherre bevare os for Vejret. Naar Borup holder Foredrag, kan det lyde som almindelig godt og dygtigt Arbejde, men før nogen aner det, kan hans Tale stige mærkværdig, som om Aanden virkelig besøgte ham. Da kan han vise Til­ hørerne de forunderlige — solbelyste Tinder og Idealets blaanende Bjærge i det fjerne. Da oplever

man noget. Han ved det ikke selv, synes det. Han nyder ikke selv sit Foredrag. Han ser noget, og det er han ganske betaget af, som han selv saa det for første Gang i dette Øjeblik. — Det er Borup paa sit Højdepunkt. Borups Højskole er nok Grundtvigsk, men den er ogsaa i høj Grad Johan Borupsk. Løgstør, 22. September 1920. JOHAN SKJOLDBORG.

ET MI NDE F ørste Gang jeg hørte Borups Højskole —Borups Kursus hed det vist den Gang — nævne, var først i Halvfemserne. Paa Gennemrejse gennem København besøgte jeg min Ven og Barndomskam­ merat Jacob Hansen, som kraftigt opfordrede mig til at blive og søge Kursus’et. Han besøgte det selv og havde bitter Lovord for det; jeg oplevede undrende, at ban ikke nedsablede sine Lærere og deres Undervisningsmetode. Han, den stærke Aand —, der allerede som Knægt kunde faa Lærerne til at blegne, og allerede da var den taalmodige Lærer for os andre Knægte — var for en Gangs Skyld til­ freds. Jeg havde desværre ikke Baad til at følge lians Opfordring — jeg var ude for at søge Arbejde. Et Aarstid efter havde jeg — jeg tror, det var i Odense — Lejlighed til at høre Johan Borup tale ved et stort Folkemøde — om Per Gynt. Det var for mig — den unge, lys-hungrende — en stor Op­ levelse. 1896—97 fik jeg Johan Borup til Lærer paa Sta­ tens Lærerhøjskole, og jeg forstod da, hvad der fik Jacob til kun at tale Lovord om ham som Lærer. Borupbogen. 3

Hans forunderligt følsomme Personlighed, hans vibrerende Udtryksfuldhed overfor alt levende i Til­ værelsen maatte tiltale en Natur, der hadede Skole­ mestre og derfor bestandig var paa Vagt mod dem. Her behøvede han det ikke; Johan Borup var saa langt fra Skolemesteren, som det overhovedet er muligt. Han var som Lærer for mig en bestandig emanerende Aand, i hvem intet fik Lov at forbene og blive til Sterotypi-Sats, til fastslaaet Lektie. Siden har jeg haft den Glæde at lære Johan Borup personlig at kende, lære at kende Manden bag Ger­ ningen — og forstaa, hvad der gør ham til den prægtige Lærer for Ungdommen, han er. Her — bag Gerningen — er hans Væsen utrættelig Mod­ tagelighed; man forstaar, hvor han faar det meget fra. Hans Sjæl er flittig som Bien, der kysser alle Blomster. Maatte mange — især blandt Arbejderne — finde frem til hans Højskole! »Gryet«, Espergærde, 23. September 1920. MARTIN ANDERSEN NEXØ.

PAA SKOL EBÆNK J eg var ikke saadan rigtig, hvad man kalder vok­ sen. Men til København var jeg da kommen for at lære at spille Klaver. Jeg spillede allsaa Klaver, lærte at synge. Lærte at spille Violin (ikke ret længe forresten), lærte at stenografere, saa godt, at jeg ikke kan stenografere et Bogstav. Lærte meget andet, som er lige saa glemt og borte. Alt vilde jeg paa engang. Underligt nok, at jeg ikke gik til en Billed­ hugger for med det samme at lære at lave Buster. Paa mine mange Smaavandringer rundt i Byen, — hver Tur var et Eventyr —, saa jeg Borups Skilt paa Nørrevold. Det var noget for mig. Jeg røg ind for at undersøge Tingene, og blev hængende ved et Par Fag. Hvilke, har jeg glemt. Kun et husker jeg: Dansk Stil. Saa sad jeg da paa Skolebænk og lærte Dansk Stil. Ilos Borup selv. Sammen med andre unge Piger, der skrev Skønhedsskrift, hvad jeg ikke gjorde. Borup var i Begyndelsen, tror jeg nok, temmelig forfærdet over mig. Fik jeg en Stileopgave, der hed: En Som­ merferie, f. Eks., skrev jeg en Spøgelseshistorie i Edgar Poes Art, skulde jeg skildre et Maleri, lavede jeg selv et Billede saa fantastisk, at det sikkert

havde tilfredsstillet den mest yderliggaaende Futurist, om han dengang havde eksisteret. Naar Timen var forbi, mine Stile blev aldrig nævnet i Timen, bad Hr. Borup mig »vente lidt«, og saa sad han en hel Time og rettede Stil og forklarede mig, hvordan man ikke saa gerne maatte bære sig ad. Aldrig var han saarende, aldrig skarp, aldrig uvenlig. Altid det mildest forstaaende, der tænkes kunde. Men hans Opfattelse af mig var indhyllet i uigennemtrænge­ ligt Mørke. Han hverken roste eller dadlede. Min Retten Stil, naar de andre var borte, udtydede jeg nærmest som en skaansom Sidden efter. Indtil Sommerferien kom. Da bad saamænd Hr. Borup mig gøre ham den Glæde (han sagde Glæde), at skrive nogle Stile til ham personlig i Ferien. Om disse Stile blev skrevet eller ej, har jeg glemt, men glemt har jeg ikke, den uhyre Glæde det voldte mig, at han udbad sig endnu flere Stile end de lovforme­ lige. Jeg var vel nok kommen til at skrive dansk Stil ogsaa uden Borup, men han var i hvert Fald den første, der lærte mig at sætte Kommaer, og han for­ langte en vis Mening i hver enkelt Sætning. Grunden til, at jeg holdt op med at besøge Borups Kursus, var vistnok, at jeg fik mine første Digte trykt i »Illustreret Tidende«, og saa generede jeg mig for vedblivende at gaa og lære dansk Stil. Selv om jeg maaske havde haft aldrig saa godt af det. Jeg har bevaret Mindet om Timerne paa Nørrevold med ganske ublandet Glæde, og har i hvert Fald be­ holdt saa meget af Lærdommen fra dengang, at jeg

endnu — naar jeg tænker mig godt om — kan sætte Kommaer, hvor de rettelig hører til. Jo, dansk Grammatik lærte jeg ogsaa, men det var mig altfor vanskeligt. Der slog min lille For­ stand ikke til. Siden opdagede jeg, at man maaske ikke kan klare sig almindeligvis liden Grammatik, men som Forfatter er det revnende ligegyldigt. Havde jeg Børn, skulde de aldrig lære Gram­ matik. Thurø 1921. KARIN MICHAÉLIS.

MIN RIGESTE OG LYKKELIGSTE VINTER D et skumrer over Seinen. Jeg sidder paa et Hotel i St. Cloud og ser ind mod Paris, hvor Lys efter Lys tændes. Langt borte paa Montmartre svin­ der Sacré Coeur som en Kæmpeelefant i Disen. Løvet falder udenfor Vinduerne, og en sød Duft af Forraadnelse vækker hos mig en knugende Længsel efter det danske Efteraar. Jeg kom just til at mindes en Skumring for syv Aar siden, da sad jeg paa Borups Læreanstalt og saa de gulnede Blade dale ned uden­ for Vinduerne paa Vester Boulevard. Hvorfor synes den Tid mig saa fjern? Er det fordi der i den mørke, kaotiske Mellemtid er sket saa meget baade indad­ til og udadtil? Maaske. Det er sandt — jeg har jo for længe siden lovet at fortælle noget til Brandmose om Borups Skole, lad mig da i Stedet for at drømme og filosofere benytte denne stille Skumringsstund dertil. Naar jeg nu tænker tilbage paa Vinteren —13—14, forekommer denne mig at være den rigeste og lykke­ ligste, jeg endnu har levet — og det maa jeg takke Borup og hans Skole for. Jeg havde netop i Høsten

1913 udgivet min første lille Digtsamling, som beret­ tiget blev stærkt kritiseret i Bladene — og som »for­ nuftig« Jyde indsaa jeg straks mit Talents Brist: manglende Viden til at underbygge med. Instinkt­ mæssigt søgte jeg Borups Læreanstalt — og her fik jeg da ogsaa et glimrende Grundlag at arbejde videre paa. Hvordan gik det til, at jeg ved Bordet fik Æres­ pladsen ved Forstanderens højre Side? Jeg ved det ikke, jeg ved kun, at jeg tit stiltiende var taknemlig mod det Forsyn, der havde placeret mig saa nær ved en Mand, jeg beundrede og elskede højt. Dog var der ogsaa »Ubehageligheder« forbunden med Ærespladsen, for hver Gang Forstanderen i Grammatiktimen slog noget fast, var det som Begel min Krukke det gik ud over: »Kan man sige »Sidde en Bøde a’«?« (Bang! en i Hovedet) — »sidde en Hat flad?« (en til i Hovedet). Og saa fremdeles. Bedre gik det ikke i de lilerære Forelæsningstimer. Naar Forstanderen citerede af Holberg eller andre, benyttede han ofte mig som stum Medspiller — illustrerede ved at rykke mig i Haartop og Øren — eller tildele mig drøje Dunk i Byggen. Men ved slige pudsige Indfald blev hans Foredrag end mere levende — og Samfølelsen mellem ham og os mere sluttet — ja, jeg følte mig tit i Fantasien som en Slags »Transformator«, der udsatte hans personlige Magnetisme i »Højspænding«. Men lige saa skælmsk Johan Borup kan være, lige saa alvorlig, vis og begejstret er han. Hvem af os mindes ikke hans glødende aandfulde Foredrag om Søren Kierkegaard i Grundtvigs Hus? Eller hans

Forelæsninger paa Skolen over Shakespeare, Evald, Grundtvig, Holberg og mange andre store Mænd? Jo, vi husker dem alle, fordi de var saa gennem­ levede, saa beaandede af hans stærke sande Person­ lighed. Dog ikke alene gennem egen Undervisning præ­ gede Johan Borup sin Skole; men ogsaa gennem de Lærerkræfter han knyttede til den. I første Række maa jeg nævne den fine og ejen­ dommelige Personlighed, Maleren Johan Rode. Hvor megen Tak skylder vi ikke denne Mand, som fra Italiens Renæssance førte os gennem det sidste Aar- hundredes franske Billedkunst op til de sidste Dages Mestre. Uden hans Vejledning havde vi maaske selv staaet i Professor Salomonsens Livgarde og gloet paa moderne Kunst som et Kobbel Kvæg paa en rødmalet Ladeport; men han slog Dørene op for os til et Tusind og en Nats Eventyr, førte os forbi Delacroix, van Gogh, Cezanne, Matisse, Picasso og mange andre, til Forstaaelse af vor Tids Bevægelse i Billedkunsten, gav os i dyb Kærlighed til fransk Kunst, Duften og Essensen af en Række af de mest geniale Personligheder indenfor Frankrigs Billed- verden. Saa var der kgl. Skuespiller Peter Jerndorff, som underviste os i Recitationens og Oplæsningens van­ skelige Kunstart. Denne fine, skælmske og yndefulde Aand glemmer heller ingen af os — Professor Knud Fabricius, der vandrede sammen med os i den klassiske Oldtid —P. A. Rosenberg, der, spruttende af Energi, ledsagede os gennem Aands

livets Historie — Professor Starcke, der samlede Fortid og Nutid i en vældig impressionistisk Oversigt over Samfundets indviklede Maskineri — Rigsdags­ stenograf Jarris, som lærte os Stenografi, Fru Fa- bricius, Tysk — Frk. Schroll, Engelsk o. s. v. Vi mindes dem alle — det var dygtige og selvstændige Lærere, udvalgte af Johan Borups skarpe Instinkt for hvad, der passede ind i Anstalten, den levende Skoles Rammer. Før jeg slutter af, maa jeg ogsaa nævne vore ufor­ glemmelige Lørdagssammenkomster i Skolens Lo­ kaler. Her drøftede og disputerede vi — intet Emne var for stort til at sættes under Debat, her lærte vi hinanden at kende — og her knyttedes mangt et Venskabsbaand for Livet. Her læste jeg mine første Digte op for det Honorar, som stedse er mig det kæreste: Forstaaelse og Taknemlighed. Naar jeg nu slutter min lille Beretning, kan det kun være i Ønsket om, at Borups Skole i Fremtiden maa blive end mere søgt, at den maa fortsætte i udvidet Form langt ud over dens Skabers Levetid, thi her lærer Ungdommen ikke alene almen Dan­ nelse, her lærer man at tænke og arbejde selvstæn­ digt — og her faar man tildels den Kultur, som bedre end ussel Mammon udsletter al Spidsborger­ lighed og Standsforskel. Paris i September 1920. KNUD LYIiNE.

EN FRA LANDET I Vinteren 1900—1901 var jeg i København for at passe Hus og Børn for min Faster, der var Lærerinde, hun foreslog da, at jeg skulde tage nogle Timer paa Borups Kursus, som det dengang hed. Jeg havde ikke stor Lyst, for det første mente jeg, der var Elev fra Frederiksborg og helt opdraget i Højskolekredse, at Højskoleundervisning var det eneste, der var noget ved, og for det andet havde jeg, som de fleste Landboere, en vis Frygt for hvad der var købstadsagtigt og »fint«. Da jeg ringede paa i Ny Bosenborg, lukkede Borup selv op, og ved at se hans Ansigt fik jeg straks Ind­ trykket af noget hjemligt og velbekendt, dette Ind­ tryk formede sig i den vilkaarlige Tanke: »Han ligner jo en Friskolelærer,« saa sikkert kan Instinktet være, for fri har hans Skole været, mere fri end de fleste, der har baaret dette Navn. Vi talte nu om, hvilke Timer jeg skulde tage, og Borup foreslog Litteraturhistorie; jeg sagde, at det havde jeg hørt saa meget om. »Har De ogsaa hørt om Verdenslitteraturen?« spurgte han; det havde jeg ikke. »Ja, saa har De jo kun set et lille Bed af

Haven.« Med disse Ord var det, som han rev en Væg ned, og lod mig ane den store Verden udenfor. Den følgende Vinter viste han os saa noget af denne Verden, bedst husker jeg Foredragene om Shake- speare, der varede fra November til Jul og blev en hel Oplevelse for mig; naar jeg ved seks Tiden gik gennem Menneskemyldret ned ad Farimagsgade og hørte Fabrikerne fløjte Fyraften, havde jeg allerede en Fornemmelse af Fest; og naar jeg kom ind paa Skolen, og Borup begyndte at fortælle om Livet ved Dronning Elisabeths Hof, om Romeo og Julie, Hen­ rik den 4de og Falstaff, da gled den øvrige Verden bort, og jeg levede en Stund i denne for mig ganske ny og ukendte Verden. Den Gang var der ikke meget Samkvem mellem de Elever, der besøgte Borups Skole, dog havde jeg et meget elskværdigt Indtryk af mine Kammerater fra denne Vinter, navnlig af nogle unge Socialdemokrater, der vakte en Sympati for dem og deres Fæller, som jeg ikke siden har mistet. To Aar efter var jeg igen paa Skolen, denne Gang sammen med en Søster; der var da færre Elever; jeg har Indtrykket af, at det var den Tid, Borup har kaldt den døde Tid; alligevel havde vi godt Udbytte baade af Dansktimerne og de forskellige Historie­ timer, af hvilke jeg bedst husker LehmannsReligions- historie, og Litteraturtimerne om Goethe, om Inge­ mann og mange flere; allerbedst husker jeg en Time, hvor nogle Elever var udeblevne, saa der kun var min Søster og mig, og Borup talte om Bølgegangen i Verdenslitteraturen, hvorledes den indadvendte

drømmende havde vekslet med den udadvendte dag­ klare Realisme, hvorledes det fra de allerførste Tider bestandig har gentaget sig. Ikke alene med Ord, men med Minespil og Bevægelse gjorde han dette saa levende, at jeg aldrig har glemt det. En anden Time husker jeg, det var en Dag, da Kejser Wilhelm var paa Besøg hos Kristian den Niende, flere af os Elever havde været henne at se paa Stadsen ved Kejserens Ankomst, den store Fremvisning af alle Slags Soldater o. s. v., og vi kom nu saa opfyldte deraf til Timen, vistnok en Dansktime, at Borup sagde: »Naa, lad os saa tale om Kongen og Kejseren da,« og mod vore noget hvasse Udtalelser, forsva­ rede han den gamle Kong Kristian, og fortalte om Kejseren, saa jeg ofte lige til de sidste Dage har maattet tænke derpaa. Vi deltog ogsaa i Foredragene i Industriforeningen, som var arrangeret af Borups Skole, og hørte her forskellige Mænd tale om Ludvig den Fjortendes Hof. Borup havde engang sagt, at Foredragsholdere ofte i deres Forlegenhed begyndte: »Naar jeg nu i Aften skal tale om« — og vi morede os nu med at lægge Mærke til de forskellige Begyndelser. Iløffdings: »Mine Damer og Herrer« — Poul la Cour’s: »Jeg vil føre Dem, mine Tilhørere« — Borup’s: »Man kan sige, og der er sagt meget ondt om Ludvig den Fjor­ tendes Hof« —. Morsomt var det, naar Borup paa Skolen disputerede med hele Flokken, som en Aften da han forsvarede Højskolen mod vor Kritik og sagde blandt andet det: »Man bebrejder Højskolen, at den taler om Religion og Moral, men man var

nødt til at tage Bondeungdommen, hvor den stod, og tale til den, hvor den var at faa i’ Tale, nemlig i det religiøse og moralske.« Siden jeg var paa Højskole, har jeg tit truffet Borup, naar han kom til min Fødeby eller et andet Sted for at holde Foredrag, og altid var han lige frisk og livfuld, altid lige optaget af de store Begiven­ heder, der er gaaet hen over os i de sidste Aar, altid lige oplagt til at gøre Bekendtskab og tale med de forskellige Mennesker, han traf paa, altid lige fast i sin lyse og stærke Tro paa det godes Magt, det positive, som han har kaldt det, og gid dog vi, hans Elever, maa ligne ham lidt i alt dette, og bevare noget af det, han har lært os, baade gennem sine Ord og sin Person. Aaes, Tvingstrup, 1921. MARIE THULESEN-JAKOBSEN.

HØJ SKOLE I KØBENHAVN Mel.: Konning havde sig København. R ig og skøn mellem Mark og Lund ligger en By ved Øresund. Kongestaden og Købmandshavn er den baade af Navn og Gavn, det er saa fagert ved Sundet at hvile. Vejr og Vind, frisk gaar Strømmen mod den ind, kommer fra Syd og Øst og Vest, farende med den stærke Blæst, det er saa fagert ved Sundet at hvile. Frit den ligger for Bog og Bibel søndenind, folkelig Frihed med Vestenvind og fra Øst kommer Stormkast hid, bringer de Bud om Foraarstid, det er saa fagert ved Sundet at hvile.

Her i denne vor

aabne By,

bygget blev en Skole ny, Skole for Borger og Arbejdsmand, Skole for Fusker og Dumrian, det er saa fagert ved Sundet at hvile.

Her vi læste og staved lidt, her vi kom, og vi hørte frit, hver maa nemme, som han kan bedst. Skoletimerne blev en Fest, det er saa fagert ved Sundet at hvile. tredve Aar, lige ung dog endnu den staar, vel indsmuglet i København, Højskole baade af Navn og Gavn, det er saa fagert ved Sundet at hvile. Skolen fylder nu

Han som byggede

Skolen her,

som vi alle fik saa kær, stod her med modigt og trofast Sind, og i Dag strømmer Takken ind, det er saa fagert ved Sundet at hvile.

Frit vi hor paa den

danske Jord,

frit vi taler og frit vi tror, hilse vil vi paa denne Dag han, som kæmped for Friheds Sag, det er saa fagert ved Sundet at hvile. Aaes, Tvingstrup, 1921.

MARIE TIIULESEN-JAKOBSEN.

ET BREV

Institut for psykisk Forskning. F. F austinus .

Valby, Julen 1920. K ære Hr. Brandmose, De ved jo, hvor gerne jeg vilde give mit lille Bidrag til Værdsættelse af Borups Højskole, som ogsaa jeg staar i Gæld til! Desværre er jeg for Tiden saa haardt spændt for med Studier, Undervisning og Foredrag, at jeg ikke tør binde an med en større Artikel, hvilket Emnet: Borups Højskole baade paakræver og' inspirerer til. Hvis — imidlertid — mit Syn og mine Erfaringer skulde kunne bidrage til at vække Ungdommens Interesse for den Undervisningsform, Højskolen an­ vender, vil jeg paa den anden Side nødigt holde mig helt tilbage, thi mig forekommer den sjælelige Paa- virkning, der her ydes, langt mere betydende end den tørre Intellektualisme, der indpodes den unge Student, fra han indtræder i Barneskolen til han med et befriende Suk forlader Eksamensbordet. Selvom der fra Skolens Side i de senere Aar har vist sig ihærdige Bestræbelser for at skabe mere livgivende Arbejdsmetoder og Forsøg paa at økonomisere med Elevernes mekaniske Hukommelsesarbejde. Naturligvis er jeg ingenlunde blind for, at det

Pensum, der forlanges lil Studentereksamen, nødven­ diggør en vis Koncentration indenfor de forskellige Pag, men jeg har samtidig fra min egen Studietid en saa levende Erindring om Træthed og Lede, at jeg ikke med min bedste Vilje kan anerkende et System, der mere tager Sigte paa den ren maskin- mæssige Indterpning af den paakrævede Kundskabs­ mængde end paa den interesserede Forstaaelse og Medleven heri. Naar jeg blot mindes Borups litteratur- og kultur­ historiske Samtaletimer, jeg første Gang gik til i Vinteren 1895 og siden med Aars Mellemrum har deltaget i — og den Betydning, de har haft for hele min aandelige Udvikling, og naar jeg drager en Parallel imellem denne uforglemmelige Undervis­ ning og min Forberedelse til Artium, under hvilken mit værkende Ilovede tumlede med Navne, Aarstal og en opremsende Gengivelse af en Bække Værkers rent episke Indhold, da maa jeg slaa lil Lyd for den Belæring, der trænger bagom tørre Tal og golde Ord, der søger og finder det levende aandende Menneske der, hvor et filistrøst System tager til Takke med Maskiner. Kundskab er Magt — det ved vi! Men vi ved og- saa, at den Kundskabens Magt, der stables op af et Overmaal af Lærdom, er en Svaghed i samme For­ hold som dens Erhvervelse begrænser Jeg’ets Udsyn, i samme Forhold, som det Enhedssyn, der skulde faa alle Kulturfaktorer til at samvirke, modarbejdes ved en minutiøs Undertrykkelse af den frie Aands­ form. Borupbogen. 4

Udpege Højskolen som et Tempel for den højeste Udvikling kan jeg selvsagt ikke. Men udpege den som en Pioner for denne Tanke, baade kan og vil jeg, thi kun der har jeg fundet Glimt af den For- staaelse, der i udvidet P'orstand vil kunne forhinde den højeste Kundskab med den højeste Visdom. Jeg vil dog hertil bemærke, at min Værdsættelse af Højskolen i Almindelighed og Borups Højskole i Særdeleshed ikke skal eller maa opfattes som en Undervurdering af vort Skolevæsen. Det Fond af Viden og Dygtighed, der holder dette oppe, er saa stort og betydende, at et Forsøg herpaa i sig selv vilde være en Absurditet. Men jeg søger ved disse Linier at rejse en Indvending mod Massepaa- virkningen, den tilpassede Form, det monotone Eksamensterperi, til Fordel for et mindre Pensums frie Tilegnelse, thi Hjernetræning maa betragtes som skadelig Sport, naar det indre Lys dæmpes ned af selve den Kundskab, der skulde give det Næring. Mange Studenter kan aflede deres svigtende Hukom­ melse, Distraktion og Mangel paa Originalitet fra de daarlige aandelige Vaner, et svigtende Skolesystem har forlenet dem med. Naar Kundskabstørsten bli­ ver afløst af aandelig Atrofi, ligger Fejlen ikke hos Eleven, men hos Læreren. Jeg hilser i Højskolen den nye Tidsaand, der højner og forædler vort Livssyn ved at aabne vort Blik for Erkendelsens og Selverkendelsens uende­ lige Værdier, der ved at uddrage Koncentration af Snæversyn, Viljelyst af Tvang, Inspiration af Gold-

hed, søger at skabe det Samvirke imellem sjælelig Trang og aandelig Paavirkning, der ene kan bane Vej for den dybeste Forstaaelse. Og jeg takker Forstander Borup for det store, be­ tydende Arbejde, han har nedlagt i denne Tankes Udformning. Venlig Hilsen Deres F. FAUSTINUS.

BORUP OG HANS SKOLE D en Vinter, mit Forhold til Forstander Borup og lians Skole indlededes, var vel som Vinter er; men kuldskær, som man kan blive i en Landhøj- skoles mildt tempererede Egne, syntes jeg, at den begyndte med en umanerlig Frost. I Stilebogen fandt jeg derfor ret hurtigt det Blad, hvori jeg gav mig over de særlig ømme Steder, og Borup redi­ gerede —, men hverken med Saks eller Knebel. Meningerne, det er Manden, og selv om de ogsaa afveg ganske fra Forstanderens, de var fredlyste, det er Livet, der skal prøve dem og ikke noget som helst andet. En blodig Krig førte han derimod mod Ord, der ikke kom Meningen ved; det kan synes, saa selv­ følgeligt, men ret forstaaet er det et Serum mod Snakkesalighedssyge. I Bøger, Blade og paa Taler­ stole, ligger der umaadelige Dynger af dejlige Ord, for ikke at tale om de Ophobninger, der kendetegner et Sammentræf af blot et Par Mennesker. Hin Vinter gik vi løs paa jævne Spørgsmaal med baade Mund og Pen, saa Manden ved Roret under-

tiden mindede om et blindt Skær, men han forstod at skaffe Ebbe i Snakkehavet, og staa der, hvor den, der har Styret, bør staa. Da de »mundtlige Stile«, men særlig de skrevne, virker som en Art Fiskenet, hvori Ordene sidder v æ r g e lø s t prisgivne en kritisk Ransagning, saa skete der her et Massemyrderi, der virkede. F. Eks. ud­ trykte en sin Mening om Venskab saaledes: Det er en u-fornuftig Forbindelse mellem Mennesker. Og en eksperimenterede med at sammentrænge en jævn borgerlig Stil paa to Sider til l x/2Linie hjemmelavede levedygtige Ord. Det lyder tyrkisk, men alle forstod det, og Forstanderen morede sig, saa der blev al­ mindelig Jubel. »Skolen er endnu ikke bleven en egen Bygning, men den er bygget.« Vi sad en Flok og havde det hyggeligt, talte for­ troligt og kom saaledes ind paa personlige Ene­ mærker. En vidste ganske bestemt, at der nogle Led tilbage i Slægten fandtes meget fornemme Navne, — en anden kendte slet intet til sin Stammes Ud­ seende, men adskilligt tydede paa, at en Afdækning vilde røbe noget meget smigrende. »A æ Buen, aa de æ a glaa ve,« sagde en tredie. Det er Skolen, Mennesker fra alle Hylder, et lille Babelstaarn, men samlende i Modsætning til hint, bygget op gennem Aar. Her spiller Hjemmenes Ud­ seende og den daglige Haandtering ingen Rolle, det er kun Mennesker — Mennesker der mødes. Saa­ ledes mødtes vi da ogsaa en Foraarsaften; som det hører sig til den Aarstid, sang vi, enten vi havde

Begavelse til det eller ej, ifølge Livets Lov: Det er Meningen, det kommer an paa. Foreløbig har Skolen sin Plads tæt ved Monu­ mentet »Fremad«, hvor man kan finde Døren og hitte op ad nogle Trapper; det gode er paa mange Maader let at overse, og dog rører der sig her et Liv paa tværs af daglige Færdselsretninger. Der ser man det gyldne Skind, Skatte, gemt, vog­ tede af Drager, Spøgelser paa Lur ved Vej og Sti, og Uhyrer ved mangt et Farvand, men Skindet blev hentet, Skattene fundne, Heltene drog ad Vejene, det umulige blev muligt lige indtil de gule Tvillingborde i Skolen. Den er en ny Vej tværs gennem tidligere Erfarin­ ger, den er ikke ført frem af Strøm og Vind, den har kæmpet sig frem, men Argo har passeret Sym- plegaderne; det er en Opsang, vi har Brug for, og som aldrig bliver for gammel, dog skulde det ikke undre, om den nu ved Knøsens Fuldmyndigheds­ alder fik tilføjet et nyt Vers; jeg vilde ønske det. 1921, Hurable Friskole, Langeland. N. P. JENSEN .

EN TAK D er var en Tid, hvor det ligefrem var paa Mode at tage paa Højskole. Ikke alene maatte en­ hver Gaardmandssøn og -datter have gaaet paa Høj­ skole for at kunne »gøre sig« blandt Vennerne i Hjemegnen, men ogsaa Byernes jævnere Ungdom havde den Tanke, at et Højskoleophold var det eneste saliggørende, den eneste Vej til at blive et rigtigt Menneske. Sandt nok, det bedste Vaaben i Livskampen er en solid Viden. Men Kundskaber skal ikke være et Pri­ vilegium for de faa, og under de nuværende Sam­ fundsforhold vilde et Højskoleophold og de dermed erhvervede Kundskaber kun kunne blive et Privi­ legium for de faa. Thi af Byernes talrige Ungdom er det nu alligevel kun de færreste, som har Raad til at give Afkald paa lønnende Beskæftigelse i flere Maaneder. Nej! Byernes Ungdom maa have en Skole helst lige ved Siden, saa begge Dele kan passes. Et saadant Sted er netop Borups Højskole, og den har haft sin store Mission, ikke mindst mellem Arbej­ derungdommen. Det som særpræger Borups Højskole og gør den

til noget for sig selv, er Foredragene og Samtale­ timerne. Der har været Timer, hvor man har følt sig langt, langt borte fra den store By, fra dens jagende Liv og fortærende Uro, hvor man har været som bjergtagen og inspireret, Timer som aldrig kan glemmes. Og Samtaletimerne var rigtig noget for os Bymen­ nesker. I de Borupske Samtaletimer findes den Brydning mellem forskelligartede Anskuelser, som virker befrugtende, afklarende, ligesom lutrende paa den enkeltes Opfattelse og Ideer. Man kan gaa fra saadanne Timer styrkede til Livskampen, rustet til at holde ud. Vi i Storbyen skylder derfor Borups Højskole meget mere, end der kan vejes op af Guld; og den Tak, som vi hjertelig og velment kan rette til dens Forstander, er kun fattig og ringe mod det, som han har givet os. København 1921. L. ANDRESEN.

DEN BORUPSKE HØJ SKOLE J eg er en af de mange, der lever i Samfundets Underklasse, og hvis Røst igennem disse Linier kan være Bevis for, at en vaagnende Intelligens er i Frembrud, til stor Ære for den Pædagog, der i Aar kan fejre en 30 Aars Fest for sin Højskoleger­ ning. Hr. Borup har kastet sin store Viden og rige Evne ind i et Oplysningsarbejde til Gavn for os mangelfuldt udrustede. Hr. Borup er i den Retning velkendt i Arbejderkredse. Min første aandelige Udvikling fik jeg i det faglige og politiske Vækkelsesarbejde, men jeg maa sige, at den største Værdi vandt jeg ved den Kundskabsrig­ dom, som Hr. Borup sad inde med paa det rent men­ neskelige Omraade. Jeg forstod, hvilken Kulturværdi det vilde være for os at komme i nærmere Berøring med Pædagogen og Mennesket Borup. Den Kongstanke, Forstander Borup gør sig til Talsmand for, er det jo, der skulde gennemsyre Men­ neskeheden i Modsætning til, hvad Samfundet indtil nu bar ment, man kunde leve paa. Jeg mener ikke, at vi skal hengive os til Autoritets­ tro, fordi et Menneske siger os Sandheden, men vi

skal gennem Erfaring og Selvkritik gøre os Sand­ heden bevidst. Hr. Borup er Specialist paa Litteraturens Omraade, derfor er det naturligt, naar man ligesom er bleven mæt af Økonomi og Klassepsykologi, at man da giver sig ind under Forstander Borups Litteratur-Forelæs­ ninger. Skal der være Harmoni i Menneskets Ud­ vikling, maa intet ligge Brak af, hvad der bar Be­ tydning for den menneskelige Fuldkommenhed. — Fn Masse Læseheste skulde under Forstanderens Behandling, saa vilde deres Tanker om det læste søge indad i dem selv. — Jeg er sikker paa, at hvis den Aand og de Tanker, der er Drivkraften i For­ stander Borups Livsværk, blev raadende i Folket, saa var Menneskene Mennesker. Ved Foredragsrækker og Litteraturlæsninger, jeg har overværet, har Forstanderen boret sig dybt ned i de aandelige Kæmpers Arbejder, saa han til Tider, selv henrevet, betog mig, og mine Tanker begyndte at kredse om Livsproblemer, jeg nok anede, men ikke forstod. Der var noget behageligt dragende og- saa ved den Fortælleform, Hr. Borup lagde forDagen, dels siddende, dels staaende, til Tider gaaende, snart dybt alvorsfuld, snart smilende, og saa den jævne Formløshed, hvor Lærer og Elever danner en Familiekreds om Bordene, alt dette danner et godt Grundlag for den Tillid, der bør være mellem Lærer og Elev for at faa fat i den Hovednerve, der er Skolens Grundtanke, nemlig det menneskelige. Jeg kan rolig sige, nyd hvad den Borupske Høj­ skole byder. Lad Dansk, Skrivning, Begning og