591744488

Hans forunderligt følsomme Personlighed, hans vibrerende Udtryksfuldhed overfor alt levende i Til­ værelsen maatte tiltale en Natur, der hadede Skole­ mestre og derfor bestandig var paa Vagt mod dem. Her behøvede han det ikke; Johan Borup var saa langt fra Skolemesteren, som det overhovedet er muligt. Han var som Lærer for mig en bestandig emanerende Aand, i hvem intet fik Lov at forbene og blive til Sterotypi-Sats, til fastslaaet Lektie. Siden har jeg haft den Glæde at lære Johan Borup personlig at kende, lære at kende Manden bag Ger­ ningen — og forstaa, hvad der gør ham til den prægtige Lærer for Ungdommen, han er. Her — bag Gerningen — er hans Væsen utrættelig Mod­ tagelighed; man forstaar, hvor han faar det meget fra. Hans Sjæl er flittig som Bien, der kysser alle Blomster. Maatte mange — især blandt Arbejderne — finde frem til hans Højskole! »Gryet«, Espergærde, 23. September 1920. MARTIN ANDERSEN NEXØ.