591744488

EN TAK D er var en Tid, hvor det ligefrem var paa Mode at tage paa Højskole. Ikke alene maatte en­ hver Gaardmandssøn og -datter have gaaet paa Høj­ skole for at kunne »gøre sig« blandt Vennerne i Hjemegnen, men ogsaa Byernes jævnere Ungdom havde den Tanke, at et Højskoleophold var det eneste saliggørende, den eneste Vej til at blive et rigtigt Menneske. Sandt nok, det bedste Vaaben i Livskampen er en solid Viden. Men Kundskaber skal ikke være et Pri­ vilegium for de faa, og under de nuværende Sam­ fundsforhold vilde et Højskoleophold og de dermed erhvervede Kundskaber kun kunne blive et Privi­ legium for de faa. Thi af Byernes talrige Ungdom er det nu alligevel kun de færreste, som har Raad til at give Afkald paa lønnende Beskæftigelse i flere Maaneder. Nej! Byernes Ungdom maa have en Skole helst lige ved Siden, saa begge Dele kan passes. Et saadant Sted er netop Borups Højskole, og den har haft sin store Mission, ikke mindst mellem Arbej­ derungdommen. Det som særpræger Borups Højskole og gør den