591744488

udholdende Energi til at forfølge det Maal, der er sat.........En Sommer ferierede Borup paa Vallekilde Folkehøjskole; her fik han et stærkt, næsten over­ vældende Indtryk af, hvad Ernst Trier formaaede at udrette gennem sin Tale til de unge. Her lærte han, at det levende Ord ikke er det samme som det rul­ lende Ord, at man ikke til daglig kan tale det levende Ord, men kunde det blot ske en Gang om Ugen eller om Maaneden, saa det lyste i Sindene, da maatte det kaldes godt. Ernst Trier, Jens Nørregaard og Ludvig Schrøder, de havde det levende Ord i deres Hjerter, men han, der vilde forsøge at finde ny Stier, som en Epigon, en Arvtager, han kunde ikke uden videre faa Fest i hvert Ord, men maatte være glad ved at vide sig i Besiddelse af Gnister, der fængede i hans eget Sind, og hvoraf der jævnligt sprang Ord, som tændte Forklarelsens Blus ogsaa i andres Tanker. Der vaag- nede hos ham en brændende Lyst og Trang til paa en egen Maade og overfor andre Mennesker, By­ boere, at tage Højskolegerningen op, og det skulde netop være i København. Han vilde uden Bram eller Brask, ja, om det blev nødvendigt, med List, ind­ tage den store By, hvor de andre havde trukket deres Kanoner tilbage. Han grundede Dage og Nætter, gik sine ensomme Spadsereture over Marker, gennem Skove og fandt næsten ikke Nattesøvn for at tænke paa Sagen......... Bymenneskenes Levevilkaar og Forholdene i det hele var yderst ugunstige for, at der midt i Ver­ densbyens Tummel og Larm kunde leves et Høj­ skoleliv, men derfor var Ideen alligevel brugbar,

Made with FlippingBook flipbook maker