591744488

rejse paa Landet. Ikke Tale om, at man vilde række Finger til at støtte Borups Foretagende. Og Borup stod da helt alene, thi vel var Københavnerne ikke mere afvisende, men de var dog bange for, at der skulde følge Bondedannelse med; enkelte skældte ud: at ikke de kunde være i Fred for Grundtvigs Idé. Temperamentet i Hovedstaden var lige saa skif­ tende, som det paa Landet kunde være ensformig. Borup skulde i Stilhedens Sted arbejde under Larm, og han forstod det. Men om Højskolearbejdet i København lader jeg Forstander Borup selv fortælle: »København har i nogen Maade været ugleset ude i Landet, hvad blandt andet kan ses paa, at naar Lærere og Præster har taget deres Eksamen her­ inde, saa skynder de sig at komme væk; naar de saa er væk, saa kommer de undertiden i Tanker om, at de dog maaske skulde have taget fat herinde, og naar saadanne Tanker kommer op, vender de sig om og siger dybt bevæget, men uden selv at give nogen Anvisning, endsige røre en Haand: der maa missioneres i den By. Ja, vel maa der det, men hvordan? Forudsætningen for al Oplysning maa blive, at man tager Folk som de er, og Københavnerne er et Folkefærd for sig selv, ligesom Bønderne er det. Byboerne flytter fra Gade til Gade; og derfor holder den ene lige saa fast paa det gamle, som den anden forelsker sig i det ny, men ellers bliver Forholdet lige. Arbejderne har samme Tilbøjelighed til at grunde over Tilværelsen som Bonden, men Bonden har været tidligere paa Færde, fordi hans økono-