591744488

de helst i den store Stad skal søge hen. Universitetet er jo ikke anlagt for at tilfredsstille disse Krav. Der er maaske ingen Skole her til Lands, hvor der har været samlet saa broget, uensartet Elevhold, som paa Borups. Alle Samfundsgrene og Aldre har været repræsenteret, Arbejdere, Haandværkere, Landboere, Provinsianere, Studenter, Journalister, Lærerer har blandet sig mellem hinanden. Unge, lige konfirmerede Piger har siddet Side om Side med gamle Mænd, og unge Mænd med ældre Damer, og Ungdommen har fundet hinanden i Venskab. Det var Folk, der vilde bruge Tiden saadan, at de, naar de som gamle saa tilbage, ikke behøvede at fortryde noget. Folk der ikke alene vilde være dyg­ tige Fagmænd, men ogsaa dygtige Mennesker og mindst af alt Dannelsessinker. I 1911 blev der holdt et Møde i Grundtvigs Hus, hvor Forstander Borup havde indbudt en Del Høj­ skole- og Fagforeningsformænd. For øvrigt var Mødet frit og blev overværet af 200 Tilhørere, som i et Par Timer lyttede til det vingede Ord, det levende Ord, hvormed Borup klart og aabent skildrede sin Højskolegerning lige fra 91 til da. Han mindede om Simon Levi hos Goldschmidt, med de tre Maader, som Folk kunde omtale ham paa: »De kan rose mig offentlig og skælde mig ud offentlig og tie stille om mig offentlig.« For at forhindre, at det sidste skulde ske, vilde han forklare Meningen med sin Virksom­ hed.