591744488

Det blev drøje Aar for Borup, han sad for kolossale ■Udgifter og havde kun smaa Indtægter. Han maatte stadig undervise i andre Skoler og tjene Penge som Foredragsholder og som Literaturanmelder til for­ skellige Blade. Som Foredragsholder blev han hurtigt kendt og skattet, hvilket man ser af de mange An­ meldelser i Aviserne, naar han havde holdt store Foredrag. Den københavnske Presse begyndte at omtale hans Skole paa en rosende og ærefuld Maade, hvilket for bare faa Aar siden var ganske utænke­ ligt overfor en Højskole indenfor Storbyens egne Mure; man var ikke mere saa Højskole-sky. Dertil kom, at Staten ydede et betydeligt Tillæg til den aarlige Understøttelse. Og da der var gaaet et Par Aar, var den værste Tid omme for denne Gang, men vendte siden periodevis tilbage. Borup fortæller selv derom, at han og hans Hustru ofte har staaet om Aftenen og ikke vidst, hvor Pengene til den næste Dags Brød skulde komme fra. Men Timerne i Ny Bosenborg gik stilfærdige og havde Fest over sig, selv uden Sang, og jævnt skred Skolen fremad uden usunde Opblusninger. Borup talte ud om alt, hvad der maatte ligge Ung­ dommen paa Hjerte, han forlangte ikke, at Eleverne skulde have bestemte Overbevisninger, enhver maatte klare for sig og tro og tænke, som han vilde, derom siger han selv: »Jeg bestræber mig kun for, naar Spørgsmaalet er om Sandhed og Løgn, Bet og Uret, godt og ondt, og om det største af alt, det religiøse Spørgsmaal, at lade Sagen udfolde sig efter