591744488

MIN RIGESTE OG LYKKELIGSTE VINTER D et skumrer over Seinen. Jeg sidder paa et Hotel i St. Cloud og ser ind mod Paris, hvor Lys efter Lys tændes. Langt borte paa Montmartre svin­ der Sacré Coeur som en Kæmpeelefant i Disen. Løvet falder udenfor Vinduerne, og en sød Duft af Forraadnelse vækker hos mig en knugende Længsel efter det danske Efteraar. Jeg kom just til at mindes en Skumring for syv Aar siden, da sad jeg paa Borups Læreanstalt og saa de gulnede Blade dale ned uden­ for Vinduerne paa Vester Boulevard. Hvorfor synes den Tid mig saa fjern? Er det fordi der i den mørke, kaotiske Mellemtid er sket saa meget baade indad­ til og udadtil? Maaske. Det er sandt — jeg har jo for længe siden lovet at fortælle noget til Brandmose om Borups Skole, lad mig da i Stedet for at drømme og filosofere benytte denne stille Skumringsstund dertil. Naar jeg nu tænker tilbage paa Vinteren —13—14, forekommer denne mig at være den rigeste og lykke­ ligste, jeg endnu har levet — og det maa jeg takke Borup og hans Skole for. Jeg havde netop i Høsten