292647905

IKENDEL SE afsagt den 18 September 1907 af

Vandsynsmændene om Reguleringen af Hovedvandløbet gennem Frederiksberg Bymark og Gaasebæksrenden. Efter at der fra Frederiksberg Kommunalbestyrelse, dels p’aa egne Vegne som Ejer af Grunde langs Hovedvandløbet gennem Frederiksberg Bymark, dels efter Bemyndigelse af Valby Udvalget som Repræsentant for Københavns Kommune, der ejer Grunde langs det mindre, offentlige Vandløb Gaase­ bæksrenden, som danner Fortsættelsen af Hovedvandløbet gennem Frederiksberg Bymark, ved Skrivelse af 27. Juni 1904, der fremsendtes ved Direktøren for Frederiksberg tek­ niske Forvaltning, i Henhold til Lov af 28. Maj 1880 om Vands Afledning § 27 var begæret afholdt en Vandsynsfor­ retning angaaende ovennævnte Vandløbs Regulering, og efter at undertegnede Vandsynsmænd i Overensstemmelse med de tvende Kommuners Tilbud havde antaget Landinspektør Bent- zon og Professor Ltitken som tekniske Konsulenter, blev der afholdt en Række forberedende Møder med Delegerede fra begge Kommuner, som resulterede i en delvis Omarbejdelse af det oprindelig fremlagte Projekt til Reguleringen, saaledes at Aastedsmødet først kunde berammes til Afholdelse den 29. August 1906. Ved delte og en følgende Række af Møder, hvortil samtlige i Sagen interesserede Grundejere have været indvarslede, er Reguleringsforslaget bleven forhandlet, og da Protest mod Reguleringens Gennemførelse ikke er fremkom­ men, men Afgørelse ved Forlig ikke har været mulig paa 1

2

Grund af Sagens Omfang, har Vandsynsmændene under 16 September 1907 optaget Sagen til Kendelse. Det Vandsynsmændene forelagte Projekt gaar ud paa at sikre Afvandingen af et Areal paa 376,55 Tdr. Land af Frederiksberg søndre Landdistrikt og 698,82 Tdr. Land af Valby og Vigerslev Jorder under København ved en Regu­ lering af Hovedvandløbet gennem Frederiksberg Bymark og Gaasebæksrenden, saaledes at disse Vandløb, der nu for største Delen af deres Længde ere aabne Løb, fremtidig for­ uden disse aabne Løb komme til at bestaa af to jævnsides liggende, lige store lukkede Ledninger, hvoraf dog kun den ene udføres straks, den anden først, naar en tiltagende Be­ byggelse af Oplandet gør det nødvendigt, til hvilken Tid de aabne Løb for største Delen af deres Længde kan falde bort. Den lukkede Ledning, som paatænkes udført straks, begynder ved Finsensvej og ender ved Enghavevej og har følgende Dimensioner: 1) i Frederiksberg søndre Landdistrikt: c. 1140 løb. Fod 3 Fods cirkulær. Ledning med spids Bund c. 1104 - - 372 - do. do. do. c. 1296 - . 4 - do. do. do. c. 1036 - - 472 - do. do. do. ialt c. 4576 løb. Fod Ledning paa Frederiksberg Grund, som medfører en Bekostning af c. 132 000 Kr. foruden Udgifter til Grunderhvervelse og Erstatninger. 2) over Valby Jorder: c. 920 løb. Fod 48/* Fods cirkul. Ledn. med spids Bund c. 1180 - - 53/4 - do. do. - do. c. 2380 - - 6 - do. do. - do. c. 3190 - - 68/4 & 10 Fods øjestensformet Ledning c. 120 - - 73/4 Fods tunnelformet Ledning c. 3420 - - aaben stensat Grøft ialt c. 11 160 løb. Fod Hovedledning paa Københavns Grund, som med c. 1090 løb. Fod Sideledning medfører en Be-

Det forelagte Projekt.

3 kostning af c. 680 200 Kr. foruden Udgiften til Grunder­ hvervelse og Erstatninger. Nær Enghavevej ved Overgangen fra lukket Ledning til aaben Grøft bygges et Rensningsanlæg til biologisk Rensning af Spildevandet, bestaaende foreløbig af en septik Tank med tilhørende Ledninger; i Tidens Løb skal dette Rensnings­ anlæg udvides til at omfatte ialt 4 Bassiner. Den med Rensningsanlægget forbundne Bekostning vil for første Anlæg andrage c. 100 800 Kr. foruden Udgiften til Grunderhvervelse og Erstatninger, og den samlede Udgift til første Anlæg paa Københavns Grund vil derefter blive c. 781 000 Kr. foruden Udgift til Grunderhvervelse og Erstatninger. Hertil kommer endnu for hvert nyt Rensningsbassin en Udgift paa c. 68 000 Kr. Under . Sagens Behandling er fremkommet en Række OmForan- Andragender og Paastande om større eller mindre Foran- dynger i Op- dringer, dels med Hensyn til Oplandsgrænserne, dels med lan^s8ræilsen- Hensyn til Ledningernes Beliggenhed og Bygning.

Med Hensyn til Oplandsgrænserne er for Frederiksberg Distriktets Vedkommende fremsendt Andragende af 21.Novbr. 1906 fra Proprietær L. Jensen, Søholm, som Ejer af Matr. Nr. 1 b og 29 a af Frederiksberg, om, at begge disse Lodder med hele deres Areal, henholdsvis 22 545 □ Al. og 109 060 □ Al., maa blive inddragne under Oplandet og ikke blot, som op­ rindelig paatænkt, henholdsvis kun 565 □ Al. og 59 960 □ Al. medtagne, medens Resten skulde afvandes og har erhvervet sig Ret til Afvanding for Ve Bebyggelse til Damhusaa. Op­ landet vilde derved forøges med 71 080 □ Al. •= 5,08 Tdr. Ld. Fra Ingeniør M. Frandsen for Ejeren af Matr. Nr. 9 e og 43 c af Frederiksberg, Gartner N. Schmidt, er ved Skri­ velse af 21. Novbr. 1906 fremkommet Andragende om, at begge de nævnte Matr. Nr. med deres fulde Areal, henholds­ vis 115 260 □ Al. og 48 150 □ AL , maa blive inddraget under Oplandet, medens kun 14 350 □ Al. af Matr. Nr. 43 c er medregnet efter det oprindelige Forslag. Resten af dette sidste Matr. Nr. saa vel som hele Matr. Nr. 9 e har erhvervet

1 *

4 Afvandingsret til Damhusaa for 1/s Bebyggelse. Da Andra­ geren samtidig har sendt sin Skrivelse til Frederiksberg tekniske Forvaltning, er der fra denne fremkommen en Er­ klæring af 25. Jan. 1907, hvori der paa Frederiksberg Kom­ munes Vejudvalgs Vegne udtales, at der fra Kommunens Side intet vides at erindre mod, at den Del af Matr. Nr. 9 e, som ligger Øst for den nye Frederikssundbane, samt en Strimmel Vest for Banen afvandes til Hovedvandløbet gen­ nem Bymarken, medens dette vanskelig lader sig gøre for Matr. Nr. 43 c. Da Andrageren intet dertil har bemærket, betragtes Andragendet kun som stillet for et, Areal af 49 000 □ Al. = 3,5 Tdr. Ld. af Matr. Nr. 9 e, hvormed Op­ landet altsaa ønskes forøget. Da Vandsynsmændene ikke kan skønne , at der kan opstaa Ulemper , fordi en Lodsejer eventuelt erhverver sig dobbelt Afvandingsret — baade til Damhusaa og til Gaasebæksrenden — en Eet , som efter Forholdets Natur maa antages at være afhændelig , om den ikke benyttes fuldt ud — men de tværtimod maa anse det for heldigt saavel for Lodsejerne som for Kommunen , at der skaffes en vis Bevægelighed i Oplandsgrænsen , for at de enkelte Parceller langs denne altid kan af­ vandes paa hensigtsmæssigst Maade, bør begge de nævnte Andragender imødekommes. Og efter den Regel, som maa antages at blive gældende for Betalingen a f de frederiksbergske Grundejeres Bidrag til første Anlæg, kontant Forudbetaling — eventuelt fordelt paa en kortere Aarrække — fo r en vis Del a f den endelige Bebyggelse med uindskrænket Ret til yderligere Bebyggelse mod forholdsmæssig Betaling, som opsamles til andet Anlæg, kan man uden Betænkelighed give Frederiksberg Kom­ mune Ret og Pligt til at foretage saadanne mindre Forskydninger a f Oplandsgrænsen, naar derved kun paases , at den Ret , en Lodsejer har erhvervet ved Forud­ betaling til første Anlæg, ikke krænkes, og at Bidragene

5 fra Arealer, som ikke har været medtagne ved første Anlæg , oplægges og forrentes til andet Anlæg. Fra Ejerne af Matr. Nr. 36 bb af Frederiksberg, N. M. Andersen, 36 cd ibd. Ghr. Kampmann, 37 ay ibd. L. Olsen, 37 bm ibd. Munch-Lassen, 37 æ ibd. P. Petersen samt 37 ax ibd. P. Jensen, er ved Skrivelse af 3. Oktbr. 1906 nedlagt Paastand paa, at deres Ejendomme fritages for Bi­ drag, skønt de afvandes til Vandløbet gennem Bymarken, fordi de i alle andre Henseender hører til Bydistriktet, og de derfor gennem de højere Skatter har givet samme Bidrag til Bydistriktets Kloaker som dettes øvrige Beboere. Det er endvidere oplyst, at samme Forhold gælder for Ejendommene Matr. Nr. 36 ø, 36 ak, 36 n, 36 g og 36 r af Frederiksberg, medens det omvendt for Matr. Nr. 35 i og 35 k ibd., Diakonissestiftelsen, gælder, at den hører til Land­ distriktet, men har faaet Tilladelse til at afvande til By­ distriktets Kloaker mod at betale den Afgift til Reguleringen af Vandløbet gennem Frederiksberg Bymark og Gaasebæks- renden, som maatte blive den paalagt af Vandsynsmændene. Yderligere er ved Skrivelse af 22. Febr. 1907, fra Frederiksberg Kommunes tekniske Forvaltning oplyst, at tvende af de førnævnte til Bydistriktet hørende Ejendomme, nemlig Matr. Nr. 36 r og 36 cd, efter Ansøgning have faaet Tilladelse til at vende deres Afløb og føre det til Bydistrik­ tets Kloak i Søndre Fasanvej for hurtigere at kunne ind­ rette Vandklosetter, alt mod at Ejeren forpligtede sig til at deltage i Udgifterne ved Kloakeringen i søndre Landdistrikt. I samme Skrivelse henstiller den tekniske Forvaltning til Vandsynsmændene, at de to Ejendomme, Matr. Nr. 36 r og 36 cd, udgaar af Oplandet for Hovedvandløbet gennem Bymarken, forsaavidt Vandsynsmændenes Kendelse maatte gaa ud paa, at det Bidrag, der paalignes de til Bydistriktet hørende Ejendomme, helt eller delvis skal bæres af Kom­ munen, medens der for de øvrige Ejendomme ved Fasan­ vejen, som hører til Bydistriktet og som saadanne har del

6 taget i Udgifterne til Bydistriktets Kloaker, ved Forhandling med Vandsynsmændene maa træffes nærmere Bestemmelse, om de helt skal udgaa af Landdistriktets Opland og frem­ tidig have Afløb til Bydistriktet. I samme Skrivelse af 22. Febr. 1907 meddeler den tekniske Forvaltning, at der fra Ejeren af den til Land­ distriktet hørende Lod, Matr. Nr. 26 db, Hornemann & Han­ sens Glasfabrik, er fremkommet Andragende om, at 1200 □ Al. af denne Ejendoms Baggrund maa blive inddraget under Oplandet mod at deltage i Udgifterne, medens Ejendommen hidtil har været holdt udenfor af Hensyn til, at den fra gammel Tid har haft Afvanding til Bydistriktets Kloaker, en Afvanding, som dog ikke kan gennemføres tilfredsstil­ lende for Baggrunden. Endelig er det i den almindelige Redegørelse fra Fre­ deriksberg Kommunes tekniske Forvaltning i Skrivelse af 11. Septbr. 1905 til Frederiksberg Vejudvalg fremhævet, at zoologisk Have, der i Øjeblikket gennem Ledningen i Ros­ kildevej har Afløb til Gaasebæksrenden, ikke er medtaget i Oplandet, fordi den hører til Bydistriktet og kan faa Af­ vanding til dette, naar Kloaken i Søndre-Fasanvej forlænges. Da det ved Afgørelsen a f Spørgsmaalet om disse Ejendommes Medtagelse eller Udelukkelse fra Oplandet for Vandsynsmændene i første Linie maa komme an paa, hvorvidt Ejendommene har eller skal have Afløb til Hovedvandløbet gennem Bymarken og Gaasebæks­ renden, medens det i saa Henseende maa være Sagen uvedkommende, om de henhører under Landdistriktet eller Bydistriktet, skønner Vandsynsmændene, at de før­ nævnte 1200 □ Al. ('= 0,09 Td. Ld.) a f Matr. Nr. 26 db bør medtages, og at Ejendommene Matr. Nr. 36 r og 36 cd, a f Areal henholdsvis 1076 og 5584 □ Al., til­ sammen altsaa 0,4 7 Td. Ld., udgaar a f Oplandet. Derimod bør de under Bydistriktet hørende Ejen­ domme Matr. Nr. 36 ø, 36 ak, 36 n, 36 g, 36 bb, 37 ay,

7 37 bm, 37 æ og 37 a x , sotn i Øjeblikket har Afløb til Landdistriktet, forblive under Oplandet, saaledes at Kommunen betaler de disse Ejendomme paalignede B i­ drag som Ækvivalent for de gennem Skatterne opkræ- vede Bidrag til Bydiptriktets Kloaker. For saa vidt der inden Reguleringsarbejdernes Fuldførelse og den endelige Fastsættelse a f Bidragenes Størrelse fra nogen a f disse Ejendomme skulde komme Andragende om at vende deres Afløb til Bydistriktets Kloaker, skal Kom­ munen i Analogi med de almindelige Regler om Op­ landsgrænsernes Bevægelighed være bemyndiget til at lade dem udgaa og Bidraget bortfalde. Matr. Nr. 35 i og 3£ k bør forblive under Oplandet tiltrods for, at de afvandes til Bydistriktet, da Fjeren (Diakonissestiftelsen) som Betingelse for den midler­ tidige Afvanding til Bydistriktets Kloaker har afgivet Deklaration i saa Henseende, og Vandsynsmændene ikke nærer nogen Betænkelighed ved at yde Kommunen B i­ stand til Deklarationens Opfyldelse ved at ansætte de paagældende Ejendomme til Bidrag, som om de afcan- dedes til Landdistriktet. Hvad endelig zoologisk Have angaar, da skønner Vandsynsmændene, at det vilde være rigtigst i formel Henseende, om Arealet var medtaget i Oplandet og B i­ draget paalignet Kommunen; men da Bebyggelsesgraden for zoologisk Have ikke er stor, kan en midlertidig Brug a f de nye Ledninger uden Bidrag tillades, og Forslaget om at holde zoologisk Have udenfor Oplandet altsaa tiltrædes, mod Forpligtelse for Kommunen til inden 2det Anlæg a f de lukkede Ledninger at tilveje­ bringe Betingelserne for Optagelsen a f Afløbet fra zoo­ logisk Have i Bydistriktets Kloaker. Andre Begæringer og Forslag om Ændringer af Op­ landsgrænsen er ikke fremkommet for Frederiksberg Distriktet, men derimod er til Jernbane eksproprieret et Areal af c.

8 9,22 Tdr. Ld. svarende til et reduceret Areal af 4,61 Tdr. Ld., der udgaar som bidragspligtigt, forsaavidt det ikke bebygges eller befæstes med tæt Materiale. Vandsynsmændene skønner .altsaa i Henhold til foranstaaende , at det frederiksbergske Opland bør fo r­ øges med 8,67 Tdr. Ld. til Bebyggelsesgrad f f2 — d,ss Tdr. Ld. re­ duceret Areal og formindskes med 0,47 Tdr. Ld . til Bebyggelsesgrad 1/3 = 0,ia Tdr. Ld. re­ duceret Areal 9 , 2 a Tdr. Ld. til Bebyggelsesgrad 1L = 4,ei Tdr. Ld. re­ duceret Areal, ialt altsaa formindskes med 1,02 Tdr. Ld. Grundareal svarende til 0,44 Tdr. Ld. re­ duceret Areal , saa at det samlede frederiksbergske Opland bliver 375,s3 Tdr. Ld. Grundareal med 178,38 Tdr. Ld. redu­ ceret Areal. For den københavnske Del af Oplandet er fra Gros­ serer C. Fischer og Aktieselskabet Frederiksholms Tegl- og Kalkværker ved administr. Direktør O. S. Køhier indsendt et Andragende af 18. April 1907 om at blive indkaldte til et Vandsynsmøde i Henhold til Vandloven af 28. Maj 1880 §2 7 til Forhandling om Optagelse af et paa et vedlagt Kort angivet Areal af Kongens Enghave under Reguleringen af Gaasebæksrenden, saaledes at Spildevandet opspædt med en passende Mængde Regnvand fra en Kloakpumpestation op- pumpedes til Rensningsanlægget og der behandledes sam­ men med Spildevandet fra det øvrige Opland. Da det imid­ lertid ved Forhandling med Københavns Kommune har vist sig, at en midlertidig betryggende Ordning af Spildevands­ afledningen fra de paagældende Dele af Kongens Enghave billigere kunde opnaas ad anden Vej, er det ovennævnte

9 Andragende tilbagekaldt ved Skrivelse af 22. Maj 1907 fra Andragerne til Københavns Magistrat (fremsendt 27de s. M.) og Sagen dermed bortfalden. løvrigt er der ikke fremkommet noget Andragende om Grænseforandring for det københavnske Opland eller om Forskydning af Grænselinierne mellem dets forskellige Di­ strikter. Med Hensyn til disse Grænselinier maa man ifølge Sagens Natur fastholde det Synspunkt, at de kun er om­ trentlige. De har efter det foreliggende Fordelingsforslag den økonomiske Betydning, at de danner Skel mellem Lod­ der, som skal betale Reguleringsbidrag efter forskellige Takster, men da Bidragene først skal opkræves efter sket Bebyggelse, og det da altid vil være,, praktisk afgjort, til hvilket Af­ vandingsdistrikt den paagældende Ejendom maa henregnes, volder den foreløbige Ubestemthed ingen Ulemper, naar Kommunen faar Myndighed til at regulere Grænselinierne overensstemmende med den stedfindende Bebyggelse, saa- ledes at Afvandingen i hvert enkelt Tilfælde foregaar paa hensigtsmæssigst Maade. Vandsynsmændene skønner, at denne Myndighed til at regulere Distriktsgrænserne kan gives Københavns Kommune, uden at man i nogen Maade krænker Lods­ ejernes Rettigheder, og at man i fornødent Fald kan udstrække den saa vidt, at Arealer Udenfor de nu­ værende Grænser i mindre Omfang kan inddrages under Oplandet, i hvert Fald indtil det Tidspunkt, da 2det Anlæg skal foretages, fordi man ved dette kan tage Hensyn til de alt opstaaede og i Fremtiden sandsynlige Forandringer i Forudsætningerne om den endelige Be­ byggelse. Oplandet for Hovedvandløbet gennem Frederiksberg By­ mark og Gaasebæksrenden vil altsaa efter de under Sagens Gang stedfundne Forhandlinger sammensættes af følgende Di­ strikter med de anførte Grundarealer og reducerede Arealer:

10

T dr. Ld. G rundareal

T dr. Ld. reduc. A real

D istrikt I.

F rederiksb.

375,68 185,46

178,88 114,88

— II. — III. - IV. - V. - VI.

85,68

28,46 91,61 29,11 23,20

K øbenhavn

270,82

87,32 69,øo

tilsamm en 1073,85

465,08

Som Ændringsforslag med Hensyn til Ledningernes Detail­ konstruktion, Beliggenhed og Udførelse er der dels ved Skri­ velser til Vandsynsmændene, dels ved den mundtlige For­ handling for Vandsynsmændene fremkommet en Række Paa­ stande og Henstillinger. Ved Vandsynsmødet den 31.0ktbr. 1906 henledte Fre­ deriksberg Grundejerforening ved Ingeniør Frandsen Vand- synsmændenes Opmærksomhed paa Bestemmelserne i Lov af 28. Maj 1880 om Vands Afledning § 24, hvorefter „Ud­ førelsen af de til et offentligt Vandløbs Regulering fornødne Arbejder skal ske efter Licitation eller, naar derved intet Tilbud opnaas, som efter den tilsynshavende kommunale Bestyrelses Skøn er antageligt, ved Akkord underhaanden". I Henhold til denne Bestemmelse krævedes da, at Kom­ munerne ikke maatte udføre Arbejdet ved egne Folk uden at have prøvet Licitation, for at Lodsejerne ikke skulde miste den med en Bortlicitering sædvanlig følgende Besparelse. Ved Skrivelse af samme Dato, 31. Oktbr. 1906, fra Grundejerforeningen ved Højesteretssagfører Btilow og Ingeniør Frandsen henstilles det endvidere, at alle Besparelser, som er forenelige med Anlæggets forsvarlige Udførelse, iagttages, og særlig henstilles det at anvende Ledninger af armeret Beton for at opnaa den dermed forbundne betydelige Be­ sparelse, for saa vidt ikke denne Konstruktion ved tidligere Anvendelser har vist sig ikke at være fuldt forsvarlig. Københavns Magistrat har ved Skrivelse af 18. Januar 1907 fra Borgmesteren for 4de Afdeling med Hensyn til

Arbejdets Ud­ førelse og Ledningernes Konstruktion.

11 de af Frederiksberg Grundejerforening fremdragne Spørgs- maal meddelt Vandsynsmændene, at den har indhentet en i Genpart vedlagt Skrivelse fra Stadsingeniøren og Direk­ tøren for Vej- og Kloakanlæggene, og at den i Tilslutning til denne Erklærings Udtalelser og under Hensyn til, at Københavns Kommune i sit Tilbud har erklæret sig villig til at overtage det nye Anlægs fremtidige Vedligeholdelse, maa forbeholde sin Afgørelse med Hensyn til, om Arbejdet skal udføres helt eller delvis ved Kommunens egen Foran­ staltning, og med Hensyn til, i hvilken Udstrækning armeret Beton bør anvendes. Den Skrivelsen vedlagte Erklæring er i det hele ugunstig for Anvendelsen af armeret Beton. Vandsynsmændene maa i Princippet give Køben­ havns Magistrat Medhold i, at den Kommune, der over­ tager Anlægget til fremtidig Vedligeholdelse, bør have en stor Indflydelse paa dets Detailkonstruktion og Byg­ ning; men de formener, at denne Indflydelse for Ud­ førelsens Vedkommende er tilstrækkelig sikret derigennem, at Kommunen fører Kontrollen med Bygningen, saa at den ikke a f den Grund kan være berettiget til at fra ­ vige Lovens bestemte Paabud om at prøve Licitation, men kun, hvis derved efter dens eget Skøn ikke opnaas noget antageligt Tilbud, kan have Ret til at bruge A k­ kord under Haanden eller at arbejde med egne Folk. Derimod skal Kommunerne, naar de gør Fordring derpaa, rære berettigede til selv at bestemme, i hvilket Omfang armeret Beton bør anvendes til Bygning a f Ledningerne. Vandsynsmændene erkender, at armeret Beton som Materiale for Kloakledninger maa betragtes som en endnu kun delvis prøvet Konstruktion, hvis Mangler, saaledes som de efter Stadsingeniørens og Vej­ direktørens Skrivelse har manifesteret sig efter de første Forsøg, dog fortrinsvis synes knyttede til bestemte Led i Konstruktipnen, der muligvis kan forbedres, uden at den pekuniære Fordel gaar tabt. Og i denne Henseende

12 kunde et godt Resultat maaske netop naas ved Bort­ licitering a f Arbejdet til en dygtig Entreprenør, der udførte det under Kommunens Kontrol. Vandsynsmændene skal derfor kun henstille til Kom­ munerne at søge en fornuftig Besparelse gennemført ved Brugen a f armeret Beton. 305 af Valby er ved Skrivelse til Vandsynsmændene af 18. Oktbr. 1906 nedlagt Paastand paa, at den aabne Del af Gaasebæksrenden maa bortfalde over hans Ejendom paa Strækningen mellem Frederiksberg Skel og Remisevej sam­ tidig med Anbringelsen af den lukkede Ledning, da den ellers vil forhindre Gennemførelsen af et approberet Vejanlæg. Vandsynsmændene skal i den Anledning udtale, at der intet er til Hinder fo r, at det aabne Løb delvis kan bortfalde efter 1ste Anlæg a f den lukkede Ledning, hvor der paa anden Maade, t. Eks. ved Anbringelseti a f Nedløbsbrønde med tilhørende Stikledninger paa ved­ kommende Grundejers Bekostning, paa tilbørlig Maade sørges for Afledning a f Overfladevandet til den lukkede Ledning. Fra de Strækninger a f det aabne Løb, som ved en delvis Tilfyldning a f dette vil blive afskaaret fra na­ turligt Afløb, vil der fo r Reguleringens Regning blive anbragt Nedløb til den lukkede Ledning. Alle Stikledninger og Dræn, som overskæres ved Lægningen a f den lukkede Ledning, vil blive optagne i denne uden Udgift for vedkommende Lodsejer; for alle Afløb til den aabne Grøft, som i rette T id paavises a f Lodsejerne, vil blive afsat Stik i den lukkede Ledning uden Udgift for vedkommende Lodsejer , som derimod selv maa bekoste en eventuelt fornøden Forlængelse a f Sideledningen. Hvor en større Ombygning, f. Eks. Sænkning a f en Fra Gaardejer L. Bech som Ejer af Matr. Nr. 2 a og

Ofll Bortfalden af det aabne

.

13 Stikledning er nødvendig eller ønskelig, henstilles det til Kommunerne at lette de paagældende Lodsejere Arbejdet saa vidt muligt, dels ved at samle de forskellige interes­ serede Lodsejere til fælles Optræden, dels ved eventuelt at udføre Arbejdet paa lempelige Betalingsvilkaar. Faa passende Steder vil der blive anbragt Nedløb til den lukkede Ledning fra den aabne Grøft, saa at denne straks i videst muligt Omfang kan blive befriet fo r Spildevand. Vandsynsmændene anser det imidlertid fo r ugørligt i en Kendelse at give udtømmende Fegier for Optagelse a f Tilløbsvand til den lukkede Ledning, men opfordrer de tvende Kommuner til hver paa sin Grund at søge saadanne Spørgsmaal afgjorte ved Forhandling med Lodsejerne,, saaledes at der forbeholdes disse Ret til inden Regnskabsmødet at indanke Afgørelsen for Vand­ synsmændene, hvis Sagen fremmes uden Appel, og i modsat Fald eventuelt for Landvæsenskommissionen. Gegner, H. J. Kornerup Koch, Julius Nielsen og M. G. Smith, som Ejere af Matr. Nr. 10 a ibd., og gaaende ud paa en Ændring af Kloakens Beliggenhed langs den nye Jernbane­ linie, saaledes at Parceldybden mellem Jernbanen og den over Kloaken projekterede Vej udvides fra 60 Alen til 140 Alen, hvilket vil medføre, at Kloaken (og Vejen) ikke som projekteret føres ind paa Matr. Nr. 11 a ved det syd­ vestlige Hjørne af Matr. Nr. 11 cp, men i Stedet maa følge Trekronersgade til det nordøstlige Hjørne af Matr. Nr. 164 og der drejes ind paa Matr. Nr. 11a følgende Nordgrænsen af Matr. Nr. 164, indtil den begærede Afstand fra Jernbanen er naaet og derefter parallelt med Jernbanehegnet. Vandsynsmændene har om dette Spørgsmaal konfereret med Stadsingeniøren, der har forelagt en Plan til Afrunding af det skarpe Knæk ved det nordøstlige Hjørne af Matr. Nr. 164, Fra Apotheker Alfred Benzon, som Ejer af Matr. Nr. 11 a Forlægning af Valby, er indsendt Andragende tiltraadt af D’Hrr. Adolph af Ledningen.

14 saaledes at Ledningen i en Bue føres ind over et nu ubebyg­ get Hjørne af denne Lod, paa hvilken altsaa maa lægges en servitutmæssig Forpligtelse til ikke at bygge over Led­ ningen. Dette kan dog ikke betragtes som en Hindring for Ledningens Flytning i Henhold til det stillede Andragende, da en tilsvarende Forpligtelse til ikke at bygge over Led­ ningen ellers maatte lægges paa en Del af Matr. Nr. 11 y, som efter det oprindelige Forslag vilde blive skaaret af Ledningen. Den i Andragendet begærede Afstand mellem Bane­ hegnet og Vejen over Ledningen kan dog kun opnaas Øst for Gamle Køge Landevej. Vest for denne Vej maa Led­ ningen efterhaanden nærme sig noget til Jernbanen, for at den over Ledningen projekterede Vej kan blive indpasset i en allerede approberet Del af Vejnettet. Vandsynsmændene skønner derfor , at det stillede Andragende imødekommes, naar den begærede Flytning a f Ledningen udføres som foreslaaet a f Stadsingeniøren. mann indsendt en Skrivelse af 2. Oktober 190G, der først udtaler som Statsbanernes Forudsætning, at der ved det dem eventuelt paalignede Bidrag kun tages Hensyn til de Dele af deres Arealer, paa hvilke der findes Bebyggelse, og at den Værdiansættelse, som Københavns kommunale Valby Udvalg i sit Fordelingsforslag har forbeholdt sig at foretage for Ejendomme, der er fritagne for Ejendomsskyld, kun vil kunne angaa saadanne bebyggede Arealer. Med Hensyn til Arbejdet ved Gennemløb for Kloakledningerne under Banerne opstilles dernæst følgende Betingelser: 1. Arbejdet paa Banens Grund maa saavel ved Anlægget som ved den senere Vedligeholdelse udføres ved den paagældende Kommunes Foranstaltning og paa sammes Bekostning overensstemmende med Statsbanernes An­ visninger; dog skulle Statsbanerne have Ret til paa Fra de danske Statsbaner er ved Banebestyrer See-

Forholdet til Statsbaneme.

15 Kommunens Bekostning at udføre saa stor en Del af Arbejdet, som de af Hensyn til Banens Sikkerhed eller af andre Grunde anse det for nødvendigt, og forbeholde sig frit Valg med Hensyn til Arbejdsmaaden. 2. Vedligeholdelsesarbejder paa Banens Grund maa kun finde Sted efter forudgaaende Forhandling mellem Kom­ munen og Statsbanerne. 3. Statsbanernes Udgifter ved Tilsynet og ved det Arbejde, som de i Henhold til Punkt 1 maatte udføre, godt­ gøres af Kommunen efter Regning. 4. Brønde maa ikke anbringes paa Banens Grund. 5. Statsbanerne skulle være uden Ansvar for Beskadigelser af Ledningen. 6. Statsbanerne skulle have Ret til paa egen Bekostning at føre Vand til Ledningen. 7. De Forandringer af Ledningens Beliggenhed, som For­ andring af Baneforholdene maatte medføre, bekostes af vedkommende Kommune, og med Hensyn til disse For­ andringers Udførelse og den flyttede Lednings Vedlige­ holdelse gælde de samme Betingelser som ovenfor anført. • Vandsynsmændene skal i Anledning a f denne Skri­ velse udtale , at fo r de Statsbanerne tilhørende bebyggede Arealer , som ligger i Frederiksberg Kommune, vil der ved den i nærværende Kendelse omtalte Fortegnelse over de bidragpligtige Arealer blive angivet det Etageareal — svarende til Halvdelen a f det som bebygget betragtede Grundareal , hvoraf Statsbanernes Bidrag skal beregnes. For de bebyggede Statsbanearealer , som ligger i Køben­ havns Kommune, skal den a f Kommunen foretagne Vurdering forelægges Statsbanerne til Godkendelse ; i Mangel a f Enighed er Statsbanerne berettigede til at forlange Vurderingen foretaget a f de i Henhold til Lov om Ejendomsskyld udnævnte Vurderingsraad. Med Hensyn til de opstillede Betingelser for Ar-

16 bejdets Udførelse skønner Vandsynsmændene, at Punk­ terne 1, 2 og 3 i det hele kan tiltrædes , kun at Stats­ banerne for de ved deres egen Foranstaltning udførte Reguleringsarbejder maa overtage det ellers Kommunen paahvilende Ansvar fo r Kendelsens lovlige Gennemfø­ relse, og at de deraf flydende Anlægsudgifter kun fo r­ skudsvis udredes a f Kommunen sammen med de øvrige Anlægsudgifter, medens eventuelle Vedligeholdelsesudgifter bæres a f Kommunen. Med Hensyn til Punkt 6 bemærkes, at det er en Selvfølge, at Statsbanerne paa egen Bekostning og iøv- rigt paa samme Vilkaar som alle andre Lodsejere, maa lede Vand til de nye Ledninger, men at denne Ret kun er ubetinget for de ubebyggede Arealer, medens den for bebyggede Arealer er bunden til de paalignede Bidrag. Punkt 4 er uantageligt, men Vandsy nsmændene skal udtale, at Brønde kun vil blive anbragt paa Stats­ banernes Grund, forsaavidt det er uomgængelig nødven­ digt, og at Statsbanerne har den sædvanlige Adgang til Erstatning for Skade og Ulemper. Med Hensyn til de i Punkterne 5 og 7 nedlagte Paastande skønner Vandsynsmændene ikke at kunne give Statsbanerne Medhold, da de formentlig vilde stride mod den almindelige Lovgivning i Betragtning af, at Reguleringsarbejdernes Fremme over Baneterrænet er en Ret, som har Hjemmel i Lov om Vands Afledning a f 28. Maj 1880 § 83. Hvem der i et givet Tilfælde skal bære Ansvaret for en eventuel Beskadigelse a f Ledningen og Følgerne deraf, maa afgøres efter Omstændighederne for hvert enkelt Tilfælde. Ethvert Hensyn, som ved Reguleringens Gennemførelse kan tages til Baneforhol­ denes endelige Udformning, vil blive taget ved forud- gaaende Forhandling med Statsbanerne; men ved senere Forandringer maa de sædvanlige Regler om Jernbaners Anlæg i Henhold til Loven a f 5. Marts 1845 være gældende.

11 Ved Skrivelse af 16. September 1906 til Københavns Detaabne Løb Magistrat, af denne fremsendt til Vandsynsmændene med^^Shavevej en bilagt Erklæring fra Stadsingeniøren under 25. s. M., ^Stranden, har Grosserer G. F. Fischer som Ejer af Matr. Nr. 9 a af Kongens Enghave nedlagt Paastand paa, at hele Løbet fra Enghavevej til Kalvebodstrand strax bliver overdækket med en Ledning i fuld Størrelse, fordi det formentlig vil være til stor Skade for de langs det aabné Løb liggende Ejen­ domme, om dette bibeholdtes og der fremtidig skal ledes store Mængder af Spildevand til Løbet, eventuelt maaske endog Afløb fra Vandklosetter. Ved Skrivelse til Vandsynsmændene af 30. Oktober 1ste Ingeniør- 1906 har Chefen for 1ste Ingeniørdirektion, Oberst Nøkkent- direktions ved, nedlagt en Række Paastande som Betingelse for, at det kan anses for tilraadeligt for Krigsministeriet at give anlægget Tilladelse til Anlægget af et biologisk Rensningsanlæg med den i Projektet angivne Beliggenhed paa Matr. Nr. 11 v af Valby, der tilhører Staten (Krigsministeriet). Efter’ Samraad med Hærens Lægekorps formuleres disse Betingelser saaledes: „1. At Anlægget og alle dets enkelte Afsnit indrettes saaledes, at der kan gives betryggende Sikkerhed for, at der ikke sker nogen generende Udbredelse af ilde Lugt fra Anlægget eller dets Tilløb og Afløb, hverken under den daglige Drift eller ved Oprensningen af Anlæggets forskel­ lige Afsnit og Bortfjernelsen af det bundfældte Slam.

Hvis en hertil anvendelig fuldt betryggende Fremgangs- maade paa et senere Tidspunkt, naar Anlægget af Tanken eventuelt skulde være at paabegynde, ligesaalidt kan sikkert forudbestemmes, som det i Øjeblikket synes at være Til­ fældet, maa Krigsbestyrelsen forbeholde sig Delagtighed ,i Afgørelsen af, hvorvidt de forsøgsvis trufne Foranstaltninger er fyldestgørende. 2. At Anlægget konstrueres saaledes, at der, naar der i Bydele, hvis Spildevand tilføres Tanken, opstaar Epidemier af Tyfus, Kolera, Dysenteri eller andre Sygdomme, hvis Smitstof kan indeholdes i Afløbsvandet, — hurtig kan eta- 2

18 bieres en tilstrækkelig betryggende Desinfektion af dette. Krigsbestyrelsen maa i hvert enkelt Tilfælde af epidemisk Optræden af saadanne Sygdomme forbeholde sig Afgørelsen af, naar Desinfektion maa anses fornøden, samt af dens Ud­ strækning og Varighed. Alle hertil nødvendige Udgifter af­ holdes af Kommunen. Det forudsættes som selvfølgeligt, at der under Epide­ mier i Overensstemmelse med de gældende Paabud foretages den nødvendige Desinfektion af Spildevand i de smittede Lokaliteter, saaledes at dette saavidt muligt tilføres Rens- ningsanstalten smittefrit." Hertil føjer Ingeniørdirektionen som sine særlige Betin­ gelser for at kunne tilraade Krigsministeriet mod passende Erstatning at stille det paagældende Areal til Disposition til Rensningsanlægget, at Afløbet fra dette indrettes som en lukket Spildevandsledning, samt forbeholder Krigsministeriets Medbestemmelsesret med Hensyn til det paatænkte Rens­ ningsanlægs, i hygiejnisk Henseende, betryggende Konstruk­ tion, Oprensning m. m. samt tilføjer til Vejledning for Vandsynsmændene, at der ikke er truffen nogen saadan Aftale mellem Krigsministeriet og Københavns Kommune, at det kan anses for sikkert, at det i det fremlagte Projekt til Septic-Tank-Anlægget udpegede Areal vil blive afhændet, mageskiftet eller bortlejet af Staten til dette Øjemed. Vandsynsmændene skal med Hensyn til de i denne Skrivelse fremsatte Paastande først udtale en almindelig Tilslutning til Grundtanken, at et saa stort biologisk Rensningsanlæg ikke kunde lægges i Hænderne paa en i hygiejnisk Henseende ukyndig eller ligegyldig Besty­ relse, og at Kravet om et effektivt sanitært Tilsyn for saa vidt er berettiget. Derimod maa Vandsynsmændene bestemt tage A fstand fra den Fordring, at et saadant sanitært Tilsyn, dels med Rensningsanlæggets Konstruk­ tion og Bygning , dels med dets Drift, skulde lægges i Hænderne paa Krigsministeriet eller Krigsbestyrelsen ,

19 da de bestaaende Love a f 28. Maj 1880 om Vands A f­ ledning og a f 31. Marts 1900 om Foranstaltninger mod Udbredelsen a f smitsomme Sygdomme giver aldeles bestemte Regler i saa Henseende, som paalægger den vedkommende tilsynsførende Kommune at sørge for Re­ guleringsarbejdernes Gennemførelse, og Kommunens Sund­ hedskommission at føre Tilsyn med Foranstaltningerne mod smitsomme Sygdommes Udbredelse. Det vil derfor ikke være muligt for Vandsynsmændene med bindende Virkning for de betræffende kommunale Autoriteter at imødekomme den a f 1ste Ingeniørdirektion fremsatte Paastand. Vandsynsmændene kan derimod give Ingeniørdirek­ tionen Medhold i Ønskeligheden af, at Spildevandet fra Rensningsanlæggel føres til Stranden i lukket Ledning, og skønner, at en saadan Ledning bør optages under Regideringsarbejderne, d a .derved bl. a. Faren for stadig Udbredelse a f ilde Lugt vil formindskes væsentlig. For eventuelt opstaaende Ulemper ved Rensningsanlæggets daglige D rift, ved Oprensning og Bortfjernelse a f det tilbageblevne Slam o. lign. maa Krigsministeriet som Grundejer i Lighed med de private Grundejere henvises til den i Vandløbslovens § 19 hjemlede Erstatningsret for den med Reguleringen følgende Skade. Vandsyns­ mændene har dog den Overbevisning, at saadanne mid­ lertidige Ulemper vil blive indskrænkede til det mindst mulige under Kommunens Bestyrelse a f Rensningsan­ lægget, og da Ordningen i Sammenligning med de nu­ værende Forhold vil betegne et meget stort Fremskridt, er der ingen Grund til at imødekomme Ingeniørdirek­ tionens Paastand paa direkte Indflydelse paa Regule­ ringens Gennemførelse, selv om man kunde gaa ud over den ved Loven hjemlede indirekte Indflydelse gennem Lods­ ejernes Erstatningsret. Hvad endelig angaar Spørgsmaalet om Erhvervelse a f Arealet til Rensningsanlægget, saa forudsætter Vand- 2 *

20 lovens § 19 ganske vist, at der prøves Forlig med Hen­ syn til de ved Reguleringen foranledigede Paastande og Erstatningskrav, men da disse i Mangel a f Forlig skal afgøres ved Kendelse, kan Spørgsmaalet om det paatænkte Rensningsanlægs Beliggenhed paa et bestemt Grundstykke kun sekundært blive afhængig a f en Aftale mellem Københavns Kommune og vedkommende Grund­ stykkes Ejer, selv om denne , som i nærværende Tilfælde, er Staten. I første Linie afhænger Sagen alene a f Vandsynsmændenes — og efter en Appel a f Landvæsens­ kommissionens — Skøn om Nødvendigheden a f et saa- dant Anlæg for Reguleringsarbejdernes Fremme. ■ E r dette Skøn bekræftende, giver Vandløbslovens § 18 Eks-- propriationsret til Reguleringens Fremme , ikke blot til Forandringer i Vandløbets Dybde og Bredde samt Re­ gulering a f Sideskrænter, men ogsaa i selve Retningen a f Vandløbet, saaledes at der paa kortere eller længere Strækning graves et helt nyt Løb. A t det nye Løb i dette Tilfælde kun skal tjene til Optagelse a f en vis Kvotadel a f Vandløbets Vandføring, nemlig Spilde­ vandet eventuelt opspædt med indtil den tredobbelte Regn­ mængde, og at det faar Form som et saa bredt og dybt Bassin , at Vandet bruger 18—24 Timer om at strømme igennem det, kan ikke forandre Retsforholdet. I Henhold til foranstaaende skønner Vandsyns- mændene altsaa, at der under Regideringsarbejderne optages en lukket Spildevandsledning mellem Rensnings­ anlægget og de i den gamle Strandkant projekterede Højvandsporte for det aabne Løb. En saadan lukket Ledning vil efter et Overslag fra Stadsingeniøren koste c. 65 000 Kr., naar den ligesom de øvrige Ledninger bygges i halv Størrelse som en 3 Fods cirkulær Ledning med spids Bund.

Ved Medtagelse af denne Ledning vil man tillige delvis imødekomme Grosserer Fischers Paastand om Overdækning

21 af det aabne Løb mellem Enghavevej og Stranden. Ganske vist maa det aabne Løb bevares som Hjælpe- og Regn­ vandsledning, men det vil kun føre Spildevand, der er op- spædt med mere end den tredobbelte Regnmængde, og det vil kun blive vandførende under stærk Regn. Idet den lukkede Ledning kan tage Spildevandet opspædt med tre­ dobbelt Regnmængde fra Halvdelen af Oplandets endelige Rebyggelse, vil det under de nuværende Forhold og frem­ deles i en længere Række af Aar kun være under meget stærk Regn, at Ledningen løber fuld, saa at den aabne Hjælpeledning træder i Virksomhed med en Vandføring, der i Forhold til den beregnede endelige Maximalvandføring baade er saa stærkt formindsket og saa sjældent optrædende, at det foreløbig vil være unødvendigt at udgrave Løbet i dets fulde Størrelse og at stensætte det. Dette Arbejde er i Overslaget kalkuleret til c. 55 800 Kr., og naar Udgrav­ ningen af det aabne Løb kun udføres saa vidt, som det er nødvendigt for at skaffe Jord til Dækning af den lukkede Ledning med en Dæmning, som tillige kan sikre det lave Terræn mod Oversvømmelse, og naar Stensætningen ind­ skrænkes til Sikring af Løbet udenfor Højvandsportene, kan man paaregne en foreløbig Resparelse af c. 40 000 Kr., saa at Medtagelsen af den lukkede Spildevandsledning i 1ste Anlæg kun vil medføre en Merudgift af c. 25 000 Kr. udover den oprindelige Overslagssum. Hertil vil saa paa et Tidspunkt mellem 1ste og 2det Anlæg og senest sammen med 2det Anlæg komme c. 40 000 Kr. til Udgravning af det aabne Løb til fuld Størrelse og Stensætning. For den paa det københavnske Opland faldende Del af denne Udgift volder det ingen Vanskelighed, om Udgiften falder imellem 1ste og 2det Anlæg, fordi Kommunen fuldtud staar i For­ skud for Bidragene fra Lodsejerne, indtil disse bebygger deres Grund. For det frederiksbergske Opland vil det der­ imod falde lettest at henregne Udgiften til det aabne Løbs Ud­ videlse og Stensætning til 2det Anlæg, saaledes at det enten betales kontant efter Udførelsen af de eventuelt til 2det An-

22 læg opsparede Beløb eller gemmes med paaløbende Renter til Betaling sammen med 2det Anlæg efter ny Ligning af Bidrag paa de til den Tid ubebyggede Grunde. Idet den øjeblikkelige Merudgift til den lukkede Led­ ning mellem Rensningsanlægget og Stranden (Højvandspor­ tene) saaledes bliver forholdsvis ringe, gaar Vandsynsmæn- dene saa meget hellere med til Optagelsen af denne Ledning blandt Reguleringsarbejderne, som man derved paa en na­ turlig Maade faar afgrænset det Beløb, som kan lægges paa Lodsejerne under Hensyn til, om de har eller ikke har Vandklosetafløb fra deres Ejendomme. Ved Skrivelse af 29. Oktober 1906 til Vandsynsmændene Overretssagfører Hvass paa Frederiksberg Arbejderes Byggeforenings Vegne meddelt, at nævnte Forening i Aaret 1899 efter Paabud ved Skrivelse fra Frederiksberg Stads­ ingeniør af 12. Oktober 1898 har maattet nedlægge i Jyl- landsvejs Forlængelse en øjestensformet Kloak med en Be­ kostning af ialt 10 214,23 Kr. for Foreningen. Da dette Anlæg ikke alene er gjort i Foreningens Interesse, men er beregnet paa at kunne optage større Mængder af Kloakvand fra Terrænet omkring „Jyllandsgrøften“ og Nord for Peter Bangs Vej, mener Foreningen, at Udgiften bør komme til Afregning, naar der eventuelt vil blive paalignet Byggefor­ eningen Bidrag til Gaasebæksrenden og de dertil stødende Vandløbs Regulering. Efter Oplysninger fra Frederiksberg tekniske Forvalt­ ning ved Skrivelse af 5. August 1907 er den omtalte øje­ stensformede Kloak, som udgør en Del af Hovedvandløbet gennem Frederiksberg Bymark, opstaaet efter en Regulering af dette Vandløb, som udførtes i Henhold til en Overens­ komst mellem Kommunen og Frederiksberg Arbejderes Byggeforening efter Andragende fra Foreningen, for hvilken det var nødvendigt at foretage Overdækningen for at ud­ nytte Grunden til Bebyggelse. Overdækningen udførtes der­ efter under Kommunens Tilsyn, og Forandringen optoges i Regulativet for Vandløbet.

Bidragene fra

denbestaaendflhar

Bebyggelse.

23 Da det gældende Regulativ for Hovedvandløbet gennem Frederiksberg Bymark (som vedtaget a f Frede­ riksberg Kommunalbestyrelse den 28. Juni 1894 og med de den 26. November 1900 vedtagne Ændringer) udviser, at Vandløbet skal være lukket under Gasværksarbejdernes Grund og Veje, og da Foreningen i sin T id har und­ ladt ved en Vandsynsforretning at sikre sig Ret til Re­ fusion a f den Del a f Udgiften som skyldtes Hensynet til andre Lodsejere, skønner V’andsynsmændene ikke at kunne tage Hensyn til Foreningens Paastand om, at dens tid­ ligere Udlæg nu bør komme den til Gode ved Fastsættelsen a f dens Reguleringsbidrag ved nærværende Forretning. Fra en Række Lodsejere, alle hørende til den bestaa- ende Bebyggelse i Valby, nemlig John Messerschmidt som Ejer af Villaen Antoinettevej Nr. 5, fra I. H. Hansen, W. Falkenberg, Rudolph Damborg, G. Bang og E. H. Ehrhardt som Ejere af Villaer ved Valbygaardsvej, fra Fuldmægtig Th. Askov, dels paa egne Vegne som Ejer af Matr. Nr. 18 h af Valby, dels for Interessenterne i Valbybakkens Vejlag samt fra A. Jensen, Formand for Valby Arbejderes Bygge­ forening, paa dennes Vegne, er der nedlagt Paastande paa, at den bestaaende Bebyggelse fritages for Kloakbidrag, saa- ledes som det ogsaa principaliter foreslaas af det ene Med­ lem af Københavns kommunale Valby Udvalg, Ingeniør A. Foss. Denne sidste anser det principaliter for urigtigt, at Kloakbidragene paalignes den bestaaende Bebyggelse, der ikke kan skønnes at have Nytte eller Interesse af Regule­ ringens Foretagelse, fordi den er tilladt med det Kloaksystem, den faktisk besidder, fordi den snarere har Skade end Gavn af, at Bebyggelsen gaar videre, og fordi Nødvendigheden af en Overdækning af Gaasebæksrenden formentlig ikke bliver større, fordi der eventuelt ledes Klosetafløb til den, end den alt i Forvejen er, saa at heller ikke Udsigten til at faa Vandkloset med Rette kan motivere en Paaligning af Bidrag paa den eksisterende Bebyggelse. Den almindelige

24 hygiejniske Nødvendighed for Reguleringen anser han for nt være af offentlig kommunal Karakter, hvorfor Københavns Kommune bør udrede de Bidrag, der ellers skulde paalignes den bestaaende Bebyggelse, og han henviser til Vandklosetafgiften som rigelig Dækning for Kommunens Udgifter i saa Henseende. For Valby Arbejderes Byggeforening gaar Paastanden ud paa, at den fritages for Reguleringsbidrag, fordi dens Ejendomme ikke kan faa Vandklosetter, selv om Regule­ ringen gennemføres, da dens kostbare Sideledning har for ringe Fald og Foreningen ikke selv kan bekoste en Omlægning. Vandsynsmændene skønner ikke, at den Omstæn­ dighed , at en Lodsejer ikke i Øjeblikket ser sig i Stand til at indrette Vandklosetter i sin Ejendom, kan blive afgørende for Bidragspligten, dels fordi denne er uaf­ hængig a f Spørgsmaalet om Vandklosetters Anbringelse, og dels fordi enhver Lodsejer, der faktisk sender Spilde­ vand til Vandløbet, straks maa blive bidragspligtig, uan­ set om han straks benytter den Mulighed for videre Fordel, som kan opnaas ved den med Reguleringen for­ forbundne Sænkning a f Hovedledningen. De øvrige Paastande fra de private Lodsejere gaa alle ind under den af Fuldmægtig Askov givne Kodificering, idet han nedlægger følgende Paastande: 1. Principalt, at de bebyggede Arealer overhovedet ikke skal deltage i Udgifterne til Gaasebæksrendens Kloake­ ring eller Regulering. 2. Subsidiært, at de Villa-Ejendomme, som er beliggende paa Valbybakken og ejes af Interessenterne i Valby- bakkens Vejlag, fritages for saadant Bidrag. 3. ' Mere subsidiært, at i hvert Fald de Villaejere i nævnte Vejlag, som alt have W. G., fritages for saadant Bi­ drag, og 4. mest subsidiært, at Vejlagets Ejendomme ansættes i en Bidragsklasse, der har en langt lavere antaget Bebyg-

25 gelsesgrad end foreslaaet, nemlig 1/e i Stedet for som foreslaaet 8 /i. Den sidste Paastand kan Vandsynsmændene ikke tage Hensyn til, fordi den udelukkende beror paa en Misforstaaelse a f det for det københavnske Opland fore- slaaede Fordelingsgrundlag. De foreslaaede Procent­ satser a f Ejendomsskyldværdien har intet at gøre med de forskellige Distrikters forventede Bebyggelsesgrad , men alene med deres Beliggenhed og — for den aarlige A fgifts Vedkommende — med det nu gældende Forhold mellem Distriktets bebyggede og ubebyggede Del, medens Forskellen indenfor samme Distrikt mellem Bidragene f r a den tætte Bebyggelse med høje Huse og den aabne Villabebyggelse fremkommer ved Forskellen i Ejendoms­ skyldværdien. Den mere subsidiære Paastand , at de Ejendomme, der har Vandklosetter, i hvert Fald ikke skal betale Bidrag, kan Vandsynsmændene ikke give Medhold, bl. a. fordi den paaberaabte Tilladelse til Indlæggelse a f Vandklosetter er betinget og kan tages tilbage , naar der fremkommer Ulemper ved Afløbene, som ikke straks ophæves, og lige saa lidt kan Vandsynsmændene give den principale og subsidiære Paastand Medhold, fordi de overhovedet ikke kan skønne, at Spørgsmaalet om den bestaaende Bebyggelses Bidragspligt med Rette kan knyttes til en eventuel Indførelse a f Vandklosetter. Efter Vandsynsmændenes Skøn ligger den bestaa­ ende Bebyggelses Nytte og Interesse i den paatænkte Regulering deri, at de ved at deltage i Regideringsud­ gifterne paa billigst mulige Maade frigør sig for det Ansvar, som efter den bestaaende Lovgivning kan være forbundet med at lede Spildevand til en aaben Jord­ ledning , hvad enten dette Ansvar kan ytre sig som E r­ statningspligt overfor de Lodsejere, hvem Oprensningen a f den aabne Ledning paahviler , eller det vil følge a f

26 et Paabud fra Sundhedskommissionen om Fjernelsen a f Spildevandet fra den aabne Ledning , fordi denne ikke egner sig til at føre Spildevand. Fra Københavns Magistrat er fremsendt en Fortegnelse over de Lodsejere, der har faaet Byggetilladelse efter Valby Distriktets Indlemmelse i ' Københavns Kommune, og som derfor har maattet afgive Deklaration om Deltagelse i Re­ guleringsudgifterne. Vandsynsmændene kan ikke skønne, at disse Lods­ ejere, der forud har erkendt deres Forpligtelser, a f den Grund skal betale andet eller mere end den øvrige be- staaende Bebyggelse. mec[ Qamje Mosehus) ved Departementschef A. Asmussen har ved en Skrivelse af 26. Febr. 1906 fremsat Anmod­ ning om en Forandring i Retningen af Udløbet for Gaase- bæksrenden, saa dette følger den vedtagne Skellinie mellem Matr. Nr. 4 af Kongens Enghave (Karens Minde) og Matr. Nr. 14 y af Valby Enge, der tilhører Staten (Krigsministeriet). Vandsynsmændene skønner ikke, at den paastaaede Retningsforandring for Vandløbet , som kun angaar den udenfor Højvandsportene liggende Del , har en saa- dan Betydning for Vandafledningen, at de a f Hensyn dertil ved Kendelse kan paabyde denne Forandring , hvorved Vandløbet fra udelukkende at ligge paa Matr. Nr. 4 henføres til at ligge paa Matr. Nr. 14 y langs Skellet mod Matr. Nr. 4. Paa den anden Side ses det heller ikke, at Forandringen kan medføre en saadan Skade for Vandafledningen , at den i de øvrige Vand­ løbsparticipanters Interesse bør forhindres ved en Ken- Bestyrelsen for Aandssvageanstalten Gamle Bakkehus, Ebberødgaard' med Filialer (Karens Minde og Lillemosegaard

Forandring al Udløbets Retning.

27 delse, i hvert Fald ikke saa længe den bestaaende Kyst­ linie ikke forandres. Under denne Forudsætning skønner Vandsynsmændene derfor, at den stillede Begæring om en Forandring a f Udløbets Retning kan imødekommes. Forsaavidt imidlertid Ejerne a f de til Stranden stødende Ejendomme ved Gaasebæksrendens Udløb, saa- ledes som antydet paa det med Skrivelsen fra Ejeren a f Matr. Nr. 4 (Karens Minde) følgende Kort, ved kun­ stig Inddæmning eller Opfyldning agter at forandre den bestaaende Kystlinie, saa at Udløbsforholdene væsentlig forringes, da maa de efter V'andsynsmændenes Skøn i Henhold til den bestaaende Lovgivning alene bære de til Retablering a f gode Udløbsforhold nødvendige Ud­ gifter , og det maa i paakommende Tilfælde paahvile den tilsynsførende Kommune at varetage de bagved­ liggende Vandløbsparticipanters Interesser, saaledes at en Forandring ikke kan foregaa, uden at Omfanget a f de fornødne Sikringsarbejder fastsattes a f en ved de til den T id gældende Lovbestemmelser hjemlet Kom­ mission, hvis Skøn om den hensigtsmæssigste Retning fo r Forlængelsen a f Ledningen over det inddæmmede eller opfyldte Areal ikke skal være bundet a f den nu givne betingede Tilladelse til udenfor Højvands­ portene at forandre Vandløbets hidtidige retliniede Løb. Ved nærværende Reguleringsforslag er Højden for den lukkede Ledning mellem Rensningsanlægget og Højvandsportene fastsat saaledes, at en eventuel For­ længelse a f Ledningen er mulig. Med disse Forhold for Øje henstilles det til Kø­ benhavns Kommunalbestyrelse i Tide at henlede Land­ brugsministeriets Opmærksomhed paa de særlige Van­ skeligheder, som kan opstaa, hvis de i Kalvebodstrand paabegyndte Opfyldninger fortsættes mod Sydvest udfor Udløbene a f de forskellige offentlige Vandløb ,

28

Rensnings- anlæggets

Vandsynsmændene anser det for saa meget nødven­ (jigere a{ fremhæve Følgerne af en eventuel Forandring af de j øjeblikket bestaaende naturlige Forhold ved Gaasebæks- rendens Udløb, som disse Forhold efter deres Skøn har en væsentlig Betydning for Bedømmelsen af det foreliggende Projekt og de imod det rejste Indvendinger. Vandsynsmændene formener nemlig, at en for en længere Aarrække tilfredsstillende og forsvarlig Ordning kunde opnaas, naar Projektet udførtes som foreslaaet med Udeladelse af Rensningsanlægget, men med Optagelse af en lukket Spildevandsledning fra Enghavevej til Kysten langs det aabne Løb, saa dette kun kom til at tjene som Re­ serveledning under Regnskyl, der gav større Vandføring • end det tredobbelte af Spildevandsmængden, alt dog under Forudsætning af, at Indretningen af Vandklosetter forbydes. Skal Gaasebæksrenden derimod optage Afløb fra Vand­ klosetter, vil Forholdene ved Udløbet paa den flade For­ strand forværres i saa væsentlig en Grad, at Ordningen næppe vil kunne forsvares, med mindre Spildevandet enten underkastes en Rensning i en septic Tank eller føres ud paa dybt Vand. Foranlediget ved 1ste Ingeniørdirektions Protest mod Septic-Tank-Anlægget paa Statens Grund har Københavns Stadsingeniør til Vejledning for Vandsynsmændene med Hen­ syn til Spørgsmaalets økonomiske Betydning udarbejdet et Projekt til Udpumpning af det urensede Spildevand til dybt Vand i Kalvebodstrand. Heraf fremgaar det, at Anlægget af en Pumpestation med Trykledning vil kræve et Beløb af c. 552 000 Kr., hvoraf c. 50 000 Kr. vilde falde paa et eventuelt tilkommende nyt Distrikt af Kongens Enghave og c. 502 000 Kr. paa det oprindelige Opland. Anlægssummen for dette vilde derefter uden Renter blive c. 1 970 000 Kr. for Anlægget i fuld Størrelse, medens den tilsvarende Sum for det forelagte Projekt kun er c. 1 698 000 Kr. Udpump­ ningen vilde altsaa forøge den paa Lodsejerne faldende Ud­ gift med c. 272 000 Kr. Men hertil kommer, at Driften

Nødvendighed.