292647905

19 da de bestaaende Love a f 28. Maj 1880 om Vands A f­ ledning og a f 31. Marts 1900 om Foranstaltninger mod Udbredelsen a f smitsomme Sygdomme giver aldeles bestemte Regler i saa Henseende, som paalægger den vedkommende tilsynsførende Kommune at sørge for Re­ guleringsarbejdernes Gennemførelse, og Kommunens Sund­ hedskommission at føre Tilsyn med Foranstaltningerne mod smitsomme Sygdommes Udbredelse. Det vil derfor ikke være muligt for Vandsynsmændene med bindende Virkning for de betræffende kommunale Autoriteter at imødekomme den a f 1ste Ingeniørdirektion fremsatte Paastand. Vandsynsmændene kan derimod give Ingeniørdirek­ tionen Medhold i Ønskeligheden af, at Spildevandet fra Rensningsanlæggel føres til Stranden i lukket Ledning, og skønner, at en saadan Ledning bør optages under Regideringsarbejderne, d a .derved bl. a. Faren for stadig Udbredelse a f ilde Lugt vil formindskes væsentlig. For eventuelt opstaaende Ulemper ved Rensningsanlæggets daglige D rift, ved Oprensning og Bortfjernelse a f det tilbageblevne Slam o. lign. maa Krigsministeriet som Grundejer i Lighed med de private Grundejere henvises til den i Vandløbslovens § 19 hjemlede Erstatningsret for den med Reguleringen følgende Skade. Vandsyns­ mændene har dog den Overbevisning, at saadanne mid­ lertidige Ulemper vil blive indskrænkede til det mindst mulige under Kommunens Bestyrelse a f Rensningsan­ lægget, og da Ordningen i Sammenligning med de nu­ værende Forhold vil betegne et meget stort Fremskridt, er der ingen Grund til at imødekomme Ingeniørdirek­ tionens Paastand paa direkte Indflydelse paa Regule­ ringens Gennemførelse, selv om man kunde gaa ud over den ved Loven hjemlede indirekte Indflydelse gennem Lods­ ejernes Erstatningsret. Hvad endelig angaar Spørgsmaalet om Erhvervelse a f Arealet til Rensningsanlægget, saa forudsætter Vand- 2 *