SundhedtilstandenKøbenhavn_1909-10
AARSBERETNING
ANQAAENDE
SUNDHEDSTILSTANDEN I KØBENHAVN
FOR
1909
AF
E. M. H O F F Stadslæge.
K Ø B E N H A V N P. M. K E L L E R S b o g t r y k k e r i 1910
I N D H O L D . A. Meteorologiske Forhold i 1909................................................................................................... 1 Sundhedstilstand 1909 .................................................................................................................. 1 a) Epidemiske og andre Sygdomme i 1909: Cholera asiatica................................................. 3 Dysenteria epidemica................................................................................................... 4 Variolæ................................ 4 Febris typhoidea.......................................................................................................... 4 Meningitis cerebrospinal. epidem...................................................... 7 Diphtheria (& Group)................................................................................................. 9 Scarlatina...................................................... 42 Morbilli............................................................................................................................ 14 Tussis convulsiva........................................................................................................ 17 Angina parotidea........................................................................................................... 20 Erysipelas...................................'................................................................................... 21 Febris puerperalis........................................................................................................ 22 Trismus & Tetanus neonatorum............................................................................. 22 Pemphigus neonatorum....................................................................... 22 Febris intermittens...................................................................................................... 22 Febris rheumatica........................................................................................................ 23 Pneumonia crouposa................................................................................................... 24 Pneumonia catarrhalis................................................................................................. 25 Tracheobronchitis........................................................................................................ 26 Influenza......................................................................................................................... 27 Tuberculosis pulmonum............................................................................................. 28 Angina tonsillaris......................................................................................................... 93 Cholerine.............................................................................................................i ......... 93 Morb. venerei (Gonorrhoea, Ulc. ven., Sypbilis).............................................. 94 Scabies............................................................................................................................. 96 Delirium tremens............................................................................... 96 Cancer ............................................................................................................................. p Garnisonen ......................................................................................................................................... 99 b) Befolkningsforhold: Folketal, Tilvækst, Beboelsestæthed..................................................................... 40 Ægteskaber.................................................................................................................... 42 Fødsler (Fødsler udenfor Ægteskab)....................... 42 Dødsfald (Børnedødelighed, Dødsaarsager, legale Ligsyn) ....................... 45 Dødfødte........................................................................................................................... 91 B. Karantænevæsen............................................................................................................ 93 Vaccination..................................................................................................................... 94 Sundhedskommissionens Lægepersonale................................................................ 95 Sundhedsvedtægtstillæg (Beværtningslokaler, Mælkehandel, Kødkontrol) 55 Forslag til en ny Sundhedsvedtægt (Trikinkontrol, Boligbestemmelser) 57 Tilsyn med Plejebørn ............................................................................................... 9o Sundhedskommissionens Laboratorium ............................................................... 67 Kontrol med Drikkevandet ....................................................................................... / 2 Tilsyn med Mælkéudsalg ....................................................................................... 74 Tilsyn med Kødvarer....................................... 79 Sundhedskommissionens Desinfektionsstation ................................................... /7 C. Tabeller: 1. Dødelighed (Dødsaarsager, Aldersklasser); 2. Dødelighed (Dødsaarsager efter Sygekvarter og Aarstid); 3. Dødelighed (efter Alder ogAarstid); 4. Døds fald (efter Alder og Sygekvarter), Ægteskaber, Fødsler, Dødfødte; 5. Epide miske Sygdomme; 6 . Kvarterernes Areal og Folketal, relative Dødelighed og Dødelighed af epidemiske Sygdomme, Befolkningens Aldersklassefordeling ved sidste ^Folketælling, Beboelsestæthed, Kvartergrænser. Offentlig Sundhedspleje: Virksomheden under Sundhedskommissionen:
Sundhedsvæsenets Lægepersonale. Stadslæge. . . . . . , , ........ ..... ... .... JB. M. Hof, Wieesfaåslæg© ................................. AL Eirik, Kredslæger: *) 1. Kreds (Kvarter' I, IL DI og delvisVII) JL Eirik, 2. Kreds (Kvarter IV, V cg delvis VHi:.,. K. Canøe, 3. Kreds (Kvarter Vffi )•________ ___ ___ Bmsd HkSkery, Ur. mtå. 4 . Kreds (Kvarter IX og XI|. . . . . . - Utal J Tertzr Ur. mød. 5- Kreds (Kvarter XII t. . . _______ _____ H. JL XVefee«, Dr. jmøL, Brwf. 6 . Kreds Kvarter X . , . . . . , . . . . . . . . . . __ F. Vogdius, Ur. med. 7. Kreds (Kvarter' XIV)____ ____________ C. JL Mime. Ur. meå. 8 . Kreds (Kvarter XIII)__________________ A. Grmmstntp. i. Kreds (Kvarter' VI og XV'.,......,..... L. Mddmr, Dr. mei. 1. Dyrlæge ...................................... Si, Friis. 2. Dyrlæge . . . . , . , . . . . . , . . . . . . . . . . . _____ .. Gr. Gautier. MeiåicinalslaiSstisk Kontor. . . . . . . . . . . . . . . . . . S#rai Æwsefi. Tnberfeulosestaiistifceri . , . . . . . . . . . . . . . . . . . .„..., J. P. Ck r o « .
*) Ångaaende Kvartergræøserae se Oversigtskortet og Tab. VI, Fodnoten, Gotersgade danner i Voldkvarteret Grænsen indlem 1. og 2. Kreds.
A. O m de meteorologiske Forkold i 1109 giver m«t»mtogiske Tli t i imi lalgade' Opljsmiiiigier:: M'etecirolnagiske Data ved KaÉ trion tJiefieffliræfc®rik tasfifalf' i HMf. m»m , H*; "mPs Mftrt« •< i i mj33b mc* &auE fem m S > 'å S-,Æ£lim.Q m S-*fl. ■s-ij 4S s*® 14, IB®, 3B* 12.- ML® S* % ‘O*.: s®' 13 m 21 | i« m las1 » * Skue. . . . . . . --- ......... 11 S 15 5 9 an 35 m » 39 5 9 s * w ;øa# w m * at 3. 1 19 * m 1 1 w «' ,s; w Tariæii'. ,......... .......... . w w » * 1 1 6' 3 1 1 m i m 14 * w Sin™ ----- . . . .. .. . ---- W S®' » » » 75. 3E m 395 1 1 t 19091 fmmm blonr tenund% mulå med Vinde 'fa. Test og Sydvest ag »otmøI Nedbør,. Fdbrwxr tltev told n ed l- inde ft» Vest og Nord og 1311® M!e4fti.8E, Jftais Hter kolå med Vinde fra Øst og Sydøst og normal Nedbør. Aprå blev koid TBBiwrl vestlige til nordlige- Vind© og rigelig; Nøflbør. Maj olev kold mei.; v-asiflig© Vind© og temmÆg, H « Nedbør. juni blev temmelig; kold meé vestlige' Vinde og rigelig, Nedbør,, Juii Hev kold m oi vestlige Vinde og 'Ml«' Nedbør. ÅMgml blev temmelig kold med vestlige Yind© og HHe Medhæt September fik omtrent ncrmai! Varme med dest vestlige Vinde og ~emmeLig lille Nelbør, O.zic^er b le v naiminieflg mfl'å med sydvestlige Vinde og temmelig lille Nedbør, men meget diset Luft.. Nmem&er blev koM m o l vestlige' ril n «ifege Vinde ©g, a n n l Neåfc-ør.^ Deæmåer blev iwlBå meå ;sydvesfli;g.e Vinde og" star Møåh«r. Aorei ide med vestlige Vinde omtrent nømaal T im e og; Nedbør.. MEdeeCvfø .-i i! nou vec Uroet: oc 46P He. ,.................................. .. k'flllLgi s«. æ S®* »i. 99 m fil 39 fil 88 99 m 99 85 754, n a j IS*. 1Så,TWtqs teib. 73®.r 'Sedlste, mm..,..... .............. -. ;m* 15% a j « . '2fl,s «* 39« OS’-., 4B* st* Wiig, 51”,B Dage' med. le ln r . . . . ------ -------- 15' 8 is; M: IS l i
Sundhedstilstanden var i IStlfl aalmbdriig god: uagtet flere Børnesyg domme kwde e» vis Udferedeke. var åen samlede epidemiske Sygelighed (for sma vidt dem kan f e f c m iM efter .Anmeldelsenie) åog i det kele lav.
2
Beregnet Folke mængde ved Aarets Midte
Anmeldte Tilfælde af epidemiske Sygdomme
Paa 1000 Indbyggere faldt af epidemiske Sygdomme
Alle anmeldte Sygdomstilfælde
1882 1883 1884: 1885 1886 1887 1888 1889 1890 1891 1892 1893 1894 1895 1896 1897 1898 1899 1900 1901 1902 1903 1904 1905 1906 1907 1908 1909
255000 263000 274000 284000 289000 295000 303500 308600 314600 319000 323000 327000 331300 335700 340500 345000 349000 354000 358000 381000 411000 417000 423000 425000 432000 439000 445000 450000
46195 39221 47285 36775 44359 50603 41354 58376 54142 67708 53371 58191 54860 50981 41074 41573 38968 52930 43228 50736 40961 44388 42331 49228 39203 46418 51175 42388
55029 49290 57878 47499 54971 59889 49807 66336 61894 75005 60626 65893 61918 57764 48163 49239 47340 61092 51463 60215 50050 53457 50950 57527 47959 56930 64127 55335
181 142 173 129 153 171 136 189 172 212 165 178 165 152 121 121 112 150 121 133 100 106 100 116
91
106 115
94
Der anmeldtes i Løbet af 1909 ialt B5335 Sygdomstilfælde (mod 64127 i 1909), deraf 42388 Tilfælde af epidemiske Sygdomme (mod 51175 i 1908). Mortalitets- kvotienten for epidemiske Sygdomme bliver herefter i 1909 — naar Middelfolketallet ansættes til 450000 — 94 p. M., d. v. s. lavere end i noget foregaaende Aar, 1906 alene undtaget.
Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Novb. Dcb 208 176 193 155 151 M3 130 130 144 144 174 267 ( 8 o 229 224 i35 120 "3 92 121 121 121 145 140 iSS 175 150 129 109 99 81 103 IOI >08 117 130 161 271 161 134 117 102 64 57 86 IOI 134 150 370 239 141 110 102 92 77 130 116 93 115 103 175 190 168 139 126 107 66 61 74 73 98 122
1886-1895 1896—1901 1902-1906
1907 1908 1909
Af ovenstaaende Oversigt over det Antal Tilfælde af epidemiske Sygdomme, der gennemsnitlig anmeldtes pr. Dag i hver af Aarets Maaneder, fremgaar, at Ned gangen i den epidemiske Sygelighed har gjort sig gældende i saagodtsom alle Aarets Maaneder. Den efterfølgende Opgørelse, i hvilken Influenza (for hvilken Bopæl ikke opgives) ikke er medregnet, viser for næsten alle Byens Kvarterer en mer eller mindre udtalt Nedgang i Antallet af Sygemeldinger. Lades Influenzaen ude af Be tragtning bliver den epidemiske Sygelighedskvotient for 1909 lavere end tidligere Aars i indeværende Aarhundrede; det samme gælder Dødelighedskvotienten for epidemiske Sygdomme.
3
Døde af alle Dødsaarsager tilsammen p. M.
Døde af epidemiske Sygdomme (Tab. 2 Nr. 1—15) paa 1000 Indbyggere
Anmeldte Tilfælde af epidemiske Sygdomme paa 1000 Indbyggere
1908 1909
1907
1906
1905
1907 1908 1909 1900-04
1905 1906
1908 1909 1900 04
1906 1907
1905
1900-D4
I. Gamle Bys ældre Del II. Gamle Bys yngre Del III. Gammelholm........... IV. St. Annæ 0. Kvarter V. St. Annæ V. Kvarter IOI VI. Kristiansbavn........... 65 84 94
3-8
72 89 97 IOI 85 2.9
2.3 2.0 3.6 2.7 14.9 14.3 13.2 13.5 15.7 14.3
78 75 69 s3 3-7 3 -1 3-° 2.1 3 -2 1-7 17.2 I 8.0
16.s 15.6 16.6 13.8
79
I.s
1.2 2.4 3-3 1.2 11.8 1-7 1.9 2.4 2.3 16.3 17.9 I 8.0
89 89 68 72 79 62 1.9
13.o 9.2 13.5 14.5 11.0
90 76 79 88 96 2.6 2.5 81 81 S 8 97 3-9 4.1 ” 3 112 114 93 4-5 95
18.6 19.3 17.4
3-S 2.9 4.4 4.0 16.2 15.9 17.6 17.7 17.8 16.8 4.0 4.9 3.6 5-4 3-8 16.7 15.1 15.7 15.5 17.5 15.2
110 120
15.9 I 6.0 17.2 15.1
Indre B y ....................... VII. Voldkvarteret . . . . VIII. Østerbro................. IX. Blegdam................. X. Nørrebro................. XI. Blaagaard.............. XII. Vesterbro.............. Ydre B y .......................... XIII. V a lbv .................... XIV. Brønshøj................. XV. Sundby .................. Forstæder....................... Hele Byen....................... (Udenbys fraregnede)
96 87 88 90 85 3-6 3-5 3-3 2.6 4.0 2.9 I 6.1
I 6.0
97
Sq 87
84 82 79 80 1.9 2.1 2.0 2.0 2.4 1.9 U.o 10.3 85 84 92 59 4.2 4.2 3-s 4.2 4-7 3-9 15.1 I 6.0 Q 2 92 104 84 3-7 2.8 3 -1 2.6 3-S 2.3 12.4 12 .i
U.o 12.7 11.1
10.6
9.9
11.1
11.2 11.2
111
115
14.9 15.1 14.8 14.6
93 8 ;
88
77 80 70 69 74 66 5-7 5-8 4.s 4.6 6.1 4.6 22.7 23.1 18.7 19.6 19.6 17.4 7 6 73 7i 74 81 4.9 4.4 4-9 3-4 5.1 4.2 17.7 16.8 17.2 16.6 19.0 16.9 98 93 95 93 94 9i 4.9 4.6 4.3 3 -2 4-7 3-3 15.5 15.o 14.9 13.8 15.5 13.4 90 85 83 88 83 4.2 4.0 3-7 3-3 4-4 3-3 15.s 15.3 14.4 14.3 15.2 13.6
93
89 103 114 122 127 111 3-8 5-° 3 -1 3 -1 3-6 3-° 13.8 I 8.0
12.0 12.5
11.9 11.5
5-2 3-7 6.9 3-9 17.9 15.o 15.3 13.0 18.6 13.1 4.4 2.9 4.9 3 -2 14.9 14.6 13.2 11.8 14.0 12.7
74 72 74 8 : 94 74 5-5 94 81 97 80 4.2 107 100
4.6 4-9
12.0 14.8 12.8
95 94 93 89 102 85 4.6 4.9 4.4 3-1 5 -2 3-3 15.8 15.3 13.5
86 85 91 83 4.1 4.o 3.8 3.8 4.5 3.3 16.3 16.3 15.4 15.2 16.4 14.5 — — — — — — — — — — c 15.9 ) (15.9) (14.7) (14.5) (16.7) (16.9)
95 93
*) Influenza ikke medregnet.
Den summariske Dødeligkedskvotient var i 1909 14.5 p. M. (med Fradrag af Personer, der ikke liørte hjemme i Byen, 13.9 p. M.), altsaa betydelig lavere end noget tidligere Aar. — Aaret 1902, der hidtil havde den laveste Ivvotient, ka'vde en Dødelighed af 15 (14.98) p. M.
a) Epidemiske og andre Sygdomme 1909. For Kolera (Cholera asiatica) forskaanedes Hovedstaden i 1909 trods den livlige Skibsforbindelse med Russiske Havnestæder, hvor Sygdommen herskede epi demisk. — I Juli Maaned døde en Fyrbøder paa et fra St. Petersborg kommende Dampskib paa Vejen hertil af Kolera. Liget var ved Ankomsten hertil sænket i Søen. Lukafet desinficeredes, før Skibet sejlede videre. I August Maaned forefaldt atter et Koleradødsfald blandt Fyrbøderne paa et Dampskib, der kom fra St. Peters borg. Liget blev efter Indstilling af Karantænelægen og med Justitsministeriets Tilladelse°brændt i Krematoriet paa Bispebjerg og Skibet desinficeret, — Endelig blev ligeledes i August, en af akut Diarrhoe lidende Varetægtsarrestant, der 5 Dage forinden var afrejst fra St. Petersborg, indlagt paa Øresundshospitalet til Observation for Kolera, men viste sig ved nærmere Undersøgelse ikke at lide af denne Sygdom.
4
En lille Epidemi af Blodgang (Dysenteria ep.) optraadte i September Maaned i St. Annæ Vester Kvarter. Epidemien omfattede ialt 4 til samme Hus stand hørende Personer; en Kvinde paa 24 Aar, et Pigebarn paa 2 Maaneder, en 7-aarig Pige og en 54-aarig Mand, af hvilke den førstnævnte maa antages at have paadraget sig Sygdommen i Rusland, hvorfra hun kort forinden var ankommen, og at have smittet sit spæde Barn, fra hvilket Infektionen overførtes til en 7-aarig Plejesøster, der atter paaførte sin Plejefader Sygdommen. Patienterne, der straks evakueredes til Øresundshospitalet, helbrededes alle. A f Kopper (Variolæ) forefaldt ikke noget Tilfælde. En Del Patienter, der til forskellige Tider i Aarets Løb indlagdes paa Øresundshospital e.t til Observation for Kopper, viste sig alle at lide af Skoldkopper, en enkelt af Vaccineeksanthem.
A f tyfoid Feber (Febris typlioi- dea) anmeldtes i 1909 et mindre Antal Tilfælde end i noget tidligere Aar. Særlig Aarets første Halvdel var saa godt som ganske fri for Tyfoidfebertilfælde.
Anmeldte Tilfælde af Febris typhoidea 1882— 1909 i pro Mille af Befolkningen.
1882 1883 1884 1885 1886
1887 1888 1889 1890 1891
1892 1893 1894 1895 1896 1908
1897
1902 1903 1904 1905 1906
1.60 1.72 2.94 1.01 0.88
1.91 1.69 2.20 1.74 1.94
0.81 0.78 1.09 1.86 0.70 0 . 71 ,
0.59 0.59 0.43 0.20 0,34
0.57
1898 O .82 1899 X .16 1900 O 96 1901 I .56
1907
0 . 22 ,
1909
0.17
Ialt anmeldtes i 1909 77 Tilfælde, o: 0.17 pro Mille af Befolkningen mod
0.71 i 1908.
Døde af Fb. typh.
Anmeldte
Eebr. typhoid.
Aarlig paa 1000 Indbg.
p. M. af Befolkn. aarlig
paa 100 anmeldte
Tilfælde i Femaaret
Ialt i Femaaret
1882—1886 1887— 1891 1892—1896 1897—1901 1902—1906
2592 2498 1740 1834
210 165 149 224
8 . 5 7.4 8.7
1.90 1.63 1.05 1.03 0.44 0.22 0.71 0.17
0.16 O.u 0.09 0.12 0.04 0.02 0.07 0.03
11.9
931
85
9.1
1907 1908 1909
96
8
8.3 9.8
315
3 1 12
77
15.6
5 Efter at der i hele Aarets første Halvdel kun var anmeldt ialt 11 Tilfælde, hvoraf de 7 i Juni Maaned, indløb der i Maanederne August—Oktober ialt 58 Anmeldelser.
Anmeldte Tilfælde af Febr. typk. 1 8 8 2 -1 8 8 6 1 8 9 2 -1 8 9 6 1902—1906 1 8 8 7 -1 8 9 1 ■59 1897—1901 55 68 85 182
Jul. Aug. Sep.
Okt. Nov. Dec.
Ialt
Maj Jun.
Jan. Feb. Mar. Apr.
34 i
349
'45
3 1 ° 2S5
219 162 2592
112 120 130
130 124
2 3 1 286
125
157 375 335 3 r4
197
X44 2498 122 1740
.'04 124
307 155
218 266 141
158
64 42
48 42 41
63 56 80
135
137
1834
288 418 258 225
76 102
33 39 43 47
39 93 1
120
148 160
91
5 i
35
»9 34
58
40
16
16
22
52
24
384
gennomsnitlig
17
aarlig.
2
1907 ,1908 1909
8 8 3
7
3 5
i
*7
5 4
5
16
96
6
6 6
14
IO
315 77
8
4 -
2Q
18 108 112
I 1
4
*
-
7
22
1
2
2
25
Om nogen egentlig epidemisk Opblussen var der ikke Tale, Tilfældene
vare nogenlunde jævnt fordelte gennem Efteraarsmaanederne.
1Brønshøj (6 Aar) j
St. Annæ 0. Kv. j
Anmeldte Tilfælde af Febris typhoidea 1882—1886 1887—1891 1892—1896 1 8 9 7 -1 9 0 1 1902—1906 Gennem snitlig aarlig (25 A ar)
T2 U
Valby (6 Aar)
aS cSbioe 6
1Sundby (5 Aar) | Forstæder 104 2592
Ydre By
Indre By
Hele Staden
CD
Havn og Red
Vesterbro
Blegdam
Nørrebro
St. Annæ V. Kv.* Kristianskavn
Voldkvarter IØsterbro
GI. By yngre Del Gammelholm
GI. By ældre Del
204 149 58 140 353 i73 1077 31.3 117 161 241 331 248 1411 — — — — 873 234 118 >39 167 32° 544 1522 — — — — 117 316 27 43 124 71 698 154 227 1 38 162 I l b 265 1062 6 5 — 38 77 14 27 61 38 255 62 84 67 55 95 i73 506 29 35 78 21 35 9 21 40 24 150 .88 26 25 29 40 61 2 x 9 6 7 15 28 12 — 109 186 55 135 248 140 56 >43 62 70 20 Q i75 103 2498 47 1740 >5 1834 721 186 106 121 90 184 29.5 972 — — — — 11 142 28 93 1
6 r
8 8 96 39 to 3 1 5
1
7
7 8 11 12 16 7
1907 1908 1909
2
1
5
5 4
2
-
xQ 51
11 59 32 5i 23 42 215 1 7 3 1
4 4 3 2 14 24
- 20 x 2
1 T3
77
5 47 5
8
-
1
3 3
1
7
19
*) For Femaaret 1882—1886 er liele Garnisonen medregnet under St. Annæ Yestr. Kv.
Det største Antal Tilfælde anmeldtes fra Østerbro; i det tilgrænsende Blegdamskvarter forefaldt 12 Tilfælde, i Sundbyerne 13; de øvrige Tilfælde forefaldt spredte i Byens andre 6 Kvarterer med Undtagelse af den gamle Bys yngre Del, Grammelholm og Voldkvarteret, som gik fuldstændig fri. A f de anmeldte vare 20 Mænd, 30 Kvinder og 27 Børn under 15 Aar. 4 af Tilfældene anmeldtes som Paratyfus.
6
1—5 5—15 15--25
Døde af Febris
25--45
Over 65
45—-65
0— 1
Ialt
Aar Aar Aar
Aar
Aar
Aar
Aar
typhoidea
M
M
M
M K
K
K
K
1882—1886 1887— 1891 1892—1896 1897— 1901 1902—1906 Gennemsnitlig aarlig (25 Aar)
3
27 20 22 26 7
41 29 25 38 8
13 9 10 18 7
15 27 16 35 12
38 38 34 43 27
16 10 10 19 6
7 2
31 22 24 35 11
7 5 2 5 1
22 13
220 175 149 225 85
6 6 3
3
4
4 7 5
34
2
2
0
6
2
1
1
1907 1908 1909
1
2 1 3
2 9 1
1 5
2
8 31 12
2
2 2
10 1
2
—
4
1
Febr. typboidea opførtes i 1909 som Dødsaarsag i 12 Tilfælde, altsaa med en Mortalitet af ben ved 3 p. M. Letalitetskvotienten var, som det ses, forboldsvis bøj, omtrent 15.6 Procent (for Mænd c. 15 °/0, for Kvinder c. 23% ! f ° r Børn c. 7 °/0). A f 77 anmeldte indlagdes 58 eller c. 75 % paa Hospital. A f vedføjede Oversigt over den tyfoide Febers Forekomst i nærliggende Hovedstæder og større Byer fremgaar, at Sygdommen overalt bar baft forboldsvis ringe Udbredelse i Beretningsaaret.
1881 —1885
1886 —1890
Febris typhoidea Døde paa 100000 Indb.
1891 —1895
1901 —1905 1906 1907 1908 1909
1896 —1900
Stockholm ......................... Kristiania........................... København ...................... Hamburg........................... London ............................... B erlin ................................. Amsterdam ....................... Rotterdam ........................
24 15
5
3
12
2
2 2 2
1 2
1 2
7
13 4
8
6 9
12
17
9 5
4
7 3
12
8
18
4 4 3 4 3 4 4 4 4 4 9 6 4 20 3
— —
23 15 14 15
23 14
5
8
37 21
17
9
4
21 16
12 22
11 10 21
9
19 7
i l
11
10
Om Tyfnsdiagnosestationens Virksombed i 1909 bar Dr. med. Th. Madsen
afgivet efterfølgende Beretning:
I Løbet af Aaret 1909 modtoges ialt 269 Blodprøver til Undersøgelse. Uisse stammede fra 248 Personer, idet 21 Prøver repræsenterede Gentagelser af tid ligere Undersøgelser, enten for yderligere at sikre Sero-Uiagnosen eller for at følge Svingningerne i Agglutinationsgraden. Ved at udsende Spørgeskemaer til Hospitalerne og de behandlende Læger bar Uiagnosestationen søgt at skaffe sig Oplysning om den kliniske Diagnose for alle de undersøgte Sygdomstilfælde. Samtlige Blodprøvers Agglutinationsevne er undersøgt saavel overfor Bac. typhosus som overfor Bac. paratyphosus B. Endvidere er regelmæssigt forsøgt Dyrk ning af Baciller fra Koaglet. Om Prøvernes Resultat giver omstaaende Tabel nærmere Oplysning. A f Tabellen fremgaar, at der i et Tilfælde, bvor det ikke drejede sig om Tyfoidfeber, kom positiv Reaktion. Diagnosen var klinisk usikker.
Tyfoidfeber
Ikke Tyfoidfeber
Antal Prøver
Reaktion
Reaktion
13 Ingen Reakt.
13 Ingen Reakt.
1 /250 11 125 V 50 V 25
V 250 V125 V 50 V 25
Januar ................ Februar ............... Marts................... April................... Maj.................... Juni.................... Juli.................... August................ September.......... Oktober.............. November.......... December..........
17
3
14 14 14 11 17
-
.
.
- . - -
i7 - • I
1
1 -
2
.
.
-
-
I I 2 I I I
1
! 5 12
-
X
-
-
-
-
-
- - -
- - -
- - - -
- - -
-
20 26 22 24 41 33 20
1
2
- - - - -
- - -
X
2
23 21
1 - 5 -
. -
2 I I
2
19
I
2 ( 1 )
1 11
1 21
7 ( 3 )
8
-
-
• -
3
1
1
3 -
-
27
-
-
-
-
-
-
-
-
2
j 8
1
1
1
22
20
•
-
-
-
-
-
-
-
I
14
269 1 219 Tallene i Parentes angiver, hvor mange af Tilfældene der gav Reaktion med Bac. paratyphosus B. 5 7 2 28 21 -
I alle de andre 28 Tilfælde, hvor Reaktionen faldt positivt ud, var den kliniske Diagnose Tyfoidfeber. Af disse 28 fandtes der i 4 kun Reaktion overfor Bac. paratyphosus B alene. 1 viste Agglutinationsevne overfor baade Bac. para typhosus B og Bac. typhosus, 23 Prøver indeholdt kun Tyfusagglutinin. Medens positiv Reaktion saaledes med stor Sikkerhed angiver Tilstede værelsen af en Tyfus- eller Paratyfus infektion, har det i det forløbne Aar vist sig, at man af Reaktionens Udebliven ikke kan drage den modsatte Slutning. Ved ikke mindre end 21 Prøver fra 18 Tilfælde af klinisk utvivlsom Tyfoidfeber udeblev Re aktionen. Hos 3 af disse kom Reaktionen senere hen i Sygdommen, 1 Tilfælde havde tidligere været positivt. I 6 Tilfælde uden Widals Reaktion, lykkedes det at dyrke Tyfusbaciller fra Blodet. 3 Sera undersøgtes 2 Gange; de øvrige kun 1 Gang. I 18 Tilfælde uden Widals Reaktion er der som klinisk Diagnose angivet Febris continua; muligvis findes der herunder en Del Tilfælde af let Tyfoidfeber, hvor denne Diagnose paa Grund af den manglende Reaktion ikke er stillet af Lægen. A f de øvrige Blodprøver, hvor der ikke fandtes Widals Reaktion, kan følgende henføres under større Sygdomsgrupper: Akut Enteritis Bronchopneumoni & Tuberkulose Influenza Appendicitis Bronchitis 23 8 22 21 5
Epidemisk cerebrospinalis epidemien) optraadte i 1909 med et forholdsvis betydeligt Antal Tilfælde. Kun Epidemiaarene 1886 og 1898 vise højere Tal. Det samlede Antal anmeldte Tilfælde var i 1909 ialt 71, af hvilke 37 eller c. 52 pCt. endte dødeligt. Hjerne-Rygmarvsbetændelse {Meningitis
1886 1887 1888 1889 1890 1891 1892 1893
44
44
9
44
25
15
172
27 24
Anmeldte
o
8 o
døde
34
25
9
10 22 1894 1895 1896 1897 1898 1899 1900 1901 12 1902 1903 1904 1905 . 1906 1907 1908 1909 12 16 36 34 161 61 26 19 4 9 19 13 83 28 10
Anmeldte
døde
6
71
9
5
20
Anmeldte
10
10
10
døde
37
7
S
5
1
1
4
IO
Som sædvanlig havde den epidemiske Meningitis størst Udbredelse i For-
aarsmaanederne og Forsommeren.
For Aarene 1886—1908 tagne under ét faldt over Halvdelen af alle an
meldte Tilfælde paa Aarets andet Kvartal.
I 1909 anmeldtes i første Kvartal 1 Tilfælde, andet Kvartal 49 Tilfælde,
tredje Kvartal 14 Tilfælde og fjerde Kvartal 7 Tilfælde.
anmeld' ^an‘ -^e^- Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Ialt
&Ptes 1886— 1908
46 53 83
122 184 135 56
39 24
24
22 27
815 71
1909
— —
25 18
7
5
2
2
1
4
1
6
Tilfældene forefaldt spredt over alle Bydele, talrigst i de ydre Bydele.
[Brønshøj (6 Aar) J
GI. By ældre Del | GI. By yngre Del J Gammelholm
Af Mening, cer. sp. ep. anmeldte
Valby (6 Aar)
Ydre By
Sundby (5 Aar) | Forstæder
Hele Staden
Indre By
Blegdam
Havn og Red
Voldkvarteret Østerbro
Blaagaard
Nørrebro
Vesterbro
Kristianshavn
St. Annæ 0. Kv. j
St. Annæ Y. Kv.
464 45
72 10
113 8
3 6
60 11
82 3
56 7
83 6
7
1 815 71
82 3
325 15
29 2
65 3
11 23 2
115 5
1886—1908 1909
2 3
2 2
11
Kun ganske undtagelsesvis lod der sig paavise nogen sandsynlig Forbindelse mellem de enkelte Tilfælde. Et enkelt Sted forefaldt tre Tilfælde i samme Familie. Tilfældenes og Dødsfaldenes Fordeling paa Aldersklasser*) fremgaar af følgende Oversigt:
Ialt
Meningitis cerebrospin. ep.
r 25
ove
-25
0 -
5 -
-15
15-
-5
Tilsammen
K.
M.
K.
K.
M.
K.
M.
K.
M.
M.
118 58 176
Anm. ( 1899— 1908 23 16 29 18 47 16 19 8
46 25
71 83 37
5
14 13
13
Tilf. j
1909
11 6
8 '8
6
15 3 56 27
19
Døds-{ 1899—1908 9
8
8
8 3
23 14
5 3 4
fald \
1909
6 2
8
6
Som sædvanlig bidrog i 1909 Mandkønnet med et benved dobbelt saa
stort Kontingent som Kvindekønnet.
42 af de anmeldte Tilfælde behandledes paa Sygehus.
*) jfr. Bemærkninger i Beretning for 1908.
9
f&ecés sur/øos>oc>.
Ondartet Halssyge (Diph- theria faucium et laryngis), der i Aarene efter 1905 er anmeldt i et Aar for Aar voksende Antal, viser i 1909 nogen Nedgang mod det foregaaende Aar.
Dipktheria faucium & laryngis
Indbygger antal
D ø d e
Anmeldte Tilfælde
Af 1000 Indb.
Af 100 anmeldte
Af 1000 Indb.
Ialt
Ialt
I3<6 14.6 14.7 16.4 1 5 -6 14-5 11.5 11.5 11.3 12.7 11.5 10.3
0.40 0.40 0.38 0.57 0.99 1.22 1.12 1.30 1-59 1.62 I .29 O .98 O .97 O .34 O .23 O .24 0.25 0-37 O .22 O .13 O .14 O .14 O .07 O .07 O .05 O .08 O .12 O. ii
103 104 105 163 287 359 341 401 501 518 417 322 320 114
758 710 714 995
2 97 2.70 2 . 6 i 3-5° 6.35 8.37 9-79 11.27 14-04 12.82 11.21 9-58 XO .08 5-67 4.83 4.70 4-34 6.49 4-39 3-32 2-73 2.90 2,09 1.69 I .72 2.30 3.18 2.67
255000 263000 274000 284000 289000 295000 303500 308600 '314600 319000 327000 331300 335700 340500 345000 349000 354000 358000 381000 411000 417000 423000 425000 432000 439000 445000 450000
1882 1883 1884 1885 1886 1887 1888 1889 1890 1891 1893 1894 1895 1896 1897 1898 1899 1900 1901 1902 1903 1904 1905 1906 1907 1908 1909
1834 2470 2972 3477 4418 4091 3622 3135 3339 1905 1642 1622 1513 2297 1572 1266 1 1 2 0 1207 884 718 756 1008 1416 12 0 0
1892 • 323000
9.6 6.0 4.8 S -2 5-7 5-7 4.9 4.0 5 -2 4.9 3-s 4.0 2.6 3-4 3-7 4.2
78 85 86
131 77 51 58 59
31 29 20 34 53 51
Ialt anmeldtes i 1909 1200 Tilfælde, o: 2.67 pr. 1000 Indbyggere, _(Medens Svælgdifteri og Cronp liave liver sin Rubrik i Mortalitetstabellen, opføies disse Syg domme fra og med 1907 i Morbiditetsstatistiken under ét).
10
Døde af Difteri og Croup
Anmeldte Tilfælde
Diphtheria faucium et laryngis 1882—1886 1887— 1891 1892— 1896 1897—1901 1902— 1906
aarlig paa 1000 Indbyggere
aarlig paa 1000 Indbygg.
I Femaaret paa 100 anmeldte
I Femaaret
5011 17428 13643 8270 4685
15.2 12.2
0.55 1.3S 0.75 0.24 0.09 O.os 0.12
762
3.6
11.3
2120 1251
9.2 5.2 4.2 3.4 3.7 4.2
8.3 4.6 2.2 2 .3 3.2 2.7
430 197
1008 1416 1200
1907 1908 1909
34 53 51
o.u Tilfældene forefaldt som sædvanlig i betydelig mindre Antal i Sommer- maanederne; det højeste Antal Anmeldelser i en Maaned faldt paa Januar (142), det laveste paa Juli (58); hen mod Aarets Slutning voksede Anmeldelsernes Antal atter noget.
Anmeldte Tilf. af Diphtheria faucium et laryngis 1882—1886 1887—1891 1892—1896 1897—1901 1902—1906
Jan.
Feb. Mar. Apr. Maj
Jun.
Jul.
Sep. Okt.
Nov Dec.
Aug.
Ialt
342 1363 1109
578 1500 1112
360 1249
526 1402 1086
344 1406 1 *55 691 376
364 162 , 1249
5011 17428 13643 8270 4685
3S9 i53i 1359 790 454
445 1622 i3°3 869 560
373 1 53 1 1131
565 1524 1109 774 3 9 0
385 1400 1148
3 4 0 1275
934 57i 289
948 609 318
672 406
712 382
658 448
518 284
675 322
73T 456
Gennem snitlig aarlig (25 A ar)
192
169
136
164
172 1962
154
181
i59
J5 6
175
*39
■65
1907 1908 1909 100 179 142 1008 1416 1200 Tilfældenes lokale Fordeling frembød ikke nogen iøjnefaldende Afvigelse fra det sædvanlige; de ydre Bydele leverede det overvejende Kontingent; Østerbro kvarteret var forholdsvis stærkest hjemsøgt, Vesterbrokvarteret og Voldkvarteret forholdsvis mindst. 82 123 129 9i 158 110 85 134 133 79 108 106 7i 99 81 44 68 58 45 64 61 60 81 88 110 120 *°5 112 119 9 4 129 *63 93
ra3 ft a>S h ft æ
"S ft 0 Hi bD
V 7 3 C CD, "'S 5
> ft 88
> ft > 8
Hi cS
p> og
17 C$ < CD
Anmeldte Tilfælde af Diphtheria faucium et laryngis
u 0 -H>Hi 0 £ O
s 0 23
Si ©
C ©
c ro
>>w
ftH O S-4
>r ft
73
rP
P > 3 ,
CO
(3S3
>g Red +1 w Si 0 P > © © ft
ft a ftft
ft s aSftW>
0 Sift ft
<0 ss
© Si
0 13 <3 * *43 CO
> Ad h O
<1
pq
m
ft
S S c i O U CO ao 3CO ft M ft 1882—1886 461 342 123 184 454 374 1938 599 247 323 313 555 1029 3066 -- — -- _ 7 501 I 1887—1891 704 1382 363 451 2246 1106 62 S 2 1986 1057 I 716 1306 1927 2927 10919 — — -- — 257 17428 1892—1896 526 1129 28T 430 1083 815 4264 1631 1031 1834 1109 1450 2197 9232 -- — -- — 127 I3f>43 1897—1901 207 633 124 ib 2 717 488 2331 819 692 997 815 770 l 60 Q 5702 6 186 — 192 45 8270 1902—1906 83 *85 58 111 252 162 85' 372 554 483 572 380 758 3 1 19 131 228 330 689 20 4685 Gennemsnitlig aarlig (25 Aar) 79 147 38 53 190 ns 623 216 143 214 165 203 34i 1282 23 69 66 O 12 - 1907 25 33 9 8 66 18 159 72 129 113 194 74 131 733 26 37 49 112 4 1008 1908 24 3* 12 19 57 43 186 64 3u 184 Ibs 90 I9S 1015 28 104 76 208 7 1416 1909 ib 38 12 17 43 35 I DI 65 244 114 167 103 187 880 28 60 69 ■57 2 1200 S h fcd H O >
11
A f Difteri forefaldt i 1909 ialt 51 Dødsfald [Diphtheria faucium 39,
Croup 12J.
Døde af Diphtheria fauJan. Feb. Mar. Apr.
Ialt
Okt.
Nov. Dec.
Maj Juni Juli Aug. Sep.
ciumetlaryngis 1 8 8 2 -1 8 8 6 74 1887—1891 1892—1896 137
42
82 762 226 2110 118 1251
42
81
44 95
74 39
55
62
72
2 18 178 21 S 199 175 154
135 143 195
152 127
13 c
94 «5
68 27
110 102
67 25
126 117
97 25
1897 —1901 54 43 52 37
22
37 44 43° 14 10 197
41 26
23 12
1902— 1906
8 20
22
'7
13 13
17
25
G ennem snitlig aailig (25 A ar)
190
11
11
19
14
16 17
15
l 7
i3
20
20
17
6 4 1
-
34
8
1907 1908 1909
1 2 2
1 4 3
4 4 7
4 7 6
3
3 8 9
3 3 4
1
-
1 i
3 53 4 5i
3 2
4
10
7
5
Medens Difterimortaliteten som en Følge af Sygdommens aftagende Ud bredelse ikke viser nogen Tilvækst, var derimod Letalitetskvotienten forholdsvis høj, 4,2 pCt. (i Alderen under 1 Aar c. 40 pCt., i Aldersklassen 1—5 Aar c. 7 pCt., i Aldersklassen 5—15 Aar knap 3 pCt.; for Voksne er Difteri ikke opført som Dødsaarsag).
I Gennemsnit døde aarlig af Difteri [og Croup] i de forskellige Aldersklasser:
over 20 Aar
15—20 Aar
3—4 Aar
10—15 Aar
2—3 Aar
5—10 Aar
4—5 Aar
1— 2 Aar
0— 1 Aar
Ialt
152 425 250
3
31 4 10 2 20
14 31 31 19 18 27 67 69 69 52 16 52 45 33 30
1882—1886 ............................ 1 8 8 7 -1 8 9 1 ............................ 1892—1896 ............................ 1897—1901............................ 1902— 1906............................ 1 907.................................. 1908 .................................. 1909 ..................................
1 6 4 1 0 0 0 0
12
7 2 1
52
11
9 14 15 13
86 39 34 53 51
9 19 4
5
7
5
5
2
6
8
4 6
3 3 0
1
10 11
1
1
6 6 7
8 8 8
9 8
0 0
10
5 17
6
Med Hensyn til Difteridødelighed hører København for Tiden til de
•gunstigst stillede Byer.
Diphtheria faueium et laryngis. Døde paa 100000 Indb.
1896 —1900
1901 —1905 1906 1907 1908 1909
1891 —1895
1886 —1890
1881 —1885
7 7
130 61 39 19 44 31 31 30 17 45 125 104 26 11 41 43 59 47 20 107 71 95 52 25 14 172 91 76 31 17 17 11 13 5 86 238 49 10
Amsterdam ....................... Kotterdam ......................... København ....................... London ............................... Stockholm ........................... Kristiania........................... B erlin ................................. Hamburg...........................
10
9 9 13
10
8 12 11
16 17 15 13
13 17
10
30 61 45 28 39
27 32
22
— — 44 16 18 15 15 16 39
975, o: c. 81 pCt. af alle anmeldte behandledes paa Hospital (deraf 24
paa militært Sygehus).
12 Ifølge Meddelelse fra Difteridiagnosestationen undersøgtes i 1909 ialt 3577 Kulturer, af hvilke 3525 vare indsendte af Byens Læger, medens 52 hidrørte fra Pa tienter, der vare udskrevne fra Hospitalet, men fremdeles holdtes under Observation. A f de førstnævnte indeholdt 647, af de sidstnævnte 27 Difteribaciller, medens Under søgelsen i henholdsvis 2878 og 25 Tilfælde gav negativt Resultat.
Skarlagensfeber ( Scarlatina ), som i 1894 havde sin største epi demiske Udbredelse i den sidste Menneskealder (16,4 p. M.), og som efter nogen Nedgang atter fik en ret anselig Opblussen i 1899 (10,9 p. M.), tog derefter Aar for Aar af indtil 1906, da Anmeldelsernes An tal var nede paa mindre end 2 for hver 1000 Indbyggere. I de efter følgende Aar er Tallet atter suk- cessive vokset; Morbiditetskvo tienten var i 1907 2,3, i 1908 4,3 og i 1909 4,9 p. M.
Anmeldte Tilfælde af Scarlatina i 1882— 1909 i pro Mille af Befolkningen.
1902 1903 1904 1905 1906
1897
1892 1893 1894
5 . 0 ° 6.06
1887 1888 1890 1891
1882 5-*s
4.16
2.56 9.92
1898 5-89
1883 1884 1885
2.74 2.14 5.18
1899
1889 3^5
16.38
10.95
1900 6-53 1901 3-27
1895 S'49 1896 4-55
6.55 4-38
1886 4-5i
1907 2.28
1908 430
1909 4.91
Døde af Scarlatina
Anmeldte Tilf.
Scarlatina
aarlig paa 1000 Indbyggere
aarlig paa 1000 Indbyggere
af 100 anmeldte
Ialt i Femaaret
Ialt i Femaaret
1882—1886 1887—1891 1892—1896 1897—1901 1902—1906
5418 8115 13014 11005 7070
4.0 5.1 7.8 6.2 3.4 2.3 4.3 4.9
255 505 468 250 107
4.7 6.3 3.6 2.3 1.5 O.s 2.0 3.6
0.19 0.33 0.38 0.14 0.05 0.03 0.09 0.17
999 1916 2211
1907 1908 1909
8
39 78
Januar Maaned 1909 havde 2-73 Tilfælde, derefter sank Anmeldelsernes Antal indtil Juli, som kun har 98 Tilfælde, for atter at stige hen mod Aarets Slut ning: December har 265 Tilfælde.
13
Anmeldte Tilfælde af Scarlatina 1882—1886 1887—1891 1 8 9 2 -1 8 9 6 1897—1901 1902—1906
Okt.
Nov. Dec. Ialt
Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep.
Mar.
Jan.
Feb.
54i8 8115
538 806
428 637 796 772 4*3
472 698 903 962 689
464 344 896 9°3 408
464 690 1157
395 =528 663 733 600
473 911
443 906 1407
474 S 67 1502 1111 706
445 547 933 990 447
437 690 1236 8 5 ' 622
385 491 992 715 474
13014 1100 3 7070
1169 1001 789
1360 1096 769
9 1 1 533
960 620
Gennem snitlig aarlig (25 A ar)
1785
'74
122 117
149 172 184
122 121
'35
186
'53
150
1907 1908 1909
106 190 208
122 218 265
999 1916 2211
80 119 124
126 '54 204
54 124 '5°
9 1 205 273
77 178 163
7 2 '34 148
64 114 98
53 196 200
53 130 211
IO I '54 167
ristiansbavn j
>■>
Cd
Ti
<1 CO
S
Anmeldte Tilfælde af Scarlatina
d
0 £
undby (5 Aar) |
0 u 23 dc3 cdbiocdcd O ta. a 5-1 S 03 T3 bo « m se s Ydre By alby (6 Aar) r? S oa t. Annæ V. Kv. H PQ 1. By ældre Del O O esterbro Es- CQ (72 1. By yngre Del C5 CO CO Indre By > bid kvarteret Hele Staden Forstæder 1882—1886 554 4 12 193 183 600 4 ^3 2365 607 385 .342 3 7 0 726 6 (2 30 42 — — — — 11 54 8 1887—1891 3 0 4 596 156 167 824 548 259.5 899 657 8 1 7 71 4 77 6 1644 5 50 7 — — — — '3 8115 1892—1896 467 1083 240 379 [206 1034 440 Q 1366 991 i 3 10 8 73 '.546 2040 8 . 32 b — — — — 79 130 14 1897—1901 2 S 2 035 130 2 S 3 066 4.81 279 7 1166 ' '3 ' '.3 50 1283 1121 1996 6047 33 47 — 80 81 11005 1902—1906 '44 256 86 122 381 305 1294 635 9 '7 633 73' 581 " 3 5 4632 '9 7 248 680 1125 19 70 70 G ennem snitlig aarlig (25 .Aar) 190 297 11 90 38 49 136 223 8 163 70 119 33 45 159 112 186 — 00 roiO '5 9 '9 5 52 182 643 3° 69 8 l 180 1 1907 1908 1909 78 107 60 '75 58 166 9 3 10 8 35 64 9 9 9 29 45 47 21 22 87 103 3 2 7 103 268 '2.3 2.38 149 292 " 7 5 69 131 212 41 2 2 1916 38 326 123 3°9 209 266 1 88 485 1580 65 79 161 3°5 - 2211 64 84 47 I alle Byens ydre Kvarterer mellem Voldkvarteret og Forstæderne var Morbiditetskvotienten betydelig højere end gennemsnitlig — mellem 5 og 7 p. M. —, i Forstæderne og de indre Bydele betydelig mindre. Anmeldte Tilfælde af Scarlatina Ialt 0— 1 Aar 1—5 Aar 5—15 Aar Over 15 Aar 1963 2791 3405 3164 2293 2735 4393 6971 5697 3733 623 823 2493 2023 920 5418 8115 13014 11005 7070 97 158 145 121 124 1882—1886 1887—1891 1892—1896 1897—1901 1 9 0 2 -1 9 0 6 Gennemsnitlig aarlig 1882—1906 1785 545 939 275 26 999 1916 2211 118 220 225 328 556 563 541 1123 1410 1907 1908 1909 12 15 13 Scarlatina opføres i 1909 i 78 Tilfælde som Dødsaarsag. 14 Døde af Scarlatina Ialt Nov. Dec. Jul. Aug. Sep. Okt. Mar. Apr. Mai Jun. Jan. Feb. 1 8 8 2 -1 8 8 6 22 3 1 18 21 41 20 30 19 H 10 *3 255 67 505 24 18 39 34 3 1 17 11 25 28 23 13 19 1887—1891 44 56 47 1892—1896 54 59 39 3 6 46 19 45 k5 46 S 46 28 24 55 31 23 12 1897—1901 1902 —1906 5 27 16 20 24 250 30 11 18 18 11 3° 13 16 107 5 5 9 7 5 G ennem snitlig aarlig (25 A a r) 6 4 4 4 7 6 4 5 6 7 5 5 63 — — — T — — — 1907 1908 1909 2 4 2 9 3 1 1 8 1 4 5 1 2 2 1 2 4 2 7 3 39 1 *1 7 3 3 9 1 7 4 10 7« 7 Skarlagensfeber-dødeligheden var altsaa ret betydelig, 0,17 p. M.; Letaliteten højere end noget andet Aar siden 1895, 3,5 pCt. (i Alderen 0—1 Aar c. 15 pCt., i Alderen 1—5 Aar c. 7 pCt., i Alderen 5—15 Aar c. 2,5 pCt., i Aldersklasserne over 15 Aar næppe 1 pCt.) I de fleste af de Byer, med hvilke København her sammenstilles, var Skarlagensfeberdødeligheden i 1909 betydelig lavere end her; kun i Hamburg og Berlin højere. 1896 — 1900 1886 —1890 1891 —1895 1901 —1905 1906 1907 1908 1909 1881 — 1885 Scarlatina Døde paa 100000 Indb. 3 5 6 Amsterdam......................... Kristiania........................... Rotterdam ......................... London ............................... København ....................... Stockholm ......................... Hamburg........................... B erlin ................................. 4 3 3 8 6 44 68 32 . 6 2 2 2 10 71 25 7 1 6 4 38 11 18 10 2 21 14 42 24 24 14 23 33 29 15 8 10 11 9 17 2 2 6 76 61 15 14 14 7 14 17 66 26 30 20 7 5 — — 12 21 6 14 9 13 30 52 17 28 24 A f 2211 anmeldte Tilfælde behandledes 1750, eller omtrent 79 pCt., paa Sygehus. (Fra Hærens Epidemisygehus anmeldtes 11 Tilfælde). For Mæslinger ( Morbilli ) gælder det, som tidligere fremhævet, at de aarlige Svingninger i Sygdom mens Ekstensitet i de seneste De cennier ere stærkt udviskede. Me dens der endnu i Firserne gen tagende indtraf Aar, i hvilke saa at sige ingen anmeldtes, efterfulgt af Aar med en Morbiditet af 30—40 pr. Mille, har det seneste Decen niums aarlige Morbiditetskvotienter holdt sig mellem 6 og 11 p. M., og kun et enkelt Aar (1901) været oppe paa lidt over 16 p. M. 15 Anmeldte Tilfælde af Morbilli 1882— 1909 i pro Mille af Befolkningen. 5-74 4.82 9.92 1902 1903 1904 1905 1906 30.°7 1892 T 4-62 1893 3-9° 1897 1898 1899 1887 1888 1889 1890 1891 8.34 6.59 7.81 8.80 1882 1883 1884 1885 1886 39.82 0.31 2.73 0.52 1894 1895 1896 1908 15.66 24.10 1900 3-IQ 6.79 19-52 5-54 6.82 0.31 1901 10.70 16.26 16.03 1909 1907 6.24 10.44 10.71 I Løbet af 1909 anmeldtes ialt 4699 Mæslingetilfælde, o : 10,44 p. M. Døde af Morbilli Anmeldte Morbilli aarlig paa 1000 Indbyggere aarlig paa 1000 Indbyggere af 100 anmeldte Ialt i Femaaret Tilfælde i Femaaret 1882—1886 1887— 1891 1892— 1896 1897—1901 1902—1906 16404 20631 18902 14479 17740 689 898 461 335 357 12.48 18.63 11.40 4.2 4.4 2.4 2.3 2.0 1.7 1.3 2.1 0.51 0.60 0.2S 0.17 0.17 0.18 0.0H O.2.2 7.97 8.45 4703 2777 4699 1907 1908 1909 79 37 10 .71 6 .2 4 10.44 100 Antallet af Anmeldelser, der allerede i Slutningen af 1908 havde vist Tendens til Stigning, voksede i første Halvdel af 1909 Maaned for Maaned og kul minerede med 904 Tilfælde i Juni Maaned, for derefter hurtigt at aftage. Anmeldte Tilfælde af Morbilli 1887—1891 1892—1896 1897—1901 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Ialt 1882—1886 1937 3070 2427 1082 4*3 495 1205 2497 1936 16404 638 11 54 2152 2693 1785 2311 4338 2806 1332 20631 739 1862 3°42 2839 18902 568 493 481 392 397 633 1166 QOQ 1204 1898 1865 1688 1129 561 927 . 774 4>3 233 1902—1906 1955 H 83 1640 1890 2027 2009 1312 568 3121 2587 224 r 1359 855 1265 14479 964 1455 1865 17740 288 416 572 37o 35 26 35i 352 338 3 16 275 255 145 (G ennem snitlig aarlig (25 Aar) 426 176 280 242 4703 4699 1907 1908 1909 854 395 157 277 916 45 6 490 487 77 r35 221 288 252 216 i74 2777 3l° 833 3J5 321 211 100 72 141 600 S2! 65 444 575 127 96 90 101 904 629 ” 3 463 I den sidste Tredjedel af Aaret holdt Anmeldelsernes Antal sig nær om kring 100 om Maaneden. Sygdommens Optræden i de forskellige Bydele frembød intet fra det sæd vanlige afvigende.
Made with FlippingBook