SundhedtilstandenKøbenhavn_1909-10

58 som den anser fornødne, for at Benyttelsen kan finde Sted uden Skade for Sundheden, og saafremt den skønner, at dette ikke ved nogen Forholdsregel kan opnaas, eller hvis vedkommende ikke efterkommer det ham i saa Hen­ seende givne Paalæg inden den derfor fastsatte Frist, kan Sundhedskommis­ sionen forbyde Benyttelsen og bevirke, at den ophører, og at den ikke uden Sundhedskommissionens Samtykke genoptages. Yed Værksted forstaas i denne Sammenhæng (§§ 42 og 43) ethvert ikke under Fabrikstilsynet staaende Værksted samt ethvert Arbejdslokale, Forretningslokale eller Kontor, i hvilket Personer opholder sig i længere Tid. Dette Forslag, der afveg en Del fra Sundhedskommissionens oprindelige Udkast, blev tiltraadt af Kommunalbestyrelsen, men tilbagesendtes fra Justits­ ministeriet med Henstilling om, at der, forinden det stadfæstedes, foretoges enkelte Forandringer; Sagen blev derefter af Magistraten tilstillet Udvalget med Henstilling om, at de paagældende Paragrafer i den af Ministeriet ønskede Skikkelse (dog med en enkelt Ændring) optoges i Forslaget til en ny Sundhedsvedtægt. Under 26. Februar 1910 stadfæstede Indenrigsministeriet i Henhold til Lov af 6. April 1906, § 12, et Regulativ for Brød- og Kagebagerier samt Konditorier. Medens det for København gældende Sundhedsvedtægtstillæg af 28. Maj 1898 gælder alle Bagerier, Konditorier, Kagebagerier, Biscuitfabriker o. 1., angaar Regulativ af 26. Februar 1910 kun Bagerier og Konditorier, i hvilke der anvendes anden Medhjælp end den paagældende Arbejdsgivers Hustru og Børn under 18 Aar. Der findes her i Byen omkring 400 Bagerier, der alle falde ind under Sundhedsvedtægtens Bestemmelser og staa under Sundhedskommissionens T ilsyn: henved halvfjerde Hundrede af disse Bagerier, i hvilke der benyttes fremmed Med­ hjælp, kontrolleres altsaa i Henhold til Regulativet tillige af Fabrikstilsynet. Om end Sundhedsvedtægtsbestemmelsernes Formaal er at sikre den siørst mulige Renlighed ved Fremstillingen og Behandlingen af et af vore vigtigste Næringsmidler, medens Bageriregulativets nærmeste Formaal er Arbejderbeskyttelse, viser det sig ikke des mindre, at de to Rækker af Bestemmelser i alt væsentligt dække hinanden. Forskrifter for Bageriers Indretning og Drift maa dog, uanset Regulativets Fremkomst, vedblivende findes i Sundhedsvedtægten, dels fordi der, som ovenfor bemærket, findes et vist Antal mindre Bagerier, med hvilke Fabriks­ tilsynet ikke befatter sig, dels fordi der i Vedtægten findes enkelte nødvendige sanitære Forskrifter, der ikke genfindes i Regulativet, dels endelig fordi Vedtægten i Modsætning til Regulativet indeholder Bestemmelser om Behandling af Brød under Transporten og om Lokaler, i hvilke Brød og andet Bagværk forhandles. Dette, at to forskellige Autoriteter, der ikke staa i regelbunden Rapport til hinanden, jævnsides føre Tilsyn med de samme Virksomheder og overvaage Gennemførelse af Forskrifter, der vel i alt væsentligt dække hinanden, men dog paa enkelte Punkter ere indbyrdes forskellige, maa — selv afset fra det Spild af Arbejds­ kraft, som Dobbeltkontrollen medfører — anses for mindre heldigt. I et under 31. Maj 1911 udfærdiget Cirkulære til samtlige Amtmænd har Justitsministeriet fremsat vejledende Bemærkninger angaaende det indbyrdes Forhold mellem de to tilsynsførende Myndigheder, men samtidig erklæret sig villig til at