BorchsKollegiums_1889

m m f å B B å f e

V ' 2 4

' ■'' * £ * • , ^ U f f iiå .^ JE F t. ? H é i v f - * * s * .• > ,l - v * * h s w s j f å ' « y > ' ^ ^

tfr

*** ■«*

•**

fcjtø*. -*<♦» * r% -;* 7 . %Å » ' ' “T S iW jS * i^ u ' V*» «*'

■ : -P *

;

r t f |3

S ' - ’ ;f 7

591745190

59174519

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

FESTSKRIFT

I ANLEDNING AF

BORCHS KOLLEGIUMS

20 0 -AARS JUBILÆUM.

FESTSKRIFT

I ANLEDNING AF

BORCHS KOLLEGIUMS 200-AARS JUBILÆUM.

UDGIVET MED UNDERSTØTTELSE FRA MINISTERIET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVÆSENET.

KJØBENHAVN.

I KOMMISSION HOS UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD.

TRYKT HOS J. H. SCHULTZ.

00 .

ß x > ^ 7

B o rch s K o lle g iu m s E fo ru s ,

H r. Professor, D r. ju r .

G .

Overinspektør ved Fængselsvæsenet, extraordinær Assessor i Højesteret , kongevalgt Landsthingsmand, Kommandør a f Dannebrog, Dannebrogsma?ul p. p.

tilegnes dette Festskrift

med Æ rbødighed og Højagtelse

a f

F o rfa tte rn e .

H a n s O l r i k : B o rch s K o llegium s H istorie i de første 40 A a r (1689— 17 2 8 )..................................................................

1 - 1 6 2 .

Borchs Kollegiums Eforer og Alumner indtil 1889

163 —180.

S a m m e :

L. G l a h n :

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus. . .

18 1—284.

C h r . B l in k e n b e r g : Sokrates’s Anklager i Xenofons »Erindrin­ ger om Sokrates*

285—312.

C. R a u n k iæ r : Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation...............

3 1 3 —362.

E m i l K o e f o e d : Om »Chloroformprocessen«........................................

363—378.

Afhandlingerne ere a f forhenværende og nuværende Alumner paa Borchs Kollegium.

Rettelser og Tilføjelser.

Side 5, Linje 2 f. n .: Hofmanns, læs Hofmans (jfr. s. 10 linje 2 f. n., s. 24 linje 8 f o.). — 10, — — - - : Konsist ark. pakke 157, læs: Konsist, ark. nr. 156. — 31, — — f. o.: tilføj: Mest beundrede man dog et håndskrift, forment­

lig fra 11. årh., der indeholdt Livius’ 10 første bøger, og som ved et tilfælde undgik ildebranden 1728 (Baden, Universitetsjournal 1794 s. 14).

— 52, — 1 f. n. Scp t, læs Sept. — 55 , — 3 - - Universitets, læs Universitetets. — 68, — 13 - - tilføj: Forsømmelse af disputerepligt. — 73 , — 16 f. 0. 1715, læs 1716. — 75 , — 3 f. n. 1716 , læs 1700. — 81 , — 2-3 f. 0. bør udgå.

4 f- n. tilføj: 0 . Nielsen, København 1660—99 s. 239 ff. (Dette skrift forelå endnu ikke færdigt, da kollegiets historie blev trykt).

92 , ~ 16 - ■ Det kan også tilføjesfat slagsmålet i Kannikestræde 1696 - var foranlediget ved et tombolaspil. — 95 , — 9 - - volsomme, læs voldsomme. — 120, — 10 f. 0. ildebrandeu, læs ildebranden.

— — — 17 ■ - 7/]2, læs 7li 2 92. — 12 1, — 13 f- n. 106, læs 106). — 155 , — 5

- tilføj: og andre digte om denne begivenhed.

— i 5 8, Sp. 2, Linj e 23 f. 0.: Hoffmanns, læs Hofmans. — 159 , — 1 , — 3 0 - - : tilføj: 50 f. 169, Lin e 7 f. 0.: læs: M. Fridericus Christianus Eilschow 47 a — H* liho 50. — 1 75, — 13 * - læs: A. F. Beck. — 176, — 3 ■ - CXLVIX, læs CXLIX. — 178, — 4 - - 26/i, læs 2fi/j 73. 195 , — 9 f. n. læs: 374. — 196, — 6 - - — : II, 233.

— 210, — 6 - - — : er. — 213, — ro - - — : 803. — 223, — 10 - - - : 244. — 230, — 2 - Jf. — 231, — 2 f. 0 — : :-nrr. — 234 , — 2 f. n. — : Weisz. — 236, — 14 f. O. — : Weisz. — 240, — 10 - - — : Ex. 20,19. — 259 , — 17 - - — : Saalschiitz. — 267, — 1 - — : Horn.

BORCHS KOLLEGIUMS HISTORIE I DE FØRSTE 40 ÅR,

1689—1728.

HANS OLRIK, CAND. THEOL.

Med 6 træsnit.

Schal&H'fcuifS\

rvium eonsurrfxere (amaentt

(cjy.itprom fusAn icros

5 acravrtinancs

J^OK k [ ch Hætc

(errreiuum leicJIedirinaæuummimre <

) vin saxu Arctoo struitJicuicca soi 7-Vi.ndiiiqius

Ft Jesusct (jeniu m^nqmjati

Oluf Borch. Stukket af Schaten efter Jepsens maleri.

Den oprindelige plan var at give en udførlig fremstilling af Borchs kollegiums historie lige ned til vore dage; dertil blev jeg opfordret af forhen­ værende medalumner, og således havde jeg selv tænkt mig det. Det viste sig imidlertid snart, at min tid ikke forslog til et så stort arbejde, navnlig da kilderne for en stor del ikke er trykte, men skrevne, og derfor ikke var så let tilgængelige og hurtig gennemsøgte, men måtte opledes og samles i Konsistoriums righoldige arkiv og i det store kongelige bibliotheks samlinger, — et foliohåndskrift af den ledreborgske samling (nr. 362), der med stor venlighed blev mig lånt af hr. lensgreve, kammerherre Holstein Ledreborg, viste sig kun at være afskrift af fundatsen — . End mindre kunde der i festskriftet skaffes plads til en omfangsrig skildring af kollegiets historie gennem to hundredår. Jeg måtte derfor begrænse mig til tiden fra kollegiets oprettelse i året 1689 indtil ildebranden 1728, der danner en mærkepæl i dets historie. Dette tidsrum har jeg da ikke taget i betænkning at skildre udførlig og med indgående henblik til det daværende studenterliv i almindelighed som uundværligt til forståelsen af livet på kollegiet, så meget mere som det er lykkedes mig at samle flere hidtil ubenyttede småbi- drag til det akademiske livs historie. Tiden efter 1728 indlader jeg mig altså ikke på; efter et ønske, mange har udtalt, tilføjer jeg dog en fortegnelse over kollegiets eforer og alumner indtil 1889. Alle dem, der under mit arbejde har vist mig venlig imødekommen, bringer jeg sluttelig min tak.

København d. j>. M aj 188g.

H. O.

i. Kollegiets oprettelse.

Indledning. — Borchs forhandlinger med Konsistorium; købet af pro­ fessorboligen. — F u n d a tse n . Gavens betydning for de studerende. — Kol­ legiets opførelse. Borchs død. — K o l l e g i e t s in d v ie ls e . I den lærde verden er det ikke nogen sjældenhed at se mennesker leve et enligt liv, helliget videnskaben, men fremmed for familielivets hygge og glæder. Det blev netop Oluf Borchs lod. Senere fortalte man, at han i en fremrykket alder fik i sinde at gifte sig; men den unge pige, han forlovede sig med, tog ham ikke af kærlighed, men kun for pengenes skyld, og da han tilfældig i et spejl fik at se, hvorledes hun efterabede hans haltende gang, så »blev forlovelsen ved det den var«. Erik Pontoppidan og Casp. Pet. Rothe stiller med god grund denne uheldige forlovelseshistorie i forbindelse med oprettelsen af Borchs kollegiumx). Ti hvad enten den nu er et usikkert sagn eller en pålidelig overlevering, vist er det, at fordi Oluf Borch forblev ugift, har efterverdenen kunnet takke ham for det kollegium, der nu i to hundredår har været til så megen gavn og glæde.

') Pontoppidan , Menoza III 492 f. C. P Rothe , Brave danske mænds og kvinders berømmelige eftermæle II 353 - — Fortællingen findes også i en note til Hofmanns saml. af fundat. I 76 og er som bekendt anvendt at Chr. Winther i novellen »En aftenscene

Hans Olrik.

6

Borch synes ikke at have taget sig sin enestand synderlig nær. Venus havde svigtet ham, Amor måtte sørge over, at hans pileskud var forgæves, ti Minerva var hans ægtefælle; således synger en sam tidigx). Den hædrede videnskabsmand følte sig lykkelig ved sin virksomhed. Når han gjorde forsøg i sit laboratorium eller iagttagelser ved sygelejet, når han holdt forelæsninger på universitetet, samtalte med de studerende i sit hjæm eller ledede en botanisk udflugt, savnede han intet. »Mu­ sernes sammenkomster er altid rene, altid hæderlige, frie for andre selskabers fejl«, sagde han selv2). Ved sin venlighed og hjælpsomhed vandt han sine talrige disciples kærlighed, og det har været ham en stor glæde. Derfor var det ogsaa naturligt for ham at anvende sine rige midler til gavn for unge mænd, der studerede ved Københavns universitet. Borch havde samlet sig en stor formue ved sit professor- og bibliothekarembede og ved sin omfattende lægevirksomhed, — som højesteretsassessor havde han derimod ikke gage. Det var folk en gåde, hvor han kunde have fået alle de penge. Der gik rygter om at han kunde lave guld; andre bildte sig ind, at hans rigdom var forårsaget ved en heldig kur på en medicæisk prinsesse, der endog skulde have følt sig så taknem­ lig overfor ham, at hun tilbød ham sin hånd, »saafremt han vilde resolvere sig til at blive Catholsk«3). En langt sikrere løsning af gåden kunde man finde ved at se hen til hans tarve­ lige levevis og gennemførte sparsommelighed. Men tænker man sig Borch som en gnier, tager man meget fejl; hans godgøren­ hed var tværtimod ualmindelig stor. Det siges da også i lig­ talen over ham: »At hand mod Fattige og Nødlidende var meget rund og gafmild, hvilket vi ey allene hafve fornummet af gode Summer, som hand Aarligen, til visse Tider, til de Fattigis Underholdning hafver fra sig leveret: Mens end og daglig for Øyen kundet see a f de Almisser, hand udgaf til

') Provst Burchhard i Segeberg, se Moller, Cimbria literata III 64. 2) E- E . K o c h , Oluf Borck (Ivbhvn. 1866) s. 127. 3) C. P. Rothe a. s. 352.

Borchs kollegiums historie.

7

Fattige, som hans Huus idelig besøgte, og aldrig blefve trøsteløse bortviste« 1). Fattige studenter havde i ham en stor støtte, og efter hans død skulde de nyde end mere godt af hans gavmild­ hed. Denne side af Oluf Borchs minde giver vi forrang for hans videnskabelige betydning. Videnskaben er nemlig forlængst faret videre, den opholder sig ikke ved hans meninger og tager ikke hensyn til hans resultater; men hans kollegium i Kannike­ stræde står den dag idag som et vidnesbyrd om hans ædle sindelag. Da Borch følte sin sygdom, de langvarige stensmærter til­ tage, ønskede han at træffe bestemmelse om sin formue. Han søgte da Kristian V om tilladelse til at gøre testamente som han vilde, til fordel for et påtænkt kollegium, og under 21. Jan. 1688 fik han kongens gunstige svar. Det bevilges ham heri allernådigst, »at hvis ordinantzer af hannem self, den stund hand lever, oc af professorerne her udj universitetet som testamenta- riis bliver befunden nyttige for samme collegio at være, skal j alle maader ved magt staa, oc samme vaaning oc platz nyde alle de privilegier oc friheder, som kirkernis oc academiets huuse hidindtil nydt oc hafift haver eller herefter nyde oc bekomme kunde« 2) Borch har nu set sig om efter et passende sted i uni­ versitetets nærhed, hvor han kunde føre sin plan ud i virkelig­ heden, og i store Kannikestræde fandt han da en grund, han syntes om. Den 15. Sept. s. å. foreslog Borch sine kolleger i Konsistorium, at den professorbolig i st. Kannikestræde, som for tiden var beboet af den gamle prof. eloqventiæ Bertel Bar- tholin, med kongelig tilladelse og for passende betaling skulde overlades ham, for at han dér kunde bygge et collegium stu- ') Joh . A dolf Bornemanns ligtale: Guds Børns Kaarse-Skole (Kbhvn. 1696) s. 148. s) Brevet findes i Konsist, arkiv, pakke 157 » tfykt i O. Nielsen'. Københavns diplomatarium V II 209 f. — Ifølge Danske lov 5—4—14 matte »hus­ bond, som ingen livs arvinger haver, bortgive til hvem hand vil sin halve Ho­ vedlod, og ej meere«. Borch fik altså lov til at give det hele, om han vilde, o: dispensationen vedrører den halvdel, der ellers skulde tilfalde hans nærmeste arvinger.

Hans Olrik.

8

diosorum. Gården var gammel og forfalden; han bød 2000 rdl. for den samt renten a f købesummen (120 rdl.) til husleje for Bartholin, indtil han kunde faa en anden professorbolig. I an­ ledning af denne vigtige sag skulde professorerne i Konsistorium skriftlig tilkendegive deres mening. Rector magnificus, prof. theol. Hans Vandal, indleder rækken a f disse vota med at udtale sin glæde over Borchs tilbud: »i den forhaabning, at som sligt et noble dessein er til publici boni befordring allenist henretet, saa kand og intet være, som det i nogen maade kand forhindre - helst efterdi den tilbødne Summa, i henseende til b e m te gaards slette tilstand, er meer end æqviviilent«. De andre professorer stillede sig også gunstig til Borchs forslag, juristen Cosmus Bornemann betonede, at det ikke stod i Konsistoriums magt »noget absolut derom at determinere uden sær kongl: tilladelse«. Sidst på dette papir findes et lille stykke fra Borchs hånd og nogle linjer fra Bertel Bartholin. A f Borchs ord fremgår det, at han havde tilbudt sine kolleger i Konsistorium at vælge mellem to huse, som universitetet kunde få i steden for Bar- tholins gård; det ene var på Nørregade, det andet i Studie­ stræde, og hvert af dem var langt bedre end den gård, han ønskede at få, men Konsistorium har foretrukket pengene. Ma­ gister Bertel Bartholin, mente han, »var beder tient med 120 dl. Aarligen til husleie, end med ruinirit byggeplatz, som det nu befindis«. Bartholins betænkning lyder således: »Endog den residents ieg nu i boer er meget brystfældig, saa er den god nok for mig som en gammel mand. dog dersom min kiere Collega D. Borrichius vill aarlig gifue mig 200 Rdlr. till at leie een magelig oc bequem gaard, indtill een anden kand falde, vill ieg icke være imod hans yndelige forsæt«x). Om Borch har taget hensyn til at Bartholin i huslejegodtgørelse forlangte mere end de 120 rdl., som han havde tilbudt og de andre professorer billiget, kan ikke ses a f de følgende aktstykker.

’) Konsist, ark pakke 157 .

g

Borchs kollegiums historie.

Stor betydning kunde det ikke få, da den gamle Bartholin allerede døde 29. Jan. 1690. Der matte særlig kongelig tilladelse til .at sælge en af professorboligerne, og 26. Sept. 1688 udstedtes »Kongl. Mayts. allernaadigste Bref, at Dr. Oluf Borch maa sig af Universitetet tilforhandle dend Professor-Residentze, som Mag. Bertel Bar­ tholin iboer«1 ). Dette allernådigste missive til rektor og pro­ fessorer blev oplæst i Konsistorium 6. Oktober; man gik ind på handelen og besluttede, at der straks skulde tilstilles Borch et skøde, da han vilde betale med det samme. Lige straks blev dette skøde dog ikke udstedt; tre uger efter vedtog man atter med det første at affatte dokumentet, da Borch havde bedt derom2). Pørst 20. Nov. udstedtes skødet, et stort pergament­ brev med rig udsmykning af begyndelsesbogstaverne: Rektor og professorer sælger, skøder og afhænder til Borch mag. Ber­ tel Bartholins professorbolig, så den skal være ham »til et fuld­ kommen U-Gienkaldelig oc Evindelig Eiendomb for os oc voris Efterkommere i alle Maader«. Dokumentet er forsynet med universitetets segl og undertegnet af Konsistoriums sekretær Povl V inding3). Nu var byggegrunden altså Borchs, og i den følgende tid udarbejdede han f u n d a t s e n for sit kollegium. Den blev skreven paa fire pergamentblade; teksten på hver side er ind­ rammet af guldlinjer, udenfor dem er der snirklede blækorna­ menter, udførte med kunstfærdig og sikker hånd, men altfor krimskramsagtige til at være smukke; romertallene, der angiver ') Trykt i L . Engelstofts universitets- og skole-annaler 1810 , I 203 f. ) Acta Consist. 6. og 27. Okt. 1688. 3) Det findes i Kons. ark pakke 157 og er trykt Engelstoft a. s. 204 f. — Hvad de 2000 rdl. angår, som Borch betalte til universitetet, blev der straks taget foreløbig bestemmelse herom: »Blef bevilget Velbr. Etats Raad Elers (Elers’ kollegiums stifter) at niude paa rente til n . Junij 1689 de 20 CO Rdl. som Assessor Borrichius betaler . . . . Mens renten af de 2000 Rdl. niuder Assessor Borrichius selv, indtil hand residentsen virckeligen kand tiltræde«. (A. C. 6. Okt. 1688).

10

Hans Olrik.

kapitlerne, ere forgyldte, ligeledes initialerne og ordene »Colle- gium Mediceum« i kap. I. Dokumentet er undertegnet 2 9 . J u l i 1 6 8 9 af Borch selv og professorerne Povl Vinding, som efter hans ønske skulde være første eforus, og Villum Worm 1). Borch erklærer først, at hvad han skænker, giver han af taknemlighed til Gud, »af et Gudelig Forsæt, med fri Villie og velberaad Hue, Gud aliene til Æ re, mit Fæderneland til Tieniste, det Kongelige Universitæt i Kiøbenhafn og den derpaa studerende Ungdom til Gafn og Nytte«. Den grundmurede bygning i st. Kannikestræde med gå rd , have, springvand og portnerbolig skænker han »til sexten fattige, Gudfrygtige og Lærde Studi- osos«, således at hver toværelses lejlighed skal være bolig for to (k. I). Betingelserne var, at de var danske eller norske og havde »holt sig vel in Examine Philosophico« (VII). En skulde studere k em i og dertil bruge Borchs instrumenter, som han testamenterede kollegiet, énskulde studere m e d i c i n o g b o t a ­ n i k , én m a t h e m a t i k , tre f i l o l o g i »for at giøre sig be- qvemme til at betiene Rectoratus og andre Bestillinger i Sko­ lerne«. Disse seks skulde »foruden deris Exercitia Collegii or­ dinaria, een gang hvert A ar i det ringeste udvise nogen Spe- cimen Diligentiæ til den af Dn. Professoribus, som samme Stu­ dium profiterer«. De øvrige ti alumner »blifve ved Studium Theologicum, dog ingen a f alle at forbydis, at de jo i andre lovlige Studiis efter egen Inclination sig ogsaa maa exercere« (V). Denne fordeling, som er bleven overholdt siden kollegiets oprettelse, er udtryk for Oluf Borchs egne studier og varmeste interesser; ved siden a f sin iver som filolog, læge, botaniker og kemiker havde han dyb agtelse for den orthodokse lutherske theologi og var godt hjæmme i den. Man vilde måske finde, at theologerne var bievne begunstigede ved hans ordning; men i forhold til deres uhyre overtal havde de snarere fået et lille antal pladser. De aller fleste studenter var nemlig theologer;

’) Fundatsen findes i Konsist ark. pakke 157. Trykt i Hofmanns saml. af fundat. I 77 ff . Goos, Univers, retsregler II.

I I

Borchs kollegiums historie.

endnu langt inde i 18 årh. kunde man efter Holbergs udsagn mod i oo theologer næppe finde én mediciner eller jurist1). — Hvorfor bestemte Borch ikke nogen plads for en jurist? Der er anstillet sindrige gisninger, og man hører de bekendte mundt­ lige overleveringer, at »jurister og andet djævelskab« eller »jurister og løjtnanter« ikke måtte komme på kollegiet; men noget sådant er hverken hjæmlet i fundatsen eller andre akt­ stykker og må opfattes som en studentervittighed, der er gen­ taget så ofte, at den har fået et indbildt historisk skær. Den virkelige grund må være, at der i Borchs tid kun var fa, der studerede retsvidenskaben, måske slet ingen som selvstændigt fag, fordi der kun blev holdt forelæsninger over den kejserlige og den kanoniske ret, ikke over Danske lov, og den juridiske eksamen den gang endnu ikke var t i l 2). Derfor var der ikke sa megen trang til en juristplads. Det er dog også rimeligt, at Borch — skønt assessor i højesteret — ikke havde den interesse for det juridiske studium som for de andre. Snart efter viste etats­ råd Elers i alt fald ved sin fundats, at det ikke var alle, der vilde udelukke juristerne 3). Da Borch havde været discipel i R ibe skole, fastsatte han en begunstigelse for 2 Ribestudenter. Det hedder nemlig i fundatsen: »Det tilstædis og, at der altid maa være tvende Alumni in Collegio, som have deponeret fra Riber Skole, saa fremt de nogenledis der til dygtige befindis. Og om de end ej udi førsten vare saa fuldkomne i Lærdom, som de andre, saa maa det dem dog forundis, saa fremt de for Guds frygt og Skickelighed ere berømmelige« (VIII). 1j Danmarks og Norges beskrivelse 1 84 . ?) Efter Borchs død synes Chr. Reitzer at have holdt forelæsninger over Danske lov, men det var først den nye fundats 1 732 der indførte en virkelig dansk jurisprudens, og først fdg. 1 0 . Feb. 1 736 indførte den juridiske embedseksamen {Matzen Universitetets retshist. II 87 ff. 178 f.) 3) Disputatser viser dog, at flere Borchianere, der havde theologpladser eller filologpladser, fortrinsvis har givet sig af med juridiske studier, ligesom de gik ud til juridisk virksomhed. Senere har også enkelte, der havde retsviden­ skaben til eneste studium, fået plads på Borchs kollegium, som det synes, nar man ikke har kunnet besætte filologpladserne, således F . T. Hurtigkarl.

Hans Olrik.

1.2

De 16 alumner skulde vælges af Konsistorium og kunde nyde deres fribolig i 5 år. Fundatsen fastsætter, hvorlænge en alumnus må rejse fra kollegiet, og hvorledes utilbørlig færd skal irettesættes og straffes af eforus (VII. IX). Skønt Borch havde angrebet sin tids disputationer med deres råben og skrigen, deres uklarhed og floskler1), var det dog ikke hans agt, at alumnerne skulde være fritagne for d em; de hørte altfor meget med til det hele akademiske liv og den lærde dannelse til at kunne undværes. Alumnerne på Collegium Mediceum skulde da også holde disputatser og deklamationer efter samme ordning som på Valkendorfs kollegium. De der skulde ud­ arbejde deklamationer skulde a f eforus have et thema opgivet, som kunde »skærpe deres Judicium«; som eksempler nævner B o rch : Hvad E va passende kunde sige, da hun var faldet i fristelse; hvad Sofonisbe kunde sige, da hun havde fået giften tilsendt fra Massinissa; hvad Hannibal kunde sige, da han mistede sit øje, og hvad den fortabte søn kunde sige, da hans. fader havde modtaget ham med åbne arme (X). Til disse 16 alumner skænkede Borch 16,000 rdl., som skulde sættes på rente »mod god og nøjagtig Forsikring, lige­ som Børne Penge efter Loven udsættis«, til 6 pct. årlig, med mindre man ved tidernes ugunst blev nødt til at nøjes med 5 pct. Kapitalen måtte ikke udlånes til nogen a f professorerne,, hvorved Borch har villet sikre sin stiftelse mod sådanne misbrug,, som hyppig fandt sted ved andre stipendier. Renterne skulde udbetales alumnerne ved terminerne; alle skulde have éns, kun inspektor skulde have Vs mere end de andre. Fundator ønsker, at alumnerne, om de ellers er værdige dertil, tillige skal kunne nyde Kommunitetet; hvis de derved fik noget til overs, kunde de anvende det til gode bøger. — Fremdeles testamenterede han til kollegiet 5000 rdk , som altid skulde stå til fremvækst, og 1000 rdl., hvis renter skulde anvendes til kollegiets vedlige­ holdelse. Hvad der måtte blive til overs af disse sidste renter, skulde i Konsistorium tilligemed obligationerne og kollegiets.

') E . F . Koch 11Ó.

Borchs kollegiums historie. 13 andre dokumenter opbevares i et skrin med to låse for, én for universitetets rektor og én for kollegiets eforus. Blev denne opsparede sum 100 eller 200 rdl. stor, skulde den sættes på rente, men i nødsfald anvendes til kollegiets reparation. Skulde renterne af de 1000 rdl. ikke slå til og der ikke var dannet et sådant reservefond, måtte man tage renterne af de 5000 rdl. til hjælp; men kapitalerne måtte ikke røres. Endelig skænker Borch professorerne i Konsistorium 1000 rdl.; for deres omhu med at sætte kollegiets midler på rente, føre regnskab og have opsigt med alumnerne skulde de årlig dele renterne af denne sum mellem sig og tillige smårenterne af de 5000 rdl., der stod til fremvækst. I åringer, hvor kollegiets midler ikke var udsatte til mindst 5 pct. rente, skulde hverken eforus eller andre pro­ fessorer nyde dette legat »i Henseende, at det kunde synis dem samtlige, icke nock for Capitalerne at have vigileret«. Eforus, der altid skulde være en af professores consistoriales, skulde for­ uden sin andel i disse renter nyde renterne af 500 rdl., som blev legerede særlig til ham, og disse renter tilkom ham altid, selv om midlerne ikke var udsatte til mindst 5 pct. Til kol­ legiet testamenterede Borch fremdeles sin bogsamling, sit sølv­ krucifiks, sine kemiske apparater, samt 5000 rdl. til bibliothekets årlige forøgelse (II—V . XII). Den lille tilbygning skulde være bolig for »en skickelig fattig Mand«, som Borch selv vilde beskikke til kollegiets op­ vartning, og senere skulde udvælges af eforus og Konsistorium. Hans arbejde, af feje fortovet, portgangen, trapperne og gulvene, lukke kollegieskådderne op og i, luge haven o. s. v., bestemmes nøjere. Hans løn var en V2 rdl. fra hver alumnus ved ter­ minerne og renten af 200 rdl., som Borch testamenterede hertil. Portnerens hustru måtte vaske linned for alumnerne, og både han og hun måtte efter akkord besørge ærender for kollegiets beboere (I. XI). Konsistoriums sekretær og de to eksekutorer, professorerne Villum Worm og Povl Vinding, skulde straks efter Borchs død i arvingernes overværelse forsegle boet. Når det siden efter

Hans Olrik.

H

loven skulde åbnes, skulde de efter Konsistoriums rådslagning sætte den testamenterede sum i de sikreste obligationer, og der skulde altid våges over pengenes sikkerhed. Og endelig beder Borch da universitetets rektor og professores consistoriales at holde over, »at dette velmeente Beneficium saaledis maa an- vendis, nydis og af dennem i A g t tagis, som de for Guds Ret­ færdighed og Høye Øfrighed agte at forsvare« (XIII). Stiftelsen skulde efter Borchs vilje kaldes Collegium Medieeum , »saasom Je g a f sær Betænkende ej vil, at det efter mitNafn skal kaldis«. Der er noget hemmelighedsfuldt ved denne betegnelse, da han ikke selv vilde sige dens betydning1). Man har sat den i for­ bindelse med den medicæiske prinsesse, hvis helbredelse skulde have skaffet ham hans rigdom; men denne historie er naturlig­ vis kun en opdigtelse, der både skulde forklare hans gådefulde rigdom og det ellers uforklarlige kollegienavn2). Det er dog sandsynligt, at Borch ved dette navn vilde minde om familien Medicis fortjenester af videnskaben, som han selv havde nydt godt af; i sin ligtale sammenligner Povl Vinding også Borch med Cosmus af Medici. Sikkert er det, at fundator på dette punkt ikke fik sit ønske opfyldt. I daglig tale har man altid kaldt kollegiet efter dets stifter, gennem forrige århundred med den fordrejede form »Borkens« kollegium, fra henimod år 1800 med den rigtige form »Borchs kollegium«3). I sit andet testamente, dateret 4. Okt. 1689, betænker Borch først sin slægt, dernæst to Ribedisciple, syge studenter udenfor kollegiet og husarme; men her findes også en bestem­ melse til gunst for kollegiets alumner: »I min Grav maae mine næste Paarørende komme, om de det begierer, og ellers de Alumni af Collegio Mediceo, som ved Døden maatte afgaae, den Stund de i dette Collegio studere, indtil Steden bliver fuld«. Flere alumner er virkelig bievne jordede i Borchs pragtfulde

’) Vinding , Oratio funebr. 40. 2) E . F . ICoch 74. 3) Baden , Universitetsjournal 1794 s. 9. Collegium Medicæum ses i forr. årh. nu og da uheldig gengivet som det »medicinske« kollegium.

Borchs kollegiums historie.

15

grav i Frue kirke (1694 Peder Burkard Bredal, 1700 mag. Chr. Willich, kollegiets inspektor, vistnok også Joh. Eggers Kaalund 1723, dog ikke uden indsigelse fra en af Borchs arvinger1). I en efterskrift til dette testamente tillægges der endelig kollegiet 500 rdl., som oprindelig var testamenterede til Borchs søstersøn Oluf Lund, men nu blev ham fratagne på grund af hans store ulydighed. Renterne skulde anvendes til havens og postens vedligeholdelse og til belysning på salen ; hvad der blev til overs skulde gives til de fattige-). Det var en storartet gave, den gamle videnskabsmand skænkede de studerende ved Københavns universitet, så meget mere værdifuld som de nok kunde trænge til denne understøt­ telse. Hvorvel der ikke kan opstilles nogen sikker beregning af Danmarks indbyggertal3), kan det dog med sandhed siges, at i forhold til folkemængden og velstanden var tallet på de danske studerende den gang langt større end nu, og dertil kom endda de norske studenter. I 1660 skal der i det mindste have været mellem 500 og 600 studerende ved universitetet4), og på den tid, kollegiet blev til, var der snarere flere end færre. Univer­ sitetsmatriklen viser, at der i året 1690 blev indskrevet iy j, 1689 i^o, 1688 192, 1687 166, 1686 175 . Hvis man tør sætte lidt over 4 år som den gennemsnitlige studeretid, får man omtrent 700 studenter ved den tid, da kollegiet blev til5). Dette tal er næppe beregnet for højt; ti få år efter, da København var truet a f Karl X II og studenterne væbnede sig, udgjorde ’ ) Kons. ark. pakke 157. 2) C. P. Rothe II 376. 3) F r. Hammerichs beregning af Danmarks folketal 1689 til omtr. 687,000 (Hist. tidsskr. 3 r. II 32) er helt upålidelig, se Danmarks statistik I 399 f. 4) H. F . Rørdam \ De danske og norske studenters deltagelse i Københavns forsvar mod Karl Gustav (1855) s. 15 1. Samm e: Fra universitetets fortid (1879) s. 97. 5) Gram siger (Nyerup, Universitetsannaler 302), at mange tog theologisk eksamen inden 3 eller 4 års forløb. Men hans ord må forstås således, at adskillige også brugte længere tid. Tilmed lå mange årevis ved universitetet efter at have taget deres eksamen, hvad Gram netop fremhæver. På den anden side gik en del studenter efter immatrikulationen ud som huslærere og benyttede ikke universitetets hjælp.

16

Hans Olrik.

deres korps efter én beretning 800 mand, efter en anden (sam­ tidig) optælling endog rooo1). Studenterne var altså mange, og det var kun dårligt med den hjælp universitetet kunde yde sine sønner. K o m m u n i t e t e t , s omi tiden fra 1630 til Køben­ havns belejring var naet op til at bespise 144 alumner, kunde efter de ødelæggende krigsår 1658—60 ikke komme til kræfter igen ; først i aret 1709 var det i stand til at bespise 100 stu­ denter, som fundatsen havde bestemt. Og den føde, disse be­ gunstigede opnåede, var efter den megen utilfredshed at dømme i reglen mådelig. R e g e n s en var langt fra at huse de 120 studenter, som den var bestemt til. E t stykke af bygningen °S garden var 1672 blevet afhændet til viceskatmesteren Holger Vind, der ejede nabogrunden, og mindst en tredjepart af det øvrige var overladt sognepræsten ved Trinitatis kirke, ligesom der også var indrømmet kapellanen ved samme kirke bolig på Regensen. Regensianernes tal har således næppe været 80. Og hvordan var så tilstanden på den ynkelig beklippede Regens? Provsten måtte indberette, at med undtagelse af få kamre var studenterboligerne sa forfaldne og mangelfulde, især hvad vin­ duer og kakkelovne angik, at man ikke kunde være der til vinteren. Og det var netop i det år, da fundatsen for Borchs kollegium blev undertegnet2). V a l k e n d o r f s k o l l e g i u m var hjæm for 16 studenter, men udenfor friboligen var under- ) I- L . Frantzen , Gienlyd af Danske og Norske Søeheltes og andre Krigeres Tapperhed (Viborg 1783) s. 63 ff. angiver tallet 800. Nye tidender Ang. 1700 angiver, at der var 5 kompagnier, hvert på 200 mand, og dette findes ligeledes i 2den udgave af P .W itt, Guds Vognborg om dend Kongelig Mayestæts Danske Flode og Kongl. Residentz-Stad Kiøbenhafn (1737, den første udgave fra 1700 har ingen talangivelse). Dette har Engelstoft benyttet i sine afhand­ linger om Københavns farer 1700 og studenternes væbning (Hist. kal. 1814 s. 397 f- Udv. skr. II 61. Universitetsannal. 1808 II 161 ff.). Et brev fra student Seerup til hans fader (*«/s 1700, trykt i Engelstoft, Univ. annal. 18 13 s. 24 ff.I fortæller, at studenterne udgør 6 kompagnier, hvert på 80 mand, dog flere i det norske, o: omtrent 500 mand; men der må være komne flere til, efter at Seerup havde trukket sig tilbage, og tøjhusregnskaberne viser, at der er udleveret geværer til over 100 flere. -) Reinhardt , Kommunitetets og Regensens hist. 69 if. 4T ff. 165.

Borchs kollegiums historie. i ; støtteisen ikke stor, da stifteren kun havde skænket 6100 rdl. Tilmed synes der at have været slemme misligheder ved be­ styrelsen af kollegiet, både hvad pengevæsenet og udnævnelsen af alumner angår. Således var der et par alumni perpetui, den gamle disputator, mag. Hans Been, og Hans Busch, der var inspektor i over 10 år, skønt ingen efter reglementet måtte være det mere end to 1). Det var altså kun et ringe udvalg af studenterne der nød understøttelse, og de, der opnåede den, var ofte såre langt fra at være sikrede mod stor nød og armod. Vor tid kan ikke fatte de lidelser og savn, som studenter i gamle dage har været underkastede. Således boede der i de første år af 1 8de årh. et par studenter sammen, der kun fik mad hver anden dag og tilsammen kun ejede én gammel sort klædning, så at den ene måtte sidde inde, når den anden gik ud; den ene var den snart så navnkundige missionær i Nordlandene, Thomas v. Westen, den anden var Povl Vendelbo, der vandt berømmelse som officer og diplomat og blev adlet som Løvenørn2). Et halvt århundred tidligere hører vi lejlighedsvis om en stakkels student, hvis tæer var frosne a f3). E t levende billede af sådan elendighed viser en selvbiografi af Rasmus Ærebo, der lå på Regensen 1705—9. Sult, så »tarmene sviede«, og sygdomsom følge a f dårlig kost, kulde i værelset, så blækket frøs i blæk­ huset, armod, så pjalterne var ved at falde af kroppen på ham, og en nødtvungen sparsommelighed med kollegiehefter, så han på en kvartside sammenklemte over 100 linjer, — det er de fremherskende træk af den flittige unge mands studenterliv4). Hvorledes måtte sa ikke de have det, der var fattige og ikke ') Efter disputatsfortegnelsen at dømme synes H. Been at være kommen til kollegiet 1693, hvor han blev til sin død 1708 (om ham se for øvr. Ny kirkeh. saml. IV 775 f. H. F . Rørdams art. i Bricka, Dansk biogr. leks.). Buschs første kollegiedisputats er fra 1691, men han har i det mindste været dertil 1708 (C. P. Rothe, Walkendorf 162 anm.). Om misbrugen i det hele på Valkend. koll. se den anonyme klage Nyerup , Univ. ann. 225 ff. a) H- Hammond, Den nordiske missions historie i Nordlandene, Finmarken o. s. v. side 44, jfr. H. P. Giessinq, Løwenørn (Kbhvn. 1847) s. 9 f. 3) Matzen II 1 59 nole 4 - 4) Joh. Monrads og Rasm. Ærebos autobiografier, udg. af J, G. Burman Becker (1862) s. 85 ff.

i 8

Hans Olrik.

havde opnået fribolig eller spisning på »klosteret« ? Forsultne og lasede skikkelser kunde man se som ekspektanter ved kom­ munitetsbordene, om noget kunde falde a f til dem; men det blev kun yderst lidt, når kostgængernes tal f. eks. var 87 og ekspektanternes 70 '). Under sådanne forhold kunde studeringer kun dårlig trives, og mangen begavelse er måske gået til grunde ved kampen for det nødvendigste eller forsumpet i et usselt lille degnekald. Borchs kollegium og stipendium var først og fremmest en velgærning mod de studerende i almindelighed; men særlig var det en stor hjælp for de få, der vilde give sig af med andre studier end theologi. I en tid, hvor universitetet næsten kun var at betragte som en theologisk højskole, var de theologiske studenter som det store flertal de mest begunstigede. Regen­ sianerne skulde alle studere theologi, »at Guds Ord og det hel- lige evangelii ministerium kan forfremmes udi disse Lande« ; andre studier ved siden af var dem vel ikke forbudte, men det var sikkert kun meget få, der fik råd til et nogenlunde ind­ gående studium udenfor théologien. Betingelsen for at kunne dyrke de andre fag var ellers at have egen formue eller nyde rig privat understøttelse. Nu fik tre filologer, en læge og botaniker samt en mathematiker ganske andre eksistensmidler end de før havde haft, og et laboratorium med tilbehør gjorde det muligt for en kemiker at dyrke sit studium, mens det tidligere var den studerende umuligt på egen hånd at sysle med kolber og retorter og arbejde på at opløse og sammensætte stofferne. Hensigten med Borchs kollegium var i det hele den mere ideelle, a t f r e mm e v i d e n s k a b e l i g h e d . Mens R e­ gensen og Kommunitetet nærmest havde til opgave at give studenter det nødvendigeunderhold til at studere så længe, at de kunde påtage sig embeder, var Borchs kollegium i alt fald tillige beregnet på videre gående studier og friere videnskabelig syslen2). Derfor stillede fundatsen særlig strænge fordringer til ') Rasm. Ærebos autobiogr. 85. — Om studenternes armod i det hele jfr. E . Holm , Danmark-Norges indre hist. 1660— 1720 I 390 f. 2) Nyerup ,

Borchs kollegiums historie.

19

dem, der ønskede at blive alumner, men på den anden side gav den dem stor frihed i valget af studierne. Borchs fundats og testamente blev ved Vinding og Worm overrakte Konsistorium 18. Jan. 1690. Foreløbig lagdes de ned i kassen med det scheelske stipendiums dokumenter, senere flyttedes de til et stærkt skrin, som kaldtes efter Borch. Kon­ sistorium overdrog rector magnificus offenlig at takke fundator for gaven »indtil de kunde faa lejlighed at lade see videre er- kiendelse«1). Imidlertid havde man revet den gamle professorbolig ned, og nu begyndte kollegiets opførelse. Borch selv lagde natur­ ligvis grundstenen, vistnok i sommeren 1690. F ra sine vinduer overfor kollegiet-) kunde han holde øje med bygningsarbejdet og se dets daglige fremgang; men det var ham ikke nok: trods sygdom indfandt han sig idelig på byggepladsen og skyndede på arbejdet3). Bygmesteren kendes ikke. Det er i det hele meget få arkitektnavne fra denne tid, der er bevarede for efterverdenen, måske ikke andre end Lambert v. Hawen, der bl. a. byggede Frelsers kirke, og Hans Wiedewelt, der efter andres tegninger opførte reformert kirke, Thotts palæ, Frederiksberg slot m. m. Muligvis har det været en af dem4). Borch fik det meste tilbehør anskaffet, men han nåede ikke at se bygningen helt færdig og beboet og at færdes mellem taknemlige alumner. I August tiltog hans stensmærter og røvede ham søvnen. Efter nogen tids sygeleje besluttede han at underkaste sig den farlige operation, men den lykkedes ikke, og efter svære lidelser døde Oluf Borch d. 13. Okt. 1690, kl. 7 om morgenen. »Siælen er hos Gud; hans Ihukommelse og Æ res A. C. 18. Jan. 1690. 2) Borch boede i den professor­ residens, der er det nuværende nr. 13 i st. Kannikestræde (ifølge velvillig meddelelse fra rådstuearkivar, dr. phil. O. Nielsen). 3) Vindings Oratio paren- talis 37. Angående tiden for grundstenens nedlæggelse siges der kun »vix biennio elapso«. 4) Om disse se Büscking, Nachrichten I 434 ff. Weinwich, Kunsthist. 97 f. 12 1 og Kunstnerleksikon 82 f. 189. Weilbach, Kunstnerleks. 261 f. 739 f. 2* Univ. ann. 186.

20

Hans Olrik.

Minde svæver i all Verden meget berømmeligt baade inden- og uden-Lands« — således udtrykker C. P. Rothe i korthed hans eftermæle. Efter hans ønske blev testamentet med fun­ datsen åbnet og læst på Konsistorium samme dag han var død. Testamentets eksekutorer, Vinding, Worm og rådmand Christen Vestesen, Borchs svoger, »gik udi stervboen«. Her modtog Kon­ sistoriums prosecretarius, professor Caspar Bartholin, på Konsi­ storiums vegne 26,800 rdl. i de bedste og sikreste obligationer (8. N o v .*). Valget a f obligationer blev godkendt i et konsi- storiumsmøde d. 15 NoV., og obligationerne blev afgivne til eforus, Povl Vinding. Fem måneders rente (11. Juni— 1 1 Nov.) a f summen skulde udbetales til Christen Vestesen, den 6te måneds rente skulde anvendes til hvad der endnu manglede ved kollegiet, og blev der noget til overs, skulde det lægges i Borchs skrin. Arbejdet på kollegiet fortsattes, og den statelige bygning stod rigt udstyret, fuldt færdig i April, så Vinding kunde foreslå Konsistorium studerende til de 16 alumnepladser. 25. April 1691 blev professorernes vota oplæste, og de første alumner blev udvalgte. D e n 29. M a j 1 6 9 1 kl. 3 i n d v i e d e s da Borchs kolle­ gium højtidelig ved en fest på auditoriet. Der var en talrig forsamling, og derimellem mænd, der ved deres nærværelse gjorde festen i det nye studenterhjæm end mere storartet. Dér så man universitetets nye patron, grev Konrad Reventlov (fra 1699 storkansler), tillige med andre fornæmme hofmænd. Dér mødte biskop Bagger og universitetets rektor, professor Holger Jacobæus, sikkert iført sin prægtige purpurrøde, guldstukne fløjelskappe, en ny gave fra Kristian V til universitetet2), og med de to sølvsceptre bårne foran sig. Efter rektor fulgte de andre professorer, endelig de nye alumner og flere indbudte gæster. Organist, kantor og musikanter havde man også bestilt *) Bartholins kvittering på en afskrift af testamentet, Kons. ark. pakke 157. 2) Kristian Vs dagbøger, Nyt hist. tidsskr. II 194. Jacobæus ’ dagb. Danske saml. III 241 f. Månedi. relationer Apr. 1691. Poscholanus , De ho-

Borchs kollegiums historie.

21

til at udføre indvielseskantaten1 ). »Først blef musicerit een Arie på Dansk«, skriver Vinding i sin beretning om festen; de »Maanedlige Relationer« berømmer musikken, men den er ikke længere til, og vi véd ikke hvem der har komponeret den. »Arien« var af mag. Joh. Eiler Schmidt, hører vedVorFrue skole, og den begyndte således:

Phæbus Parnassum har flyttet til Norden, Der skal hans Daphne med ære bestaae, Og Blomster udslaae, Sicker for Liun-ild og knusende Torden, Det har BORRICHIUS satt udi Stand, Den treflige Mand.

På kollegiet er Hippokrates. Theofrast og Archimedes hjæmme, dér findes Epiktet, Sokrates og Cicero, »her staar forsamlet i tyckeste Skock Poéternis Flok«. Dér finder man også naturens sjældenheder; »kortere hvad som u-dødeligt er, det finder mand her«. Arien ender således:

Her skal BORRICHII Fama ombæris, Og, om end Verden sin Ende skal naae, Dog aldrig forgaae.

Efter denne indledningssang besteg eforus, prof. Povl Vin­ ding, kathedret og holdt en latinsk indvielsestale: Nu kunde det nye studenterhjæm endelig åbnes, og det i vårens tid, da alt vågnede til liv for senere at bære frugt. Tanken måtte vende sig til den ædle stifter, hvis tålmod i lidelsen alle be­ undrede. Skade, at han ikke selv kunde foretage indvielsen og noribus Danor. academ. s. 20 (Thottske saml. 1831 4to). Holberg i Kbhvnske saml. 1 115 . Matzen I 252 f. Chr. Bruuns note til Holbergs epistl. II 432 f. — 10. Juni skænkede kongen til denne kappe et »pectorale af Guld amalered« med kongens navnetræk og krone. Disse værdighedstegn og de to sceptre gik til grunde ved bombardementet 1807 ( Engelstoft , Univ. ann. 1807, II 288). ') Kol­ legiets regnskabsbog: Betalt Organisten, Cantor, Instrumentisterne, sambt andre udgifter for vers at trycke, da Collegii Medicei Inauguration skeede d. 29. Maj: 22 rdl. 2 16 Ji.

Hans Olrik.

22

færdes blandt sine mange fostersønner. R igt havde han ud­ styret kollegiet; særlig fremhævede Vinding bibliotheket og statuerne i haven. Dernæst holdt han et foredrag om den skik at indvie, som den fandtes hos hedninger, jøder og kristne, og vendte så tilbage til Borch og hans bestemmelser. Nu frem­ stod kollegiets første inspektor, mag. Chr. Aarsleb, og op­ læste kollegiets fundats efter originaldokumentet. Efter senere beretninger skal han tillige have holdt en latinsk tale1); men da de samtidige kilder ikke omtaler det, må det betragtes som en urigtig overlevering. »Derpaa efter en liden digression — be­ retter V i n d i n g b l e f siunget med Vocal music den Davids Psalme paa Latiin: In te speravi Domine, non confundar in æternum« Efter dette afsluttede Vinding sin tale med gode ønsker for kollegiets fremtid og bøn for kongen, universitets­ patronen og universitetet selv. Festen endte med udførelsen af en anden arie af mag. Schmidt, et ret vellykket digt. Det hedder her blandt andet: Dig, vor GUD, vi ydmygst bede, Lad dit Øje vaagen staae, Lad æj dette Huus forgaae, Udaf Ildens Magt og Vrede, Udaf Storm og Skylle-Vand, Udaf Tjdens skarpe Tand ! Der var næppe den gang nogen, der tænkte sig, hvor kort tid den solide kollegiumsbygning skulde stå3). ’) Albert Thura , Disp. de Collegiis Cathedralibus & Academicis (1721). Worm, Leksikon ov. lærde mænd I 42. 2) Salme 31 el. 71. 3) Angående indvielsen: Vindings beretning i koil. kvitteringsbog. Månedi. relationer Maj 1691. Tvende Arier musicerede til Collegii Medicei solenne Indvielse, (findes også med angivelse af forfatteren i Wielandts verssamlinger III 191 f. og er optagne i »Borkens Lyre«). Vindings tale på kgl. bibl. (GI. kongel. saml. 3001 4to.) — Thura (a. s. 20) omtaler underlig nok ikke Konr. Reventlovs tilstedeværelse, mens han husker den ved Elers’ kollegiums indvielse. Så vidt jeg véd, findes der foruden Vindings og månedsavisens beretning ikke noget øjenvidnes beskri­ velse af indvielsen. F r. Klyne , der var blandt de første alumner, har i sin dag­ bog kun lige noteret denne begivenhed (Danske magazin III 3 11).

Borchs kollegiums historie.

2 3

Borchs kollegium i dets oprindelige skikkelse. Titelvignet til h Conspectus scriptorum chemicorum« 1696.

2. Det ældste kollegium og dets omgivelser.

Billeder og beskrivelser. — Det ydre. Indretningen, værelserne. Auditoriet; bibliotheket, kunstkamret. — Udbygninger, gård og have. — Omgivelserne.

Om det oprindelige Collegium Medicæum får man en fore­ stilling ved et par småbilleder fra kollegiets ældste tid. Det ene er den her gengivne titelvignet til første udgave (1696) af et efterladt skrift af Borch, Conspectus scriptorum chemicorum illustriorum, nærmest en kemiens historie; det andet er-vignet til første oktavudgave (1705) af Borchs Conspectus præstanti- orum scriptorum Latinæ lingvæ (gengivet i O. Nielsen, Køben­ havn på Holbergs tid). Tegningerne afviger lidt fra hinanden i forskellige enkeltheder, den ældste må foretrækkes. Ingen at dem er noget egenligt kunstværk, men de er brugbare til at vise os det gamle kollegiums ydre skikkelse. Til beskrivelsen må vi også bruge de trykte kilder: fundatsen, programma funebre academicum 1690 og navnlig Panegyricus metricus af smådigteren magister Jens Sørensen Bergendal, den gang præst

Hans Olrik.

24

i Munkebjærgby og Bromme ved So rø l) ; endvidere Alb. Thuras kollegiedisputats De collegiis cathedralibus et academicis (10 Sept. 1 7 2 1), optaget i hans Idea historiæ litterariæ Danorum (I 7 2 3 )l Pontoppidans Theatrum Daniæ (Bremen 1730, jfr. Me- moria Hafniæ, Gluckstadt 1738), der er skrevet før branden 1728, Laurids de Thurahs Hafnia hodierna (1748), Holbergs Danmarks og Norges gejstlige og verdslige stat og Jonges K ø ­ benhavns beskrivelse, samt oplysningerne i Hofmanns fundats­ samling og J. Badens universitetsjournal 1794 kan også benyttes,, for så vidt de fortæller om det ældste kollegium, som blev øde­ lagt ved Københavns store ildebrand. Endelig giver kollegiets regnskabsbøger (i Konsistoriums arkiv) talrige optysninger om enkeltheder ved kollegiet. I Thuras disputats omtales flere kil­ der, som desværre nu er tabte; det er nogle utrykte kollegie- disputatser, taler og d igte: en metrisk beskrivelse af kollegiet, oplæst d. 25. Juni 1694 a f dens forfatter Chr. Clementin; en tale a f Dithmar Bullich (18. Juni 1696), hvor han sammen­ lignede Borchs kollegium med lignende stiftelser andensteds; fremfor alt Peder Brinchs udsigt over kollegiets historie i de første ti år, som 1703 blev bebudet i trykken2), men aldrig ud­ kom; en tale a f Anton Ebeling (27. Febr. 1697) om kollegiets våben. E t par trykte alumnedisputatser giver små bidrag til kundskab om kollegiet og vil sés anvendte nedenfor. Borchs kollegium var den gang ligesom nu en grundmuret bygning på tre stokværk, og bredden var den samme. Den gjorde dog et meget stateligere indtryk end de stilløse mure, der nu står; fremfor alt måtte den imponere ved sin store f r o n t e s p i c e med Kristian V s marmorbyste, omgiven a f gir- lander, hvorved bygningens ensformighed blev brudt. T a g e t s skråning var omtrent som den nuværende bygnings. I beskri­ velserne siges der ikke noget om hvad der var anvendt til ') Optaget i Joh . Ad. Bornemanns ligprædken over Borch. Bergendal døde 1 720 som sognepræst ved Korskirken i Bergen. ( J. Paludans art. i Bricka, Dansk biogr. leksikon). s) Nova Litteraria maris Balt. et Septentr. 1703 s. 134.

Borchs kollegiums historie.

25

tækning; men da regnskabsbogen stedse anfører betydelige ud­ gifter til blytækkeren og for 1 7 1 7— 18 udtrykkelig »En Kaaber- plade til taget 4 5 % 9 /3«, og da der endelig efter ildebran­ den 1728 på brandstedet samledes ikke mindre end 3 s k ® , 1 1 ® 6 ® = 982 ® forbrændt kobber, kan der ikke være nogen tvivl om, at kollegiet har været k o b b e r t a k t . Det gav bygningen et vist monumentalt præg, og skønt det nogle gange måtte repareres, var det dog såre lidt i sammenligning med datidens mådelige tegltage1 ). Kollegiet havde 10 vinduer i nederste stokværk, 12 i de to øverste, uden murede rammer eller anden prydelse; men Bergendal roser dem, fordi de var store, så det fulde dags­ lys kunde trænge ind. Ud til gaden var de i stue-etagen for­ synede med udvendige skådder; disse »Collegii Vindue Skræer« skulde tjeneren lukke op om morgenen og i om aftenen »paa den Tid, som Ephorus det ordinerer«. Midt på bygningen var der en stor rundbuet p o r t med dør i og liséner på siden; ovenover var indmuret den samme tavle med »Collegium Me- diceum« og året 1691, som endnu findes der. Over porten til gården lod Povl Vinding 1707 sætte en sten med forgyldt ind­ skrift, et vers til ære for den afdøde ven-). Også denne sten hører til det lidet, der er bevaret fra det første kollegiums tid; endnu kan man fra haven læse Vindings vers, hvorved han udtaler, at om end Borch ikke har villet, at kollegiet skal kaldes efter ham, skal hans navn dog aldrig glemmes: Borrichii, domus hæc qvamvis Medicea vocetur, in muto nescit marmore fama mori. P. V. Gik man ind ad porten, kom man ind i »den udmærkede f o r h a l , hvis glatte vægge med de hugne sten man først matte beundre«3). Dette rum har været helt forskelligt fra det nu- ') Baden , Univers, journ. 1797 s- J I 7 i jff* f°r en tidligere tids ved­ kommende Mejborg , Borgerlige huse, særlig Københavns professorresidenser 1540— 1630 (Kbhvn. 1881) s. 27 2) Regnsk. 1707—8. 3) Bergendals Pane- gyricus 29 f. . . . inferius primum venientibus intro — Atria leeta patent, qvæ cæsis lævia saxis — Mirari incipias.

26

Hans Olrik.

værende; der var nemlig brolagt gennemkørsel til gården, noget som først blev forandret ved tredje kollegiebygning1). Her var rimeligvis ophængt »den engelske lanterne, som si. Borrichius hafde ladet forskrifve«, og som havde kostet 24 rdl. (første års regnskab). Senere skal der indvendig over porten være blevet opsat en stor portrætmedaillon af Borch, hugget i italiensk marmor. Da de ældste beskrivelser a f kollegiet ikke omtaler denne medaillon, er den næppe fra kollegiets første år, men dog fra tiden før branden 1728, som det fremgår a f følgende fortælling i Casp. Pet. Rothes »Brave danske mænds og kvinders berømmelige eftermæle« II 350 f.: »Hos min gode Ven, Hr. Jensenius , Secretair i det Kongl. Collegio Medico?), mindes ieg at have seet, i den "Hid han laae paa det Bot'kens Collegio, Dr. Ole Borkes Bryst-Billede udhuggen i hvid Italiensk Marmor. Han fortalte mig, at være kommen dertil saaledes, at han stod udi sit Vindue, og saae hvorledes Steen-Pikkerne brolagde Gaden uden for dette Collegio. Han blev da en Steen vaer, som laae i Gaden, og saae meget hvid ud, lad være mangen skiden Fod havde trint paa den i mange Aar. Da han havde bedet Bro- leggerne tage den op af Grunden, saae han strax at det var den store Borkes Billede, hvilket ventelig tilforn, for Branden, havde sat over Porten, men i Brandens Tiid var falden ned blandt det andet Gruus, og havde alt siden den Tid maat ligget nedtraad i Gaden; det var i temmelig god Stand endda, und- tagen Næsen, som var noget beskadiget. Hans A g t var den Tiid igien at see det bragt i behørig Stand, samt opsadt paa sit gamle Sted over Indgangen til Collegio«. Det gamle billede blev dog vistnok ikke opsat den gang, men skulde opleve flere æventyr. Mens man opbyggede kollegiet for tredje gang (efter ødelæggelsen 1807), fandt man det mærkelig nok 1824 1 Elers’

') Jfr. Kolleg, regnsk. 1696—97: Jens Hansen brolegger for gaden at omlegge udenfor Collegio, og 115 hugne Kampesteene i porten at ophøje og til rette legge: 9 rdl. Engelstoft , Efterretn. ang. Københavns universitet (1823) s. 59. s) Alumnus *¡2 1749 —7/2 54, inspektor.