BorchsKollegiums_1889

Hans Olrik.

90

Borchs kollegiums historie rumm er også eksempler på op­ sætsighed mod professorer og provst. Endnu samme år, ko lle­ giet blev indviet, anklagede eforus stud. theol. Ludvig Hjort (Ludovicus Cervinus) for Konsistorium , fordi han i en disputats havde fremsat usømmelige propositioner og trods hans på­ m indelse senere gentaget dem. Domm en lød således : »Saasom Ludovicus Cervinus befindis at have forsvaret conclusionem absurdam, imp iam et scandalosam tanquam veram in Collegio Mediceo, og dernæst imod D n i E pho ri derom giorte erindring samme udj een anden disputation paa ny igien haver v ille t for­ svare tillige med nogle haanlige ord, som syntis at være meent Inspectori Collegii, da endog hand ved saadant forhold vel hafde fortient at priveris in totum Collegii beneficio, saa er det dog afif Consistorio denne gang modereret, at hand dend fierdedeel a f eet heelt A a rs Stipendio skulle have forbrudt, som til Collegii nytte skal efter Fundatzen anvendis, og desforuden i Collegio giøre Inspectori afb ig t, naar Ephorus det tilsigendis vorder« x). Kvitteringsbogen viser dog, at han ikke har fået m indre end de andre ; men da han i begyndelsen a f 1693 bortrejste uden tilladelse, var der ingen nåde længer, han blev slettet a f alum ­ nernes tal. — M od kommunitetsprovsten mag. Stefan Reitzer har to Borchianere vist trods: 1697 blev medicineren E rik ') Kons. retspr. 2 1. Nov. 16 9 1. — Hjorts disputats blev holdt 26. Sept. 16 91, behandlede logiken og bestod af 3 afsnit: Orbis in puncto, Logica in restrictione, Qvod punctum in orbe restrictio in logica ¡dem. Foran findes en »approbation« af Casp. Bartholin: Acuta hac et ingeniosa Disputatione se parta jam dudum Lauru dignissimum ostendit Præstantissimus Autor. Disputatsen vidner om en vis opfindsomhed, men indeholder adskillige fantasterier og meget vrøvl. Hjort skælder ud på Aristoteles, kalder hans logik en Augiasstald og ønsker ham selv afsat som herre i filosofien. Han betragter Guds styrelse som punctum in orbe, der medfører orbis in puncto og i denne sammenhæng siger han : At contra nihil certe mali in Orbe, qvemadmodum in puncto nihil parvi, qvamvis minimo (s. 5)- Ha disse ord kan tydes som en fornægtelse af alsynd eller også som apokatastasislære, er det muligvis dem, der har stødt eforus Måske er det dog ikke nogen udtalelse i den trykte disputats, som jo en anden professor havde billiget med smigrende anbefaling, men snarere en sætning i den mundtlige for­ handling, som har vakt forargelse.